[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]

“I September 2012 tog jeg til det nordlige Sydsudan sammen med Læger Uden Grænser  for at dokumentere krisen. Flere end 100.000 sudanesere var blevet drevet på flugt af deres egen regering. Regntiden havde allerede sat sit tydelige præg på det i forvejen ubeboelige stykke jord, hvor flygtningelejren Jamam var vokset frem. På grund af massive oversvømmelser i flygtningelejren blev de fordrevne rykket til nye lejre med gamle lastbiler, der ofte brød sammen eller sad fast i mudderet. Folk medbragte kun det, de kunne bære, og midt i det store menneskekaos fik jeg øje på kvinden i billedet”.

“Først var det hendes flotte kjole, som hun omhyggeligt holdt oppe af det mudrede vand, der fangede min opmærksomhed. Så fik jeg øje på babyen i hendes favn. Straks gik det op for mig, at her var et billede, der ville ræsonnere med folk  i Danmark. Kærligheden til barnet og det beslutsomme blik måtte være noget danskerne kunne genkende på trods af den store forskel mellem moderen og danskernes liv. Den dag i dag ville jeg stadigvæk ønske, at jeg havde haft mere tid i flygtningelejren”.