To danske kraftværker forurener populære libanesiske turistperler

En Danwatch-undersøgelse

To danske kraftværker forurener populære libanesiske turistperler

I 2013 indgik den danske Lillerød-virksomhed BWSC en milliardaftale om at udbygge to af Libanons kraftværker. De stod færdige i 2017. Kraftværkerne skulle køre på tung bunkerolie, såkaldt heavy fuel oil (HFO), som er et af de mest forurenende brændstoffer i verden.

Den danske Eksportkreditfond (EKF) støttede projektet med et lån på knap 2 milliarder kroner. Og den danske ambassade i Libanon spillede en central rolle i at få aftalen i hus.

Men i dag er kraftværkerne omgivet af stor kontrovers. Og en lille turistby nær det største af de to kraftværker er i dag den femte mest forurenede by i den arabiske verden.

Dieselkraftværker som det danske har været med til at gøre Libanon til landet med den højeste overdødelighed i Mellemøsten og lokale læger klager over, at forureningen fra kraftværket forværrer deres patienters helbred.

Eksperter kritiserer, at Danmark promoverer sig med grønne skåltaler på hjemmefronten, men i årevis har støttet stærkt forurenende projekter i udlandet.

Tidligere

Næste

Fadi Abou Khalil hænger aldrig sit hvide tøj til tørre.

“Vi kan kun gå med sort tøj. Hvis du vasker en hvid t-shirt og hænger den til tørre her, lander partiklerne fra røgen på den og misfarver den,” siger Fadi Abou Khalil, da vi møder ham på tagterrassen over hans hus.

Med sine store runde øjne, et gråsort skæg og en sort hættetrøje står Fadi Abou Khalil og kigger ud over det kraftværk, som blokerer hans udsyn til havet i kystbyen Zouk Mikael lidt nord for Libanons hovedstad Beirut.

“Der er larm dagen lang fra de kraftige motorer. Vores vejrtrækning påvirkes af forureningen og al støvet, og røgen falder ned over os”, siger Abou Khalil, der til dagligt arbejder som musiker.

Kraftværket i Zouk Mikael har i årevis været kritiseret for sin forurening. Men ifølge indbyggerne i Zouk Mikael er det kun blevet værre, efter at den danske virksomhed BWSC udbyggede med endnu et kraftværk, der også skulle køre på tung bunkerolie, eller heavy fuel oil (HFO).

“Før i tiden blev vi ikke påvirket lige så meget i dette område, fordi der kun var to høje skorstene og røgen drev mod andre områder. Nu har man desværre tilføjet 10-12 korte skorstene. Det har ikke hjulpet os på nogen måde. Tværtimod generer røgen os endnu mere nu”, siger Maroon Abou Khalil, Fadi Abou Khalils fætter, som driver et autoværksted i husets underetage, der ligger 100 meter fra kraftværket.

Danwatch har i samarbejde med det libanesiske medie Daraj besøgt turistbyerne Jiyeh og Zouk Mikael i Libanon, hvor indbyggerne fortæller, at sodpartikler, syreregn, larm, røg og lugten af brændstof fra de to kraftværker er en fast del af hverdagen.

De to kraftværker har i mange år været en del af rygraden i Libanons energiforsyning. Derfor var der stor begejstring i 2013, da den danske virksomhed Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) vandt to kontrakter til knap to milliarder kroner i et konsortium med den tyske virksomhed MAN Diesel & Turbo, der gik ud på at udvide de to kraftværker med i alt 272 megawatt.

Det svarer til, at de danske kraftværker i teorien skal kunne udfylde omtrent 18 procent af Libanons nuværende elbehov ved spidsbelastning.

”Vi er naturligvis ovenud tilfredse med disse to anseelige kontrakter, som samlet set udgør den største ordre i BWSC’s historie”, udtalte BWSC’s daværende direktør Anders Heine Jensen dengang.

Kendt som ‘dødens kraftværk’

Den danske udbygning af kraftværkerne begyndte i 2013, men inden da havde det officielle Danmark hjulpet med at få den milliardstore ordre igennem. Udover en afgørende hjælp fra den danske ambassade i Libanon hjalp Danmarks Eksportkreditfond (EKF) den danske virksomhed med at vinde kontrakten ved at tilbyde Libanon et lån på over 1,9 milliarder kroner til at betale BWSC for projektet.

Kraftværket var ifølge EKF en del af Libanons plan om at sikre en “mere stabil forsyning og på sigt mere vedvarende energi”.

Men i Libanon er kraftværket kendt som “dødens kraftværk”, fordi forbrændingen af HFO udleder enorme mængder CO2, kvælstofoxider, sod og svovldioxid – forurenende partikler der både belaster klimaet og er med til at forårsage sygdomme blandt lokale. Og BWSC’s udbygning af kraftværket har på ingen måder forbedret situationen.

I Jiyeh klager indbyggere over den forurenede røg, der kommer fra det danskbyggede kraftværk. Kraftværket kører på tung bunkerolie, som af eksperter kaldes en af de værste brændsler overhovedet, fordi forbrændingen af tung bunkerolie udleder enorme mængder CO2, kvælstofoxider, sod og svovldioxid. Det er alle sundhedsskadelige gasser, som belaster klimaet og kan forårsage en række sygdomme hos lokale. Foto: Florian Elabdi

Ismael Abu Melhem sælger sko foran kraftværket i Jiyeh. Han har vejrtrækningsbesvær og har haft lungekræft i seks år. “Vi er mange, der har kræft i det her område” siger Abu Melhem. “Der er ingen, der spørger til os normalt. Vores situation er ussel”. Foto: Florian Elabdi

Tværtimod har udledningen af forurenende partikler fra Zouk-kraftværket været direkte årsag til at gøre den nærliggende turistby Jounieh til den femte mest forurenede by i den arabiske verden og den 23. mest forurenede by i verden. Det viste en rapport fra Greenpeace i 2018 – året efter at BWSC’s udvidelse af de to kraftværker stod færdigt.

“Vi ser ofte, at virksomheder i det globale nord, som er bundet af lovgivning i deres egne lande og ikke må udlede et vist niveau af forurenende partikler, kommer til lande i det globale syd og bidrager til luftforureningen uden at følge deres egne retningslinjer”, siger Julien Jreissati, der er leder for Greenpeace i Mellemøsten til Danwatch og Daraj.

Og den stabile strømforsyning, der skulle have givet libaneserne 3,5 flere timers elektricitet om dagen? Den er udeblevet.

Libanons økonomiske krise har forværret problemerne i energisektoren, og i sommeren 2021 førte det til et endeligt kollaps af Libanons strømforsyning. I dag får de fleste libanesere kun 1-2 timers strøm om dagen gennem det offentlige elnet.

Danwatch og Daraj har forsøgt at få svar på, hvad BWSC har gjort for at mindske miljøforureningen fra de to kraftværker, og hvordan virksomheden forholder sig til de konsekvenser, som deres kraftværkers forurening har for almindelige libanesere.

Vi ville også gerne have svar på, hvad status er i en igangværende voldgiftssag mellem BWSC og den libanesiske regering, hvor det danske firma sagsøger Libanon for mindst 130 millioner dollars (ca. 915 millioner kroner) på grund af flere overskredne betalingsfrister i forbindelse med projektet.

Men BWSC afviser at stille op til interview eller at besvare skriftlige spørgsmål.

“Af princip kan og vil vi ikke besvare spørgsmål om konkrete kundeforhold”, skriver Torben Eriksen, BWSC’s projektleder i Libanon.

EKF vil heller ikke stille op til et interview. Men i et mailsvar skriver EKF til Danwatch og Daraj, at kraftværkerne “virker efter hensigten” og “producerer stabil strøm”, som mindsker forureningen fra private generatorer.

EKF understreger desuden, at finansieringen af kraftværket blev gennemført før fondens nuværende klimapolitik, som er i gang med “en udfasning af eksportfinansiering af fossile brændsler i energisektoren i udlandet”.

Den beslutning fulgte i kølvandet på en Danwatch afsløring fra 2021, som kunne berette om et lignende men nyere HFO-kraftværk i Bermuda, der ifølge eksperter og borgere er til stor skade for klima og indbyggere.

Udenrigsministeriet understreger i et svar til Danwatch og Daraj, at Danmark siden slutningen af 2021 er stoppet med “offentlig dansk finansiering og hjælp til eksport af fossile brændsler i energisektoren i udlandet”, men at den danske ambassade i Libanon hjalp BWSC, fordi det er ambassadernes opgave at “åbne døre til de lokale myndigheder og andre relevante interessenter med det formål at styrke eksport”.

Læs mere her: Dansk eksporteventyr er et mareridt for klimaet – og for naboerne

Libanon går til valg

Den 15. maj 2022 går Libanon til valg for første gang, siden regeringen blev væltet under folkelige protester i 2019, som mange libanesere refererer til som “revolutionen”.

Valget kommer på et tidspunkt, hvor Libanon står midt i en af den moderne verdens værste finanskriser. Ifølge Verdensbanken er den forårsaget af den politiske elite, der med “overlæg” har bragt landet i uføre gennem årelang korruption, nepotisme og uretfærdig fordeling af landets ressourcer.

I 2020 skrumpede Libanons BNP med 21,4 procent og sidste år skrumpede økonomien med yderligere 10,5 procent, som var det største fald blandt verdens 193 lande. Landet oplevede samtidig verdens tredjehøjeste inflationsrate, kun overgået af Sudan og Venezuela, og valutaen har mistet 93 procent af sin værdi de seneste to år.

Og med det økonomiske kollaps er der ikke længere råd til at holde elektricitetsproduktionen kørende.

“Med den nuværende økonomiske krise har Libanon ikke råd til at købe olie, så det er kun 10-20 procent af landets energibehov, der bliver dækket i øjeblikket”, forklarer Jessica Obeid, som er en af Libanons førende energieksperter, til Danwatch og Daraj.

Og den strøm, der produceres, kommer blandt andet fra de to kulsorte kraftværker, som blev udbygget af den danske virksomhed BWSC med støtte fra det officielle Danmark.

“De har ødelagt mennesker”

Tung bunkerolie (Heavy Fuel Oil) er et restprodukt fra raffineringen af olie, og den tjæreagtige olie skiller sig også ud fra andre energikilder ved sine mange skadevirkninger for både mennesker og miljø.

Det kender den libanesiske læge Paul Makhlouf alt for godt til. I sin hvide kittel på sit kontor på Notre Dame Universitetshospital nær Zouk-kraftværket, fortæller han om kraftværkets indflydelse på borgerne i byen.

Stetoskopet hænger rundt om Makhloufs hals, mens han tager sine briller på og begynder at bladre i en stak papirer på sit skrivebord.

“Her er den!”, udbryder han, da han endelig finder sin forskningsartikel om luftforurening omkring kraftværket, der går tilbage til år 2000. Altså mange år før, BWSC udbyggede kraftværket.

Paul Makhlouf er læge på det lokale hospital nær Zouk Mikael. Han forklarer, at luftforureningen fra Zouk-kraftværket er medårsag til at gøre hans patienter syge. Foto: Florian Elabdi

Udover Greenpeace-rapporten fra 2018 – som bekræfter at luftforureningen i turistbyen Jounieh nær Zouk-kraftværket er højere end i resten af Libanon – er der ikke udgivet ny forskning, siden BWSC udbyggede kraftværkets kapacitet med 194 megawatt.

“Dengang fandt vi ud af, at der blandt indbyggerne tæt på kraftværket var et langt højere antal af luftvejsinfektioner, særligt astma og børneallergi sammenlignet med resten af Libanon. Der var et højere antal tilfælde af lungesygdommen KOL og kræft”, siger Paul Makhlouf om sin forskning.

Samtidig er han ikke i tvivl om, at BWSC’s udbygning af kraftværket, med 11 tilhørende skorstene, kun kan have gjort situationen værre:

“Hvis vi lavede et nyt studie, ville resultatet uden tvivl være endnu værre. Nu er der flere indbyggere, der er mere trafik og der er flere skorstene på kraftværket, som bruger billigere og giftigere olie end før på grund af den økonomiske krise”, siger han.

At en stor del af forureningen kommer fra kraftværket, bekræftes også af Greenpeace.

“Vi kunne se på satellitbilleder i vores undersøgelse i 2018, at en stor del af osen kom fra Zouk-kraftværket”, siger Julien Jreissati, leder for Greenpeace i Mellemøsten.

Byerne Zouk Mikael og Jounieh ligger ud til Middelhavskysten, men er omkranset af bjerge, så røgen fra kraftværket har svært ved at slippe væk og lægger sig som en tung smog over byerne. Det forklarer den libanesiske læge Paul Makhlouf, der er specialist i lunge- og hudsygdomme:

“Der er flere årsager til, at vi ser flere sygdomstilfælde her. Den ene er selvfølgelig, at kraftværkets udledning af forurenende partikler er usundt for miljøet. Den anden er, at områdets geografiske beliggenhed gør, at det bliver mere forurenet”, siger han.

Play Video

Julien Jreissati, leder af Greenpeace i Mellemøsten, taler om europæiske lande, der har grønne mål og ambitioner på hjemmefronten, men støtter fossile projekter i udlandet.

Play Video

Najat Saliba, professor i kemi, har forsket i luftforureningen i Zouk Mikael i 2015. Hendes forskning viste, at byen havde en af Libanons højeste luftforureningsniveauer. Da Greenpeace undersøgte luftforureningen tre år senere, havde Zouk Mikael ikke bare det højeste forureningsniveau i Libanon, men også en af de højeste i hele Mellemøsten.

Selvom han understreger, at der er mange faktorer, der bidrager til forureningen, herunder biltrafikken og de private generatorer, er kraftværket ifølge Makhlouf en stor synder:

“Når jeg får en syg patient ind, kan jeg selvfølgelig ikke sige, at vedkommende er blevet syg på grund af kraftværket. Men tætheden af de giftige partikler fra kraftværket såsom svovlsyre og sod, er så kraftig, at det direkte påvirker mine patienters helbred”, siger han.

“De lovede os strøm, men de har kun ødelagt mennesker med deres gift, og det har alle de forskellige udbygninger af kraftværket bidraget til”.

EKF kendte til den potentielle forurening

I dag finansierer EKF og den danske stat ikke længere fossile kraftværker i udlandet, men den slags hensyn blev der ikke taget, da der blev delt eksportstøtte ud i 2012-2013.

Og EKF gik derfor ind i projektet vel vidende, at kraftværkerne havde risiko for at udvikle sig til store forureningskilder i landet. I EKF’s CSR-rapport fra 2013 noterede de sig, at syv projekter havde potentiale til at blive væsentlige CO2-udledere, og det gjaldt især de to kraftværker i Libanon.

Derudover fremgår det også af CSR-rapporten fra 2013, at EKF kendte til risikoen for, at kraftværkerne muligvis ville ende med at udlede store mængder af de giftige gasser NOx og SOx, der ville overskride International Finance Corporation’s (IFC) grænseværdier for acceptabel forurening. Det er retningslinjer, som EKF selv skriver, de følger, når de skal vurdere de miljømæssige konsekvenser af deres forretning.

Både NOx og SOx er sundhedsskadelige gasser, der dannes under afbrændingen af HFO, og som gennem kemiske omdannelser i atmosfæren kan være med til at skabe smog, sod og syreregn. Og som i kraft af dette kan give store helbredsproblemer som luftvejs- og lungesygdomme.

Især sodforureningen fra HFO øger risikoen for at udvikle en række lidelser, fortæller seniorrådgiver i luftkvalitet og klima ved Rådet for Grøn Omstilling Kåre Press-Kristensen.

“Dem, der bliver syge, får luftvejslidelser som astma, bronkitis og KOL, og særligt børn rammes hårdt af astma. Når vi snakker dødelighed, er det primært de voksne, der dør af hjertekarsygdomme og blodpropper – herunder hjerneblødning. Desuden er sodpartikler kræftfremkaldende på højeste niveau”.

Danwatch og Daraj har spurgt EKF, hvilke overvejelser de gjorde sig i forhold til at udstede lån og garantier til et projekt, de vidste ville være miljøforurenende. EKF skriver i en mail til Danwatch, at finansieringen af kraftværkerne i Jiyeh og Zouk Mikael i Libanon er foretaget før EKF’s gældende klimapolitik.

“EKF’s klimapolitik af november 2021 indeholder et stop for eksportfinansiering til termisk kuludvinding, termisk kullogistik og kulfyrede kraftværker. Politikken fastslår tillige, at der fra starten af 2022 udfases eksportfinansiering af fossile brændsler i energisektoren i udlandet”, skriver EKF’s presseansvarlige Ina Bjerregaard-Castenborg.

Læs mere her: Efter Danwatch-afsløring: Stop for eksportstøtte til forurenende kraftværker

“Alt for høje grænseværdier”

Selvom den officielle politik dengang ikke forhindrede EKF i at finansiere fossile brændstof projekter ude i verden, havde de stadig foranstaltninger sat i værk, der skulle mindske miljøkonsekvenserne mest muligt.

Blandt andet var og er det et krav fra EKF’s side, at der udarbejdes CO2-rapporter, så længe lånet ikke er tilbagebetalt. De rapporter skal redegøre for, hvor meget et projekt forurener, hvilket de også har gjort i forbindelse med de danskstøttede kraftværker i Libanon. I dette tilfælde var det et tysk ingeniørfirma, MVV Decon, der udarbejdede rapporterne for EKF.

BWSC har hovedkontor i Allerød, og havde i 2021 en omsætning på 1,3 milliarder kroner og et overskud på 92 millioner kroner før skat. Virksomheden har historiske bånd til Danmarks dengang største skibsværft og producent af dieselmotorer, Burmeister & Wain, men virksomheden er i dag ejet af japanske Mitsui.

De seneste år har BWSC været indblandet i et par korruptionssager i forbindelse med etablering af kraftværker i udlandet.

Det har blandt andet været tilfældet i Mali. I 2018 sendte en anonym whistleblower en sms med påstande om lovbrud begået i forbindelse med BWSC’s opførsel af et kraftværk i Mali. I kølvandet af sms’en fulgte en undersøgelse foretaget af Kammeradvokaten, og konklusionen lød, at visse medarbejdere fra BWSC har forbrudt sig mod de etiske retningslinjer for samarbejde med lokale rådgivere og entreprenører, mens visse ansatte kan have medvirket til bestikkelse.

Kammeradvokatens konklusion førte til, at BWSC bortviste fem medarbejdere, hvoraf to af dem blev politianmeldt.

En lignende sag om korruption er foregået i Mauritius. Her er BWSC blevet anklaget for at have anvendt fordækte forretningsmetoder i forbindelse med et byggeprojekt på et kraftværk i hovedstaden Port Louis. En person, der skulle have været BWSCs lokale repræsentant i Mauritius, er blevet anholdt i sagen for bestikkelse, lød det i 2020 fra den mauritiske antikorruptionsmyndighed til Berlingske.

Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) nægtede efterfølgende at yde lån til BWSC-projekter i 21 måneder, fordi det ifølge banken var “mere sandsynligt”, at BWSC var indblandet i »svigagtig og korrupt praksis« i 2014 og 2015 på projektet i Mauritius end ikke.

Ligesom i deres CSR-rapport fra 2013 tager EKF også her udgangspunkt i grænseværdierne fastlagt af IFC. Såfremt et eller begge af kraftværkerne overskrider en grænseværdi, skal EKF tage de nødvendigt skridt for at få udledningerne ned.

Danwatch har fået aktindsigt i CO2-rapporterne over de to kraftværker og bedt en ekspert om at vurdere forureningen fra dem. Miljøingeniør og Ph.D Kåre Press- Kristensen konkluderer, at grænseværdierne fra IFC i forvejen ligger alt for højt i forhold til moderne normer, og på trods af dette udleder kraftværkerne stadig mere end de må:

“SOx og partikeludledningen burde være det halve, og NOx burde ligge en faktor 10 lavere, end de måler. Det kan let opnås via afsvovling, filtre og selektiv katalytisk reduktion (en teknologi, der reducerer NOx-udledninger, red.). Alligevel virker det ikke til, at disse teknologier er installeret. Jeg kan slet ikke forstå, at EKF kan gå ind i et projekt, hvor der ikke som minimum er effektiv røggasrensning”, skriver Kåre Press-Kristensen

Vi har spurgt BWSC, om virksomheden har installeret nogle af disse teknologier for at mindske luftforureningen, men det har de heller ikke ville svare på.

Til Danwatch og Daraj erkender EKF, at kraftværkerne ikke kunne overholde grænseværdierne på daværende tidspunkt, og at EKF arbejdede kontinuerligt på at få tallene ned. Men uden den store succes, viser CO2-rapporterne.

I 2017 oversteg kraftværket i Zouk Mikael eksempelvis grænseværdien for tilladt udledning af NOx, hvilket igen er tilfældet i 2019, mens EKF aldrig modtager data over luftkvaliteten i de to byer, fordi de “stadig er under validering af miljøministeriet”.

Vi har spurgt EKF, hvordan det kan være, at udledningerne ikke forbedres trods forsøg på at få dem ned, og om de nogensinde modtog data over luftkvaliteten i de to byer. I en mail skriver de:

“Eksportlånet blev tilbagebetalt i november 2019, derfor har EKF ikke efterfølgende modtaget rapporter fra projektet. EKF fastholdt dog indtil lånets tilbagebetaling dialogen for at få værdierne nedbragt”.

Dansk klimahykleri?

Samme år som BWSC påbegyndte udbygningen med økonomisk støtte fra EKF, udgav den daværende Thorning-regering sin længe ventede klimaplan.

“Fremskridtene i den globale indsats på klimaområdet er indtil videre alt for beskedne”, lød det i forordet.

Det er paradoksalt, at politikerne herhjemme holder den ene grønne skåltale efter den anden og fortæller befolkningen, hvor grønne vi er, og så støtter Danmark på den anden side kulsort fossil energi i ulande.

Kåre Press-Kristensen, Rådet for Grøn Omstilling

Derfor skulle der handling bag ordene, og klimaplanen understregede, at Danmark er et rigt land, der skal gå forrest med det gode eksempel.

Men trods ambitionerne om at reducere verdens CO2-udledninger, besluttede den danske ambassade i Libanon at hjælpe BWSC med at få milliardordren på de to forurenende HFO-kraftværker i hus.

“Libanon er et nyt marked for os. Af den årsag er vi også meget taknemmelige for den fantastiske støtte, vi har modtaget fra den danske ambassade i Libanon. Ambassaden har ydet en helt uovertruffen indsats, og uden den stod vi ikke, hvor vi står i dag”, udtalte Anders Heine Jensen, daværende administrerende direktør for BWSC, da kontrakten blev indgået.

“Det er en gigantisk kontrakt. Det er nok den største kontrakt, jeg nogensinde får mulighed for at skaffe Danmark”, sagde Jan Top Christensen, Danmarks daværende ambassadør i Libanon.

“Denne kontrakt kommer til at have en enorm indvirkning på millioner af mennesker”, fortsatte han.

Også Danmarks forhenværende handels- og investeringsminister, Pia Olsen Dyhr, havde store ord tilovers for det “miljøvenlige” projekt, selvom man fra dansk side kendte til den omfattende forurening, som projektet ville bidrage med:

“Det er en historisk kontrakt. Jeg er glad for, at det både vil gavne væksten og beskæftigelsen i Danmark og give Libanon en mere stabil og miljøvenlig energiproduktion”, sagde Olsen Dyhr.

Kåre Press-Kristensen er chokeret over den danske støtte, og at det tilmed beskrives som miljøvenligt.

“For det første vil jeg sige, at jeg er chokeret over, at man fra dansk side støtter kraftværker, der bruger tung bunkerolie, der er et af verdens mest forurenende brændsler. Det bør vi på ingen måde gøre. Vi skal være verdenskendt for energiteknologier, der løser miljø- og klimaproblemer – ikke for fossile energiteknologier, der skaber miljø- og klimaproblemer,” skriver han i en mail til Danwatch.

Han undrer sig samtidig også over den tydelige diskrepans mellem de ambitiøse grønne løfter på den ene side, og de reelle sorte handlinger på den anden side.

“Det er paradoksalt, at politikerne herhjemme holder den ene grønne skåltale efter den anden og fortæller befolkningen, hvor grønne vi er, og så støtter Danmark på den anden side kulsort fossil energi i ulande”, skriver Kåre Press-Sørensen.

I dag erkender Pia Olsen Dyhr, at det hverken dengang som nu er den vej, Danmark bør gå i den grønne omstilling, at det med nutidens briller “selvfølgelig er meget problematisk”, og at Vesten ikke skal eksportere udtjente teknologier. Men, påpeger hun også, så var Danmark ikke ansvarlig for udbudsmaterialet.

“Når det er sagt, så kan kraftværkerne jo godt have repræsenteret et lokalt fremskridt på daværende tidspunkt. Det formoder jeg, at vi lagde til grund dengang. Og udbudsmaterialet er jo ikke et, hverken jeg eller udenrigsministeriet har opstillet – det har de lokale myndigheder”, kommenterer hun til Politiken og Danwatch.

Danwatch og Daraj har også spurgt Udenrigsministeriet, hvorfor den danske ambassade i Libanon hjalp BWSC med at vinde kontrakten, når man godt var klar over, hvor forurenende HFO-kraftværker er, og om der ikke var grønnere danske løsninger, som Danmark kunne have tilbudt Libanon i stedet.

“Danske ambassader hjælper på daglig basis danske virksomheder rundt om i verden med at åbne døre til de lokale myndigheder og andre relevante interessenter med det formål at styrke eksport af blandt andet dansk energiteknologi”, lyder det fra Udenrigsministeriet.

“I den konkrete sag udførte Udenrigsministeriet denne hjælp i Libanon på anmodning fra BWSC”.

Til spørgsmålet om hvorvidt Danmark kunne have tilbudt Libanon en mere klimavenlig løsning, mener Udenrigsministeriet ikke, at man kunne have gjort mere.

“Det var alene op til de libanesiske myndigheder at tilrettelægge udbudsprocessen i den konkrete sag, ligesom de også selv besluttede, hvilken energiløsning man i sidste ende gik videre med”, skriver ministeriet.

Ligesom EKF understreger Udenrigsministeriet, at regeringen i slutningen af 2021 besluttede at stoppe al offentlig dansk finansiering og hjælp til eksport af fossile brændsler i energisektoren i udlandet.

“Den nuværende regering har en krystalklar ambition om at styrke dansk eksport af grønne teknologiløsninger. Derfor er det også en større prioritet for udenrigstjenesten i dag, at vores økonomiske diplomati og hjælp til danske virksomheder i udlandet har et grønt og bæredygtigt sigte, end det har været tidligere”, skriver Udenrigsministeriet.

Danwatch har søgt aktindsigt hos Udenrigsministeriet i kommunikationen mellem den danske ambassade i Libanon og Libanons energiministerium for at afklare, hvor involveret Danmark var i projektet, men efter tre måneder har Udenrigsministeriet ikke færdigbehandlet anmodningen.

Det er meget uheldigt, at udviklede lande i EU låner os penge og giver os teknologi, som er fuldstændig forældet. De gør én ting i deres egne lande, hvor de installerer vedvarende energi, og en anden ting her, hvor vi får forældet, forurenende teknologi. Det er virkelig en spildt mulighed.

Adib Dada, arkitekt

Libanesere prøver at afhjælpe forureningen

Tilbage i Zouk Mikael går arkitekten Adib Dada og en gruppe frivillige libanesere og luger ukrudt i en lille skov, som de har plantet mellem to trafikerede skilleveje i hjertet af Zouk Mikael med kraftværkets enorme rødhvide skorsten i baggrunden.

“Vi står i den mest forurenede by i Libanon”, siger Adib Dada, da Danwatch og Daraj møder ham en solrig eftermiddag.

Libanon har ifølge en Greenpeace-rapport fra 2020 i forvejen den højeste overdødelighedsprocent i hele Mellemøsten på grund af luftforurening. Og rapporten peger også på kraftværker med fossile brændstoffer som en af hovedårsagerne til luftforurening.

Derfor har Adib Dada og hans gruppe af frivillige valgt at tage sagen i egen hånd og plantet en “kraftværksskov”, som de kalder den, tæt på Zouk-kraftværket.

“Min idé var at plante en række mikroskove tæt på kraftværket, som kunne hjælpe med at rense luften”, forklarer han i sin hvide skjorte og krøllede sorte hår, mens han sidder på hug og river ukrudt op fra roden.

“Vi udvalgte 17 forskellige plante- og træsorter, som er endemiske i de omkringliggende naturområder omkring Zouk Mikael og som udgør det naturlige økosystem”, forklarer Adib.

Adib Dadas projekt er ét ud af hans mange lignende projekter rundt omkring i Libanon, som forsøger at integrere naturen i moderne byudvikling. Og da han blev kontaktet af en indbygger fra Zouk Mikael, som fortalte om byens forureningsproblemer, var han ikke i tvivl om, hvor han skulle starte sit næste projekt.

Adib Dada og hans gruppe af frivillige tilser kraftværksskoven i Zouk Mikael, som de plantede i 2020. Foto: Florian Elabdi

Sådan gjorde vi

Gennem aktindsigtsanmodninger til EKF, Udenrigsministeriet og libanesiske myndigheder, samt gennemgang af EKFs års – og bæredygtighedsrapporter, har Danwatch i samarbejde med det undersøgende libanesiske medie Daraj undersøgt de danskbyggede – og danskstøttede kraftværker i Libanon.

Gennem søgninger i lokale nyhedsmedier og sociale medier i Libanon fandt vi frem til den lokale forurening fra kraftværkerne og den danske stats involvering i milliardkontrakterne. Vi har derefter besøgt kraftværkerne i Libanon, hvor vi har talt med indbyggere og læger i de to byer om forureningen, og hvordan den påvirker dem. Vi har også interviewet libanesiske embedsfolk, der har været med til at få kontrakten hjem til Danmark, om processen.

Dokumentationen har vi forelagt for danske og libanesiske eksperter i luftforurening.

Undersøgelsen er foretaget med støtte fra Journalismfund.eu

“Mit arbejde som arkitekt bidrog på en måde indirekte til klimaforandringer, så jeg begyndte at tænke på, hvordan man kunne bruge arkitektur til at mindske klimaforandringer i stedet”, forklarer Dada om sit formål med de mange projekter.

Målet er at plante yderligere fem mikroskove i nærheden af kraftværket, men projektets fuldførelse afhænger af yderligere finansiering fra donorer i og uden for Libanon.

Og selvom nogle relativt små skove i vejkryds og rundkørsler ikke kommer til at ændre noget nævneværdigt for forureningen i Zouk Mikael, mener Adib Dada, at arkitektur skal være en del af løsningen i at bekæmpe klimaforandringer.

“Selvfølgelig kommer en mikroskov som denne ikke til at have en stor påvirkning på forureningen i området, men det er en samtalestarter og et proof of concept, hvor vi viser, at vi kan plante skov i små områder i byen, og at arkitektur og natur ikke behøver at være hinandens modsætninger”.

Inden vi siger farvel, giver Adib Dada Danmark kritik med på vejen for at have bidraget til den nuværende forurening i Zouk Mikael.

“Det er meget uheldigt, at udviklede lande i EU låner os penge og giver os teknologi, som er fuldstændig forældet. De gør én ting i deres egne lande, hvor de installerer vedvarende energi, og en anden ting her, hvor vi får forældet, forurenende teknologi. Det er virkelig en spildt mulighed”

To danske kraftværker forurener populære libanesiske turistperler

Journalist

Dato

Samarbejdspartner

En Danwatch-undersøgelse