Fremover vil EU have mulighed for at indføre rejseforbud og indefryse enkeltpersoners midler, hvis de begår krænkelser af menneskerettighederne. Og så bliver det ulovligt at stille midler til rådighed for personer, som har modtaget disse sanktioner – både direkte og indirekte. Det er konsekvensen af et nyt regime – altså et regelsæt – som EU’s ministerråd netop har godkendt. Og det er de glade for hos Udenrigsministeriet i Danmark:
“Regimet er en væsentlig styrkelse af EU’s værdipolitiske værktøjskasse og er et markant nyt redskab, der gør det muligt for EU at reagere effektivt på alvorlige menneskerettighedskrænkelser. EU vil med det nye regime kunne gribe ind over for de ansvarlige aktører af menneskerettighedskrænkelser med en hastighed, relevans og globalt omfang, der ikke har været mulig”, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Sagen er den, at EU har en række sanktionsmuligheder, der kan tages i brug, hvis en stat ikke overholder menneskerettighederne. Det har vi blandt andet set med en række handelsembargoer over for Rusland i forbindelse med annekteringen af Krim-halvøen. Men det har været langt sværere at komme efter enkeltpersoner eller organisationer – både statslige og ikke-statslige. Og det er altså det, som det nye regelsæt skal muliggøre.
“Med sanktionsregimet kan der iværksættes målrettede restriktive foranstaltninger i form af indefrysning af midler, indrejseforbud og samhandelsforbud over for personer, grupper og enheder i tredjelande, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i tredjelande”, lyder det Udenrigsministeriet.
De forbrydelser, som det nye regelsæt for sanktioner omfatter, er folkedrab, forbrydelser mod menneskerettighederne samt krænkelser som tortur, slaveri, drab uden lovligt belæg og vilkårlige anholdelser.
Andre krænkelser af menneskerettighederne kan også falde ind under de nye sanktionsregler. Det gælder når krænkelserne er udbredte, systematiske eller på anden måde er af en alvorlig karakter, så de falder ind under målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er fastlagt i traktaten.
Og straframmen gælder ikke kun for forbrydelser mod menneskerettighederne begået på europæiske jord, men ligegyldigt hvor i verden krænkelserne mod menneskerettighederne er foregået.
Arbejdet med at indføre sanktionsreglerne startede i december 2019. Ifølge Udenrigsministeriet har Danmark været blandt de drivende kræfter bag forslaget, der i første omgang blev fremsat af Holland i 2018.
Ronja Pilgaard