Syrien, som for tiden står på mål for internationale anklager om at bruge giftgas på syriske borgere, skal til maj overtage formandskabet i FN-forummet ‘Conference on Disarmament’, hvis 65 medlemsstater blandt andet har vedtaget den internationale traktat, der forbyder brug af kemiske våben. Det skriver NGO’en UN Watch.
[INSERT_ELEMENTOR id=”9015″]
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
Bashar al-Assads regering bliver i disse dage anklaget for at stå bag endnu et angreb med kemiske våben i den syriske forstad Douma. Ifølge BBC overvejer USA, Frankrig og Storbritannien at gengælde angrebet, som Syrien nægter at stå bag, med en militær intervention i landet. Uafhængige kontrollører af kemisk våbenbrug er lige nu på vej til området for at undersøge påstandene.
Antallet af omkomne som følge af et giftgasangreb er endnu ikke fastslået.
Med formandskabet vil Syriens ambassadør skulle organisere og planlægge konferencen og repræsentere forummet udadtil f.eks. i mødet med stater, FN’s Generalforsamling og andre FN-organer.
Det vil ifølge Hillel Neuer “seriøst underminere FN’s troværdighed og sende det absolut værste signal”.
“At lade Bashar al-Assads regime i Syrien være formand for den globale kemiske og atomare nedrustning vil være som at sætte en serievoldtægtsmand til at lede et krisecenter for kvinder,” udtaler UN Watch’s direktør, Hillel Neuer.
Opfordring til boykot
UN Watch, en NGO der monitorerer FN, opfordrer konferencens medlemsstater, herunder USA, Frankrig, Tyskland og Storbritannien, til at boykotte konferencen fra d. 28. maj i år, hvor Syrien overtager formandskabet, og fire uger frem, indtil en ny formand tager over d. 24. juni.
“Assad-regimet kan simpelthen ikke være en troværdig formand for denne eller et hvilket som helst andet FN-organ. Syriens brug af dødelige, kemiske våben og dets ulovlige stræben efter atomvåben, er i modstrid med formålet og de fundamentale principper for selve forummet,” siger Hillel Neuer.
Det ville ikke være første gang, at stater valgte ikke at deltage i forummet på grund af formandskabet. Både Canada og USA trak sig fra forummet i 2013, da Iran var formand.
Der har tidligere været postyr omkring indlemmelsen af Syrien i diverse FN-organisationer. I 2012 valgte UNESCOs ledelse på trods af protester at lade Syrien blive medlem af to af organisationens paneler, heriblandt ét, hvis opgave er at vurdere krænkelser af menneskerettigheder.
I november sidste år konkluderede vagthund-organisationen OPCW (Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons) i en undersøgelse foretaget for FN, at Syriens regering også stod bag et angreb med giftgassen sarin i den syriske by, Khan Shaykhun, i april 2017.
OPCW vandt i 2013 Nobels fredspris for dets involvering i destrueringen af medlemsstaternes lagre af kemiske våben. Organisationen skriver på sin hjemmeside, at 96 procent af alle officielt deklarerede lagre med kemiske våben hos medlemsstaterne er blev destrueret under OPCW’s opsyn.
Anklagen fra OPCW, som den syriske regering ifølge Reuters nægtede, ledte til et amerikansk missilangreb på en syrisk flyvebase. USA mente, at gasangrebet var blevet indledt fra basen.
Tidligere havde OPCW fundet, at den syriske regeringen ligeledes var ansvarlig for tre angreb med klorgas i 2014 og 2015.
I 2013 indvilligede Syrien i at destruere sine kemiske våben. Siden da har Syrien nægtet at have brugt kemiske våben i den mere end syv år lange borgerkrig.
Nikolaj Skydsgaard