På blot fem år er direkte udenlandske investeringer i Kenya næsten 10-doblet. I 2010 blev der investeret for 1.232 milliarder kroner i Kenya, mens tallet i 2015 var oppe på rekordhøje 9.950 milliarder kroner, viser tal fra Verdensbanken. Store, danske virksomheder som Vestas, Maersk, Grundfos, FLSmidth og De Sammensluttede Vognmænd er med i investerings-festen og de direkte udenlandske investeringer er afgørende for at enorme projekter med infrastruktur og energi kan realiseres.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
Men aggressiv skatteplanlægning og store skatterabatter kaster en skygge over det kenyanske samfund, som ikke får gavn af investeringerne i den grad, de kunne. Det anslås af flere organisationer, at landet mister i omegnen af syv milliarder kroner årligt på skatteundvigelse.
Det er næsten dobbelt så meget som sundhedsbudgettet i Kenya.
“I et land hvor ét ud af 40 børn dør ved fødslen, så er det (skatteundvigelse, red.) virkelig et menneskerettighedsspørgsmål”, sagde Winnie Byanyima, formand for organisationen Oxfam for nylig under World Economic Forum i Davos 2017 ifølge The Guardian.
Attiya Waris er skatteadvokat i Nairobi og senior lektor i Jura ved Nairobi Universitet gennem 13 år. Hun følger international skattelovgivning og internationale ‘financial flows’ tæt og sidder i OECD’s Tax and Development Taskforce.
Waris understreger, at de mange investeringer vil medføre en stor del aggressiv skatteplanlægning, der har til formål at mindske skattebetalingen i Kenya.
“Virksomhederne vil i høj grad planlægge sig ud af at betale skat. Det er netop gennem udenlandske direkte investeringer, at man kan undvige at betale skat,” siger Attiya Waris.
Skatteundvigelse og aggressiv skatteplanlægning skal forstås som virksomheder eller privatpersoner der med lovlige metoder minimerer udgifterne til skat mest muligt. I modsætning til skatteunddragelse, som er ulovlig. Skatteundvigelse sker gennem skatterabatter samt transaktioner mellem datterselskaber.
Nairobi er et regionalt finanscentrum, infrastrukturen er god, befolkningen taler godt engelsk og er generelt veluddannet med en stor middelklasse.
Landet er rangeret som nummer 5 på Verdensbankens liste over lande syd for Sahara, der er lettest at drive virksomhed i. På førstepladsen ligger Mauritius, der spiller en stor rolle for de udenlandske investeringer i Kenya såvel som resten af Afrika.
Der er relativ politisk stabilitet i en region der ellers er præget af uroligheder og borgerkrige. Dog skal det nævnes, at der er interne spændinger og konflikter i landet og i den nordøstlige region op mod Somalia, har terror-gruppen Al-Shabab aktiviteter, der truer og krænker de mennesker, der bor i området.
John Christensen, formand for organisationen Tax Justice Network, er overbevist om, at en stigning af direkte udenlandske investeringer er potentiale for mere sofistikeret skatteundvigelse; de to ting går hånd i hånd, mener han:
“I mange sager er det nøjagtig, hvad der sker. Når først du har kapital offshore i enten en virksomhed eller en fond, så kan du drage nytte af alle slags fordele, som er kendt som ‘profit shifting’ (flytte overskud). Der er mange måder at flytte overskud, men det er meget nemmere, hvis du opererer fra et skattely”, siger John Christensen.
Den danske stat har gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) investeringer i otte aktive projekter for 340 millioner kr. og er involveret i de fleste af de danske investeringer i Kenya. Rune Nørgaard, kommunikationschef, ser dog ingen udfordringer med skatteundvigelse i den forbindelse.
“Vi er af den grundlæggende opfattelse, at de direkte udenlandske investeringer i udviklingslande, vi deltager i, har en positiv effekt i form af bl.a. flere job, træning af medarbejdere, gode standarder for sociale og sundhedsmæssige forhold på arbejdspladsen, høje miljøstandarder, overførsel af ny teknologi, etablering af infrastruktur og skattebetalinger i investeringslandet.”
Skatteundvigelse er et kæmpe problem for afrikanske lande. Det anslås af OECD i 2015, at summen af penge, som afrikanske stater mister gennem skatteundvigelse er større end de summer, som landene modtager gennem udviklingsbistand.
“Estimater varierer og bliver udfordret, men skatteundvigelse over landegrænser der påvirker udviklingslande vil sandsynligvis overstige udviklingsbistand med en betydelig margin”, skriver Tax Inspectors Without Borders, som er et initiativ på tværs af OECD og FN, der skal styrke skattemyndigheder i udviklingslande.
Organisationer som Oxfam/Ibis og Mellemfolkeligt Samvirke estimerer også, at tabet er betydeligt.
“For hver krone vi giver i bistand, forsvinder der 10 kroner gennem kapitalflugt, det meste ved multinationale selskabers skattespekulation”, skriver Oxfam/Ibis.
“Hvert år mister udviklingslandene skatteindtægter, der svarer til tre gange udviklingsbistanden på grund af udenlandske investeringer, der passerer gennem skattely. Skattespekulationer suger det økonomiske fundament ud af udviklingslandene og som følge af dette oplever millioner af mennesker, at deres ret til sundhed, uddannelse, mad og rent vand bliver krænket”, skriver Mellemfolkeligt Samvirke.
For at brede konsekvenserne yderligere ud, så anslår OECD, at der på verdensplan går mellem 100 og 240 milliarder dollars tabt på grund af skatteundvigelse. Værst går det ud over udviklingslandene, skriver OECD.
Det er vigtigt at påpege, at Kenya ikke har tabt penge i samme periode som de udenlandske investeringer er taget til. Faktisk er skatteindtægterne steget fra ca. 6 – 11 milliarder dollars (42 – 77 milliarder kroner) mellem 2010 og 2015 ifølge en rapport fra den kenyanske revisororganisation Institute of Certified Public Accountants of Kenya.
Men indtægterne kunne have været meget højere, siger Alvin Mosioma, der er leder af ngo’en Tax Justice Network Africa.
“Når regeringen ikke er i stand til at opkræve skat på grund af skatteunddragelse eller når de velvilligt giver afkald skatteindtægter på grund af skatterabatter, så hæmmer det regeringens investeringer i essentielle ydelser som sundhed, uddannelse og infrastruktur signifikant”, siger Alvin Mosioma.
Årsagerne til skatteundvigelse er dels skatterabatter fra regeringen i Kenya til udenlandske virksomheder samt virksomhedernes egen skatteplanlægning.
Nogle af skattefordelene fremgår af den kenyanske regerings vækstplan ‘Vision 2030′, som blandt andet undtager udenlandske virksomheder helt fra at betale selskabsskat i de første år. Derudover har Kenya eksportzoner, ‘special economic zones’ og offentligt-private partnerskaber, som også giver betydelige skatterabatter.
Skatterabatter forhandles i reglen individuelt og bag lukkede døre. Derfor er det meget vanskeligt for offentlighed at få indblik i, hvad de består af, forklarer Hannah Brejnholt, Seniorrådgiver i organisationen Mellemfolkeligt Samvirke.
“Skatterabatterne bliver ofte forhandlet en minister. Og det er ikke sikkert, at aftalen bliver forelagt folketinget eller regeringen. Denne har derfor ikke nødvendigvis kendskab til aftalen, eller hvad den går ud på. Det kan have den yderligere negative konsekvens at forskellige ministerier giver samme virksomhed en skatterabat uden at vide at et andet ministerium også har givet en rabat ” siger Hannah Brejnholt.
Ifølge skatteadvokat i Nairobi Daisy Ogembo viser flere studier, at skattefordele gør mere skade end gavn i udviklingslande, “især når de hverken er gennemtænkte, målrettede og godt administreret”, siger hun.
“De nuværende skattefordele, der skal tiltrække udenlandske investeringer, kan helt fjerne de gevinster, som er hensigten med de direkte investeringer”, siger Daisy Ogembo.
Kommunikationschef i Investeringsfonden for Udviklingslande Rune Nørgaard skriver i en mail til Danwatch, at IFU ikke arbejder aktivt for at den kenyanske regering skal opkræve flere skatter.
“IFU har den holdning, at udviklingslandene selv må bestemme deres skattelovgivning, herunder f.eks. specielle ordninger for særlige brancher. Vores viden om generelle lokale skatteregler og om særlige ordninger, som selskaberne lovligt kan benytte, deler vi naturligvis med vores partnere”, skriver Rune Nørgaard og fortsætter:
“Det er en del af IFU’s skattepolitik, at de selskaber, vi investerer i, til enhver tid skal overholde de lokale skattelove og betale skat, hvor de har deres økonomiske aktivitet. Som det er oplyst i vores årsrapporter, rapporterede selskaberne en samlet skat på 336 millioner kr. og 372 millioner kr. i udviklingslandene i henholdsvis 2013 og 2014.”
Den paradisiske palmeø Mauritius, som nemt kan koste i omegnen af 60.000 kroner at holde 14 dages ferie i, er derimod særdeles billig for virksomheder at drive forretning i – og det gør de så i stigende grad ifølge Attiya Waris.
“Det største, der sker lige nu i forhold til skatteundvigelse knytter sig til Mauritius. Hvis du vil ind i Afrika fra hvor som helst i verden, så er Mauritius vejen ind”, siger Attiya Waris.
Hvis et selskab i Danmark ønsker at investere i sit datterselskab i Kenya kan moderselskabet i Danmark overføre kapital til Mauritius gennem en aktieinvestering eksempelvis. Dernæst sendes de samme penge videre til datterselskabet i Kenya i form af et lån. Den metode tjener to formål:
Det kenyanske selskab betaler høje renter til Mauritius, hvilket flytter overskud fra høj beskatning og samtidig giver en skattefri eller meget lavt beskattet renteindtægt i Mauritius.
Når pengene skal fra Mauritius og hjem til moderselskabet som fx ligger i Danmark, kan pengene ændre status fra rente til udbytte af en investering. Det udløser typisk en skatterabat i Danmark. Derved har koncernen formået at spare skat både i Kenya og i Danmark. Metoden kaldes ‘tynd kapitalisering’.
Immaterielle ydelser såsom management, royaltees, brands, licenser, patenter osv sælges af selskabet i Mauritius til det kenyanske selskab for høje priser. Handler mellem selskaber i samme koncern udgør over halvdelen af alle transaktioner i verden, så det er en enormt udbredt praksis.
Lige nu er Mauritius ikke til at komme udenom, når det handler om skatteundvigelse i Afrika, for der er mange penge at spare i skat. Selskabsskatten for udenlandske virksomheder er kun tre procent, hvor den i Danmark er 22 procent og i Kenya er 30 procent.
Udover hvad regeringen giver af skattefordele, så kan virksomhederne selv planlægge sig ud af at betale skat, som involverer skattelylande. Denne ‘aggressive skatteplanlægning’, der efterlader udviklingslandene med en lille skatteindtægt og en lang næse, er som regel helt lovlig.
Attiya Waris peger også på Dubai og Sydafrika som foretrukne skattelylande for investeringer i Kenya.
En ny aftale fra 2012 mellem Kenya og Mauritius vil give endnu flere fordele til investorer. Men dobbeltbeskatningsaftalen er i øjeblikket forsinket på grund af en retssag. Tax Justice Network Africa anklager den for at være et brud på forfatningen, og dobbeltbeskatningsaftalen er derfor på stand-by, indtil retssagen er ovre. Men ifølge kenyanske medier har aftalen allerede ført til en stor stigning af investeringer fra Mauritius til Kenya.
En del af stigningen af de direkte udenlandske investeringer skyldes ifølge Attiya Waris, at de østafrikanske lande har styrket den interne handel. Kenya, Tanzania, Uganda, Rwanda og Burundi blev enige om en økonomisk partnerskabsaftale (EPA) i 2014, og siden da har investeringer flydt frit mellem landene, forklarer Attiya Waris og peger på, at også Sydafrika sender mange investeringer til Kenya. En anden forklaring er, at Kenya ikke selv har leverandører til at bygge infrastruktur og derfor beror på udenlandske virksomheder.
Ikke alle de direkte udenlandske investeringer er, hvad de giver sig ud for. Attiya Waris og John Christensen fra Tax Justice Network peger på, at det også er gået op for kenyanerne, at der er gunstige muligheder i at bruge Mauritius som trinbræt til. Tallene kan derfor være sminkede af kenyanske forretningsfolk.
Når kenyanere investerer i Kenya gennem skuffeselskaber på Mauritius, så kaldes det for “roundtripping”. Pengene kommer fra Kenya og ender i Kenya men kører gennem Mauritius for at mindske skatten.
“IMF anerkender problemet med roundtripping, men de kan ikke skelne mellem hvad der er ægte direkte udenlandske investeringer og hvad der er penge, som bliver roundtrippet”, siger John Christensen fra Tax Justice Network.
“Politikere og andre flytter deres penge offshore og får alle mulige skattefordele. Og i nogle sager er pengene kørt gennem Mauritius og tilbage til Kenya fordi, det skjuler hvem den rigtige investor er”, siger John Christensen.
Som det fremgår, er skatteindtægterne i Kenya næsten fordoblet på fem år, og det skyldes blandt andet nye initiativer hos skattemyndighederne, forklarer skatteadvokat Daisy Ogembo.
“De kenyanske skattemyndigheder har foretaget signifikante fremskridt de sidste par år med at håndtere skattesager, men de kæmper stadig med at følge med en komplekse og foranderlige konstruktioner, virksomhederne laver, og det mister Kenya skat på”.
James Karanja er formand for Tax Inspectors Without Borders, som er et initiativ støttet af OECD og FN, der skal kapacitetsopbygge skattemyndigheder i udviklingslande. Han er optimistisk på Kenyas vegne.
“Kenya Revenue Authority (Kenyas SKAT, red.) har et stærkt transfer pricing revisions-hold , og derfor sender de et hold af skatteeksperter af sted til Botswana for at styrke myndighederne der i at indkræve skatter fra multinationale selskaber”, siger James Karanja.
Siden Tax Inspectors Without Borders blev lanceret i juni 2015 har otte projekter i Afrika, Asien og Latinamerika indbragt mere end 260 millioner dollars i ekstra skatteindtægter, oplyser Karanja. Mere end 100 millioner dollars af kom fra Zimbabwe.
Men korruption er fortsat et reelt problem i Kenya. Landet ligger på en 145. plads i Transparency Internationals korruptionsindeks hvormed det klarer sig bedre end Uganda og Somalia men værre end Tanzania og Ghana.
“Korruption har hæmmet finansieringen af det nationale budget betydeligt. Der har været anklager om korruption i nogle af de store projekter“, siger Daisy Ogembo, som dog ikke sætter navn på hvilke.
[INSERT_ELEMENTOR id=”8857″]
Store, danske virksomheder har investeringer i Kenyas tunge infrastruktur – og energiprojekter. Der eksisterer i øjeblikket omtrent 50 danske virksomheder, som har datterselskaber i Kenya, oplyser den danske ambassade i Kenya, som ligeledes forventer, at den danske interesse stiger. Flere, nye investeringsprojekter er under overvejelse i Østafrika og eksporten til Kenya stiger også.
“Dansk vareeksport til Kenya var DKK 222 mio. kr. i 2015, hvilket er en fremgang på 21,4% i forhold 2014,” skriver commercial counsellor fra den danske ambassade i Kenya Henrik Petersen i en præsentation fra 2015.
Det gigantiske infrastrukturprojekt ‘Lapsset korridoren’, der strækker sig over hele Østafrika, har også tiltrukket mange udenlandske investeringer især fra Kina. Projektet bygger ny togbaner, lufthavn, skibshavn, dæmninger og veje.
Vestas har investeret i vindmølleparken Lake Turkana Wind Power Project, Maersk Oil har købt sig ind i Africa Oil i 2015 for 2,4 milliarder kroner, og planlægger at udvinde olie i Nordkenya samt bygge en olieledning på omtrent 865 kilometer. Andre store, danske selskaber som DSV, FLSmidth og Grundfos samt en række andre virksomheder har også investeringer og aktiviteter i landet.
Investeringerne er i udgangspunktet meget gavnlige for Kenya og dets indbyggere, sålænge de administreres med omtanke, siger Hannah Brejnholt.
“Direkte udenlandske investeringer kan være med til at skabe økonomisk vækst, og kan være med til at skabe vigtige arbejdspladser, som er altafgørende for især unge i udviklingslande. Derfor er det vigtigt for udviklingslande at tiltrække udenlandske investeringer, men det skal ske med omtanke. Lande skal sikre sig, at investeringerne faktisk leder til nye jobs for lokale borgere, og at der bliver betalt skat af de aktiviteter, der finder sted i landet”, siger Hannah Brejnholt.
Disse problemstillinger om ansvarlig skat bliver diskuteret i den internationale Tax Dialogue, initieret af organisationen Oxfam/Ibis hvor blandt andre IFU, ngo’er samt store danske virksomheder og investorer deltager.
Danwatch har spurgt Kenyas Finansministerium, hvordan de forholder sig til skatteundvigelse, men har ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Amalie Linde