Emilie Ekeberg
Oksekødet i danskernes hakkebøffer og spaghetti bolognese er allerede udpeget som en af hverdagens helt store klimasyndere. Når kødet derudover kommer fra Brasilien, bliver det ikke bedre. Tværtimod.
Udover den lange transport er den mægtige brasilianske kvægindustri en hovedårsag til de mange tusinde brande, der særligt i juli og august sidste år hærgede Amazonas. Selv om det er ulovligt, rydder kvægfarmere nemlig regnskov, for at deres kvæg kan græsse der. En regnskov, der på grund af dens evne til at binde kuldioxid og andre drivhusgasser, også omtales som verdens lunger.
Ifølge miljøorganisationer har de mange brande en direkte forbindelse til valget af Jair Bolsonaro som Brasiliens præsident. Han har systematisk svækket de myndigheder og kontrolorganer, der skal beskytte regnskoven og opfordret landbruget og anden brasiliansk industri til at udnytte regnskoven til økonomisk vækst.
Flertallet af sommerens brande i Amazonas var iflg. det amerikanske rumfartsagentur NASA menneskeskabte. En ny undersøgelse af satellitfotos af brandene viser, at der i områder med kvægopdræt var tre gange større sandsynlighed for at der opstod brand end i andre områder af regnskoven.
Og nu kan Danwatch, i et samarbejde med det brasilianske undersøgende medie ‘Reporter Brasil’ og danske P1 Orientering, dokumentere, at også danske virksomheder spiller en rolle i nedbrændingen af Amazonas.
De har nemlig købt oksekød fra brasilianske forhandlere, der er forbundet til afskovningen.
Enten ved at de brasilianske forhandlere har købt kvæg fra farmere, der har fået bøder for at drive virksomhed på arealer, som er defineret som ulovlig ryddet regnskov. Eller ved at de brasilianske forhandlere ikke har sporingssystemer, som gør det muligt at kontrollere, om de sælger kød, der stammer fra ulovligt ryddet regnskov.
Ansvarlighed – nogen gange
Danish Crown, den danske fødevaregigant, der, udover at være en af Europas største producenter af svin, også driver et af verdens største handelsselskaber for kød, har opkøbt oksekød og indmad fra et slagteri i delstaten Rondonia, i det nordlige Brasilien.
Rondonia, der oprindeligt havde over 200.000 km2 regnskov, næsten fem gange Danmarks størrelse, er i dag en af de mest afskovede dele af Amazonas.
ESS-FOOD tager ikke stilling til bæredygtigheden i produktet, med mindre kunden ønsker det.
Slagteriet, Frigorífico Irmãos Gonçalves, har ikke underskrevet de aftaler og initiativer, der skal stoppe afskovning (de såkaldte TAC da Carne). De giver heller ingen garantier til deres kunder om kødets oprindelse.
Dokumentation fra brasilianske miljømyndigheder, som Danwatch har set, viser, at en kvægfarmer, der leverer kvæg til slagteriet, tilbage i 2014 har fået bøder for ulovlig afskovning. Siden har dele af kvægfarmerens land været under embargo, som betyder, at der ikke må opdrættes kvæg på området, for at vegetationen kan genetableres.
Ifølge brasiliansk lovgivning er det ulovligt at købe kvæg, der er opdrættet på områder, der er under embargo. Af den grund lover mange kødfirmaer, at de ikke køber kvæg fra kvægfarme, der indeholder landområder under embargo.
Men det har slagteriet, som Danish Crown har handlet med, gjort.
I 2017 købte Danish Crown gennem deres handelsselskab ESS-FOOD okseindmad til en værdi af næsten 100.000 amerikanske dollars fra slagteriet. Det viser data fra TRASE, som er et researchinstitut, som kortlægger varekæder fra blandt andet Brasiliens kvæg- og sojaindustri.
Det på trods af, at man på ESS-FOODs hjemmeside kan læse om Danish Crowns CSR-politik om at bidrage til bæredygtigt landbrug, og hvordan de historiske bånd til den danske andelsbevægelse gør det naturligt for Danish Crown at tage samfundsansvar.
Men ESS-FOOD, der køber kød fra 48 forskellige lande og årligt forhandler svimlende 400.000 tons kød på verdensplan, stiller kun krav om bæredygtighed, når kunderne beder dem om det, fortæller Danish Crowns pressechef Jens Hansen.
“ESS-FOOD tager ikke stilling til bæredygtigheden i produktet, med mindre kunden ønsker det. Det er altså op til køberen, hvilke certificeringer eller lignende de kræver. Vi kan se, at de europæiske kunder typisk har andre standarder og flere krav til certificeringer, end eksempelvis afrikanske og asiatiske kunder, som ofte er dem, der køber biprodukter fra kreaturer”, siger Jens Hansen.
Derfor kan Danish Crown heller ikke garantere, at de ikke handler oksekød og indmad, der stammer fra kvæg, der har græsset på ulovligt ryddet regnskov.
“Vi kan garantere, at vi ikke sælger den type produkter i Danmark og Europa, men ikke når ESS-FOOD sælger produkter til kunder i resten af verden”, siger pressechefen.
Slagteriet i Rondonia i Brasilien har ikke besvaret Danwatchs henvendelser.
KONTROVERSIEL: Brasiliens præsident Jair Bolsonaro har opfordret til kommerciel udnyttelse af regnskoven.
Store indkøb uden kontrol
CSR-eksperter er skuffede over Danish Crowns praksis.
“Her er der nogen, der har formuleret nogle smukke principper, men det er altså ikke rigtig CSR, hvis det ikke gælder for hele organisationen”, siger Jacob Dahl Rendtorff, som forsker i virksomhedsetik ved RUC.
ESS-FOOD, der har hovedkontor på Axelborg over for Tivoli i København, omsatte for 4,7 milliarder danske kroner sidste år. Derfor har de også mulighed til at påvirke kødproduktionen, mener Jacob Dahl Rendtorff.
“En stor virksomhed som Danish Crown, som altså har noget købekraft, burde gå foran og have nogle standarder og krav til dem, de køber fra. Bare fordi man er en ren handelsvirksomhed, kan man ikke bare sige, at man sælger hvad som helst, så længe køberen vil have det”, siger Jacob Dahl Rendtorff.
CSR-ekspert ved Copenhagen Business School Andreas Rasche fortæller, at rene handelsvirksomheder som ESS-FOOD, såkaldt “Business to Business”, ofte møder langt færre krav til bæredygtighed end de virksomheder, der sælger til de individuelle forbrugere.
Men det fritager dem ikke for ansvar, mener han.
“Når Danish Crown er helejer af denne virksomhed, er det skuffende, at de ikke følger deres egen CSR-politik. ESS-FOOD kan selvfølgelig sende et stærkt signal om social ansvarlighed ved at gøre det obligatorisk, at der stilles krav til certificeringer, for at man kan handle hos dem”, siger Andreas Rasche.
I det hele taget viser Danish Crowns indkøb fra Brasilien, at de ofte køber oksekød uden garantier for, at kødet ikke bidrager til afskovning.
I 2018 købte Danish Crown gennem ESS-FOOD oksekød og indmad fra Brasilien for 1,2 millioner amerikanske dollar fra eksportører, som ikke opererer egne slagterier, men som køber kød fra en række mindre virksomheder i Brasilien, viser data fra researchinstituttet Trase.
Det gør det nærmest umuligt for indkøbere som Danish Crown at spore kvægets oprindelse.
“Når man kigger på deres indkøbsmønster, virker det som om, at de ikke stiller ret mange spørgsmål til, hvor produkterne kommer fra”, siger Erasmus Zu Ermgassen, som er researcher ved Trase og belgiske Université catholique de Louvain.
Brasiliansk oksekød hos Kvickly, SuperBrugsen og Jensens Bøfhus
Det er ikke kun forbrugere i Asien og Afrika, der møder problematisk brasiliansk oksekød.
Det gør også de danske forbrugere. En rundspørge fra Danwatch viser, at Kvickly og Superbrugsen, samt den danske restaurantkæde Jensens Bøfhus, har haft brasiliansk oksekød til salg i de sidste år.
FAKTA
Fra regnskoven til Danmark
Slagteri i Brasilien
Slagteri i Brasilien
Slagteri i Brasilien
Dansk importør af oksekød
Dansk restaurantkæde
Dansk importør af oksekød
Danmarks største detailvirksomhed
Danske supermarkeder
(ESS FOOD) Danskejet international forhandler
Købere i Asien + Afrika
Vi køber løbende mindre mængder oksekød fra Brasilien for at have et spændende og aktuelt udvalg af bøffer i høj kvalitet.
Det er langt fra alle danske supermarkeder og bøfrestauranter der fører brasiliansk oksekød. Supermarkeder som Netto, Føtex, Bilka og Lidl fører det ikke.
COOP, der ejer både Kvickly og SuperBrugsen, sælger bøfferne for at give kunderne noget at vælge imellem.
“Vi køber løbende mindre mængder oksekød fra Brasilien for at have et spændende og aktuelt udvalg af bøffer i høj kvalitet”, skriver Thomas Roland, der er CSR-chef i COOP, i en mail til Danwatch.
Thomas Roland fortæller også, at de kræver af deres leverandør, at de ikke køber kød fra farmere, som er med til at rydde regnskov, eller fra områder som er blevet ryddet for skov inden for de seneste 20 år. Og at COOP beder om dokumentation for, at dette overholdes.
Det er dog ved nærmere øjesyn ikke muligt for de brasilianske leverandører at give garantier for, at de ikke sælger kvæg, der stammer fra ulovlig ryddet regnskov.
Dokumenter fra Fødevarestyrelsen, som Danwatch har fået aktindsigt i, viser, at der hovedsageligt er to danske importører,der køber oksekød fra Brasilien.
Disse importører, Dencon Foods og KS Food Consult, har begge købt oksekød fra de brasilianske leverandører Marfrig og Minerva.
Det er firmaer, som har stået i centrum for internationale afsløringer af den brasilianske kødindustris rolle i afskovningen af Amazonas. Det kan man bla. læse om hos Reporter Brasil og the Guardian.
Det er også fra disse virksomheder, og gennem disse danske importører, at Kvickly, SuperBrugsen og Jensens Bøfhus har fået sit oksekød.
Marfrig har beviseligt solgt oksekød, der stammer fra kvægopdræt på ulovlig ryddet regnskov. Marfrigs slagterier har nemlig købt kvæg fra farmere, der kun måneder tidligere har fået bøder for at have kvæg til at græsse på ulovlig ryddet regnskov, der er under embargo. Det er sket ved en fejl, har Marfrig siden udtalt.
Både Marfrig og Minerva giver, i modsætning til Danish Crowns leverandør, nemlig garantier om, at de ikke køber kvæg, der har græsset på ulovlig ryddet regnskov. Det gør de gennem at krydstjekke deres leverandørlister med miljømyndighedernes udstedelser af bøder for ulovligt ryddet regnskov, og gennem satellitovervågning.
Men selv om begge virksomheder bedyrer, at de gør alt, hvad de kan, for at undgå at bidrage til afskovning, erkender de også, at de kun fører kontrol med de kvægfarmere, som er direkte leverandører til deres slagterier.
Problemet er dog, at kvæget ofte har skiftet ejer flere gange i løbet af opdrætsperioden, før det til sidst bliver solgt til slagtning. Det vil sige, at kvæget kan have græsset på ulovligt ryddet regnskov hos andre farmere end den, der sælger kvæget til slagtning. Dette udnyttes også til såkaldt “cattle laundering”, som vil sige, at kvæg der har græsset på ulovlig ryddet regnskov skifter ejer, før det bliver solgt til de store kødfirmaer som Minerva og Marfrig.
I december 2019 udtalte Minervas chef for bæredygtighed til The Bureau of Investigative Journalism at det ikke er muligt for dem at føre kontrol med indirekte leverandører.
I en mail til Danwatch skriver Minervas PR-agentur Loures at de slagterier, der producerer oksekød til Danmark, ikke køber kvæg fra farmere i Amazonas. De bekræfter samtidig, at de ikke fører kontrol med indirekte leverandører.
En undersøgelse indikerer, at mindst halvdelen af det oksekød, der bliver solgt af de store kødfirmaer som Marfrig og Minerva, kommer fra kvæg, der har skiftet ejere i løbet af opdrætsperioden.
En fyldestgørende kontrol med kødets oprindelse, på engelsk kaldt “farm-to-fork” sporbarhed, er udbredt i mange lande, blandt andet i EU og Uruguay, som er en anden stor sydamerikansk kødleverandør, fortæller Erasmus Zu Ermgassen fra Trase til Danwatch.
Men altså ikke i Brasilien. Så selv om de danske supermarkeder og restauranter får kød fra leverandører, der i højere grad end Danish Crowns leverandør gør en indsats for at undgå at bidrage til afskovning, kan man som indkøber af brasiliansk oksekød ikke vide sig sikker.
“Virksomhedernes egne retningslinjer og forpligtelser undermineres af alvorlige svagheder, særligt af, at der ikke føres kontrol med indirekte leverandører. Den brasilianske kvægindustri halter bagud, i forhold til at indføre den form for sporbarhed, som mange forbrugere efterspørger”, siger Erasmus Zu Ermgassen.
Hos COOP fortæller CSR-chef Thomas COOP, at den manglende sporbarhed for brasiliansk oksekød er ny viden for dem, og at det er viden, som de vil drøfte med Minerva.
Men kan I så garantere, at I ikke sælger oksekød, der bidraget til afskovning af Amazonas?
“Vi kan garantere, at vi kræver af alle vores leverandører, at de selv eller de farmere, de køber kvæg fra, ikke må være engageret i skovrydning. Vi kan også garantere, at Minerva har fremsendt dokumentation til os for, at det forholder sig sådan”, siger Thomas Roland.
Jensens Bøfhus fortæller, at de ikke længere køber brasiliansk oksekød.
“Vi køber ikke brasiliansk kød mere. Vi har tidligere gjort det gennem KS Food Consult”, skriver presseansvarlig Mette Mathilde Skeel-Gjørling i en mail.
Hun ønsker ikke at svare på, hvad beslutningen skyldes, men oplyser, at Jensens Bøfhus ikke har haft brasiliansk oksekød på menuen den sidste måned.
Importører: Vores leverandører gør, hvad de kan
De danske importører af kødet bedyrer begge, at både de og deres brasilianske leverandører ser på problemet omkring afskovning og nedbrænding af regnskov med største alvor.
“Vi har bedt Marfrig om en redegørelse for, hvad der er op og ned i sagen. Problemet omkring afbrændingerne i Amazonas, angiveligt grundet indvinding af jord til kvægopdræt og dyrkning af afgrøder, er forfærdelig sørgelig, og noget vi og vores leverandør Marfrig tager kraftigt afstand fra. Marfrig forfølger problemet, for at komme det til livs. De bruger årligt enorme ressourcer på at overvåge deres leverandører via satellit efter et særligt program udviklet til samme”, skriver KS Food i en mail.
Også Henrik Bekker, direktør for importøren Dencon Foods, tager afstand fra ulovlig rydning af regnskov.
Han fortæller, at han har dokumentation for, at Minerva og Marfrig, virksomhederne de har købt brasiliansk oksekød fra, gør, hvad de kan, for at undgå at bidrage til afskovning. Og at han personligt rejser til Brasilien med jævne mellemrum for at følge op med leverandørerne.
“Der vil altid være brodne kar, og hvad små lokale aktører gør, kan være svært at kontrollere i så stort et land som Brasilien. Jeg håber, at de ansvarlige vil blive retsforfulgt. Men de store fødevarevirksomheder i Brasilien har ingen interesse i at påføre sig selv et dårligt image. Brasilien er globalt set en af verdens største fødevareeksportører og millioner af familier har deres levebrød fra arbejdet i den sektor. Derfor har alle fokus på, at der ikke sker overgreb på natur og mennesker. Vi ved også herhjemme fra, at der fra tid til anden dukker ulovlige slagterier op, selv i Danmark”, skriver Henrik Bekker i en mail.
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
