Undersøgelse
Støt Danwatch

Hvem lider for skønheden?

Med tungen ud af munden og begge hænder om skaftet, lader den syv-årige Karulal Bansi hammeren falde mod klippevæggen. Han rammer præcist, og løfter straks hammeren på ny. Handlingen udføres til perfektion i en sikker rytme, igen og igen.
Med tungen ud af munden og begge hænder om skaftet, lader den syv-årige Karulal Bansi hammeren falde mod klippevæggen. Han rammer præcist, og løfter straks hammeren på ny. Handlingen udføres til perfektion i en sikker rytme, igen og igen.
Redaktør: Louise Voller | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark

Læs hele undersøgelsen

Sådan gjorde vi:

Danwatch har undersøgt CSR-politikken omkring børnearbejde og åbenhed i varekæden hos 16 kosmetikvirksomheder, der står bag 20 makeup-mærker på det danske marked og spurgt dem, hvor de køber deres mika.

Som led i undersøgelsen har Danwatch besøgt de illegale miner i delstaterne Jharkhand og Bihar i det østlige Indien og talt med børnene, der arbejder der.

Undersøgelsen er finansieret af Danida

I en af mange illegale miner i delstaterne Jharkhand og Bihar i det østlige Indien møder DanWatch adskillige børn som Karulal, der knokler.

7-8 timer om dagen, fem dage om ugen for to kroner i timen. Børnene kan lettere bevæge sig rundt i de faldefærdige, snævre mineskakter, og derfor er det ofte dem, der udvinder mineralet mika, selvom børnearbejde i minerne er ulovlig ved både indisk lov og FN’s Børnekonvention.

Mika er det mineral, der udgør glimmeret i ‘naturlig’ kosmetik. Fra det østlige Indien ender mineralet via snørklede handelsveje i kosmetik-produkter som øjenskygge, læbestift og pudder på det europæiske marked.

Undersøgelsen fra DanWatch viser, at det ikke kan udelukkes, at der er forbindelser mellem mika-udvinding i Jharkand og Bihar, hvor børnearbejde er udbredt, til mindst 12 kosmetikproducenter på det europæiske marked, hvoraf verdens største, L’Oréal, er en af dem.

Børnearbejde i ulovlige miner

Minen, som Karulal arbejder i fem dage om ugen, er ikke officielt registreret. Faktisk er der ifølge de indiske myndigheder kun en-tre miner tilbage i hele Jharkand provinsen, fordi minedrift blev ulovlig i 1990’erne, netop pga. af børnearbejde, men også naturbevarelse og udfordringer med maoistoprørere i området.

Siden er den officielle minedrift veget til fordel for den uofficielle minedrift efterhånden som licenserne er udløbet, og mika-udvindingen i Jharkand og Bihar udgør stadig en markant andel af den samlede mikaeksport.

Ifølge tal fra Indian Bureau of Mines blev der i 2011 produceret 15.497 ton i hele Indien, men tal samme Bureau of Mines viser, at der i samme periode blev eksporteret hele 131.777 ton. Eksporten er således hele otte gange større end den samlede produktion. Det skyldes primært illegal minedrift i Jharkand og Bihar, hvor op mod 5000 børn på samme alder og vilkår som Karulal Bansi, arbejder hver eneste dag, anslår den indiske børnerettighedsorganisation, Bachpan Bachao Andolan (BBA).

Området er meget fattigt, og det er nødvendigt for familien, at børnene også bidrager med deres arbejdskraft. Derfor kommer børnene sjældent i skole, og det er en af grundene til, at børnearbejdet i minerne er ulovligt. Børn må ifølge FN’s Børnekonvention ikke arbejde, hvis arbejdet er farligt for deres helbred, skolegang og udvikling. Staten skal også fastsætte en mindstealder for børns arbejde og sørge for, at der er gode arbejdsforhold. I Indien må børn under 14 år således ikke arbejde med mika-udvinding eller i miner generelt.

Fra Indien til danske hylder

Fra minerne i Jharkand og Bihar bliver mikaen transportereret til handelscentre i Domchanch, Koderma eller Giridih i Jharkand, hvor mikaen bliver beskåret og ofte blandet sammen med mika fra mange andre områder, før mellemhandlere sælger den videre til andre mellemhandlere eller direkte til eksportører.

DanWatch har været i kontakt med flere Indiske eksportører, der opkøber mika fra både lovlige og ulovlige miner og videresælger til store internationale grossister, heriblandt de to største opkøbere i Jharkand, den tyske grossist Merck og kinesiske Kuncai.

Merck stiller krav om, at der ikke må være børnearbejde bag den mika, de opkøber, og virksomheden har gjort flere sociale tiltag i provinsen for at komme børnearbejde til livs. Den kinesiske eksportør, Kuncai, stiller ifølge mellemhandlerne derimod ikke krav om mika fri for børnearbejde.

Kuncai leverer til L’Oréal, Sun Chemicals, Henkel og Intercos, som står bag velkendte brands på danske hylder. Intercos leverede i 2010 til 25 af de førende 30 kosmetikvirksomheder på makeupmarkedet, der stod for i alt 77% af de globale marked.

DanWatch har forsøgt at få 16 virksomheder i tale om deres opkøb af naturlige ingredienser, men kun fire af virksomhederne, der leverer til det danske marked, har ønsket at oplyse til DanWatch, hvor deres mika kommer fra. Resten har valgt ikke at udtale sig af  konkurrencehensyn.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram