(Bragt i fuld længde i Tænk Penge, september 2011)
I et rum på 3×3 meter sidder Sewanga Goodman med sin kone Angelina og deres tre børn og spiser morgenmad. Det ene rum udgør hele familiens hus og indeholder parrets ejendele: seng, sofa og kommode. Køkkengrejet står uden for i gården, for der er ikke plads til madlavning indenfor.
”Vi får chapati til morgenmad. Efter vi har spist, går Sheeba i skole, og min kone passer de to små, Joshua og nyfødte Sebeko. Jeg går ud på gaden og sælger brød. På en normal dag tjener jeg 10.000 shilling (22 kr.), når alle mine udgifter er trukket fra. Det rækker ikke langt, for det er dyrt nu at købe mad på markedet”, siger 28-årige Sewanga Goodman.
Han er gadesælger på en støvet sidegade midt i den ludfattige Kitintale-slum i det sydlige Kampala, Ugandas hovedstad, og lever af at sælge chapati, en slags fladbrød, som han laver på stedet på en meget lille og meget rusten grill.
”Chapati er normalt for mange at spise til morgenmad. For et år siden solgte jeg en chapati for 300 shilling, nu tager jeg 500 shilling (1 kr.). Det er næsten dobbelt pris. Men jeg tjener ikke mere på det end før, for melet koster meget mere,” fortæller Sewanga Goodman.
Peter Khallash Bengtsen
