Tyskland vil uddele store bøder for overtrædelse af menneskerettighederne. Eksperter er skeptiske

Spekulerer du af til over, om de varer, du køber, mon er produceret under ordentlige forhold? Med en kommende tysk lov om virksomhedsansvar bliver de tyske forbrugere sparet for en hel del dårlig samvittighed. Det er i hvert fald budskabet fra den tyske beskæftigelsesminister, Hubertus Heil.  

Den tyske beskæftigelsesminister, Peter Altmaier, udviklingsminister, Gerd Müller, og økonomi- og energiminister, Hubertus Heil, er blevet enige om et lovforslag, der skal gøre virksomheder ansvarlige for, hvordan deres produkter påvirker mennesker og miljøet.

Efter planen vil loven blive vedtaget inden forbundsvalget i efteråret 2021. 

Selve lovforslaget er endnu ikke offentliggjort. Men under et pressemøde den 12. februar, løftede de tre ministre sløret for nogle af de konkrete detaljer. 

Beskæftigelsesminister Hubertus Heil fortalte blandt andet, at loven vil indeholde et bødesystem, hvor tyske virksomheder kan få tildelt bøder, hvis en af deres underleverandører krænker menneskerettighederne. 

Og selvom det er et stort skridt overhovedet at straffe virksomheder for, hvad deres underleverandører foretager sig, så mener flere, at blandt andet bødesystemet ikke er ambitiøst nok. 

En tandløs tiger

Sanne Borges, der er seniorrådgiver med fokus på menneskerettigheder og erhverv hos Amnesty International, mener, at den tyske lov er et skridt i den rigtige retning, men hun er skuffet over, at den kun dækker første led af virksomhedernes varekæde.  

“Ofte sker de negative indvirkninger på menneskerettighederne længere nede i varekæden”, siger Sanne Borges.

Hun forklarer at, mange virksomheder har lange og komplicerede varekæder med underleverandør på underleverandør. 

Netop derfor mener hun, at en lov bør dække hele varekæden for at sikre, at krænkelserne ikke bare bliver skubbet fra et led til et andet led i varekæden.   

Det her med varekæder og underleverandører kan være lidt svært at gennemskue, så forestil dig en tysk virksomhed, der producerer biler. 

Den tyske bilproducent køber nogle små dimser til bilens motor af en underleverandør. Lad os kalde den X. 

X er den direkte underleverandør. 

Den tyske bilproducent vil ifølge den kommende lov blive forpligtet til at sikre, at X ikke krænker menneskerettighederne. 

X får produceret de små dimser i et andet land hos en fabrik vi kan kalde Y. 

Y overholder ikke menneskerettighederne, men det er ikke noget den tyske bilproducenter forpligtet til at tage sige af, fordi Y er en indirekte leverandør, og derfor ikke vil være omfattet af den nye lov. 

Andreas Wieland, der er lektor i varekæde-management på CBS, mener ligesom Sanne Borges, at det, vi indtil videre ved om den tyske lov, virker noget uambitiøst.  

“Det er ikke nok, at en virksomhed, der bruger børnearbejde, bare skal betale en bøde”, siger Andreas Wieland. 

Han frygter, at effekten af en bøde blot vil være en lille ekstra udgift for de store firmaer, og derved vil effekten af den ellers flot-udseende-lov være så godt som ingenting. 

“Der burde være en strengere lov, der helt forhindrer, at varer, produceret på bekostning af menneskerettighederne, finder vej til vores supermarkeder. Og den tyske lov er ikke svaret på dette”, uddyber han.    

“Hvis Tyskland kan, kan Danmark også”

Der er ingen planer om et lignende lovforslag i Danmark. I efteråret 2020 fortalte erhvervsminister Simon Kollerup, at regeringen vil vente på en EU-lov. 

Andreas Wieland mener, at det ville være positivt – også for danske virksomheder – hvis Danmark gik forrest med en lov. Han fortæller, at virksomheder kan drage fordel af at være “frontløber” for en ambitiøs lov, der alligevel bliver implementeret i EU et par år senere. 

“Danmark ses ofte som et socialt ansvarligt land. Hvis Danmark bare sidder og venter på, at EU lovgiver, kan dette varemærke blive skadet. Og det vil så skade de danske virksomheder, der lever højt på deres ry som socialt ansvarlige”, siger Andreas Wieland.  

Ngo’er kan sagsøge virksomheder på ofrenes vegne

Der er også gode ting at sige om den tyske lov.

“Det er positivt, at der i Tyskland nu lægges op til, at ngo’er og fagforeninger kan fører sager mod virksomhederne på ofrenes vegne”, siger Sanne Borges. 

I det tyske lovforslag er der lagt op til, at blandt andre ngo’er kan optræde som sagsøger i søgsmål i de tyske domstole. Og det kan være et vigtigt skridt på vejen til global retfærdighed. 

“Dette kan lette byrden for ofre, der ofte står i en meget vanskelig situation”, siger Sanne Borges.

“De skal med et fly til Europa, og vidne i en retssag i et helt fremmed land, fordi der ikke er retfærdighed at finde i deres eget land, samtidig med at deres rettigheder er blevet alvorligt krænket”, uddyber hun. 

Meget tyder på, at lovgivning om virksomhedsansvar også er noget vi er nødt til snart at forholde os til i Danmark. 

Europa-parlamentet skal stemme om den juridiske komitees forslag om en lignende lov til marts, og hvis det bliver stemt igennem kan vi se frem til at, alle varer på det europæiske marked skal overholder FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhverv.