Udenrigsministeriet bakker op om Danwatch-undersøgelse

Mikkel Bahl

Journalist



Husk at dele
Tema
Udenrigsministeriet fastslår i svar til Søren Espersen (DF) endnu engang, at investeringer i de besatte palæstinensiske områder ikke generelt kan siges at være ulovlige, men at danske investorer alligevel risikerer at overtræde den humanitære folkeret og menneskerettighederne.
Mikkel Bahl

Journalist



På baggrund af Danwatchs seneste undersøgelse om danske investeringer i virksomheder med aktiviteter i eller omkring israelske bosættelser, sendte Dansk Folkepartis Søren Espersen, formand for Folketingets udenrigspolitiske nævn, otte specifikke spørgsmål til udenrigsministeren (URU 93-100).

Udenrigsministeriet svarer samlet på alle otte spørgsmål med udgangspunkt i det første, hvor Søren Espersen spørger:

FAKTA: Bosættelser

  • Kort efter erobringen af Vestbredden og Gaza i 1967 begyndte Israel at bygge bosættelser og flytte civile borgere ind i de besatte palæstinensiske områder. I dag, 50 år senere, bor næsten 600.000 civile israelere på besat land i Østjerusalem og på Vestbredden. Bosættelserne i Gaza blev rømmet i 2005.
  • Nogle bosættelser er regulære byer, mens andre ikke er mere end nogle få skure på en bakketop langt inde på Vestbredden. I alt er der 131 officielle bosættelser anerkendt af Israels regering. Derudover er der også 97 “outposts”, som er mindre bosættelser, der er ulovlige ifølge israelsk lov. Ifølge international lov er både anerkendte bosættelser og “outposts” ulovlige.
  • FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 242 (1967) og 338 (1973) kræver, at Israel trækker sig tilbage fra alle besatte områder. Denne position har ikke ændret sig siden og deles også af den danske regering.
  • Som besættelsesmagt er Israel forpligtet ifølge internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, inklusiv international sædvaneret. Specifikt er Israel forpligtet af Genevé-konventionen og Haag-konventionen. Artikel 49 i den 4. Genevé-konvention forbyder besættelsesmagten af flytte egen befolkning ind på besat område.
  • FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol har alle bekræftet, at bosættelser og bosættelsesrelaterede aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder er ulovlige ifølge international lov.
  • Den danske regering, EU, USA og et samlet verdenssamfund betragter bosættelser som ulovlige
  • De første bosættelser blev etableret under den daværende venstrefløjsregering i 1967 umiddelbart efter Israels erobring af Vestbredden fra Jordan i Seksdageskrigen.
  • Det skete på trods af, at Israels regerings egen juridiske toprådgiver Theodor Meron vurderede, at oprettelsen af bosættelser på Vestbredden og Golan var i strid med international lovgivning.
  • Samtlige israelske regeringer – uanset partifarve – har siden bakket op om bosættelsespolitikken og udvidet antallet af civile israelere på besat område.
  • Israelske bosættelser er problematiske fordi deres fortsatte udbygning, sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte bosættere og deres bevægelsesfrihed, og vold begået af bosættere mod palæstinensere står bag de fleste krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder på Vestbredden, inklusiv Østjerusalem, konstaterer FN.
  • Ifølge FN’s Menneskerettighedsråd er israelske bosættelser skyld i krænkelser af palæstinenseres rettigheder til “ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.”

FAKTA: Bosættelser

  • Kort efter erobringen af Vestbredden og Gaza i 1967 begyndte Israel at bygge bosættelser og flytte civile borgere ind i de besatte palæstinensiske områder. I dag, 50 år senere, bor næsten 600.000 civile israelere på besat land i Østjerusalem og på Vestbredden. Bosættelserne i Gaza blev rømmet i 2005.
  • Nogle bosættelser er regulære byer, mens andre ikke er mere end nogle få skure på en bakketop langt inde på Vestbredden. I alt er der 131 officielle bosættelser anerkendt af Israels regering. Derudover er der også 97 “outposts”, som er mindre bosættelser, der er ulovlige ifølge israelsk lov. Ifølge international lov er både anerkendte bosættelser og “outposts” ulovlige.
  • FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner 242 (1967) og 338 (1973) kræver, at Israel trækker sig tilbage fra alle besatte områder. Denne position har ikke ændret sig siden og deles også af den danske regering.
  • Som besættelsesmagt er Israel forpligtet ifølge internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret, inklusiv international sædvaneret. Specifikt er Israel forpligtet af Genevé-konventionen og Haag-konventionen. Artikel 49 i den 4. Genevé-konvention forbyder besættelsesmagten af flytte egen befolkning ind på besat område.
  • FN’s Sikkerhedsråd, Generalforsamlingen, Menneskerettighedsrådet og Den Internationale Straffedomstol har alle bekræftet, at bosættelser og bosættelsesrelaterede aktiviteter i de besatte palæstinensiske områder er ulovlige ifølge international lov.
  • Den danske regering, EU, USA og et samlet verdenssamfund betragter bosættelser som ulovlige
  • De første bosættelser blev etableret under den daværende venstrefløjsregering i 1967 umiddelbart efter Israels erobring af Vestbredden fra Jordan i Seksdageskrigen.
  • Det skete på trods af, at Israels regerings egen juridiske toprådgiver Theodor Meron vurderede, at oprettelsen af bosættelser på Vestbredden og Golan var i strid med international lovgivning.
  • Samtlige israelske regeringer – uanset partifarve – har siden bakket op om bosættelsespolitikken og udvidet antallet af civile israelere på besat område.
  • Israelske bosættelser er problematiske fordi deres fortsatte udbygning, sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte bosættere og deres bevægelsesfrihed, og vold begået af bosættere mod palæstinensere står bag de fleste krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder på Vestbredden, inklusiv Østjerusalem, konstaterer FN.
  • Ifølge FN’s Menneskerettighedsråd er israelske bosættelser skyld i krænkelser af palæstinenseres rettigheder til “ikke-diskrimination, frihed, sikkerhed, fair retssag, bevægelsesfrihed, passende bolig, sundhed, uddannelse, arbejde og levestandard.”

“Vil ministeren bekræfte, at hverken dansk lovgivning eller EU-lovgivning har fundet grundlag for at forbyde private eller offentlige virksomheder at foretage investeringer i eller med forbindelse til de israelske bosættelser på Vestbredden – og vil ministeren, for at undgå mytedannelser, orientere dansk erhvervsliv herom?”

Mulige overtrædelser af folkeret og menneskerettigheder

I svaret bekræfter Udenrigsministeriet tidligere udtalelser til Danwatch og skriver, at der ganske rigtigt ikke er vedtaget “internationale sanktioner i relation til de besatte områder, som forbyder investeringer. Der kan heller ikke af folkeretten i øvrigt udledes et generelt forbud mod investeringer i virksomheder, hvis forretningsområde omfatter de besatte områder.”

Samtidig understreger Udenrigsministeriet dog, at danske investorer alligevel skal være opmærksomme på mulige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne:

“Regeringen bakker op om de fælles budskaber til borgere og virksomheder i EU, der har til formål at skabe opmærksomhed om de risici, der er forbundet med et engagement i finansielle og økonomiske aktiviteter i bosættelserne, herunder at man bør være opmærksom på mulige overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne. Tilsvarende gælder i forhold til FN og OECD’s retningslinjer, at investeringer i eller forbundet med bosættelser kan være i strid med retningslinjerne,” skriver udenrigsministeriet.

Espersen: Eksportråd problematiske

Søren Espersen er tilfreds med Udenrigsministeriets svar.

“Jeg hæfter mig ved, at Udenrigsministeriet understreger, at det ikke er ulovligt, og at man tager afstand fra boykot. Det er det afgørende for mig,” siger han til Danwatch.

Søren Espersen er modstander af regeringens eksportråd, der advarer danske borgere og virksomheder mod aktiviteter, som kan styrke israelske bosættelser.

“De israelske bosættelser er ikke ulovlige. Israel er aldrig blevet dømt ved en domstol, og derfor er de danske investeringer selvfølgelig ikke ulovlige. Derfor skal regeringen blande sig udenom. Eksportrådene er problematiske, fordi de bidrager til isoleringen af Israel, der ellers overholder alle love og regler,” siger Søren Espersen.

Ifølge den danske regering, EU, USA og FN er israelske bosættelser på Vestbredden ulovlige. Senest har FN’s Sikkerhedsråd i december fordømt bosættelserne som en “grov overtrædelse af international lov”.

Danwatch også tilfreds med svar

Direktør for Danwatch, Jesper Nymark, er også tilfreds med Udenrigsministeriets svar men af andre årsager.

“Jeg noterer mig, at Udenrigsministeriet støtter op omkring vores undersøgelse og bekræfter deres tidligere udtalelser til os. Herunder at de understreger, at danske investorer har et ansvar og risikerer at bidrage til krænkelser af den humanitære folkeret og palæstinensernes menneskerettigheder – hvilket jo er på linje med vores undersøgelse,” siger han.

Kommende forespørgsdebat

Hverken Søren Espersen eller Udenrigsministeriet har tænkt sig at foretage sig yderligere i sagen, men ved publiceringen af Danwatchs undersøgelse udsendte en samlet opposition en fælles pressemeddelelse og opfordrede regeringen til at sørge for, at danske investeringer ikke støtter ulovlige bosættelser.

Næste skridt er en forespørgselsdebat i folketingssalen med Udenrigsminister Anders Samuelsen og Erhvervsminister Brian Mikkelsen. Dato er endnu ikke fastlagt.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Tema

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.