Den ene dag ender den zambiske regering i et offentligt skænderi med USA’s afgående ambassadør. Den næste aflyser samme regering en stor menneskerettighedskonference, angiveligt under pres fra Kina, der ikke brød sig om, at det taiwanske civilsamfund skulle deltage.
Så fristes man jo til at konkludere, at Zambia, under præsident Hakainde Hichilema, må være en slags kinesisk vasalstat, men det ville være alt for nemt. Zambia er Zambia.
Det er dog ikke for meget at sige, at landet i disse år er et af dem i Afrika, hvor man tydeligst ser tendensen til, at globale stormagter i stigende grad udkæmper interessekampe på kontinentet.
I dagens Syd for Sahara kigger vi derfor på, hvordan Zambia håndterer tidens stormagtsrivaliseringer, og diskuterer de udfordringer og muligheder, det giver landet.

Danwatch samarbejder i øjeblikket med både Rakkerpak og RADIO4 om at gøre vores journalistik til gode lytteoplevelser. Følg med her …
Et nyt studie undersøger, hvordan 100 sydsudanesiske flygtningefamilier i Uganda og Kenya har tilpasset sig de seneste års bistandsnedskæringer. Syd for Sahara taler med studiets hovedforfatter og en sydsudaneser, der er vokset op i Kenyas største flygtningelejr.

Programmet er produceret i et samarbejde mellem Radio IIII og Danwatch.
Vært er Danwatch-journalist Oscar Rothstein, og han har i ugens program besøg i studiet af Buster Emil Kirchner, der er freelancejournalist bosiddende i Lusaka, Zambia.
Zambia går til præsidentvalg til august, hvor præsident Hakainde Hichilema går efter endnu en periode ved magten.
Syd for Sahara kan høres her på Danwatch hver onsdag – eller fra klokken 5 om morgenen som podcast og kl 12:30 på FM hos Radio IIII. Vært er Afrika-journalist på Danwatch, Oscar Rothstein. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Danwatch og Radio IIII.













