Amalie Linde
André Campos
- FSC (Forest Stewardship Council) er en certificeringsordning af bæredygtigt træ.
- Alle FSC-certificeringer foretages af uvildige certificeringsfirmaer.
- Der er 1.126 certifikater i Brasilien. De dækker 1.946 virksomheder.
- En virksomhed kan have flere enheder certificeret under samme certifikat. 1.009 af certifikateterne er sporbarhedscertifikater (CoC) mens resten er skovområder, der er certificeret.
- Alle virksomheder bliver besøgt minimum én gang om året. Er der tale om en større skov, der er certificeret, kan et sådant besøg strække sig over en uges tid.
- Der er mellem 600-1.000 uannoncerede kontrolbesøg om året på verdensplan. Langt hovedparten af disse er fokuseret i højrisiko-lande.
Kilde: FSC Danmark
Det koster mellem 6.500 kr og 32.500 kroner årligt for en FSC certificering afhængig af kategorien.
Kilde: FSC Danmark
- For at få FSC certificeringen skal virksomhederne bl.a. garantere og skrive under på, at de overholder menneskerettighederne og ikke laver ulovlig hugst – en såkaldt ‘Policy of Association’.
- Policy of Association er et dokument, som alle certificerede virksomheder underskriver, hvorpå der står, at man opfører sig etisk og ikke vidende vil være med til at overtræde menneskerettighederne, ulovlig hugst og en række værdier
- For flere informationer om certificeringsprocessen se dk.fsc.org.
Svindel med dokumenter og farlige arbejdsforhold er udbredt for tømmerindustrien i Brasiliens regnskov. Derfor anbefaler organisationer som Forbrugerrådet Tænk og Verdens Skove, at forbrugerne køber certificeret træ, fordi det skal sikre, at træet er fældet lovligt.
Den mest almindelige bæredygtigheds-certificering er Forest Stewardship Council (FSC). Det er en international mærkningsordning til træ og papir, der kommer fra bæredygtigt drevne skove.
Nu kan Danwatch dokumentere, at mindst fire FSC-certificerede træeksportører i Brasilien, som har leveret træ til det danske marked, har fået millionbøder for dokumentfalsk i handel med tømmer. De har brudt den lov, der netop skal beskytte Amazonas. Bøderne løber op i omtrent 8 millioner kroner.
Certificering deler vandene
Det er en af grundene til, at meningerne er delte om, hvorvidt man kan stole på om FSC-certificeret træ lever op til de standarder, som de lover.
Ifølge miljøantropolog Søren Hvalkof er FSC utilstrækkeligt til at garantere bæredygtig produktion, og nogle gange virker ordningen stik modsat, fordi det legitimerer illegal hugst og salg af ulovligt produceret tropisk tømmer.
Sune Skadegård Thorsen, der er CSR- konsulent mener, at det er et alvorligt knæk på troværdigheden, at flere FSC-certificerede virksomheder har fået bøder for dokumentfalsk og at det bør kalde til selvransagelse hos FSC-mærket.
“Det er enormt problematisk. FSC burde opdage, når deres medlemmer får bøder af myndighederne for dokumentfalsk, og så burde alle røde lamper lyse”, siger Sune Skadegård Thorsen.
Hos Regnskogsfondet i Norge vil man heller ikke anbefale FSC som garant for bæredygtigt træ, siger policyrådgiver Solveig Firing Lunde:
“Vores erfaring med FSC og andre ordninger som certificerer tømmer fra regnskovslande er, at de ikke kan garantere, at tømmerets oprindelse er hverken bæredygtigt eller lovlig”, siger Solveig Firing Lunde.
“Der findes en række eksempler på, at FSC har certificeret både miljøskadelig hugst og hugst, der strider mod FSCs egne retningslinjer og oprindelseslandets lovgivning. Vores anbefaling til virksomheder og forbrugere derfor helt at undgå tømmer fra regnskovslande”.
Køb træ med god samvittighed
På den anden side står organisationen Verdens Skove og Forbrugerrådet TÆNK, der stoler på FSC og anbefaler forbrugere at købe træ under denne ordning, oplyser de til Danwatch.
Jeg har svært ved at svare på, om FSC-systemet burde indeholde en mere systematisk løbende screening for virksomheders aktiviteter uden for FSC-certificeringen. Det vil være op til vores medlemmer, som jo bestemmer snitfladen igennem kompromiser.
Derfor mener de også at FSC Danmark trygt kan skrive følgende på deres hjemmeside: “Du finder FSC-mærket på produkter af træ og papir, som du kan købe med god samvittighed”.
Flere byggemarkeder såsom Silvan og Bauhaus har netop af denne grund truffet beslutningen om kun at forhandle FSC-certificeret træ, men byggemarkederne er ikke bekendt med, at leverandøren har købt træ af bøderamte FSC-certificerede eksportører og lægger kraftigt afstand til ulovlighederne.
FSC tjekker ikke for ulovligheder
Bæredygtigt træ er omkring 15 procent dyrere for forbrugerne end ikke-certificeret, oplyser byggemarkederne i en rundringning. De penge går blandt andet til en årlig inspektion, hvor en tredjepart, dvs. ikke FSC selv, undersøger, om tømmeret lever op til kravene for bæredygtighed.
Sekretariatsleder i FSC Danmark Loa Worm oplyser, at der ikke er nogen samkøring mellem FSC og officielle bødesystemer. FSC holder altså ikke øje med, om virksomhederne overholder loven i de dele af forretningen, der ikke omhandler FSC.
“Vi er afhængige af, at officielle systemer gør os opmærksom, når der er issues. At ngo’er eller konkurrenter gør os opmærksom på det”, siger Loa Worm.
En virksomhed kan godt både forhandle certificeret og ikke-certificeret træ. Det er kun det certificerede tømmer, som der stilles garanti for ─ ikke al tømmersalg fra den pågældende virksomhed.
FSC stiller imidlertid også nogle krav til det ikke-certificerede træ. For eksempel skal virksomhederne underskrive en erklæring, som forpligter dem til ikke at være involveret i handel med træ fra kontroversielle kilder. Overholder de ikke den erklæring, har FSC mulighed for at ekskludere virksomheden fra certificeringsordningen.
Men det er ikke noget, som FSC aktivt undersøger. Loa Worm oplyser, at FSC ikke har mulighed for at pålægge virksomheder bøder eller straffe for ting, der ligger udover deres frivillige engagement i ordningen og deres forpligtelser til FSC.
Det er imidlertid offentligt tilgængelig information, når en tømmervirksomhed får en bøde, så spørgsmålet er, hvorfor FSC ikke benytter sig af den tilgængelige viden.
“Jeg har svært ved at svare på, om FSC-systemet burde indeholde en mere systematisk løbende screening for virksomheders aktiviteter uden for FSC-certificeringen. Det vil være op til vores medlemmer, som jo bestemmer snitfladen igennem kompromiser”, siger Loa Worm.
Loa Worm oplyser, at deres Policy of Association i øjeblikket er under revision, og at de i samme forbindelse diskuterer, om opsøgende tjek af alle virksomhedernes aktiviteter skal gøres obligatoriske.
“Så området ændrer sig potentielt markant indenfor en kort tidshorisont”, oplyser hun.
FSC’s krav er udviklet i et samarbejde mellem virksomheder, sociale organisationer og miljøorganisationer. Ifølge Loa Worm er spørgsmålet, hvor langt man skal gå for at tjekke virksomheder, og det er altid til debat, hvor snittet skal ligge.
“I udgangspunktet er fokus i FSC jo altid på de FSC-certificerede varer og sikkerheden for, at der kan stoles på mærkningen af disse.”
Men kan man stole på den virksomhed, hvis den laver snorlige FSC certificeret træ med den ene hånd og svindler med den anden?
“Måske. Måske ikke. Det er jo problemet. Der er vi afhængige af, at der er nogle andre, som giver os adgang til deres informationer. At vi bliver tippet om nogle sager. Og lige så snart der er en mistanke om noget, så træder vores policy of association i kraft”.
Mener du, at jeres overvågning er god nok?
“Jeg mener, at vores monitorering er den bedste vi har i øjeblikket på verdensplan. Selvfølgelig er der altid mulighed for forbedring, og det er der også i vores system.”
Ifølge Loa Worm sker det “hver eneste dag” verden over, at der er virksomheder, der mister deres certificering.
I Brasilien er der gennem tiden termineret omkring 1.000 FSC-certifikater. oplyser FSC. Nogle, fordi virksomheden har valgt det, andre er blot udløbet og nogle er afsluttet, fordi FSC har taget certifikatet fra dem.
Ekspert: Uansvarligt at købe FSC træ
Omfanget af kriminalitet i tømmerindustrien i Brasilien er enormt, og derfor er der stor risiko for, at danske træimportør køber ulovligt træ. Det oplyser det uafhængige researchcenter Imazon, der monitorerer regnskoven. Researchcentret vurderer, at godt halvdelen af tømmeret fra staten Para er ulovligt. Para er centrum for regnskovs-eksport i Brasilien.
Søren Hvalkof har beskæftiget sig med Amazonas og oprindelige folks rettigheder gennem 30 år ─ blandt andet som seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), og som seniorrådgiver for organisationer som norske Regnskogsfondet og britiske Rainforest Foundation.
Hvalkof forklarer, at det er uansvarligt at købe FSC-certificeret træ, fordi det er nemt at købe et FSC-certifikat uden om systemet. Omfanget af korruption er simpelthen for stort i Brasilien, forklarer han.
Mange vestlige virksomheder er interesseret i FSC-certificeret træ, fordi det repræsenterer bæredygtighed og overholdelse af loven, og derfor er der efterspørgsel på certifikaterne.
“FSC certificeringer er en lukrativ markedsvare for kriminelle”, siger Søren Hvalkof.
Galleri
Fængselsdomme til savværker, der leverer til det danske marked
I august 2017 blev de to ejere af et savværk ejet af Gondim Group, idømt henholdsvis 10 og otte måneders fængsel for ulovlig handel med tømmer. Data viser, at Gondim Group har leveret tømmer til danske importører af træ.
Bæredygtige virksomheder bryder loven
- Det er ikke første gang, at en tømmervirksomhed, der har fået bæredygtigheds-mærket af FSC, er blevet taget i at bryde loven.
- I 2015 og 2016 har der været skandalesager fra Rusland, Peru og Rumænien, hvor FSC-mærket er blevet brugt til blandt andet at hvidvaske illegalt tømmer. Det skriver magasinet Yale Environment 360.
- Sagerne er kommet frem i lyset af miljøorganisationen Environmental Investigation Agency, og FSC har siden fjernet virksomhedernes certificering.
Kan man stole på, at de virksomheder har rent mel i posen? At det træ, de sælger som FSC også er bæredygtigt, når man tænker på omfanget af dokumentfalsk i branchen og regionen?
“Jeg mener ikke, træet kan være bæredygtigt, hvis samme virksomhed overtræder loven og får bøder for det”, siger Søren Hvalkof.
Dokumentfalsk trods regulering
I Brasilien eksisterer der et digitalt kontrolsystem, der i princippet gør det muligt at spore træet helt tilbage til de steder i regnskoven, hvor træet er fældet. Men realiteten er, at der bliver svindlet med systemet på forskellige måder.
“Især tømmerindustrien har historisk set været det sted, der har været vanskeligst at monitorere og kontrollere. Hugsten foregår i øde områder, og det er let at fejlmærke træerne og lave falske dokumenter”, siger Søren Hvalkof.
Det er i dette lys, at bæredygtighedsmærket FSC skal kritiseres, ifølge Hvalkof.
“Kontrollen hos FSC er for dårlig. Simpelthen. FSC kan ikke monitorere og kontrollere, at reglerne bliver overholdt, fordi det er så korrupt”, siger Søren Hvalkof.
FSC’s troværdighed under pres
Sune Skadegård Thorsen er konsulent og arbejder sammen med virksomheder om at øge den sociale ansvarlighed og implementere internationale retningslinjer for samme.
At flere FSC certificerede virksomheder har fået bøder for dokumentfalsk, er at alvorligt knæk af troværdigheden, forklarer Sune Skadegård Thorsen.
“Det er enormt problematisk. FSC burde opdage, når deres medlemmer får bøder af myndighederne for dokumentfalsk, og så burde alle røde lamper lyse”, siger Sune Skadegård Thorsen og fortsætter:
“Det undergraver troværdigheden af mærket. Vi måtte med rimelighed kunne forvente, at FSC havde opdaget det”, siger han med henvisning til dokumentfalsk.
Udover at disse virksomheder tilsyneladende har kunne operere som certificeret tømmer-leverandør trods mange bøder, så har FSC også et mere grundlæggende problem, siger Sune Skadegård Thorsen.
“FSC har overordnet det problem, at de ikke stiller krav om, at deres medlemmer lever op til den globale minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsledelse, som er vedtaget i FN og OECD.”
“FSC har sine egne standarder, som ikke lever op til de internationale, vedtagne retningslinjer. Det er et problem. Der er behov for, at FSC tager sine kriterier op til revision”.
FSC bliver bakket op af organisationer
Verdens Skove og Forbrugerrådet TÆNK er imidlertid ikke enig i, at FSC har et troværdighedsproblem. De anbefaler forbrugere at købe træ under denne ordning, oplyser de til Danwatch, og Andre Mildam, rådgiver i ngo’en Verdens Skove, er ikke overrasket over bøderne.
“At der er virksomheder, som er certificerede, der også laver problemer, det overrasker mig ikke”, siger Andre Mildam og tilføjer, at det er “ærgerligt for dem, der gør det godt”.
Kan man stole på, at der er orden i sagerne, hvis man får en masse bøder for svindel med den ene hånd og laver certificeret tømmer med den anden?’
“Det, som vi holder fast i, er, at den del der er certificeret, kan man have tillid til. Den del, som ikke er certificeret, kan FSC jo ikke være ansvarlig for”, siger Andre Mildam.
“I ethvert system, der består af mennesker, kan der også svindles. Men vi stoler på det. Det er det bedste vi har. Det er ikke perfekt”, siger Andre Mildam.
Vicedirektør for Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, bakker også FSC op. Han mener ikke, at FSC har et ansvar for at tjekke, om der er uorden i de dele af tømmervirksomhederne, der er u-certificerede.
“Det er ikke en forretningscertificering, men en tømmercertificering. Et certifikat er, at man sørger for at en bestemt leverance lever op til kravene. Det er ikke en stempling af, at virksomheden overordnet er moralsk og lovlig”, siger Vagn Jelsøe.
Ulovlige arbejdsforhold i FSC-varekæde
Udover bøderne for dokumentfalsk er en enkelt eksportør også forbundet til ulovlige arbejdsforhold.
Der er risiko for, at det træ er havnet i byggemarkedet Bygma.
En brasiliansk FSC-certificeret træproducent har to gange købt træ fra plantager med slavelignende forhold. I 2010 inspicerede myndighederne virksomhedens egen plantage og fandt kummerlige arbejdsforhold, og i 2016 købte træproducenten træ af leverandør, hvor 11 arbejdere blev befriet af inspektørerne.
Den certificerede producent Compensados Guararapes købte træ fra plantagen São Miguel Farm. Her boede arbejderne i usikre træhuse uden toiletter, og de måtte besørge i plantagen. Tæt på deres senge blev der opbevaret benzin til motorsave i genbrugt emballage fra det giftige sprøjtemiddel glyphosat. Deres drikkevand var brunt og kom fra en å i nærheden. Det var ikke blevet renset. Ved bålpladsen, hvor de lavede mad, viser fotos, at der er ekskrementer fra dyr.
Det fremgår af en inspektionsrapport, som Danwatch og Reporter Brasil er i besiddelse af.
