På den anden side af sommerferien åbner Danmark en ambassade i Tunesien for at øge samarbejdet med det nordafrikanske land, som regeringen kalder en vigtig samarbejdspartner i forhold til klima, grøn omstilling, sundhedssektoren og migration mod Europa. Som Danmarks kommende ambassadør i landet skrev for nylig efter et møde med Tunesiens sundhedsminister: “Der er meget at bygge på. Blandt de største danske privatsektorinvesteringer i Tunesien er Novo Nordisk.”
Men når Danmark i år skruer op for samarbejdet med Tunesien, sker det på et bagtæppe af store problemer med krænkelser af menneskerettighederne i landet. Tre menneskerettighedsorganisationer og flere lokale aktivister og journalister, som Danwatch har interviewet, beskriver, at der er sket et markant tilbageslag for menneskerettighederne og ytringsfriheden i landet de seneste år.
Ifølge dem begår styret alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod migranter, der opholder sig i landet, og oppositionspolitikere, aktivister, journalister og civilsamfundsaktører bliver chikaneret, tilbageholdt og retsforfulgt af myndighederne.
“EU og Danmark vender det blinde øje til det, der foregår i Tunesien. Man kan ikke tale om, at der er respekt for menneskerettighederne på et tidspunkt, hvor kritikere af styret bliver retsforfulgt, og der sker systematiske krænkelser af migranter og flygtninges rettigheder. EU-landene bør stoppe med at lave aftaler med Tunesien, så længe forholdene ikke er i orden”, siger Romdhane Ben Amor, der er talsperson for den tunesiske menneskerettighedsorganisation Forum Tunisien pour les Droits Economiques et Sociaux (FTDES).
Også Philippe Dam, der er EU Director for Advocacy hos Human Rights Watch i Bruxelles, er skeptisk over for, at lande som Danmark styrker samarbejdet med Tunesien. Ifølge ham har man en situation, hvor de tunesiske myndigheder angriber migranter, underminerer deres ret til at få adgang til basale tjenester og nægter dem at registrere sig hos FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Derudover bliver medarbejdere i civilsamfundsorganisationer, der arbejder med migration, anholdt, retsforfulgt og har fået indefrosset deres bankkonti.
“Dette bør være en klar advarsel til medlemslandene om, at de ikke bør kaste penge og politisk støtte efter Tunesiens regering og ignorere, hvad der foregår i landet. Tunesiens internationale partnere bør indtrængende opfordre regeringen til at stoppe de massive begrænsninger af menneskerettigheder og migranters rettigheder. Man kan ikke foregive, at tingene er i orden i Tunesien”, siger han.
Fra håb til tilbagegang
For at forstå, hvordan Tunesien er endt her, skruer vi tiden tilbage til slutningen af juli 2021. Her tonede Tunesiens præsident Kais Saied – der havde siddet på posten i to år – frem på nationalt tv og annoncerede, at han havde afsat premierminister Hichem Mechichi, suspenderet parlamentet og afviklet flere uafhængige institutioner, herunder retsvæsenet og valgkommissionen.
Der var jubel blandt store dele af befolkningen, fordi de længe havde været utilfredse med premierministerens håndtering af coronapandemien og manglende evne til at få landet ud af de store økonomiske problemer. De håbede, at Kais Saied var manden, der kunne bringe den høje arbejdsløshed ned og få styr på korruptionen. Præsidenten lovede, at hans udemokratiske handlinger var midlertidige foranstaltninger, men lige siden er det kun gået en vej.
Fra at Tunesien blev kaldt det lysende demokratiske håb efter Det Arabiske Forår, er der nu tilbagegang for den demokratiske udvikling, menneskerettighederne og ytringsfriheden i landet. Som en tunesisk journalist og fotograf ved navn Mohamed udtrykker det over for Danwatch:
“De håb, der var i Tunesien, er begravet. Situationen er ekstrem dyster. Det er farligt at sige sin mening. Det er en trist og barsk udvikling. Før kunne vi ytre os frit, og reportere hvad vi ville, og ytringsfriheden så ud til at slå rod. Nu opererer journalister, aktivister, ngo’er og medlemmer af oppositionen under en konstant trussel og står over for intimidering, juridisk chikane og fængsling. Frygten er til at tage og føle på”, siger han.
Mohamed ønsker ikke sit fulde navn offentliggjort af hensyn til sin sikkerhed. Danwatch er bekendt med hans identitet.
Den seneste måling fra den amerikanske ngo Freedom House viser, at Tunesien scorer markant lavere på frihedsindekset. I 2021 havde landet et niveau af frihed på 71 ud af 100 til nu at være faldet til 44 ud af 100, hvilket svarer til at være et delvist frit land. Tilbagegangen skyldes ifølge ngo’en primært to ting.
Chikane og retsforfølgelse
Den ene er, at ytrings- og forsamlingsfriheden er blevet indskrænket for journalister, advokater, civilsamfundsaktører og oppositionspolitikere, og myndighederne slår ned på kritikere af styret. Ved præsidentvalget i oktober sidste år blev flere oppositionskandidater udelukket fra at stille op, uafhængige valgobservatører blev nægtet adgang og der var restriktioner for medierne, der havde svært ved at dække valget frit.
I slutningen af april blev 37 tunesiske politikere, forretningsmænd og advokater idømt fængselsstraffe på mellem 4 og 66 år i en masseretssag, som modstandere af Kais Saied har kaldt opdigtet og et symbol på hans autoritære styre. Dommene har vakt forargelse internationalt og fået hård kritik fra en lang række organisationer, herunder Amnesty International, Human Rights Watch og FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, der kom med følgende udtalelse:
“Processen har været præget af krænkelser af retfærdig rettergang og ret til retfærdig behandling, hvilket giver anledning til alvorlige bekymringer om, at der er politiske motiver bag”, sagde Türk i en pressemeddelelse.
Flere organisationer og advokater mener, at ytringsfriheden er under pres, og ifølge organisationen National Union of Tunisian Journalists (SNJT) er omkring 60 journalister, advokater og oppositionspolitikere blevet retsforfulgt på grund af et dekret, som præsident Kais Saied underskrev i 2022. Dekretet giver op til fem års fængsel, hvis man bruger kommunikationsnetværk til at “producere, sprede (eller) formidle … falske nyheder” med det formål at “skade” og “ærekrænke” andre, som det lyder.
Journalisten Mourad Zaghdidi er eksempelvis blevet idømt et års fængsel for ifølge myndighederne at sprede falske nyheder og æreskrænke andre i kommentarer online og i medierne. Mourad Zaghdidis advokat Kamel Massoud har kaldt sin klients dom og dekretet for forfatningsstridigt.
“Når politik kommer ind i retssalen, forsvinder retfærdigheden”, sagde han til nyhedsbureauet AFP i forbindelse med dommen sidste år.
Krænkelser mod migranter
Den anden årsag til tilbagegangen i Tunesien er ifølge Freedom House, at myndighederne og sikkerhedsstyrkerne mishandler og krænker migranters rettigheder i forsøget på at dæmme op for den irregulære migration til Europa.
Det kunne The Guardian blandt andet afsløre i januar i år, hvor mediet på baggrund af interviews med flere migranter berettede, at EU-penge går til betjente, der er involveret i overgreb på migranter og deporteringer til ørkenen, hvor folk bliver efterladt uden mad og vand. EU-kommissionen har slået fast over for The Guardian, at man “er engageret i at forbedre situationen i landet.”
I april var myndighederne og den tunesiske nationalgarde igen i søgelyset, da en række uformelle lejre, hvor hundredvis af migranter opholder sig, blev ryddet og telte og personlige ejendele brændt ned. Hos flere medier blev der offentliggjort billeder og videoer, hvor man kan se, at enheder fra den tunesiske nationalgarde og politiet satte ild til ting og ryddede området med bulldozere. Ifølge organisationen FTDES blev nogle migranter arresteret og andre deporteret til grænseområdet mod Algeriet.
I omkring halvandet år har de uformelle lejre været opholdssted for mange migranter. Lejrene opstod i kølvandet på en tale fra præsidenten i februar 2023, hvor han kom med hadefulde ytringer mod migranter i Tunesien, som flere fordømte som racistiske. Mange migranter fra lande syd for Sahara blev efterfølgende udsat for chikane og vold og blev smidt ud af deres lejligheder og arbejdspladser og søgte derfor mod de store olivenlunde, der ligger tæt på kystbyen Sfax, som er kendt for at være et populært transitsted for migranter og flygtninge, der søger mod Europa ved at krydse Middelhavet.
“Usikkerheden for mange migranter er en konsekvens af regeringens politik og hårde praksis, hvor de slår ned på migranter og fratager dem alle muligheder hvad angår arbejde, leje af bolig og adgang til basale ydelser. Der er også fortsat systematiske deportationsoperationer mod de algeriske eller libyske grænser. Det har presset folk til at opholde sig i olivenlundene, hvor de har levet under virkelig svære forhold. Efter rydningerne ved de ikke, hvor de skal tage hen”, siger Philippe Dam fra Human Rights Watch.
Danmark vil styrke samarbejde
Danmark har haft et partnerskab med Tunesien i flere år, men nu vil regeringen styrke samarbejdet ved at åbne en ambassade i landet. Den danske regering har over årene haft fokus på at støtte indsatsen mod migration til Europa og har blandt andet bidraget med en finansiering på 26 millioner kroner til et træningscenter, der ligger i den sydlige del af landet, hvor tunesiske grænsevagter og Nationalgarden trænes i at forvalte grænserne og migrantruterne. Det er netop nationalgarden og grænsemyndighederne, der beskyldes for at krænke migranters rettigheder. Integrations- og migrationsminister Kaare Dybvad Bek var med til at åbne træningscentret i november 2023.
Derudover underskrev Tunesien i 2023 en aftale på 255 millioner euro med EU, hvoraf næsten halvdelen er øremærket til at tackle irregulær migration.
Danwatch ville gerne have interviewet udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om forholdene i landet, men det har ikke været muligt. I en skriftlig kommentar skriver Udenrigsministeriet blandt andet:
“Tunesien er en vigtig samarbejdspartner for Danmark og EU i Nordafrika. Udenrigsministeriet følger derfor udviklingen i Tunesien tæt, blandt andet gennem EU og den danske ambassade i Algier, som p.t. er side-akkrediteret til Tunesien. Dette gælder også de seneste års politiske udvikling, som på nogle områder har vakt bekymring”.
“Det er forventningen, at ambassadeåbningen i Tunesien vil give mulighed for øget dialog og samarbejde, herunder i forhold til politisk dialog og samarbejde inden for migration, jobskabelse under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) og grøn omstilling”.
