En Danwatch-undersøgelse

Danskejede svinefarme i Chile forurener og gør naboerne syge

Mauricio Weibel Barahona

Journalist

Pablo Rojas Madriaga

Fotograf

Mauricio Weibel Barahona

Journalist

Pablo Rojas Madriaga

Fotograf

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde med Ciper
Vi har læst artiklen op. Lyt til den her
17. maj 2022
Den statslige danske investeringsfond IFU og flere danske pensionskasser investerer i svinefarme, som myndighederne i Chile har fastslået forurener og gør naboerne syge. Myndighederne har særligt kritiseret svinefarmene for håndteringen af døde grise. “Det var noget svineri. De smed bare de døde grise på bakken, så gribbene kunne æde dem,” fortæller en nabo.

Det er korrekt, at vi har fået klager fra naboer på grund af lugtgener og fluer. Det er en anderledes og en ældre, mere traditionel gård. Vi foretager investeringer for at kunne hæve standarden, men det er en løbende proces.

Guillermo Garcia, administrerende direktør, Coexca

Forurening af fødevarer med colibakterier, enorme mængder fluer og stanken fra døde svinekroppe, der rådner i solen. Tre forskellige steder i Chile er en delvist danskejet svinevirksomhed involveret i retssager på grund en en række overtrædelser af sundheds- og miljølove i Chile. Senest er der erklæret sundhedsmæssig undtagelsestilstand i by, der ligger ved en af svinefarmene.

Det er især i sommermånederne, det er slemt. December til marts. Stanken er det værste. Og fluerne. Enhver der har været nabo til en svinefarm, kender det. Gyllestanken. Flere naboer fortæller også om gentagne problemer med maveinfektioner. 

Det er virksomheden Coexca S.A.’s svinefarm i landsbyen Lima knap 200 kilometer syd for Chiles hovedstad Santiago, hvis naboer i december 2021 fik nok og begyndte at protestere. Lima ligger i Chépica kommune, der har omkring 15.000 indbyggere. I området, der ligger nærmest svinefarmene, Lima, bor der 150-200 familier. 

Én af de utilfredse naboer er Belarmino Palomino Lucero, 69, hvis ejendom grænser op til Coexca’s stalde i Lima.

“Det er helt overdrevet med fluerne. Det er umuligt at spise i fred og ro her. Og med min alder, når jeg gerne vil have en middagslur i lænestolen efter frokost, så kan jeg ikke sove på grund af alle de fluer. Og gad vide, hvor mange fluer vi også har spist, siger Belarmino Palomino Lucero.

Belarmino Palomino Lucero er en af de mange utilfredse naboer. Hans jord grænser op til svinefarmen.

De tre delvist danskejede svinefarme ligger syd for Chiles hovedstad, Santiago.

Coexca er Chile’s næststørste svineproducent. Virksomhedens administrerende direktør, Guillermo Garcia, anerkender klagerne fra naboerne og til dels de problemer, som naboerne har klaget over:

“Det er korrekt, at vi har fået klager fra naboer på grund af lugtgener og fluer. Det er en anderledes og en ældre, mere traditionel gård. Vi foretager investeringer for at kunne hæve standarden, men det er en løbende proces”, siger Guillermo Garcia. 

Der er store danske interesser i de chilenske svinefarme. Danish Agribusiness Fund (DAF), som administreres af den statslige danske investeringsfond IFU, ejer en fjerdedel af Coexca, med en investering på 81,9 millioner kroner. Ifølge IFUs Sustanability Policy fremhæver de deres engagement i FN’s mål for bæredygtig udvikling. IFU er repræsenteret i Coexcas bestyrelse og kender til situationen i Chépica og har sendt Danwatch deres kommentarer til situationen via email:

“Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at Coexcas bedrift i Chépica har fået et påbud fra de lokale myndigheder. Det er imidlertid ifølge oplysninger fra Coexca første gang, det er sket. Og selskabet har i øvrigt oplyst, at de forhold, der førte til påbuddet, nu er udbedret,” skriver kommunikationsdirektør for IFU, Rune Nørgaard, blandt andet til Danwatch.

Tre forskellige sager mod Coexca

Men sagen i Lima er blot en af tre sager, hvor myndighederne har grebet ind overfor forurening og lugtgener på en Coexca svinefarm i Chile, som IFU og de danske pensionskasser investerer i. 

I Punta Cortés, der ligger 100 kilometer syd for Santiago, har 76 naboer i august 2021 lagt sag an mod Coexca på grund af problemer med lugt og skadedyr i forbindelse med svineproduktionen. Desuden klager naboerne over, at Coexca har arbejdet uden deres egen miljøgodkendelse, men i stedet på en godkendelse, der var udstedt til en nu afdød person. Retten mente, at problemerne blev løst, da Miljøtilsynet og andre myndigheder greb ind, og at det derfor ikke var nødvendigt at gøre yderligere. Det gælder også miljøgodkendelsen som Coexca har fået besked på at få bragt i orden.

I Maule, der ligger endnu længere sydpå (270 kilometer syd for Santiago), hvor Coexca også har en svinefarm, har firmaet ligget i en årelang kamp mod naboerne. En kamp, der har ført til flere retssager i forskellige instanser. Samtidig blev netop investeringen fra Danish Agribusiness Fund (DAF) brugt til udvidelsen af svinefarmen i Maule. Den danske ambassadør i Chile, Jens Godtfredsen, var også med ved indvielsen af de omdiskuterede installationer. 

Sagen i Maule er meget kendt i Chile, blandt andet på grund af dokumentarfilmen ‘Mal Vecino‘ (Dårlig Nabo).

Ifølge IFU er farmen San Augustin del Arboililo i Maule helt ny og har både ventilation i staldene, der skal reducere lugtgener, biogasanlæg og overdækkede laguner til gylle. 

IFU henviser også til,  hvordan de har været med til at give økonomisk støtte til de chilenske myndigheders arbejde med at udforme regler angående lugtgener ved svineproduktion.

Stanken er værst mandag, onsdag og fredag 

Den nyeste sag er den fra Chépica. Her lejede firmaet Coexca sig ind i 2016, og siden er generne og problemerne fra svineproduktionen ifølge naboerne bare blevet værre og værre.

“Så er der stanken. Det er værst mandag, onsdag og fredag, hvor de hælder gyllen ud på markerne. Hvis man går ude på vejen der, så bliver man næsten nødt til at kaste op”, siger Belarmino Palomino Lucero. 

I december 2021 fik de utilfredse naboer kontakt med lokalpolitikere og borgmesteren. Den 5. januar skrev Chépicas borgmester Fabian Soto González for eksempel til miljømyndighederne for at anmode om at  kontrollere Coexca. 

Det fik sundhedsmyndighederne, SEREMI, til at komme på kontrolbesøg, og de bekræfter klagernes beskrivelser af problemerne.

I rapporten fra besøget d. 11. januar 2022 skriver de blandt andet, at:

“…der blev konstateret overdrevne gener på grund af lugtene fra svinefarmene og deres affaldshåndtering og bortskaffelsesprocesser samt den overdrevne spredning af vektorer af sundhedsmæssig interesse, såsom fluer, en situation, som har skabt stress, kvalme, hovedpine og endda hudinfektioner hos børn forårsaget af fluer. 

Ifølge sundhedsmyndigheder var problemerne så store, at de udgjorde en ‘overhængende sundhedsrisiko for den omkringboende befolknings sundhed’.

Herefter udstedte de et ‘forbud mod drift’ fra d. 14. januar, og området blev erklæret i ‘sundhedsmæssig undtagelsestilstand”.

Otte dage efter første kontrolbesøg, d. 19. januar, vendte sundhedsmyndighederne tilbage til svinefarmen –  denne gang sammen med miljøkontrollen. Delegationen måtte tvinge sig adgang i selskab med politiet, for at få adgang til Coexca’s faciliteter i Lima.

Ifølge Coexca blev myndighederne nægtet adgang på grund af en misforståelse og var blot forholdsregler i forhold til corona.

Bekymrende mange colibakterier

Ved dette andet besøg tog myndighederne blandt andet prøver af vandingskanaler og af det behandlede spildevand, som bruges til at vande omkringliggende marker, hvor der dyrkes afgrøder som for eksempel majs, blommer og ananas.

Der blev særligt kontrolleret for colibakterier, og resultatet af prøverne viste, at indholdet var langt over det tilladte i Chile til denne form for brug af spildevand: Ifølge myndighedernes rapport fra besøget var standarden overskredet 92 gange i forhold til den tilladte værdi. og det blev vurderet, at det udgør en risiko for befolkningens sundhed, fordi den frugt og grønt, der dyrkes, anvendes til menneskeføde.

Myndighederne fandt alt for høje koncentrationer af colibakterier i spildevand fra Coexca.

En sådan overskridelse af grænseværdierne i forhold til det tilladte for colibakterier er bekymrende, siger arbejdsmediciner og overlæge Jane Frølund Thomsen fra Bispebjerg Hospital.  

“Hvis personer udsættes for den forurening med colibakterier, spiser den, indtager den, så er der en helbredsrisiko. Indtager man colibakterier, afhængig af dosis, har du risiko for at få mave/tarm infektioner, diarre og opkastning. Det er særligt alvorligt for skrøbelige personer som småbørn og ældre”, siger Jane Frølund Thomsen.

Ifølge arbejdsmedicineren kan det også udgøre en risiko for  de landarbejdere, som er med til at sprede gyllen/spildevandet, fordi de kan indånde aerosoler fra vandingen.

Befolkningen i Lima består mest af ældre indbyggere, som altså tilhører de skrøbelige grupper, som arbejdsmedicineren nævner. 

Til domstolene har flere naboer fortalt, hvordan de, siden Coexca begyndte at operere i området, har henvendt sig på sundhedscentre i kommunen på grund af opkast, kvalme, diarré og alvorlig hovedpine, angiveligt på grund af den forurening, som Coexca har forårsaget. 

Se også galleriet: ‘Stanken er det værste’. Mød naboerne til den danskejede svinefarm i Chile

Virksomheden afviser påstandene og understreger, at der ikke er videnskabeligt bevis for, at der er nogen forbindelse mellem de to spørgsmål eller endog for, at der findes en sådan sundhedspåvirkning.

Coexca svarer gennem deres advokat i Appelretten i marts “at det, som blev fundet af Seremi (sundhedsmyndighederne) i inspektionsrapporterne af 11. januar 2022 og 19. januar 2022, er allerede blevet rettet af Coexca og at det er dette organ gjort opmærksom på.”

Til Danwatch nævner Coexca også, at der vil altid være den slags bakterier i forbindelse med svineproduktion. Virksomheden mener, at klagerne i høj grad handler om, at der er flyttet mennesker til lokalområdet, som ikke er vant til livet på landet med alt, hvad dét indebærer:

“Det har aldrig før været et problem, fordi vi aldrig har haft nogen klager. Men nu, hvor der er kommet de her nye folk til, er vi nødt til at hæve standarden. Men altså nul fluer – det er umuligt ved en svinefarm,” lyder det fra Guillermo Garcia, administrerende direktør i Coexca.

Coexca er blevet kritiseret for sin måde at håndtere døde grise på. Ifølge virksomhedens optegnelser er 3.400 smågrise døde som følge af knusning. 210 reproduktionsgrise er døde og 1.840 svin mistede livet i opfedningsområdet, hovedsagelig på grund af tarmslyng. 

Døde svin bliver efterladt til gribbene

Et særligt problem er måden, Coexca skaffer sig af med svin, der dør af sygdomme. Da sundhedsmyndighederne beordrede driftsforbuddet den 20. januar 2022 skete det blandt andet på grund af den uregelmæssige håndtering af de døde svin og den ukorrekte opsamling af gylle i det fri. 

I en rapport fra Landbrugsstyrelsen i Chile hedder det, at der er 1.190 modergrise, 1.614 avlssvin og 8.188 slagtesvin på bedriften. I dokumentet anføres det, at der ifølge virksomhedens optegnelser er døde 3.400 smågrise som følge af knusning, og at yderligere 210 reproduktionsgrise er døde. Derudover mistede yderligere 1.840 svin livet i opfedningsområdet, hovedsagelig på grund af tarmslyng. Dette er sket, siden Coexca begyndte aktiviteterne i Chépica.

I den forbindelse idømte de daværende sundhedsmyndigheder d. 8. marts 2022 Coexca en bøde på 27,8 millioner  chilenske pesos (svarende til 231.000 danske kroner) på grund af  overtrædelser af sundhedsbestemmelserne vedrørende håndtering af døde grise og gylle.

Danwatch har talt med flere tidligere medarbejdere hos Coexca i Lima. Èn af dem er Ismael Lorca López, 69, som arbejdede i nogle år som landarbejder for svinevirksomheden. Han er også nabo til Coexca i Chépica kommune. Han kan nikke genkendende til den kritisable håndtering af døde grise og gylle:

“Det var noget svineri. De smed de døde grise på bakken, så gribbene kunne æde dem. Mig og mine arbejdskammerater måtte finde os i alting. Vi kunne ikke klage over noget, for hvis vi gjorde det, ville de fyre os, så vi måtte tie stille,” fortæller Ismael Lorca López.

Han fortæller også, at gyllen fra svinene blev dumpet i en flodmunding. 

“Når jeg høstede majs, måtte jeg krydse flodmundingen, og jeg kom hjem med støvlerne fulde af mudder, men det var ikke mudder, men dyrenes ekskrementer,” fortæller Ismael Lorca López.

Du kan ikke blive her, du kan ikke spise med den stank. De avler grise, de tjener penge, og vi skal finde os i lugten og alt det, der følger med.

Ismael Lorca López, tidligere arbejder på og nuværende nabo til Coexca

‘Vi gør bare som de andre’

Coexca vedkender sig problemerne med håndteringen af de døde grise. Men siger også, at de bare gør som mange andre:

“Hvis man gennemgår alle bedrifterne i Chile, så gør 100 % eller hvert fald halvdelen det her med at lægge de døde svin i gruber. Det er en almindelig praksis i Chile, ikke dermed, at det er ok. Vi påtager os ansvaret og forpligtelserne til at have en meget højere standard”, lyder det fra Coexcas direktør, Guillermo Garcia.

Ismael Lorca López er stoppet med at arbejde på svinefarmen, men han bor stadig i Chépica og lever med stanken, fluerne og forureningen i sin dagligdag:

“Jeg ved ikke, hvordan det her ender, men vi må nok finde os i det resten af livet. Du kan ikke blive her, du kan ikke spise med den stank. De avler grise, de tjener penge, og vi skal finde os i lugten og alt det, der følger med. Naboerne er trætte, for i de år, svinestalden har været her, har intet ændret sig. De bygger ikke gode gruber til at bortskaffe gyllen, så lugtene ikke kommer ud”, lyder det fra Ismael Lorca López.

Naboer mødes på en skole for at diskutere problemerne med Coexca. 

Det er pinligt, at en fond, som skal sikre bæredygtighed, investerer i en virksomhed, som er i konflikt med myndighederne i Chile.

Jacob Dahl Rendtorff, professor MSO i ledelsesfilosofi, RUC

Den danske forbindelse

Jacob Dahl Rendtorff, professor MSO i ledelsesfilosofi på RUC, findet det pinligt, at IFU investerer i en virksomhed, der kommer så meget i myndighedernes søgelys:

“Det er pinligt, at en fond, som skal sikre bæredygtighed, investerer i en virksomhed, som er i konflikt med myndighederne i Chile. Det er meget, meget pinligt. Jeg vil opfordre dem til at få orden i sagerne,” siger Jacob Dahl Rendtorff.

Og ifølge professoren i ledelsesfilosofi har IFU flere handlemuligheder:

“Som IFU kan man jo gøre flere ting. Dét, der kaldes aktivt ejerskab, de kan tage kontakt med virksomhed, præge virksomheden. Spørge dem, hvordan håndterer I det her? At de ejer 25 procent, det er virkelig meget. Man kan lægge pres på virksomheden”.

I et mailsvar til Danwatch skriver IFU at de gjorde et grundigt forarbejde, inden de valgte at investere i Coexca. Og det er vigtigt, at investeringerne bidrager positivt til udviklingen i det land, der investeres i.

“Udgangspunktet er, at selskaberne skal leve op til national lovgivning og relevante internationale eller danske standarder. I de tilfælde, hvor de selskaber, der investeres i, ikke lever op til kravene fra den første dag, aftales en handlingsplan, som skal implementeres løbende,” skriver Rune Nørgaard, kommunikationsdirektør i IFU.

Frygter at ende som ‘Zona de Sacrificio’

I Chépica frygter både lokale og  miljøorganisationer, at området ender som et “Zona de Sacrificio” – et begreb i Chile, der bruges om områder, hvor virksomheder driver rovdrift på miljøet på bekostning af befolkningen. Direkte oversat betyder Zona de Sacrificio “slagteområde”, og det  dækker over et område, der er alvorligt forurenet – ofte tyndt befolkede industriområder. For eksempel bliver  avocadoproduktion i Chile også beskyldt for at efterlade områder som “Zona de Sacrificio”.

Læs også: Avocadoerne og det store vandtyveri 

Lokalpolitiker Mario Garcia fra Chépica er bekymret for, om Chepica er på vej til at blive en Zona de Sacrificio. Han fortæller om udtalt modstand mod Coexca i området:

“Hvis ikke virksomheden overholder de her regler, så vil vi have den lukket, have dem væk fra Chepica. For hvad vil der ellers ske? Hver sommer fra december til marts vil det være uudholdeligt,” siger Mario Garcia. 

David Bahamondes er regional chef i O’Higgins regionen for hvad der svarer til ombudsmandsinstitutionen – INDH (Instituto Nacional de Derechos Humanos) – Det nationale Menneskerettighedsinstitut. Han er også fungerende chef for INDH i Maule regionen, hvor Coexca også har været i årelang konflikt med naboerne. Og nu er turen altså kommet til Chépica.

Bahamondes er overrasket over at der bliver investeret offentlige danske midler i et firma med en historik som Coexca:

“Der følger et ansvar med disse penge. Det handler ikke om at satanisere nogen, men jeg ville klart gå ud fra, at dem, der administrerer fonden, kontrollerer de her ting, holder øje med dem, de investerer i. Danmark er et land, vi har samarbejdet med på menneskerettighedsområdet og det er jo et land, som opfattes som foregangsland på det her område,” lyder det fra David Bahamondes.

Chile fik en ny regering den 11. marts under ledelse af præsident Gabriel Boric. Den støttes af to koalitioner af politiske partier, der består af socialdemokratiske, grønne og kommunistiske partier. Gabriel Boric (36) har foreslået en grøn dagsorden og skattereformer. Regeringsskiftet har også betydet en udskiftning hos myndighederne, herunder også sundheds- og miljømyndighederne. 

Lige før præsidentskiftet ophævede myndighederne i den afgående regering under den højreorienterede forretningsmand Sebastián Piñera imidlertid driftsforbuddet for Coexcas anlæg i Chépica.

Desuden ophævede appelretten i området den 21. april forbuddet på samme svinefarm og gav Coexca lov til at genoptage arbejdet i Chépica. Ifølge advokat Karina Lorca vil naboerne appellere afgørelsen.

 

Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at IFU ikke havde svaret på kritikken af svinefarmen i Maule-regionen. Det er ikke korrekt. IFU’s svar er nu inkluderet i i denne artikel. 

 

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664