23. aug '23Investering

Danske pensionskasser investerer milliarder i autoritære afrikanske regimer

Danmarks største pensionskasser ejer statsobligationer for over 6 milliarder kroner i nogle af Afrikas mest brutale og korrupte lande. Pensionskasserne og eksperter anerkender, at investeringerne udgør et dilemma. “Når man køber statsobligationer i et land, understøtter man samtidig landets ledelse”, siger økonomiprofessor.

000 8vf6dd 1920x1279we
Trods vold mod oppositionen og en historisk restrektiv LGBTQ-lov modtager den ugandiske statskasse danske pensionspengeBadru KATUMBA / AFP

Over 6 milliarder kroner.

Så mange penge har Danmarks største pensionsselskaber i alt investeret i statsobligationer i lande i Afrika, der har alvorlige problemer med korruption og menneskerettighedskrænkelser. 

Blandt andet i Cameroun, hvor militæret ifølge både Amnesty International og Human Rights Watch rutinemæssigt begår voldsomme overgreb på civile. 

I Mozambique, hvor regeringspartiet FRELIMO er involveret i en af de største korruptionssager i nyere afrikansk historie og flere gange er blevet beskyldt for valgsvindel. 

Og i Uganda, hvor myndighederne tyranniserer oppositionspolitikeren Bobi Wine, og der senest er blevet vedtaget en stærkt repressiv LGBTQ-lovgivning.

Det viser en opgørelse, Danwatch har foretaget i samarbejdet med Altinget.

Opgørelsen er baseret på Danwatchs database Pensionsmaskinen, mens situationen i de enkelte lande er opgjort ved hjælp af data fra organisationer som Freedom House og Transparency International.

Danwatch og Altinget har præsenteret materialet for en række eksperter, der mener, at pensionsselskaberne har et ansvar, når de investerer i autokratiske og korrupte lande.

“Når man køber statsobligationer i et land, understøtter man samtidig landets ledelse. Det kan ikke være anderledes”, siger professor på Institut for Økonomi, Carsten Tanggaard.

Overblik

Hvor i Afrika havner din pensionsopsparing?

Svær balance

Hvad er en statsobligation?

  • Statsobligationen bliver udstedt af et land, der ønsker at låne penge - eksempelvis til finansiering af store infrastrukturprojekter eller til at dække et statsunderskud.
  • Køber du en statsobligation, agerer du altså långiver overfor en stat.
Kilde: Nykredit

Spørgsmålet om pensionskassernes investeringer i afrikanske statsobligationer skriver sig ind i et større dilemma, siger Gregory Smith, britisk investeringsmanager og forfatter til bogen Where Credit is Due: How Africa’s Debt Can Be A Benefit, Not a Burden. 

De afrikanske økonomier har massivt behov for privat kapital for at kunne sende børn i skole, skabe arbejdspladser, bygge infrastruktur, producere fødevarer og bekæmpe klimaforandringer. 

Men hvad så når lederne af de samme økonomier har for vane at dirigere penge ned i egne lommer og blæse på selv de mest grundlæggende demokratiske principper og menneskerettigheder? 

“Hvis man ser på målinger fra IMF (Den Internationale Valutafond, red.) har lande som Cameroun, Etiopien og Rwanda hævet levestandarden de seneste år. Det var ikke sket uden udenlandske investeringer. Men samtidig er der i alle tre lande alvorlige eksempler på seriøse menneskerettighedsbrud. Det er en svær balance”, siger Gregory Smith.

Den særlige udfordring med statsobligationer er, at de i udgangspunktet er en blankocheck til landet, der udsteder dem. 

Pengene er typisk ikke reserveret til bestemte formål eller projekter, men kan bruges på hvad som helst. Det kunne være en bro eller et vandprojekt - men det kunne ligeså godt være våben til militæret, eksempelvis.   

“Man smider pengene direkte ned i statskassen, og hvad der så sker med dem derfra, er nærmest umuligt at holde snor i”, siger Gregory Smith. 

En ny type statsobligationer

De seneste år er der dog opstået et voksende marked for såkaldte ESG bonds, det vil sige en type statsobligationer, der er specifikt tiltænkt klimavenlige eller socialt ansvarlige tiltag. 

Markedet for ESG bonds er endnu ikke særlig udbredt i Afrika, men i sidste uge introducerede Gabon en “blå statsobligation”, der skal skaffe finansiering til “maritim naturbevarelse”.

Som den eneste af pensionskasserne med målrettede statsobligationer i Afrika oplyser PensionDanmark, at deres knap 14 millioner kroner statsobligationer i vestafrikanske Benin er øremærket projekter, der “skal fremme uddannelsesmulighederne i Benin, sikre bedre adgang til drikkevand og sørge for vedvarende energi til den beninske befolkning”.

Hverken grønne eller sociale obligationer eliminerer dog risikoen ved at investere i lande, der har kendte problemer med korruption og menneskerettigheder, vurderer Gregory Smith.

“Man skal tage højde for såkaldt additionalitet, altså netto-effekten af sin investering. Det kan godt være, at man køber obligationer øremærket bestemte, velgørende formål, men investeringen frigiver samtidig midler andre steder i budgettet, som så kan blive brugt på præcis nogle af de ting, man som investor gerne vil undgå at finansiere. Lidt forenklet kan man sige, at hvis man låner et land til en dæmning, vil landet have flere penge at bruge på sit militær”, siger han. 

Læs alle pensionskassernes fulde svar i bunden af artiklen

PensionDanmark “anerkender til fulde denne risiko”, skriver Jan Kæraa Rasmussen, chef for ESG og bæredygtighed i en mail til Danwatch og Altinget.

“Det er risikofyldt at investere i udviklingslande, men uden privat kapital er det meget begrænset, hvor mange muligheder disse lande har for at udvikle sig i en positiv og bæredygtig retning”, skriver han.

OVERBLIK

Hvilke pensionskasser investerer hvor?

Investorerne har et ansvar

Netop de afrikanske økonomiers behov for privat kapital går igen i pensionsselskabernes svar på, hvorfor de køber statsobligationer i afrikanske lande med historik for menneskerettighedskrænkelser og korruption.    

“Hvis udviklingslandene nogensinde skal komme deres udfordringer til livs, så er der brug for private investeringer, som kan være med til at rykke landene økonomisk for at skabe bedre vilkår inden for uddannelse, infrastruktur, menneskerettigheder og miljø”, siger Mads Steinmüller, Chief ESG Specialist i Danica Pension.

Fra AP Pensions chef for ansvarlige investeringer, Anna Maria Fibla Møller, lyder det, at “adgangen til international kapital er essentiel for at kunne tilvejebringe økonomisk fremgang for landene og deres indbyggere og en positiv udvikling generelt set”. 

Og PensionDanmark henviser til, at Afrika, ifølge FN’s klimapanel IPCC, har et finansieringsbehov til den grønne omstilling, som er tolv gange højere end det nuværende niveau af investeringer.  

Når det kommer til stykket, vurderer professor Carsten Tanggaard, er pensionskasserne imidlertid kun optaget af én ting: 

“Det er ikke pensionskassernes opgave at løse Afrikas problemer. Deres mandat er at skaffe et godt afkast for kunderne”, siger han. 

De afrikanske landes finansieringsproblemer betyder heller ikke, at pensionskasserne kan ignorere risikoen for, at deres investeringer går til et brutalt specialpoliti eller aldrig kommer befolkningen til gavn. 

Det slår Ioana Tuta, specialkonsulent med ekspertise i menneskerettigheder og finans hos Institut for Menneskerettigheder, fast. 

”Pensionskasserne skal respektere menneskerettigheder. Det indebærer, at de vurderer, hvorvidt deres investeringer bliver brugt af stater, der undertrykker menneskerettigheder, og hvor muligt, bruger deres indflydelsesevne således at stater stopper og udbedre deres krænkelser af menneskerettighederne. De kan ikke vende det blinde øje til menneskerettighedsovertrædelser og sige, at de intet med dem har at gøre”, siger hun. 

Sådan har vi gjort

  • Danwatch og Altinget har screenet Danmarks største pensionskassers for investeringer i afrikanske statsobligationer gennem Danwatchs database Pensionsmaskinen. 
  • Vi har udvalgt de lande, som ifølge menneskeretsorganisationer og analyser fra Freedom House og Transparency International vurderes til at have de største problemer med korruption og overholdelse af menneskerettighederne. 
  • Derfor er lande som Sydafrika og Ghana, som pensionskasserne ellers har store investeringer i, ikke med i undersøgelsen.
  • Danwatch og Altinget har præsenteret materialet for en række eksperter, der mener, at pensionsselskaberne har et ansvar, når de investerer i autokratiske og korrupte lande.
  • Vi har spurgt pensionskasserne om, hvorfor de investerer i statsobligationer i de pågældende afrikanske lande, og hvad de gør for yde indflydelse på de respektive regeringer. 
  • Pensionskasserne anerkender, at der er udfordringer med både overholdelse af menneskerettigheder og god regeringsførelse i landene, men henviser samtidig til, at Afrika har brug for tilførsel af udenlandsk privat kapital, hvis landene skal kunne finansiere jobskabelse, klimabekæmpelse og velfærdsydelser.

Begrænset indflydelse

Når et pensionsselskab investerer i en stor virksomhed, kan de samtidig få mulighed for at stemme på virksomhedens generalforsamling. Ny bestyrelse? Udfasning af olie? Øget transparens? På den måde kan de som investorer, afhængig af størrelsen på deres aktiepost, påvirke deres investering.

Samme mulighed har pensionsselskaberne ikke, når de investerer i statsobligationer, forklarer Ann Frank Andresen og Camilla Ogunbiyi.

De arbejder begge i Nordea Asset Management, og så er de medforfattere til en ny rapport om menneskerettigheder og statsobligationer udgivet af UNPRI, et FN-støttet netværk for finansielle institutioner. 

Når det nigerianske militær, som Reuters gjorde december 2022, bliver afsløret i at drive et ulovligt abortprogram i den nordlige del af landet, kan man som dansk pensionskasse med nigerianske statsobligationer i porteføljen, i udgangspunktet ikke stille meget op. 

Det samme, når Benins præsident Patrice Talon fænglser oppositionspolitikere. Eller når senegalesiske sikkerhedsstyrker dræber 23 demonstranter.

“Som investor har man ingen direkte indflydelse, når man køber obligationer af en suveræn stat. Ultimativt kan et land gøre, hvad det har lyst til. Det er det, der gør investeringer i statsobligationer så komplekse", siger Camilla Ogunbiyi.

Mulighed for dialog

I deres svar til Danwatch og Altinget anerkender pensionsselskaberne, at det er svært at påvirke de stater, de køber statsobligationer i. 

“Helt overordnet er det langt vanskeligere at udøve aktivt ejerskab over for stater end over   for virksomheder. Derfor står valget som udgangspunkt mellem at investere eller ej”, skriver Industriens Pensions pressechef Laurits Harmer Lassen i en mail. 

Private investorer i statsobligationer er dog ikke helt uden påvirkningsmuligheder, siger Camilla Ogunbiyi. 

“Landene rejser rundt på roadshows og præsenterer deres obligationer - enten virtuelt eller fysisk - og allerede her vil man som investor kunne rejse forskellige problematikker. Det vil give dig et godt billede af, om der er tale om en regering, der er bekendt med sine udfordringer, og gør hvad den kan for at løse dem, eller om den er fuldstændig afvisende over for enhver bekymring", siger hun.

I UNPRI-rapporten, som Ann Frank Andresen og Camilla Ogunbiyi har været med til at skrive, anbefales private investorer netop at gå i dialog om blandt andet menneskerettigheder med obligationsudstederne. Også efter investeringen er foretaget.

“Opsøgende dialog er en afgørende del af ansvarlig investering i alle aktivklasser; der bør ikke være nogen undtagelse for investeringer i statsobligationer”, står der i rapporten. 

Danwatch og Altinget har spurgt samtlige af pensionskasserne, hvad de gør for at påvirke menneskerettighedssituationen i de afrikanske lande, de har statsobligationer i.

Sampension oplyser, at de ikke har “nogen egen dialog med fremmede stater om sådanne forhold”. Det samme gør blandt andre P+, der skriver, at deres “aktive ejerskab er fokuseret på selskaber”.

Kun ét pensionsselskab oplyser, at de fører en selvstændig dialog med de afrikanske lande, de køber statsobligationer fra.

“Vi har blandt andet mødtes med repræsentanter fra Gabon og Angola for at tale om miljø, og vi har mødtes med Kenya for at tale om fødevaresikkerhed, anstændigt arbejde og økonomisk vækst og arbejdsløshed blandt unge”, skriver Danica Pensions Chief ESG Specialist, Mads Steinmüller, til Danwatch og Altinget.

Se hvad dit pensionsselskab siger:

"Helt overordnet er det meget vanskeligt at bidrage til at finansiere en bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom på det afrikanske kontinent, hvis det er forbundet med krav om respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelse på linje med det, der fx kendes i EU.

Vi foretager løbende vurderinger af situationen og udviklingen i lande, som får anmærkninger hos troværdige organisationer, heriblandt Freedom House. I sådanne vurderinger vil der altid være argumenter både for og imod, og et fravalg af et land vil også medføre et fravalg af muligheden for at bidrage med finansiering, som kan mindske fattigdom, bekæmpe sult, skabe vækst og beskæftigelse, fremme den grønne omstilling eller styrke sundhed og sanitet.

Den afrikanske region har ifølge FN’s klimapanel IPCC et finansieringsbehov til den grønne omstilling, som er op til 12 gange så stort som de investeringer, regionen modtager i dag. At udelukke hovedparten af de afrikanske lande, fordi de ikke kan leve op til vores krav om god regeringsførelse, vil i vores optik ikke kunne betegnes som en ansvarlig investeringspolitik over for de 1,5 mia. mennesker, der lever på det afrikanske kontinent. Og det vil heller ikke være ansvarligt at allokere alle investeringerne til den lille håndfuld af lande, der klarer sig relativt godt i undersøgelser fra Freedom House og Transparency International.

Med udgangspunkt i denne balance har vi valgt at udelukke flere af de afrikanske lande, som står længst tilbage, men vi ønsker fortsat at være med til at finansiere en god udvikling for Afrikas befolkninger, også selv om situationen langt fra er ideel.

Som ejer af statsgæld har man begrænsede muligheder til at udøve aktivt ejerskab i forhold til, hvis man er aktionær i en virksomhed. Derfor går vi også andre veje for at fremme en bæredygtig udvikling i tredjeverdens.

Fx indgår vi i såkaldte blended finance-partnerskaber om investeringer i udviklingslande, særligt i Afrika, hvor offentlige udviklingsmidler og risikovillig, privat kapital investereres i målrettede projekter og sektorer for at imødekomme det store og uforløste finansieringsbehov i mange afrikanske lande.

Blandt andet har vi været med til at understøtte havneinfrastrukturen og den økonomiske udvikling i Gabon, udbygning af hydro- og solenergi i Elfenbenskysten, der har sikret mere end 200.000 lokale husstande adgang til grøn strøm, samt skabt beskæftigelse til et stort antal kvinder i Kenya og Malawi"

- Jan Kæraa Rasmussen, chef for ESG og Bæredygtighed

"Hvis vi skal løse udfordringerne i udviklingslandene og komme i mål med FN’s 17 verdensmål, så kræver det private investeringer. Selvom Danmark også støtter en række afrikanske lande med udviklingsbistand, kan offentlige midler ikke løse problemerne alene.

Udviklingslande har en række udfordringer inden for klima, sociale forhold og governance. Hvis udviklingslandene nogensinde skal komme deres udfordringer til livs, så er der brug for private investeringer, som kan være med til at rykke landene økonomisk for at skabe bedre vilkår inden for uddannelse, infrastruktur, menneskerettigheder og miljø. Derudover anbefaler organisationer, som eksempelvis EU, OECD, FN og Verdensbanken, at private investorer investerer i udviklingslande for at sætte skub i udviklingen.

Vi investerer i landets økonomi eller specifikke projekter, som kan være med til at fremme økonomisk vækst og menneskerettigheder. Derudover går vi typisk i dialog med udviklingslandene. Blandt andet mødtes vi med repræsentanter fra Gabon, Angola for at tale om miljø, og vi har mødtes med Kenya for at tale om fødevaresikkerhed, anstændigt arbejde og økonomisk vækst, arbejdsløshed blandt unge"

- Mads Steinmüller, Chief ESG Specialist

"Når vi investerer i statsobligationer, har vi valgt at benytte en såkaldt ESG-score for lande i overvejelserne om en eventuel eksklusion. Scoren foretages af en ekstern samarbejdspartner, Sustainalytics, og den indeholder en lang række parametre, som bl.a. tager højde for respekt for menneskerettigheder, antikorruption, bestikkelse, klimahensyn samt effektiv og stabil regeringsførelse. Vi ekskluderer alle lande, der opnår en samlet score under en opsat grænse, og derudover ekskluderer vi også lande, som er omfattet af sanktioner vedtaget af FN eller EU med Danmarks tilslutning. Der er dog desværre overtrædelser af menneskerettigheder i mange af verdens lande, men trods dette ønsker vi omvendt ikke helt at fravælge investeringer i statsobligationer i udviklingslande.

Vi har dels en række forskellige samarbejdspartnere, der bidrager med detaljerede informationer på en lang række parametre, og vi laver dels en grundig due diligence af alle vores eksterne forvaltere med bl.a. stor vægt på tilgangen til ESG-forhold. Dette er vurderinger, der løbende opdateres. Derudover har vi lavet et skræddersyet benchmark for investeringer i Emerging Markets-obligationer, hvor vi har fjernet en lang række problematiske lande (dvs. både landene fra eksklusionslisten og yderligere lande). Dette benchmark opdateres løbende, og det betyder, at der ikke passivt investeres i de pågældende lande.

Vores eksterne forvaltere har en dialog med landene, når de udsteder nye statsobligationer, men det er i sagens natur langt vanskeligere at udøve effektfuldt aktivt ejerskab over for lande end over for virksomheder. Helt overordnet er der ingen tvivl om, at investeringer i statsobligationer fra udviklingslande er fyldt med dilemmaer. Der er ofte brug for finansiering, og i nogle tilfælde kan investeringerne gå til økonomisk vækst og udvikling i mindre udviklede lande. Omvendt kan det desværre også i nogle tilfælde risikere at gå til fx undertrykkelse og brud på menneskerettigheder"

- Laurits Harmer Lassen, pressechef

"Sampension har ekskluderet en række stater, som er underlagt sanktioner fra FN eller EU, eller hvor der i øvrigt sker systematiske brud på fundamentale menneskerettigheder. Ved vurderingen af eventuel eksklusion inddrages også, men med mindre vægt end vedrørende fundamentale menneskerettigheder, niveau for korruption i staten, i den politiske ledelse og organisationer, demokratisk niveau, sikring af arbejdstagerrettigheder, statens efterlevelse af miljøansvar og ligestilling indenfor uddannelse og arbejdsmarked. De eksponeringer, som vi har, flugter med politikken om ansvarlige investeringer, og det skal i øvrigt også ses i sammenhæng med de behov for økonomisk udvikling og for klimarelaterede investeringer, som stort set alle lande i Afrika har. Det kan kun imødekommes med kapital udefra.

Investering i statsobligationer sker i Sampension ved den interne forvaltning, og heri indgår både risici knyttet til systematiske overtrædelser af fundamentale menneskerettigheder og andre risici. Der er en løbende overvågning heraf. Også Freedom Houses score indgår her, med særlig vægt på ”Civil Liberties”. 

I den praktiske udmøntning af investeringspolitikken vil der også være lagt vægt på at undgå investeringer i obligationer udstedt af stater, som der er en væsentlig risiko for kan blive føjet til eksklusionslisten, og som det kan være svært at afhænde. Forhold, som er belastende for vurderingen af en stat i henhold til den ansvarlige investeringspolitik, vil også ofte kunne indebære en forøget kreditrisiko."

- Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør

"AP Pension ser positivt på investering i statsobligationer fra lav- og middelindkomstlande (også kaldet emerging market-lande). Fælles for landene er, at de har et stort vækstpotentiale, og at adgangen til international kapital er essentiel for at kunne tilvejebringe økonomisk fremgang for landene og deres indbyggere og en positiv udvikling generelt set. Samtidigt er det dog vigtigt at understrege, at AP Pension ikke ønsker at støtte stater, som ikke lever op til en række fastsatte minimumskriterier, som bl.a. dækker over menneskerettigheder og korruption.

Derfor arbejder vi ud fra et princip om inklusion af emerging market-lande, hvilket afspejler vores ønske om at støtte op om FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Dette betyder, at vi kun inkluderer de lande i vores investeringsunivers, som har en tilstrækkeligt fyldestgørende bæredygtighedsprofil ud fra en række udvalgte parametre. Med udgangspunkt i AP Pensions politik for ansvarlighed og bæredygtighed på investeringsområdet screener vi landene ud fra en række kvantitative kriterier, som bl.a. omfatter graden af politisk og personlig frihed for borgerne i landet, regeringssanktioner fra EU eller FN og fremskridt mod opnåelse af FN’s verdensmål. Kriterierne er baseret på en række indikatorer fra internationalt anerkendte kilder, som bidrager til at afdække de enkelte landes udvikling, og landene skal leve op til alle kriterier for, at AP Pension vil investere i deres statsobligationer.

Foruden ovenstående kriterier skal landene også igennem en kvalitativ vurdering fra vores ESG-team. Identificerer vi forhold, som påvirker vores vurdering i negativ retning, placerer vi landet på en intern fokusliste med henblik på at følge udviklingen nærmere. Denne screening foretager vi to gange årligt, og antallet af investerbare lande vil derfor variere over tid. Valg om inklusion af statsobligationer i vores investeringsunivers er ikke dilemmafrit, og vi ønsker at være transparente omkring dette. Vi er forpligtede til at sikre vores kunders pensionsopsparing gennem risikostyring og diversificering, og med vores tilgang til inklusion af emerging market-lande er det vores vurdering, at vi lever op til det, samtidig med at vi støtter økonomisk vækst i emerging market-lande, så længe de lever op til vores fastsatte kriterier"

- Anna Maria Fibla Møller, chef for ansvarlige investeringer

"I PKA investerer vi i en række udviklingslande. Det gør vi blandt andet gennem statsobligationer samt i fonde, der skal bygge og drive infrastrukturprojekter blandt andet i Afrika, foruden mikrolånsfonde, der udlåner penge til indkomstskabende aktiviteter for lavindkomstfamilier. Vi stiller generelt en række krav til vores forskellige typer investeringer, hvilket også gælder for vores globale investeringer i statsobligationer, som skal leve op til anerkendte generelle og internationale retningslinjer - herunder sanktionslister. Derfor opdaterer vi naturligvis også vores negativliste for lande, vi ikke ønsker at investere i, i tråd med de internationale standarder fra EU og FN samt lovgivning fra det danske folketing"

- Michael Nellemann Pedersen, investeringsdirektør

"Som en del af vores arbejde med ansvarlige investeringer, herunder vores implementering af UNGP og PRI, fravælger P+ lande med en lav såkaldt ESG-score, der er en samlet vurdering af de sociale, ledelses- og miljømæssige forhold i landet. P+ benytter en ESG-score fra en ekstern dataleverandør, som inddrager data fra bl.a. Freedom House og en lang række andre organisationer i sin vurdering. De omtalte landes ESG-score har ikke givet anledning til fravalg.

Vores investeringer i statsobligationer bliver foretaget via eksterne forvaltere, der som en del af deres due diligence skal sørge for at overholde vores fravalgsliste. P+ overvåger løbende landes adfærd, og vi revurderer minimum én gang om året vores tilgang til statsobligationer og om der er lande, der skal vælges til eller fra"

- Kirstine Lund Christiansen, chef for ansvarlige investeringer

"Lægernes Pension har i 2022 vedtaget en ny politik for investeringer i lande. Vores nye politik og overvejelserne bag er uddybet i vores bæredygtighedsrapport for 2022. Den nye politik betyder, at vi ikke investerer i lande, som bryder med et eller flere af nedenstående kriterier:

  • Lande må ikke optræde på EU’s sortliste over skattely. 
  • Lande må ikke være omfattet af EU-sanktioner. Det gælder alle sanktionstyper, herunder finansielle sanktioner, våbenembargoer og indrejserestriktioner. Et land omfattes uafhængigt af om det er personer eller organisationer fra et land, som er genstand for sanktionerne.
  • Lande skal kunne efterleve minimumsstandarder for god forvaltningsskik. Til vurdering heraf anvendes en bæredygtigheds-rating fra MSCI, hvor stater med laveste (CCC) og stater med næstlaveste (B) rating-niveau med risiko for nedjustering ekskluderes.

Som følge af eksklusionskriterierne er der pt. optaget 47 lande på vores negativliste.

Vores tilgang til investeringer i afrikanske lande og øvrige udviklingsøkonomier skal dels tage højde for at få lande lever op til nordiske standarder, og dels at lande kan befinde sig i en gråzone, hvor de har udfordringer med at overholde menneskerettigheder, demokratiske principper mv., men omvendt klarer sig relativt godt på andre økonomiske og sociale parametre. 

Det skaber udfordringer med at fastsætte, hvordan forskellige forhold skal vægtes i vurderingen af lande. Brug af vurderinger fra Freedom House eller tilsvarende organisationer løser ikke udfordringerne. Fx har lande som Ukraine, Ungarn, Mexico, Indien og Singapore status som ”delvist frie” selvom landene på mange områder adskiller sig væsentligt og positivt fra rækken af afrikanske lande med samme status.

Som et samlet svar på jeres spørgsmål er vores samlede budskab derfor også, at i lyset af udfordringerne har vi valgt at benytte EU-sanktioner som grundlag i vores vurdering af lande. EU-sanktioner er et centralt redskab i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og har til formål at beskytte bl.a. demokrati, retsstat, menneskerettighederne og folkerettens principper. Det er dermed udtryk for en politisk vurdering af, hvad Danmark og de øvrige EU-lande vil acceptere, når det kommer til den sociale og politiske udvikling i verdens lande. Det er vores klare opfattelse, at Lægernes Pensions landepolitik bidrager til, at vores investeringer er i tråd med de normer og værdier, som EU - og dermed Danmark - ønsker at fremme"

"I Velliv har vi pt. en tilgang, hvor vi afholder os fra at investere i statsobligationer, der er udstedt af de 30 lande, der gennemsnitligt rangerer lavest på Worldwide Governance Indicators (WGI), hvorfor de nævnte lande ikke er ekskluderet fra vores investeringsportefølje i dag. WGI indebærer aggregerede indikatorer for landes regeringsførelse i forhold til emner som ’Voice and Accountability’, ‘Rule of Law’ og ‘Control of Corruption’ ud fra flere hundrede forskellige datakilder. Vi kigger kontinuerligt på vores proces for at vurdere, om den er passende for de principper, der indgår i vores investeringspolitik"

- Mikkel Bro Petersen, pressechef

"Det er en svær balance, da mange udviklingslande, herunder afrikanske lande, er præget af fattigdomsproblemer og dårlig regeringsførelse, hvilket kan føre til mere hyppige overtrædelser af AkademikerPensions Politik for ansvarlige investeringer. Samtidig kan investeringer i statsobligationer være med til at forbedre de sociale forhold i de pågældende lande.
Investeringer i denne aktivklasse kræver derfor, at vi som investor foretager due diligence i tråd med de internationaler retningslinjer (se næste svar på spørgsmål).

Det er i denne forbindelse afgørende, om det pågældende land vurderes til at være i en positiv udvikling i forhold til menneskerettigheder, og om investeringer evt. kan bidrage til at forstærke en sådan positiv udvikling. Hvis omvendt der i landet foregår grove krænkelser af menneskerettigheder, og der ikke er indikationer om væsentlige forbedringer, kan investeringer være problematiske. Vi er derfor som investorer forpligtede til at forholde os til problemstillingerne og kommunikere transparent herom.

AkademikerPension overvåger løbende porteføljen og modtager en kvartalsvis global screening af investeringer i statsobligationer fra en uafhængig, specialiseret samarbejdspartner (Sustainalytics).

Der screenes for staternes beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder, herunder graden af ligestilling mellem kønnene og borgernes civile og politiske rettigheder. Vi screener ligeledes for, om staterne har ratificeret Paris-aftalen og i hvilken grad staternes klimapolitik understøtter Paris-aftalen.

Én gang om året vurderes hvilke lande, som bør ekskluderes fra AkademikerPensions portefølje. Det vurderes bl.a. om landene er påvirket af vedvarende problemer og om der er tegn på positiv forandring fremadrettet. AkademikerPension må ikke investere i de stater, der optages på eksklusionslisten.

Særligt for statsobligationer udstedt af udviklingslande gælder det, at de ofte er udstedt af lande med fattigdomsproblemer og dårlig regeringsførelse, hvilket kan føre til mere hyppige overtrædelser af AkademikerPensions Politik for ansvarlige investeringer. Screeningen fokuserer derfor på at isolere aktivklassens værste elementer og samtidig identificere de investeringsmæssigt mest undværlige, da det er ønskeligt at kunne være til stede i aktivklassen.

Årsagen er hensyn til den samlede porteføljes risiko-spredning, ligesom adgang til international finansiering ofte er central for at kunne bidrage med finansiering til at løfte udviklingsniveauet i de enkelte lande. AkademikerPension anvender et styringsværktøj – et skræddersyet benchmark – til at sikre den bedst mulige porteføljepleje på trods af en lang eksklusionsliste. Det giver mulighed for at fravælge flere problematiske lande set fra et menneskerettighedsperspektiv, og samtidig have en god og betryggende porteføljestyring.

Vi er ikke bekendt med danske investorer som også anvender denne metode, som vi selv – i al beskedenhed – anser for at være ’best practice’.  Men selv med denne løsning er der grænser for, hvor mange stater, der kan ekskluderes uden at kompromittere risikospredningen og dermed den økonomisk forsvarlige forvaltning af medlemmernes opsparing. Der er derfor flere lande med et belastet forhold til menneskerettighederne, som AkademikerPension fortsat holder fast i, fordi ellers så kunne vi i sidste ende slet ikke være i aktivklassen.

Hertil vurderer AkademikerPension alle kapitalforvaltere i forhold til deres arbejde med ansvarlige investeringer, samt indtænker hensyn til ansvarlighed i udvælgelsen af nye forvaltere."

- Anders Schelde, investeringsdirektør

"PenSam har en global portefølje af statsobligationer fra Emerging Markets, som tager udgangspunkt i markedsindekset JP Morgan EMBI Global Diversified (EMBI). EMBI indeholder lande med et BNP pr. indbygger under et vist niveau (de fattigste lande i verden). Udover at en sådan portefølje over tid forventes at give et tilfredsstillende afkast, bidrager PenSam således også til investeringer i lande, der har behov for dette.  

Det er dog klart, at man gennem investeringer i Emerging Markets ofte vil få problemstillinger ift. ESG. Der investeres derfor ikke i alle landene i EMBI, da der fravælges lande med de største ESG-udfordringer. Der ses her bredt på ESG i forhold til f.eks. korruption, politiske rettigheder, forurening, alternativ energi, ligestilling m.fl.

Der er etableret et samarbejde med Sustainalytics, der foretager en ESG score for 179 lande, på baggrund af ca. 30 forskellige ESG-faktorer. Der kan opnås en score på mellem 0 og 100. 

PenSam har besluttet, at der som udgangspunkt ikke vil blive investeret i statsobligationer fra lande med en score på under 30, hvilket svarer til rating E (Ratingen er fra A – E). Der kan forekomme undtagelser, hvis særlige forhold gør sig gældende. Hvis der er f.eks., er tegn på eller forventninger om forværringer mht. ESG i et land, kan landet blive sat på eksklusionslisten selvom scoren er over 30. Det modsatte kan også være tilfældet. Udover lande med en score under 30, investeres der ikke i lande på EU’s sortliste over skattely. 

Ud fra holdninger hos interesseorganisationer og forhold inden for specifikke ESG-områder i enkelte lande, kan det naturligvis altid diskuteres, om eksklusionslisten bør indeholde flere lande. PenSam vurderer dog, at den beskrevne fremgangsmåde sikrer en struktureret/ensartet tilgang til investering i statsobligationer fra Emerging Markets"

"Statsobligationer er en vigtig del af vores investeringer, som har til formål at skabe gode afkast for vores medlemmer. Men lige så vigtigt området er, lige så svært kan det være at navigere i. Man kunne hurtigt ekskludere store dele af verden, hvis man vil være helt sikker på, at ens investerede kroner ikke finansierer stater, som i en eller anden grad har udfordringer med menneskerettigheder, men vi tror på, at vores kapital også er nødvendig for at sikre fremgang i de udviklingslande, vi har købt statsobligationer i. Her er der blandt andet brug for statslig finansiering af skoler og hospitaler,”

”Vi retter os efter både EU’s og USA’s sanktionsliste, når vi udvælger lande at investere i, og derudover er der lande, vi gennem vores eksterne forvaltere har valgt ikke at investere i baseret på en selvstændig vurdering af landets forhold. Aktuelt er der desuden et arbejde i gang i vores organisation med at videreudvikle vores eksklusionsfaktorer for lande som beskrevet i vores rapport om samfundsansvar for 2022.”

- Morten Roed Eriksen, investeringschef

Gå ikke glip af den næste afsløring