Reportage: Børnearbejde i Vestafrikas miner

Ida Dalgaard Steffensen


Husk at dele
Branche
Land
DanWatch-undersøgelse dokumenterer, at flere en 1,5 millioner børn verden over knokler i miner for at udvinde guld, der kan ende i din mobiltelefon. Af: Ida Dalgaard, Kristoffer Marslev, Lasse Markus og Frederik Johannisson. Foto: Andreas Beck
Ida Dalgaard Steffensen


Først kommer to hænder til syne. Lige dér, hvor mineskaktens dyb åbner sig, og jordoverfladen begynder af flade ud. Dernæst kommer armene, som langsomt løfter resten af kroppen op fra hullet i jorden. Det er en dreng på omkring 13 år, der løfter sig selv op af minen i Mali. Han har været nede og hente sand, som kan indeholde guld. Guld, der kan ende i din mobiltelefon og computer.

Du er måske ikke klar over det, men du bærer rundt på guld i både din mobiltelefon og computer. Mali og Ghana er nogle af de største guldproducerende lande i Afrika, og det guld, der er i dit elektroniske legetøj, kan komme fra ghanesiske eller maliske miner. Det viser en undersøgelse, som DanWatch offentliggør i dag.

Om Undersøgelsen

DanWatch har været i Mali og Ghana for at filme og tale med børn, der arbejder i guldminer.

Undersøgelsen er finansieret af IBIS og Kinderpostzegels.

Om Undersøgelsen

DanWatch har været i Mali og Ghana for at filme og tale med børn, der arbejder i guldminer.

Undersøgelsen er finansieret af IBIS og Kinderpostzegels.

Undersøgelsen viser, at ingen af Europas største mobilproducenter, Nokia, Apple, Samsung og HTC undersøger, om guldet i deres produkter kommer fra miner med børnearbejde, selvom de har politikker om at undgå børnearbejde. De kan med andre ord på ingen måde udelukke, at  der er børneguld i de mobiler, de sælger os.

I Mali vurderer man, at mellem 20.000 og 40.000 børn arbejder i guldminer, mens man i Ghana ikke har tal på det. På verdensplan vurderes det, at mindst 1,5 mio. børn arbejder i guldmineindustrien.

Børnearbejde udbredt i små miner

Både i Mali og Ghana er langt størstedelen af guldminer små og ukontrollerede, og det er her den værste form for børnearbejde er et udbredt fænomen. Næsten 83% af maliske børn imellem 7 og 14 år arbejder. Mange af dem i guldminerne i Sikasso, i det sydlige Mali.

Det er her Korotomou på 11 år arbejder. Musklerne på hans ryg og arme er markerede og skaber en disharmoni imellem kroppen, som kunne tilhøre en voksen mand, og ansigtet, som tilhører en 11-årig dreng. Korotomous arbejde er at trække sand op fra minerne, så der er plads til dem, som er nede i mørket, og så de kan komme længere ind. Når han har hevet sandet de 20-30 meter op af hullet, skal han eller en af de andre drenge vaske det for at se, om der er guld.

Guldet kommer i helt små korn, så de skal tæt på for at se, om der er guld, eller det blot er ønsketænkning.

Er der guld, skal det i de bare hænder rulles sammen med kviksølv for at blive til en hård lille kugle, som kan sælges til den lokale guldopkøber til den pris, han vil betale dén dag.

Korotomou kan bedst lide at vaske sandet. “Det gør ondt i ryggen. Men ikke ligeså meget, som at trække sand op fra mineskakterne”, fortæller Korotomou. Derfor er han også udsat for direkte kontakt til det ekstremt sundhedsskadelige kviksølv på daglig basis.

Børn bliver syge af kviksølv

Børnene kommer til minerne i håbet om et bedre liv for dem og deres familie. Men de ender med et livsfarligt arbejde, hvor de dagligt udsættes for kviksølvdampe, som kan give forgiftning og kroniske handicap.

Kviksølvet bruges til at samle guldstøvet, hvilket typisk er en opgave for bønene, da det er en af de opgaver, som de rent fysisk kan varetage.

Børn og teenagere er særligt udsatte for kvivksølvet, fordi deres kroppe stadig er under udvikling, og derfor er sårbare overfor tungmetalerne, som angriber centralnervesystemet og kan give kroniske handicap.

Dampene påvirker også børnene mulighed for eksempelvis at gå i skole, da det og de fysiske strabadser giver smerter i hoved og krop. Som 11-årige Immanuel, som arbejder i en guldmine i Ashanti regionen i Ghana, fortæller: “Arbejdet er hårdt. Vi bliver ofte syge og har altid ondt i hovedet og brystet. Men jeg har ikke tænkt mig at stoppe i minen, for det har jeg ikke råd til.”

Overlevelse fremfor skolegang

Nogle af børnene, som arbejder i guldminerne i Mali og Ghana går i skole. Men kun i starten, langt størstedelen dropper hurtigt skolen, enten fordi de skal brødføde deres familie,  eller fordi de ikke længere kan følge med alligevel.

Børnenes arbejdskraft efterspørges i stigende grad, fordi der er guldfeber på de vestlige markeder i takt med, at blandt andet smartphones flyver over disken i rygende fart. Derfor strømmer flere og flere børn til minerne i Mali og Ghana. Og når arbejdet er der med en daglig løn, som måske kan brødføde dem, er det mere tillokkende, end en dyr skolegang.

Som Korotoumou fortæller: ”Jeg har aldrig gået i skole. Der var ikke penge til det.”

Han trækker på skulderen, vender sig om mod minen og gør klar til at hive næste læs sand op, imens klatrer en af hans venner langsomt de 30 meter ned i minens dyb for at lede efter guld til dig og dine elektroniske legesager.

Foto: Andreas Beck

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Branche
Land

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.