En Danwatch-undersøgelse

Danske pensionskroner ender i nogle af USA’s værste fængsler

USA har en større andel af dets befolkning i fængsel end noget andet land i verden. De firmaer, der driver landets private fængsler og detentionscentre, har blandt andet fået kritik for at lobbye for længere straffe. Foto: Matthew Ansley / Unsplash

Nicholas Buhmann-Holmes

Nicholas Buhmann-Holmes

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

Udgivet i samarbejde med DR P1
18. februar 2020
Stærkt kritisable forhold for indsatte og adskillelse af migrantfamilier har på det seneste skabt stor debat om den private fængselsindustri i USA. Men danske pensionskasser investerer millioner i de profitdrevne fængsler, viser en gennemgang. Efter Danwatchs afsløring vil PKA frasælge deres 54 millioner kroner i aktier i selskaberne.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Da Jose Azurdia Hernandez en morgen fik et hjerteanfald i det californiske detentionscenter for migranter, hvor han sad indespærret, nægtede sygeplejersken først at se ham. Hun “ville ikke selv blive syg”, svarede hun en vagt, der fortalte, at den 54-årige guatemalaner kastede op. Senere samme dag døde Jose Azurdia, efter det havde taget flere timer at få den lægehjælp, som ifølge eksperter ville have reddet hans liv.

Det er beretninger som denne, der tilsammen med billeder af overfyldte detentionscentre og forældre og små børn, der tvinges fra hinanden, har præget den ophedede amerikanske debat om landets private fængsler og detentionscentre over de sidste par år.

Danske investeringer i USA’s private fængsler

Danwatchs gennemgang viser, at de tre danske pensionskasser PKA, Velliv og Lærernes Pension alle har investeringer i de to firmaer, CoreCivic og GEO Group, som er de to største spillere i den private fængselsindustri i USA

PKA har i alt 54 millioner kroner investeret i de to selskaber. Lærernes Pension har knap syv millioner investeret i CoreCivic, og Velliv har sammenlagt en million kroner investeret i begge selskaber

Mere end en million amerikanere har skrevet under på, at investorer skal trække deres penge ud af den private fængselsindustri, og over det sidste år har USA’s største pensionsselskab og syv af landets største banker trukket deres investeringer fra de to største spillere inden for industrien, virksomhederne GEO Group og CoreCivic.

Men flere danske pensionskasser har betydelige beløb investeret i den private amerikanske fængselsindustri, viser en gennemgang, som Danwatch har lavet. Via pensionskasserne PKA Pension, Lærernes Pension og Velliv drejer det sig blandt andet om danske sygeplejerskers, socialrådgiveres og læreres pensioner.

David C. Fathi er direktør for programmet for forbedring af forholdene i USA’s fængsler i den amerikanske borgerrettighedsorganisation American Civil Liberties Union. Han mener, at det er stærkt kritisabelt, at danske pensionsionskasser investerer i CoreCivic og GEO Group.

“Det her er en industri, som skaber profit på at holde folk indespærret under elendige forhold. Det er en industri, som muliggør, at USA er det land i verden, hvor den største andel af befolkningen sidder bag tremmer”, siger han til Danwatch.

PKA trækker sine 54 millioner

PKA, som er pensionsselskab for socialpædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og lægesekretærer, har investeret 54 millioner kroner i GEO Group og CoreCivic. Efter Danwatchs henvendelse, melder PKA ud, at man vil frasælge samtlige aktier i de to selskaber.

”Vi investerer i overensstemmelse med FN’s Global Compacts principper for samfundsansvar og bæredygtighed, der blandt andet skal sikre, at virksomheder ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne”, skriver pressechef i PKA Nicholas Rindahl i en mail til Danwatch.

Det her er en industri, som skaber profit på at holde folk indespærret under elendige forhold. Det er en industri, som muliggør, at USA er det land i verden, hvor den største andel af befolkningen sidder bag tremmer

David C. Fathi, American Civil Liberties Union
”Det mener vi ikke, at virksomhederne her lever op til, og derfor har vi indstillet til, at de bliver ekskluderet fra vores investeringer ved først kommende lejlighed”, fortsætter han.

Lærernes Pension har knap syv millioner kroner investeret i CoreCivic og oplyser, at selskabet er på pensionskassens observationsliste.

Velliv, der er tidligere kendt som Nordea Liv & Pension, har samlet en million kroner investeret i GEO Group og CoreCivic og beretter, at man er i dialog med begge selskaber om en “forbedring af selskabernes praksis”.

Utilstrækkelig lægehjælp

Private fængsler har eksisteret i USA siden midten af 1980’erne, da blandt andet ‘krigen mod narko’ betød, at man begyndte at fængsle langt flere mennesker i landet. I dag sidder omkring otte procent af amerikanske straffefanger i privatdrevne fængsler, mens private firmaer som CoreCivic og GEO Group ejer eller driver mere end 70 procent af amerikanske detentionscentre for migranter.

Efter flere historier om grov forsømmelse i private fængsler vedtog Obama-administrationen i 2016 at udfase brugen af privatdrevne fængsler og detentionscentre. Men Trump trak beslutninigen tilbage, da han kom til magten, og i de følgende par år sikrede private selskaber sig enorme kontrakter og stigende aktiekurser, blandt andet som følge af Trumps nye udlændingepolitiske linje, der betød, at langt flere migranter blev fængslet og holdt indespærret, mens deres sager blev behandlet.

Human Rights Watch har senest i 2018 dokumenteret, at en række dødsfald i amerikanske migrantdetentionscentre, blandt andet kontrolleret af GEO Group og CoreCivic, hang sammen med, at de indsatte fik alvorligt utilstrækkelig lægehjælp. Sidste år udgav den amerikanske borgerrettighedsorganisation American Civil Liberties Union en rapport med lignende konklusioner fra et migrantdetentionscenter styret af GEO Group.

Grace Meng, der seniorforsker ved Human Rights Watch USA, understreger, at der for øjeblikket foregår store menneskeretlige svigt i både de offentligt og privat-drevne detentionscentre i USA.

“Men med de private fængselsvirksomheders dominans på det her område er der mange gode grunde til at sætte fokus den rolle, den private fængselsindustri spiller”, siger hun.

Ringe demokratisk tilsyn

En undersøgelse fra organisationen American Immigration Council konkluderede i 2018, at migranter gennemsnitligt sidder fængslet i længere tid i de private detentionscentre end i de offentlige.

I 2016 konkluderede en undersøgelse fra det amerikanske justitsministerium, at de private fængsler var langt farligere for både indsatte og ansatte, end de offentligt drevne. “Lavrisiko-indsatte” var blandt andet i ni gange større risiko for at ende i isolation i fængslerne.

Washingtons statsadvokat har tidligere sagsøgt GEO Group for at bryde med statens minimumslønninger ved at lønne indsatte i migrantdetentionscentre ned til under 1 dollar om dagen for at arbejde i centrene. Det samme har fængslede migranter hævdet i en række søgsmål mod både GEO Group og CoreCivic, hvor flere indsatte også har udtalt, at arbejdet ikke var frivilligt men blev udført under trusler om for eksempel at få frataget basale toiletsager.

Det er på tide at forbyde de private fængsler og detentionscentre og sætte en stopper for den profitdrevne mishandling af indsatte mennesker

Elizabeth Warren, amerikansk senator og mulig demokratisk præsidentkandidat

”Private fængsler er ikke underlagt den samme slags demokratisk tilsyn som offentlige fængsler. I de fleste amerikanske stater gælder retten til aktindsigt og lovgivning om åbne møder ikke for private fængsler”, siger David C. Fathi fra American Civil Liberties Union.

”Når du kombinerer denne manglende gennemsigtighed med profit-motivet og en magtesløs, politisk foragtet befolkningsgruppe, er det en opskrift på dårlige og endda fatale konsekvenser”, siger han.

Demokrater vil have fængsler lukket

Californien og en række andre stater har på det seneste vedtaget helt at sætte en stopper for privat drift af fængsler og detentionscentre.

“De profitsøgende fængsler (…) resulterer i en over-fængsling – både i fængsler med californiske indsatte og i de detentionscentre, der indespærrer migranter og asylansøgere”,  sagde den californiske guvernør Gavin Newsom i en pressemeddelelse.

Mulige demokratiske præsidentkandidater som Joe Biden, Bernie Sanders og Elizabeth Warren har alle udtrykt, at de vil udfase eller lukke den private fængselsindustri, hvis de kommer til magten.

“Det er på tide at forbyde de private fængsler og detentionscentre og sætte en stopper for den profitdrevne mishandling af indsatte mennesker”, har det senest lydt i en kampagne fra Warren.

Lobbyer for hårdere straffe

GEO Group donerede millioner til Trumps kampagne i 2016, og ifølge USA Today donerede GEO Group og CoreCivic sammen flere millioner kroner til hans indvielse som præsident.

De to selskaber har desuden lobbyet på en række lovforslag om flere penge til de amerikanske immigrationsmyndigheder, ICE. Og ifølge blandt andre den amerikanske organisation Justice Policy Institute har de været repræsenteret i task forces, som har promoveret fastsatte minimumsstraffe og såkaldte ‘three strikes’-love om en automatisk livstidsstraf efter tre lovovertrædelser af en vis alvor.

De private økonomiske interesser i den hårdere retspolitik får især kritik i og med, at USA allerede har verdens højeste andel fængslede i forhold til befolkningstal – andelen er markant højere end for stater, der oftest forstås som mere totalitære såsom Kina og Filippinerne.

FAKTA

Fængslede ud af 100.000

USA har en større andel af dets befolkning i fængsel end noget andet land i verden. Hvis USA’s fængsler formede en by, ville den befolkningsmæssigt være blandt landets ti største – der er flere amerikanere i fængsel, end der bor i byer som Philadelphia og Dallas.

Den private fængselsindustris lobbyvirksomhed kan meget vel have haft indflydelse på, at langt flere migranter sidder indespærret i USA i dag, forklarer Grace Meng fra Human Rights Watch.

”Vilkårlig og unødvendig tilbageholdelse er i sig selv et stort problem i USA’s enorme system, uanset hvordan forholdene for de indsatte er”, siger hun.

Største pensionskasser og banker har trukket sig

De seneste års debat om særligt Trumps udlændingepolitik har blandt andet ført til, at en koalition af 250 amerikanske organisationer fik indsamlet over en million underskrifter for, at amerikanske banker skulle trække deres investeringer fra CoreCivic og GeoGroup.

Det har ind til nu bevirket, at de store banker J.P. Morgan Chase, Wells Fargo, Bank of America, BNP Paribas, SunTrust, Barclays, Fifth Third Bank og PNC har trukket deres investeringer fra CoreCivic og GeoGroup.

Desuden har USA’s største pensionskasse CalPERS trukket deres investeringer ud af firmaerne, ligesom den store canadiske pensionsfond CPPIB gjorde det i sommer.

Lærere og Velliv vil i dialog

Fra Velliv oplyser chef for ansvarlige investeringer, Thomas H. Kjærgaard, at pensionskassens rådgivere for øjeblikket er i dialog med CoreCivic og Geo Group.

”Det er en dialog, vi bakker op om, og gerne ser fortsætte. Såfremt dialogen ikke resulterer i forbedring af selskabernes praksis, må vi vurdere, om investeringerne er de rette for os”, skriver han i en email.

Fra Lærernes Pension oplyser investeringsdirektør Morten Malle, at Corecivic i øjeblikket er ”i gult lys” og dermed på pensionskassens observationsliste.

”Vi følger derfor udviklingen tæt. Kommer der yderligere dokumentation – fx domsfældelse – af selskabets manglende overholdelse af menneskerettigheder, kommer virksomheden i rødt lys, og vi vil så sælge aktierne”, skriver han.

Det er særligt amerikanske lærere i blandt andet lærerforbundet American Federation of Teachers, der har presset på og fået amerikanske pensionsforeninger såsom California State Teachers Retirement System and the Chicago Teachers Pension Fund til at trække deres investeringer fra CoreCivic og GEO Group.

– Overrasker det jer, at jeres etiske retningslinjer er anderledes end en række af USA’s største banker, og at I adskiller jer fra holdningen hos store dele af de amerikanske lærere?

”Det er vores vurdering, at Lærernes Pension udelukker en større del af investeringsuniverset end de fleste øvrige investorer, men det forhindrer jo ikke, at Lærernes Pension investerer i virksomheder, som andre investorer udelukker”, skriver Morten Malle.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664