Lise Josefsen HermannEn Danwatch-undersøgelse
“Vi vil blive et nyt Sahara”: Aalborg-kraftværk fyrer med kul, der har udtørret Colombias floder
Da det russiske militær i foråret rullede over grænsen til Ukraine, skabte det røre i Vodskov, en lille by nord for Limfjorden. Her ligger Nordjyllandsværket, der på det tidspunkt opvarmede nordjydernes huse ved hjælp af kul fra Rusland.
I kølvandet på invasionen vedtog EU i april at boykotte netop russisk kul. Det tvang Nordjyllandsværket til at handle hurtigt, da de modtog al deres kul fra Rusland, men værket løste problemet og fandt kul andre steder.
Nu kan Danwatch afsløre, at Nordjyllandsværket har købt kul fra en af Sydamerikas mest kontroversielle kulminer, nemlig Cerrejón-minen i det nordlige Colombia. Kulminen kritiseres for sit enorme vandforbrug og systematiske krænkelse af miljø og menneskerettigheder.
Den fjernvarme, som produceres på værket og sendes ud til de aalborgensiske husstande, er blandt andet lavet på bekostning af lokale colombianere i Guajira-delstaten, hvor minen ligger. Fordi minen bruger helt op til 30 millioner liter vand om dagen, er hele floder omdirigeret og udtørret for de tusindvis af mennesker, som er afhængige af vandet. Mange mennesker er i dag fordrevet fra deres hjem på grund af den konstant udvidende mine.
Hos Nordjyllandsværket kan de godt se problemet:
“Vi har ikke gjort forarbejdet godt nok. Vi har handlet i god tro, men det er ikke godt nok. Vi var pressede af situationen, når vi ikke længere kunne få russisk kul. Men vi har ikke levet op til vores egne standarder”, siger Per Clausen (Ø), som er bestyrelsesformand for Nordjyllandsværket.
Han vedkender, at de ikke har lavet deres risikovurderinger – det man også kalder for due diligence – grundigt nok i forhold til at bestille kul fra Colombia. Cerrejon-minen har ellers været omdiskuteret i lang tid.
Nordjyllandsværket får leveret mindst 172.000 ton kul fra Colombia alene i 2022, viser en gennemgang af de danske kraftværkers kul-leverancer, som Danwatch har foretaget.
Mordor på jorden
Cerrejón-minen ligger i La Guajira i det nordøstlige Colombia nær grænsen til Venezuela. Den er den største åbne kulmine i hele Latinamerika og en af de største i verden med sine næsten 70.000 hektarer og 5.000 ansatte. Minen er i dag ejet af det schweiziske firma Glencore, som er blandt de største mineselskaber i verden. Tidligere bestod ejerkredsen også af australske BHP og britiske Anglo American.
Læs også: De anklages for korruption og klimasvineri. Men tre pensionskasser investerer stadig i Glencore
At være i nærheden af Cerrejón-minen er som at være i Mordor fra Ringenes Herre. Forestil dig et tørt og støvet minelandskab på størrelse med næsten 100.000 fodboldbaner, fyldt med maskiner og lastbiler, der sender en konstant larm ud i ørkenlandskabet. Et dødt område, der langsomt spiser sig ind i jorden og efterlader den med stadigt større gigantiske huller. Alt sammen foregår bag store hegn; minen er ikke for uvedkommende.
En væsentlig del af omdrejningspunktet for kontroverserne omkring Cerrejón har handlet om vand. Særligt om påvirkning af Bruno-floden, som for lokalbefolkningen både er en vigtig vandingskilde i en ørkenregion samt en flod med en væsentlig spirituel betydning for områdets oprindelige Wayuu-befolkning.
Problematikken omkring minen er langt fra ny. For år tilbage kom der en del colombiansk kul til Danmark, men efter problemer med menneskerettigheder og miljø i forbindelse med colombianske kulminer, som for eksempel Cerrejón, sadlede flere kraftværker om.
FAKTA
Anklager om systematisk svigt
I januar i år accepterede den økonomiske samarbejdsorganisation OECD en række klager mod de multinationale selskaber BHP, Anglo American og Glencore i forbindelse med minen. Selskaberne beskyldes for ikke at have overholdt OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber og menneskerettigheder i forbindelse med deres forvaltning af aktiviteterne i Cerrejón-minen.
Klagerne blev indgivet i 2021 af en række colombianske og internationale NGO’er og organisationer til OECD’s kontorer i Schweiz, Australien og Storbritannien. Klagerne blev også støttet af ledere fra de oprindelige Wayuu-folk og afro-colombianske samfund, som historisk er blevet påvirket af minen.
“Landsbyerne i La Guajira har ansøgt forskellige organisationer om at afsøge alle mulige mekanismer for at synliggøre alt det der sker i deres territorium, de alvorlige påvirkninger, spirituelle, kulturelle, miljømæssige – og den stærke sammenhæng mellem de mange problemer og de mere end 40 års kul-udvinding”, siger María Rosa Mateus til Danwatch. Hun er en del af det colombianske advokat-kollektiv CAJAR, én af organisationerne bag klagerne til OECD.
Klagerne (De internationale NGOer Christian Aid, GLAN, ASK og ABColombia samt de colombianske NGOer Cajar, CINEP og AIDA))mener, at virksomhederne bag minedriften systematisk har tilsidesat deres forpligtelser til at beskytte miljø og menneskerettigheder. Et svigt, der ifølge klagerne er endnu mere alvorligt, fordi konsekvenserne har ramt etniske minoriteter samt kvinder og børn.
Cerrejón-minen ligger midt i Wayuu-territorium, som er den største gruppe af oprindelige folk i Colombia og Venezuela. Wayuu-folket lider af en høj grad af underernæring, og ifølge det nationale adminstrative statistik departement (DANE), lever to tredjedele af den million mennesker, der bor i La Guajira, i fattigdom. Delstaten har desuden landets højeste rate af analfabetisme. Kun knap 5 procent af befolkningen, der bor på landet i La Guajira, har adgang til rent drikkevand.
For hvis vi ikke har vand, hvad skal vi så leve af? Vi giver afkald på livets essens: Vand. Vi vil blive et nyt Sahara. Staten er ligeglad med os her.
Vandets ånd vandrer forvildet rundt
I 2021 besøgte Danwatch den føromtalte Bruno-flod for at møde nogle af de lokale, der er påvirket af beslutningen om at lade Cerrejón udvinde kul netop dér. I Wayuu-landsbyen El Rocio mødte vi den lokale leder, Leobardo Sierra Frias, som i årevis har kæmpet for at forsvare Bruno-floden, som før var en vigtig vandressource i ørkenen i La Guajira.
“Vi vil snart ikke længere være La Guajira. Vi har tidligere været landbrugsområde, og vi bliver sandsynligvis nødt til at flytte herfra. For hvis vi ikke har vand, hvad skal vi så leve af? Vi giver afkald på livets essens: Vand. Vi vil blive et nyt Sahara. Staten er ligeglad med os her”, sagde han.
Cerrejón-minen har påvirket mindst 19 floder og vandløb, som Bruno, i løbet af de årtier, hvor der har været drevet kulminedrift. Mens La Guajira lider under tørke, bruger minen ifølge nogle estimater op til 30 millioner liter vand om dagen. Glencore skriver selv, at 93 procent af det vand, de bruger, ikke er egnet til drikkevand eller til landbrug, mens de udpeger landbrug som dem, der bruger mest af vandet fra den lokale flod Ranchería.
I 2017 forbød den colombianske forfatningsdomstol ejerne af Cerrejón-minen at udvinde kul fra flodlejet af Bruno-floden for at sikre de oprindelige folks ret til sundhed, vand og fødevaresikkerhed. Men da EU-landene tidligere i år vedtog at boykotte russisk kul, vendte flere lande – herunder især Tyskland – sig mod Colombia for at sikre kulforsyningen henover vinteren.
Umiddelbart efter, at EU-boykottet blev annonceret i april 2022, gav de colombianske myndigheder atter tilladelse til, at Glencore kunne omdirigere Bruno-floden for at udvinde kul fra flodlejet. Regeringen i Colombia øjnede en mulighed for at afsætte større mængder kul til Europa, og Cerrejón havde brug for at kunne grave efter kullet under Bruno-floden for at kunne følge med den nye, hurtigt voksende efterspørgsel.
Tilbage i Wayuu-landsbyen i 2021 forklarede Leobardo Sierra Frias, at det ikke kun handler om at beskytte naturen, men at Bruno-floden ifølge den lokale tro og tradition også har spirituelle aspekter.
“Der er særlige hellige steder langs Bruno-floden, som ikke længere eksisterer på grund af afledningen af den. For Wayuu-folket betyder det, at vandets ånd vandrer forvildet rundt,” fortalte han.
“Nogle gange drømmer folk her om at komme til det pågældende sted, og det er meget vigtigt for os etniske grupper at følge drømmene. Hvem skal betale for mine uopfyldte drømme eller mine ritualer, som jeg ikke længere kan praktisere?,” lød det dengang fra Leobardo, der selv bor ved Bruno-flodens bred – ét af de steder, hvor den stadig løber naturligt.
Nordjyderne varmer sig på colombiansk kul
Samtidig med, at det er blevet sværere at finde kul, der lever op til OECD’s standarder, har alle Danmarks fire kulfyrede kraftværker skruet mere op for kulkedlerne end vanligt. Årsagen er manglen på vind og manglen på vandkraft i Norge samt en høj gaspris.
Tal fra Energinet viser ifølge Finans, at brugen af kul til produktion af dansk strøm sidste år steg med næsten 50 procent. Cirka halvdelen af elektriciteten produceret i Jylland og på Fyn kommer i dag fra kul.
Danwatch har spurgt en række danske kraftværker og virksomheder om, hvor de får deres kul fra. Nordjyllandsværket skiller sig ud ved – modsat de andre danske kraftværker – fortsat at fyre med colombiansk kul.
Per Clausen (Ø), som er formand for bestyrelsen hos Nordjyllandsværket, fortæller om dilemmaet med kulforsyningen i forbindelsen med Ukraine-krigen:
“Vi troede, at det her kul fra Colombia var i orden i forhold til menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Vi gik jo tidligere ud af colombiansk kul, men nu troede vi, at kul fra Colombia var blevet i orden. Men det er vi så blevet opmærksomme på, ikke er tilfældet“, siger han.
Per Clausen oplyser desuden, at der i øjeblikket er colombiansk kul på vej fra firmaet Glencore, men det er meget muligt, at det bliver sidste forsyning.
“Måske vil vi ikke købe mere fra dem. Hvis vi skal fortsætte med Glencore, skal de garantere, at de vil respektere FN’s retningslinjer. Vi har også bedt dem redegøre for, om de lever op til OECD’s retningslinjer. Vi vil lægge pres på dem. Hvis vi fortsat skal handle med dem, skal de få styr på de her ting”.
Europæere, her er der samfund, der lider. De arresterer os, de fjerner os fra vores områder for at gøre plads til det, de kalder udvikling. Vær venlig at lægge hænderne på hjertet og kræv, at disse multinationale virksomheder tager ansvar for de sociale og miljømæssige skader, de har forårsaget i La Guajira og i de afro- og oprindelige samfund, der er blevet fordrevet fra deres områder.
Dødsensfarligt land for miljøforkæmpere
Udover miljø- og kulturpåvirkninger har der også været adskillige sager om trusler og angreb på aktivister, som er imod minedriften ved Cerrejón-minen og i Colombia generelt.
Colombia er det farligste land i verden at forsvare miljøet i ifølge NGO’en Global Witness. I 2020 blev 65 miljøaktivister dræbt i landet. Omkring en tredjedel af drabene på miljøaktivister globalt er forbundet til ressourceudvinding som for eksempel minedrift og olieudvinding.
Samuel Arregoces har oplevet farerne på egen hånd. Det fortælle han en efterårsdag i 2021 i La Guajira, hvor han er juridisk repræsentant for Tabaco-landsbyens råd af afro-colombianere. Eller det vil sige den tidligere landsby Tabaco.
Tabaco havde cirka 1200 indbyggere og lå ved grænsen til Venezuela. I 2001 blev landsbyen jævnet med jorden på grund af kulminedriften. I dag ligger det, der var Tabaco, under Cerrejón-minens gigantiske hul. Befolkningen blev mod deres vilje tvunget af det colombianske militær til at forlade byen for at blive genhuset andetsteds, så minedriften kunne fortsætte sin udvidelse.
Der går ikke en dag, hvor Samuel ikke savner sin landsby, som han kun omtaler i datid og oftest med våde øjne. Han har dedikeret sit liv til at kæmpe for retfærdighed for Tabacos indbyggere og andre, der har fået deres liv negativt påvirket af kulminedriften i La Guajira.
“At være social leder i Colombia og i La Guajira er praktisk talt at være fjende af den såkaldte udvikling. Mange kammerater har jeg måttet se falde i denne kamp. Alle sociale ledere i La Guajira har oplevet trusler og forfølgelse. Jeg er blevet truet i lokalsamfundene, over telefonen, og har fået direkte opfordringer: ‘Gå ikke i nærheden af ilden, for du brænder dig. Husk at du har en familie’, og den slags ting. Og truslerne kommer, når vi lægger pres på virksomheder eller staten”, sagde Samuel Arregoces i 2021.
Han måtte i 2017 forlade Colombia på grund af truslerne. Det blev for normalt med truslerne mod ham og hans familie, og med de fremmede biler, der altid holdt udenfor hans hjem.
“Jeg kunne se, at det ikke kun gjaldt mig, men også min familie, min mor, mine søskende, mine nevøer og niecer. Så jeg tog afsted. Jeg er ikke flov over at sige det. Da jeg rejste, græd jeg hver dag. Hvorfor skulle jeg rejse som en kriminel?”
I 2021 var Samuel kort forinden vendt tilbage fra et sikkert sted i Europa, hvor han havde opholdt sig, men forfølgelsen fortsatte. Det har kostet den 42-årige sociale leder dyrt at være aktivist. Allerede i 2021 have Samuel Arregoces derfor en bøn til de europæiske folk, som forbruger kullet fra La Guajira:
“Europæere, her er der samfund, der lider. De arresterer os, de fjerner os fra vores områder for at gøre plads til det, de kalder udvikling. Vær venlig at lægge hænderne på hjertet og kræv, at disse multinationale virksomheder tager ansvar for de sociale og miljømæssige skader, de har forårsaget i La Guajira og i de afro- og oprindelige samfund, der er blevet fordrevet fra deres områder”.
Stop for colombiansk kul
Hos Nordjyllandsværket overvejer de netop nu at lade den kommende kul-leverance fra Cerrejón være den sidste på grund af de mange alvorlige anklager mod ejerne.
“Hvis ikke Glencore kan dokumentere, at de overholder vores krav, så står vi med nye udfordringer om, hvor vi så skal skaffe kullet fra. Jeg havde det godt med, at vi kom ud af det russiske kul, men nu har jeg det skidt med, at vi er tilbage i det gamle mudderhul med at få kul fra Colombia. Kul, som viser sig at have de samme problemer som tidligere”, lyder det fra Per Clausen.
Nordjyllandsværket har ikke tidligere været godkendt til at købe direkte fra Glencore, så Fynsværket har lånt dem deres godkendelse. Fynsværket selv har derimod ingen planer om at fyre med colombiansk kul.
“Der er noget med nogle menneskerettigheder, som skal overholdes. Jeg har læst om det, der er sket tidligere i Colombia. Det er ikke sjov læsning”, siger Morten Brunse, som er kommerciel chef hos Fjernvarme Fyn, der driver Fynsværket.
“Vi prøver at holde en fornuftig stil i forhold til CSR. Colombia er derfor i rød kategori hos os, hvor det kræver ekstra undersøgelse, fordi de har den historik, de har”.
Kort før deadline har Nordjyllandsværket kontaktet Danwatch med sidste nyt angående kul fra Glencore i Colombia. De skriver i en mail:
“Siden vi blev bekendt med korruptionssagerne mod Glencore, har vi været i dialog med dem og har modtaget dokumentation for, hvad de har gjort for at forebygge/afbøde væsentlige negative indvirkninger på økonomisk bæredygtighed samt information om, hvordan de håndterer de menneskerettigheder, som de anklages for ikke at respektere. Vi fortsætter med at have en tæt opfølgning med Glencore og har løbende dialog med dem om deres fremskridt i implementeringen af FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs) og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder”, lyder det fra Per Clausen fra Nordjyllandsværket.
