Før 2020 blev børnene i den lille colombianske landsby El Rocio undervist under åben himmel – men takket være gavmilde danskere blev der i 2020 bygget en helt ny skole for nogle af de over 70 mio. kroner, der blev doneret gennem Danmarks Indsamling 2019.
Skolen har betydet, at elevtallet er steget fra 12 til 32, men nu står den til at blive jævnet med jorden. Det omstridte mineselskab Glencore, som fire danske pensionskasser har investeret 190 mio. kr. i, er lige nu i fuld gang med udvide kulminen Cerrejón i Colombia.
Det sker blandt andet, fordi Danmark og resten af Europa i stigende grad efterspørger den kulsorte energi som følge af, at gassen fra Rusland er blevet blokeret.
Danwatch kunne eksempelvis i august måned afsløre, at Nordjyllandsværket nu er begyndt at få kul fra Glencores Cerrejón-mine.
Danwatch har været i kontakt med den lokale politimester i kommunen Maicao, hvor El Rocio ligger, og han fortæller, at man lige nu afventer en administrativ afgørelse fra kommunen. Herefter vil man begynde eksekvere en ordre om at rydde landsbyen og forflytte familier i El Rocio, der tilhører det oprindelige folk Wayuu-folket.
Den schweiziske minegigant Glencore topper ifølge organisationen Business & Human Rights Resource Centre listen over de mineselskaber i verden, der er forbundet til flest krænkelser af menneskerettighederne. Det handler blandt andet om angreb på aktivister, overtrædelser af miljølovgivningen og tvangsflytninger, som den forestående i el Rocio.
Og ifølge advokat-kollektivet CAJAR, der kæmper for oprindelige folks rettigheder, er man ikke i tvivl om, at Glencores udvidelse ved Bruno-floden også er i strid med menneskerettighederne, fortæller Luz Marcela Pérez, der er advokat med speciale i miljøret og forvaltningsret. Ifølge CAJAR har beboerne i EL Rocio modtaget meddelelser om, at en forflytning er lige på trapperne
“En tvangsflytning af en sårbar indiansk landsby er en alvorlig overtrædelse af menneskerettighederne. Tvangsforflytninger påvirker uproportionalt dem, der i forvejen er marginaliserede, inklusiv fattige, gamle og andre sårbare personer. Og følgerne af tvangsflytningen går meget længere end til bare materielle tab. Det skaber øget ulighed, marginalisering og sociale konflikter,” siger hun.
Luz Marcela Pérez fremhæver samtidigt, at Cerrejón-minen siden november 2021 har været involveret i to andre tvangsflytninger, som er gået ud over omkring 25 familier.
Det er Oxfam IBIS, der sammen med en lokal partner, Fuerza Mujer Wayùu, har stået for opførelsen af skolen, som har kostet 80.000 danske kroner. Udover skolen i El Rocio har Danmarks Indsamlings midler fra 2019 også finansieret 5 andre skoler i området – og i alt er der brugt 1,6 mio. kroner på uddannelse fra de penge, som danskerne samlede ind i 2019.
Generalsekretær i Oxfam IBIS, Lars Koch, mener, at de danske pensionsselskaber, der har investeret i Glencore også har et ansvar. Det drejer sig om PFA, Sampension, Lærernes Pension og Velliv, der tilsammen har investeret 189,3 mio. kr. i Glencore.
“De danske pensionsselskaber må også tage deres medvirken til brud på menneskerettigheder og miljøødelæggelser alvorligt. Pensionsselskaberne må stille krav til Glencore om at stoppe minens ekspansion,” siger han og fortsætter:
“Danskerne skal ikke få deres pensionsmidler og varme fra afbrænding af kul fra en mine, der systematisk bryder menneskerettighederne og er ved at tørlægge en hel region i Colombia. Vi er jo bogstaveligt talt ved at brænde en skole bygget med danskernes støttemidler op,” siger han.
Danwatch har været i kontakt med direktøren for Corporate Responsibility i Glencores Cerrejón-mine, der fastholder, at man stadig er i dialog med indbyggerne i El Rocio:
“I høringsprocessen med samfundet El Rocío er forskellige foranstaltninger blevet analyseret – herunder muligheden for at overdrage et stykke jord til det pågældende samfund.”
“Det er muligt, at landsbyen havde en forventning om, at Cerrejón kunne købe ejendommen, hvor de bor i øjeblikket. Det er dog ikke tilfældet, og vi fortsætter med analysen af, hvilken jord vi i stedet kan tilbyde landsbyen, og vi venter også på, at samfundet præsenterer muligheder,” skriver Inés Elvira Andrade fra Glencore i en mail til Danwatch.
Udover skolen i El Rocio har Oxfam IBIS i øjeblikket flere andre aktiviteter i samme område, der er finansieret af midler fra andre Danmarks Indsamlinger.
FAKTA
Hvor meget har de investeret? Hvor mange medlemmer har de? Og hvordan forholder de sig til Glencore? Få svarene her.
Der er en verden til forskel på, hvordan børnene i den lille colombianske landsby El Rocio tidligere blev undervist – og til i dag.
Før måtte eleverne sidde udenfor på jorden. I dag er den skiftet ud med flotte bordeauxrøde klinker, efter at danskerne i forbindelse med Danmarks Indsamling 2019 donerede penge til at bygge en ny skole.
“Vi underviste før under et træ, og hvis det regnede måtte vi flytte os,” fortæller den 39-årig lærer Carmen Sierra, der selv er født og opvokset i El Rocio, til Danwatch.
Carmen fortæller også, at skolen har fået flere forældre til sende deres børn til undervisning.
Før skolen stod færdig i 2020 var der 12 elever. Nu er der 32.
“Der er elever i skolen op til og med 5. klasse. Det er et lille klasselokale, fordi antallet af elever er steget stort. Nu hvor der er et klasselokale er undervisningen blevet bedre. Niveauet generelt er steget og karaktererne er højere.”
“Det er ikke det samme at modtage undervisning under et træ uden stole, som det er at sidde et sted, der er behageligt – og hvor du kan være mere opmærksom på, hvad du bliver undervist i,” siger hun.
Indbyggerne i El Rocio har en meget turbulent fortid med væbnede konflikter, hvor både paramilitære AUC og og guerillaer som FARC og ELN har huseret i området.
I dag hedder den store trussel Cerrejón-minen, der vil have ryddet El Rocio for at bruge landsbyens jord ned til Bruno-floden i en større ekspansion.
“Vi er hele tiden angste for at miste den arv, vi har fra vores forfædre. Vi har en speciel spirituel forbindelse til jorden og vandet. Ved at omdirigere Bruno floden ødelægger de vores spirituelle forbindelse med floden,” siger Carmen.
Carmen fremhæver også, at skolen udover at hjælpe børnene – også har betydning i forhold til, at det bliver sværere for myndigheder at gå med til at tvangsforflytte landsbyen.
“Det er af vital vigtighed, at der er den her skole for at give børnene en kvalitets-undervisning. Og for at styrke landsbyens territorialitet. For når inspektøren kommer for at lave karakteristikken af landsbyen, bliver de nødt til at tage højde for den her skole. Det er sværere for dem at komme til at tvangsflytte os, når vi har skolen.”
“De bliver jo også nødt til at garantere de her børns fortsatte ret til uddannelse,” siger Carmen.