Spioner og efterretningstjenester får nye opgaver. Det handler om kloden og om dig

Velkommen til nyhedsoverblikket i en uge, hvor en dansk spionsag har trukket overskrifter i hele verden. Chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen har siden december siddet varetægtsfængslet. 

Det er en hel vild sag, som vi ikke ved særlig meget om endnu. Derfor har vi i stedet set på, hvordan opgaverne udvikler sig for efterretningstjenester globalt, og hvem der er de nye spioner.

Spioner og efterretningstjenester får nye opgaver.
Det handler om kloden og om dig

I efteråret kom den australske efterretningstjeneste ASIO med en ret markant udmelding: Inden for de næste år vil spionage overgå terrorisme som den største trussel mod landets sikkerhed.

Der er sket en del siden den kolde krig, hvor spioner primært stjal militære informationer eller efterretninger. Som ph.d ved The University of Queensland Sarah Kendall skriver, er det i dag enhver slags følsom information, der er målet. Det kan være information om virksomheder, produkter, teknologier og befolkninger samlet set. Men efterretningstjenesterne er også begyndt at få nogle lidt anderledes opgaver. 

Sidste år fortalte den britiske efterretningstjeneste MI6, at den var begyndt at lave “grøn spionage”. For at sikre sig, at de lande og virksomheder, der forurener mest og udleder mest CO2, opfører sig “fair” og holder deres løfter, var de britiske spioner begyndt at holde øje med dem.

“Når folk skriver under på forpligtelser omkring klimaændringer, er det måske vores job at sikre, at det de gør, afspejler det, de har skrevet under på”, sagde spionchef Richard Moore.

I efteråret var det  de 18 amerikanske efterretningstjenester, herunder FBI og CIA, der advarede mod de globale spændinger, som klimaforandringerne vil skabe. Derudover har de amerikanske spioner haft travlt med Covid-19, efter præsident Joe Biden bad dem om at finde ud af, hvor virussen kom fra, ligesom de er blevet sat til at løse mysterier om uidentificerede flyvende objekter, som militærets piloter har set. På ingen af de områder er de kommet med klare konklusioner. I hvert fald ikke officielt. 

De nye opgaver, som efterretningstjenester får, kan ikke løses med spionernes klassiske dyder. Derfor er efterretningstjenesterne begyndt at arbejde tættere sammen med videnskabsfolk, skriver New York Times. 

Imens lader Kina til at være gået en anden retning ved at hyre hackere, der ikke har nogen skrupler ved at bruge de informationer, de stjæler, til at berige sig selv, skriver New York Times. Hackerne er en del af en kinesisk tilgang, der kombinerer hacking, anden it-kriminalitet og spionage, som ifølge Wired er gået ind i en ny “hensynsløs fase”. Kina er også blevet beskyldt for at bruge smartphones og anden teknologi fra den statsejede teknologi-gigant Huawei til at spionere i andre lande.

Det vidner om en sidste og nok den mest markante udvikling for efterretningstjenesterne. Nu til dags er en stor del af spionagen rykket online og foregår på sociale medier, med smartphones, ansigtsgenkendelse, supercomputere og big data, skriver NBC.

Lad os samle op på et par aktuelle sager, der viser udviklingen blandt spionerne:

• Industrispionage: En kinesisk forsker tilstod i sidste uge, at han har stjålet forretningshemmeligheder fra kemigiganten Monsanto. Forskeren var ansat i ni år hos Monsanto, hvor han stjal og videregav software, som skal hjælpe landmænd, skriver The Guardian.
• Klima-efterretninger: I slutningen af december kom den canadiske efterretningstjeneste på banen i forhold til klimaforandringer, som de mener vil “disrupte” den nationale sikkerhed, skriver CBC.
• National spionage: I den amerikanske stat Oregon har aktivister, oprindelige folk og miljøadvokater sagsøgt det, der svarer til statens justitsministerium for “ulovlig indenlandsk spionage”. Sagsøgerne har været involveret i protester mod en rørledning, der gik gennem fædreneland, og påstår, at de af den grund blev overvåget, skriver Grist.
• Datahøst: Kina er i gang med at omstille deres enorme interne digitale overvågning, så de også kan høste store mængder data fra vestlige sociale medier som Facebook og Twitter. Det viser en stor gennemgang fra Washington Post. De enorme mængder data skal blandt andet hjælpe militær og politi med information om udenlandske mål.
• Spionage mod Danmark: Politiets Efterretningstjeneste (PET) advarer for første gang om, at Kina spionerer mod danske forskere og universiteterne i Danmark for at få fat i dansk forskning og teknologi, skriver Politiken.