En Danwatch-undersøgelse

De siger, det går til ulandsprojekter, men 87 procent af omsætningen fra genbrugstøj bliver i Europa.

All over Europe different organisations with the same name – Humana – collects secondhand clothes while promising, that the surplus of the earnings end up helping in the World’s poorest countries. But that surplus is much lower than it is in similar organisations

Jesper Nymark

Jesper Nymark

Research: Mads Berg

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

Denne artikelserie er blevet til med støtte fra The Money Trail Project (www.money-trail.org)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
8. februar 2021
Den Internationale hjælpeorganisation Humana, som er startet af Tvind, omsætter for mange hundreder millioner af kroner på genbrugstøj i hele Europa, som forbrugerne tror går til ulandshjælp. I sidste ende lander kun 13 procent af pengene hos Humanas ulandsprojekter.

Danwatch har læst alle UFF Danmarks officielle regnskaber for perioden 2015-2019. Vi har ikke haft adgang til regnskaber fra før 2015, da UFF aldrig tidligere har offentliggjort deres regnskaber. 

Danwatch har læst de 17 tilgængelige regnskaber for europæiske Humana-organisationer, som det har været muligt at skaffe gennem officielle virksomhedsregistre eller gennem enkelte af Humana-organisationernes egne hjemmesider.

Vi har ikke haft adgang til en lang række organisationers regnskaber, da de ikke har været tilgængelige gennem offentlige registre eller organisationernes egne hjemmesider. 

Vi har forelagt de ting, vi har fundet i regnskabet for UFF-Humana i Danmark og Humana People to People. De har ikke ønsket at stille op til interview, men har indvilget i at svare på spørgsmål på mail

Vi har bedt Humana People to People om deres regnskaber. Det har de ikke kommenteret, men i stedet har de sendt en mail, hvori de skriver, at deres medlemsorganisationer bruger 600 millioner kroner på ulandsprojekter om året.

Endeløse rækker af pelse, cowboyjakker og mere eller mindre udtrådte converse-sko slås om kundernes opmærksomhed i “genbrugs-katedralen”, en fireetagers secondhand-butik i bydelen Friedrichshain i det hippe Berlin. Ifølge Humana Secondhand und Vintage, som ejer butikken, er det Europas største genbrugsbutik. Og langs vindeltrappen, der fører op til endnu flere rækker af skjorter, kjoler, tørklæder og strutskørter, kan man få et indtryk af, hvad pengene fra ens indkøbstur går til. 

Her hænger nemlig den ene plakat efter den anden, der reklamerer for udviklingsprojekter i Afrika, der udføres af den internationale hjælpeorganisation, Humana People to People, som medlemmer af Tvinds Lærergruppe har startet.

Et landbrugsprojekt, et skoleprojekt, opførsel af solceller og glade og mætte børn, der spiser majsgrød i deres skoleuniformer. Alle prydet med det runde Humana People to People logo.

Men kigger man ind bag de brugte klude og kortlægger organisationerne bag Humana-logoet, så gemmer der sig et net af forretninger, et holdingselskab og organisationer, som sender penge og brugt tøj på kryds og tværs af Europa – og som kun sender meget få penge til de projekter i det globale syd, som de ellers brander sig på.

HUMANAS STØTTE

Hvor meget giver de nationale Humana-organisationer til ulandene?

Kun 13 procent af omsætningen i Europa finder vej til ulandsprojekter i syd. Langt de fleste af de europæiske organisationer sender mindre end 10 procent, mens Norge, Finland og Litauen hiver gennemsnittet op.

“Det er jo helt absurd. Det plejer jo at være den anden vej rundt. Selvfølgelig skal der være en effektiv administration, men hoveddelen af pengene ligger jo i projekter rundt omkring i verden”

Lene Bull Christiansen, lektor på Roskilde Universitet Tweet

 

Størstedelen af pengene, det brugte tøj indtjener, går ifølge regnskaberne til at lønne folk i Europa.

Det kan Danwatch konkludere, efter at have læst regnskaber fra de 17 europæiske Humana-organisationer, som ligger offentligt tilgængeligt på enten Humana-organisationernes egne hjemmesider eller i offentlige virksomhedsregistre. Det har ikke været muligt at finde regnskaber for minimum 10 af de europæiske organisationer, som fremgår af Humanas egen internationale hjemmeside.

Den er verdens største genbrugsbutik. Genbrugskatedralen bliver den kaldt. Inden for kan man købe trøjer og god samvittighed for småpenge, men overskuddet går langt fra alt sammen til et godt formål.
Foto: Gunnar Klack, Wikimedia

Hvad er Humana People to People?

Humana People to People blev etableret i Geneve i Schweiz i 1996 af en række af de forskellige hjælpeorganisationer med tilknytning til Tvinds Lærergruppe. Men allerede i 1970’erne og de tidlige 1980’ere begyndte Tvinds Lærergruppe at samle brugt tøj ind til ulandsprojekter i blandt andet Zimbabwe og Mozambique. 

Humana People to People er en paraplyorganisation for alle de cirka 30 Humana-organisationer rundt om i verden og har i dag hovedkvarter i Zimbabwe og Europæisk hovedkontor i Geneve. 

Ifølge Humana People to Peoples egen hjemmeside opererer Humana-organisationer i 45 lande.

Et mønster, der går igen og igen

Historiker og forfatter Jes Fabricius Møller har fulgt Tvind i mere end 20 år, siden han skrev om Tvind og dens lærergruppe i 1990’erne for højskolebladet. Det har blandt andet ført til bogen På Sejrens Vej fra 1999, hvor han kortlægger Tvind og Lærergruppens historie. 

I dag kalder han Humana People to People og den danske medlemsorganisation UFF for big business og påpeger, at han allerede for 20 år siden skrev om, hvordan penge, som gik til UFF og Humana People to People, ikke endte i ulandsprojekter:

“Den svenske pendant til Danida, Sida, undersøgte i 1990 omsætningen i svenske UFF og fandt ud af, at i virkeligheden var det kun ganske få procent af midlerne, der gik til ulandshjælp. Så der er tale om et mønster, som går igen og igen”, siger han.

baggrund

Hvad er Tvinds Lærergruppe?

I 1970’erne beslutter en gruppe unge med Mogens Amdi Petersen i spidsen at oprette en højskole. Efter et par år på Fanø køber gruppen et område ved Ulfborg i Jylland, lige der hvor åen “tvinder” - altså snor sig. Det sted hedder Tvind, og i dag ligger der botilbud, opholdssted og et privat seminarium. Tvind blev kollektivt ledet af Lærergruppen.

Når man i Danmark taler om Tvind, er det som regel Lærergruppen, man henviser til. Lærergruppen er ikke en organisation i juridisk forstand, men det er en gruppe mennesker, der har viet deres liv til tre principper, nemlig fælles tid, fælles økonomi og fælles fordeling.

Tidligere medlemmer af Lærergruppen har forklaret, at det betyder, at det er Lærergruppen, der suverænt bestemmer over det enkelte menneske. Hvor man skal arbejde, hvornår man skal arbejde, og hvad der skal ske med medlemmets penge.

Ifølge Tvinds egen hjemmeside er Lærergruppen ”en unik formation af mennesker, der giver hinanden håndslag på, at de holder sammen i tykt og tyndt”. De har det til fælles, at de alle har viet deres liv til Lærergruppens arbejde rundt om i verden for en længere eller kortere periode af deres liv.

En ung Amdi Petersen. Foto: Fyens Stiftstidendes pressefotografer

Fem ledende medlemmer af Tvinds Lærergruppe er efterlyst gennem Interpol. Det drejer sig om Mogens Amdi-Petersen, Sten Byrner, Marlene Gunst, Christie Pipps født Kirsten Fuglsbjerg og Kirsten Ambrosius Larsen.

“Det er helt absurd”

I alt viser de 17 regnskaber, vi her på Danwatch har haft adgang til, at Humana-organisationerne i Europa omsætter for mere end 800 millioner kroner årligt på at indsamle, købe og videresælge brugt tøj. Men regnskaberne viser også, at Humana i Europa kun sender cirka 13 procent af omsætningen til ulandshjælp. Det vil sige lige under 100 millioner kroner.

“Det er jo helt absurd. Det plejer jo at være den anden vej rundt. Selvfølgelig skal der være en effektiv administration, men hoveddelen af pengene ligger jo i projekter rundt omkring i verden”, siger Lene Bull Christiansen, som er lektor på Roskilde Universitet og tidligere har undersøgt, hvad borgerne forestiller sig sker med udviklingshjælp i forbindelse med Danmarks Indsamlingen. 

De 13 procent er da også markant mindre end andre organisationer, som for eksempel Røde Kors i Danmark. Her bruger man til sammenligning 35 procent af omsætningen fra genbrugstøj til foreningens formål. Men da Røde Kors ud over genbrugsarbejdet tjener penge på andre aktiviteter såsom indsamling af penge fra private, går 89,6 procent af hele Røde Kors Danmarks omsætning til foreningens formål.

Humana-organisationernes regnskaber viser også, at Humana-organisationer handler med sig selv på kryds og på tværs, og at selvom alle organisationerne bærer det samme logo for Humana People to People, så er nogle af organisationerne rendyrkede forretninger, som er sat i verden for at tjene penge, mens andre er officielt non-profit organisationer.

Og det er unormalt, siger Lene Bull Christiansen: 

“Jeg har jo ikke det store forkromede overblik over alle ulandsorganisationer i Europa, og jeg kan ikke garantere, at der ikke findes sådan nogle, men ulandsorganisationer er jo som udgangspunkt non-profit. Det er sådan, de er født”. 

DOKUMENTATION

1

Sådan fortæller UFF og Humana People to People selv, at tøj bevæger sig fra Europa og til de afrikanske markeder. Kilde: UFF

Dét sker der med tøjet, som UFF indsamler

Det tøj, som ryger i UFFs containere, sendes til sorteringsfabrikker i Østeuropa, som også er en del af Humana-organisationen.

Derfra sendes det enten ud i  Europa, hvor det bliver solgt igen i genbrugsbutikker, til Afrika, hvor det blandt andet sælges i genbrugsbutikker og til lokale tøjhandlere, og til Asien hvor det både genbruges og genanvendes.

It is a German container like this one that Humana Kleidersammlung collects the German's used clothes. The logo on the container matches the one on the secondhand shops called Humana Secondhand Und Vintage, and also the one on the non-profit organisation Humana People to People Deutschland. Photo: A.Savin, Wikimedia Commons

Bytte-bytte-købmand

Netop genbrugs-katedralen i Friedrichshain i Berlin er en af de mange forretninger, som bærer Humana People to Peoples logo, men som først og fremmest er sat i verden for at tjene penge. 

Tyskland er nemlig et af de lande, hvor der både er non-profit og for-profit organisationer, som hører under Humana. På Danwatch har vi fundet fire forskellige Humana-organisationer i Tyskland. 

Den første hedder Humana Secondhand und Vintage. Denne virksomhed ejer genbrugskatedralen og 35 andre genbrugsbutikker, som ligger spredt ud over de store tyske byer.

Den anden organisation hedder Humana Kleidersammlung. Det er også en virksomhed, men i stedet for at sælge genbrugstøj, så samler Humana Kleidersammlung genbrugstøj ind og sælger det videre. Ifølge organisationens årsrapport sælges 47,6 procent af tøjet til 5 sorteringsfabrikker i Østeuropa og Tyrkiet, som også er en del af Humana People to People. 30,6 procent sælges videre til andre sorteringsfabrikker. De resterende 21,8 procent sorteres af Humana Kleidersammlung selv.

Den tredje organisation hedder Humana People to People Deutschland og er den mindste af de tre. Dette er en non-profit-organisation, som modtager penge fra de andre to organisationer, og som så donerer størstedelen af sine penge til Humanas ulandsprojekter i det globale syd. Derudover ejer Humana også et ejendomsselskab i Tyskland ved navn Humana Real Estate.

Alle tre genbrugsdele af Humana i Tyskland fortæller på hjemmesider eller i deres årsberetninger, at de bruger penge på ulandshjælp, men når man går oplysningerne fra årsberetningerne igennem, er det et mere mudret billede, der står frem.

I sin årsberetning fra 2016 oplyser Humana Kleidersammlung, at de ud af deres omsætning på 62,7 millioner kroner i 2016 brugte over 2,1 millioner kroner på udviklingsarbejde. 

“Vi bidrager til global retfærdighed gennem udviklingsbistand og genanvendelse af tøj”, skriver de.

Årsberetningen for tøjindsamlingsvirksomheden viser, at foreningen Humana People to People Deutschland har modtaget 300.000 kroner, mens den internationale paraplyorganisation Federation Humana People to People har modtaget 1,8 millioner kroner.

Så når en tysker putter en pose med tøj i en af Humanas tøjcontainere i den tro, at penge fra salg af tøjet går til ulandsprojekter, så bliver beløbet reelt bare flyttet videre til en anden organisation inden for Humana.

The Teachers Group has close ties to this s Lærergruppe tager i høj grad sit udspring her på Tvind i Vestjylland, hvor mange af lærerne har taget deres uddannelse fra Det Nødvendige Seminarium. Foto: Elo Assmann

Humana under lup

Humana-organisationer i flere lande har været i forskellige myndigheder og mediers søgelys.

Den nu pensionerede politikommissær Knud Haargaard har stået bag en af disse granskninger af Humana. Han var leder af en efterforskningsgruppe, der blev samlet i Holstebro til at undersøge Tvinds aktiviteter, efter at tidligere medlemmer af Tvinds Lærergruppe i medierne i starten af årtusindet fortalte om omfattende misbrug af midler. Han har tidligere fortalt til Berlingske, at anklagemyndigheden måtte fravælge at undersøge Humana til bunds, da det ville resultere i en 10-15 år lang efterforskning.

UFF-Humana oplyser, at ingen fra UFF-Humana er blevet sigtet i forbindelsen med efterforskningen.

I 2002 kunne Berlingske endvidere berette, hvordan UFF i Danmark solgte indsamlet tøj billigt til Humanas egne sorteringsfabrikker, der så solgte tøjet dyrt videre, og sendte overskuddet til fonde i skattely. 

Også i Portugal har Humana fået opmærksomhed. Den portugisiske tv-kanal RTP satte i 2016 Humana Portugal under lup, fordi kun 13 procent af organisationens omsætning gik til ulande. Humana Portugals seneste regnskab viser, at det i 2019 var 4,1 procent af omsætningen, som gik til ulandshjæp.

Og så kunne det amerikanske undersøgende medie Reveal i 2016 og 2017 berette, hvordan den amerikanske Humana-organisation, Planet Aid, samlet modtog mere end 133 millioner dollars fra det amerikanske landbrugsministerium. Ifølge Reveal blev en stor del af det angiveligt blev sendt rundt i Tvind-systemet, indtil det til sidst forsvandt ind i Lærergruppens økonomi i stedet for at hjælpe i Malawi, hvor det skulle.

“Mange af de penge bliver ikke brugt til at forbedre fattige malawieres livsvilkår. 50-60 procent af de penge, som går ind i Lærergruppen her, sendes til ledelsen i Mexico”, sagde Andrew Chalamanda dengang til Reveal.

Planet Aids eksterne PR-talsperson, Andrew Rice, har skrevet følgende til Reveal i forbindelse med deres dækning: 

“Planet Aid har en land og succesfuld historie med at varetage regeringsprojekter i Afrika. Myndighederne tegner fortsat kontrakter med Planet Aid, netop fordi dekan se, hvor mange positive resultater der kommer ud af samarbejdet i felten. Myndighederne har gennemgået økonomien i disse programmer grundigt”. 

baggrund

Hvad er Tvindsagen?

Den 25. april 2001 stormede politiet otte centrale Tvind-adresser rundt om i Danmark og beslaglagde titusindvis af interne dokumenter, computere og andet, som kunne bruge til at efterforske Tvind for mistanken om skattesvig og skatteunddragelse.

I 2002 indledtes straffesagen mod otte ledende medlemmer af Tvind. Det drejede sig om Mogens Amdi Petersen, Kirsten Ambrosius Larsen, Christie Pipps (tidl. Kirsten Fuglsbjerg), Ruth Sejerøe Olsen, Marlene Gunst, Poul Jørgensen, Bodil Ross Sørensen og Steen Byrner. De otte var anklaget for underslæb og skattesvig. Penge fra Tvinds humanitære fond skulle være brugt blandt andet til en luksuslejlighed i Florida og andre projekter.

Samtlige blev i 2006 frifundet af byretten i Ringkøbing - på nær Sten Byrner, der fik en betinget dom for underslæb. Straks derefter forsvandt lederne undtagen talsmanden, Poul Jørgensen, mens anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten.

I 2009 blev Poul Jørgensen af Vestre Landsret idømt fængsel i to år og seks måneder.

I 2013 besluttede landsretten at varetægtsfængsle blandt andre Mogens Amdi Petersen in absentia, ligesom hans pas blev inddraget. Han og fem andre ledende medlemmer af Lærergruppen er efterlyst gennem Interpol.

Hvad siger Humana selv?

Vi har kontaktet Humana People to Peoples hovedkontor i Zimbabwe for at høre, hvor stor deres indkomst er globalt og hvor stor en del, der går til ulandshjælp. 

Vi har også spurgt, om det var muligt at få lov at se organisationens årsregnskab. Vi har ligeledes spurgt, hvorfor Humana People to Peoples medlemsorganisationer ikke sender flere penge til ulandshjælp. Og så har vi spurgt, hvor stor indkomst Humana People to Peoples projekter i det globale syd modtog fra europæiske Humana-organisationer.

Hovedkontoret for Humana People to People har svaret, at i 2019 har Federation Humana People to Peoples medlemsorganisationer cirka brugt 600 millioner kroner på uddannelse og udviklingsprojekter, som nåede 12 millioner personer på verdensplan.

Danwatch har bedt om indsigt i organisationens årsregnskab samt gentaget vores spørgsmål, men uden at få svar.

Giver det mening for dig, at vi undersøger ulandshjælp?

Når du lægger en pose med brugt tøj i en genbrugscontainer, kan det godt være, at du ikke tænker, at du donerer penge til den enkelte virksomhed, men tøjet bliver jo til penge på sigt – og så er det måske meget rart at vide, hvad pengene egentlig bliver brugt på. Her på Danwatch er vi i hvert fald ikke spor i tvivl om, at det giver rigtig god mening at undersøge, om de penge, vi donerer til ulandshjælp også ender der, hvor organisationer og myndigheder siger, at de gør. Giver det også mening for dig? Så vil vi opfordre dig til at støtte Danwatch. Enten gennem et enkelt beløb via mobilepay eller ved at blive støttemedlem. Vi håber, du vil være med til at styrke vores arbejde
en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Denne undersøgelse har fået et efterspil:

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.