Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Regeringen vil ikke lovgive om virksomheder og menneskerettigheder

På et samråd foranlediget af en Danwatch-undersøgelse fortæller erhvervsminister Simon Kollerup, at regeringen vil satse på europæisk lovgivning, der forpligter virksomheder på ikke at påvirke folk rettigheder negativt, i stedet for selv at lave en lov på området.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Foto: A. Khemka, ILO

Regeringen vil ikke lave ny lovgivning for at sikre, at danske virksomheder ikke bidrager til overtrædelser af menneskerettighederne.

Det står klart efter et åbent samråd i dag, hvor erhvervsministeren skulle svare på, hvad han ville gøre for, at danske virksomheder overholder FN’s retningslinjer på området. 

“Det er vores opfattelse, at der ikke skal laves et kludetæppe af mange forskellige regler på tværs af EU-landene, som gør det svært for virksomhederne at agere i”, lød det fra erhvervsminister Simon Kollerup, der i stedet vil løse problemerne på EU-niveau.

Derfor kunne han også fortælle, at EU-kommissionen i begyndelsen af 2021 kommer med et lovforslag, der vil give virksomheder et ansvar for, at der ikke sker menneskerettighedsbrud i produktionen af deres varer. 

“Vi har virkelig store forventninger til en styrket samfundsansvarlig erhvervsudvikling på tværs af hele EU”, lød det fra Simon Kollerup.

Store problemer hos danske virksomheder

Samrådet var indkaldt efter, at Danwatch afslørede, at seks ud af Danmarks ni største virksomheder inden for fødevarer, tekstil og energi, ikke overholder FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv. I kølvandet på afsløringen opfordrede en række eksperter regeringen til at lovgive om, hvilket ansvar de danske virksomheder har. 

Ifølge Andreas Rasche, professor og ekspert i CSR ved Copenhagen Business School, er der brug for lovgivning, der “fastlægger præcis, hvad virksomhederne skal gøre, og hvor grænserne for deres ansvar går”. Han blev bakket op af Christa Thomsen, professor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, der så “et behov for at stramme grebet for at få virksomhederne til at redegøre for, hvordan de agerer i forhold til samfundsansvar og menneskerettigheder”.

Men som tingene ser ud nu, vil regeringen altså lade EU om at lovgive. Herhjemme vil regeringen i stedet arbejde med at ensrette de krav til virksomhederne, der allerede findes. Ligesom det skal være mere ens og klart, hvordan virksomhederne fortæller om deres arbejde med menneskerettighederne og eventuelle brud på dem.

Biblen for virksomhedernes ansvar

Når det kommer til virksomheders ansvar for, hvordan deres varer bliver til, findes der en bibel. Det er FN’s retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder. 

Retningslinjerne er netop retningslinjer, og derfor er de ikke lovpligtige, men vejledende. Til gengæld gælder de for alle virksomheder uden undtagelse. 

Kort fortalt skal en virksomhed – uanset i hvilket land den har sine aktiviteter – undersøge, hvorvidt miljø eller menneskerettighederne bliver påvirket negativt af virksomhedens forretninger. Det kalder man due diligence eller rettidig omhu på dansk

Forestil dig en dansk virksomhed, der producerer en elektronisk dims. Virksomheden får leveret ting fra en fabrik, hvor der er tvangsarbejde, og derfor er den med til at påvirke menneskerettighederne negativt. Når virksomheden opdager det, skal den ifølge retningslinjerne lave en handlingsplan for, hvordan problemet skal løses. Handlingsplanen skal være offentlig tilgængelig, så virksomhedens investorer, og de danskere, der køber dimserne, kan se, at der har været problemer.

Sidst, men ikke mindst, skal virksomhederne rapportere om, hvordan de retter op på problemerne og sikre sig, at der ikke er tvangsarbejde hos deres leverandører i fremtiden.

En kompliceret verden

Nutildags blev mange varer til i en kompliceret og global kæde, hvor råvarerne udvindes eller høstes et sted, forarbejdningen sker et andet, produktionen et tredje og indpakningen et fjerde. 

Det gør det til en kompliceret opgave for udenforstående at undersøge, hvordan virksomhedernes produkter bliver til. Samtidig vil mange virksomheder naturligt nok forsøge at producere deres varer så billigt som muligt, og får derfor deres varer samlet eller forarbejdet i lande, hvor lønnen er lav, men arbejdsforholdene også er tvivlsomme.

I undersøgelsen af de ni største virksomheder kunne Danwatch blandt andet vise:

  • at den dansk tøjgigant Bestseller fik produceret tøj i et område ejet af Myanmars militær, som står bag mulige krigsforbrydelser og etnisk udrensning af landets muslimske mindretal, rohingyaerne.
  • at smykkevirksomheden Pandora fyrede thailandske fabriksarbejdere, da de organiserede sig i en fagforening
  • og at energiselskabet Ørsted, der henter gas fra et område af Rusland, hvor rørledninger og gasfelter ødelægger levegrundlaget for de lokale rensdyrhyrder

Alle de ni virksomheder, som Danwatch undersøgte, lover, at de lever op til FN’s retningslinjer, men otte ud af ni virksomheder har de senere år været involveret i en eller flere sager om mulige krænkelser af menneskerettighederne, og kun to af virksomhederne oplyste offentligheden om det, som det ellers kræves i FNs retningslinjer. 

Andre undersøgelser viser, at det kun er en ud af tre virksomheder i EU, der lever op til FN’s retningslinjer. Derfor har der i noget tid været en diskussion om, hvordan man kan gøre dele af FN’s retningslinjer til lov, så de ikke bare er vejledende.

Politisk teater

Dagens samråd vidnede også om, at hverken problemerne eller diskussionerne om virksomheder og menneskerettigheder er nye. Christian Juhl fra Enhedslisten, der sammen med SF’s Rasmus Nordqvist havde indkaldt til samrådet, havde en stor bunke papirer med svar fra tidligere samråd stående foran sig, og havde talt sig frem til, at det vistnok var samråd nummer 15 om emnet. Under hele samrådet henviste deltagerne til, at der nok ville komme flere af den slags samråd.

For SF’s Rasmus Nordqvist var de tilbagevendende samråd dog også en åbenlys frustration:

“Rapportering har vi snakket om igen og igen og igen og igen”, lød det blandt andet fra Rasmus Nordqvist, der til sidst sagde det direkte.

“Jeg har brug for, at vi bliver mere konkrete. Jeg har siddet til nok samråd om det her til, at min tålmodighed er ved at slippe op”.

Fastgroede positioner

De fastgroede positioner til samrådet var lige så åbenlyse, som Rasmus Nordqvists frustrationer.

Enhedslisten og SF ønsker, at der bliver lavet håndfast dansk lovgivning, som sikrer, at virksomhederne har ansvar for, at de ikke er med til at overtræde menneskerettighederne.

Regeringen ser dansk lovgivning som en unødvendig byrde, der kan skade dansk erhvervsliv i den internationale konkurrence. I stedet vil regeringen have bedre afrapportering og internationale lovgivning.

Simon Kollerup henvist flere gange til, at man skulle finde det rette mix af hårde tiltag i form af international lovgivning og bløde tiltag, som er mere frivillige for virksomhederne. Ministeren mente blandt andet, at det vil motivere virksomheder til at overholde retningslinjerne fra FN, hvis det fremgår tydeligt, når de ikke gør det, så investorer og kunder kan forholde sig til det.

“Det kan blive et ømt punkt, at alle kan se det”, sagde ministeren.

I andre lande har man dog lavet love på området, og Frankrig blev af flere omgange fremhævet på samrådet. Og i slutningen af 2019 anbefalede FN’s Committee on Economic, Social and Cultural Rights, at Danmark rent faktisk lavede lovgivning for virksomheders ansvar for menneskerettighederne, ligesom at det blev kritiseret, at Danmarks seneste handleplan på området er fra 2014. Rasmus Nordqvist og Christian Juhl ville gerne vide, hvordan regeringen konkret handlede på FN-komiteens anbefalinger, men de var øjensynligt ikke tilfredse med de svar, de fik fra ministeren. 

Abstrakt sprog og vagthunde

Det er nok de færreste almindelige mennesker, som følger med i et samråd om menneskerettigheder og erhverv. Hvor vigtigt, det end er, så gør begreber som due diligence det svært for menigmand at engagere sig i debatten om virksomhedernes ansvar. Det understregede flere af politikerne på samrådet:

“Det gør det ikke nemt at deltage i debatten, hvis man står som dansker med to børn på armen og gang i gryderne”, sagde erhvervsminister Simon Kollerup om de svære begreber.

Derfor var politikerne – som en af de få ting – enige om, at det var vigtigt med historier, der gjorde de komplicerede begreber konkrete og viste, hvordan de snørklede globale systemer, som vi handler gennem, fungerer.

“Vi er nok nødt til at anbefale, at Institut for Menneskerettigheder, Danwatch, Politiken og TV2 fortsætter med at fokusere på, hvordan verden ser ud, fordi der kan man transformere en diskussion, der kan virke en smule indforstået til, at det handler om konkrete mennesker”, sagde Christian Juhl:

“For det handler jo om millioner af verdens fattigste mennesker og ikke bare, hvad der sker på Mærsks ledelsesgang”.

Det var Erhvervsministeren enig i:

“Jeg vil glæde mig over, at vi har kritiske uafhængige medier i Danmark, som også dedikerer tid og ressourcer til den her slags arbejde, for det er vigtigt, at det kommer frem i lyset”, sluttede Simon Kollerup.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.