10. februar 2021

Alle partier vil have svar på, hvor pengene fra genbrugstøj ender

Hvordan kan det være lovligt, at tøjindsamling fra UFF et enkelt år ikke giver en krone til ulandshjælp? Ja, det vil politikerne også gerne have et svar på.

Et bredt flertal i Folketinget vil have kigget nærmere på Ulandshjælp fra Folk til Folks donationer til ulandsprojekter. Foto: কৌশিক বৰুৱা, Wikimedia Commons

Det er simpelthen ikke godt nok, at tøjindsamling fra foreningen UFF-Humana (Ulandshjælp fra Folk til Folk) ikke har finansieret ulandshjælp overhovedet i 2019. Det er der bred enighed om blandt Folketingets partier. 

Danwatch kunne mandag afsløre, at der i gennemsnit over de seneste seks år er gået lige under seks procent af UFFs omsætning fra tøjindsamling til ulandshjælp, mens størstedelen af omsætningen fra genbrugstøjet er gået til lønninger.

Og da Danwatch ringer rundt til partiernes udviklingsordførere, er det noget, der kan få sindene til at koge.

“Lad mig sige det på den måde”, siger Henrik Dahl fra Liberal Alliance:

“Hvis Folketinget bevilgede et eller andet beløb til for eksempel vedligeholdelse af veje, og det viste sig, at det kun var 6 procent, der faktisk gik til asfalt osv., ville jeg omgående bede Rigsrevisionen se på sagen”.

Hans folketingskollega Rasmus Nordqvist fra SF kalder det “decideret pinligt”, at UFF ikke har doneret mere fra tøjindsamlingen:

“Og det er rigtig ærgerligt for alle de andre gode organisationer, der skaffer penge til internationalt arbejde på denne måde.”

I udgangspunktet er Rasmus Nordqvist og Henrik Dahl ellers ret uenige, når de diskuterer, hvordan Danmark bedst hjælper udviklingslande. Og sådan er det generelt med udviklingspolitikken, hvor man kan regne med, at i højre side af folketingssalen vil man gerne have udviklingsbistanden lidt ned og i den venstre side, vil man gerne have den op. 

Vil have svar på, om det er lovligt

Lige så enige er politikerne ikke, da Danwatch spørger, hvad de vil gøre ved sagen. For selvom de regnskaber, Danwatch har gennemgået viser, at langt størstedelen af pengene fra UFFs tøjindsamling går til lønninger, mener Dansk Folkepartis udviklingsordfører Alex Ahrendtsen ikke, det er klart, hvad foreningen bruger sine penge på.

Han har nu besluttet at sætte sig til tasterne og formulere et spørgsmål til den ansvarlige minister, et såkaldt §20-spørgsmål. Han vil kræve svar på, om det er ulovligt, når UFFs tøjindsamling i 2019 ikke sendte penge videre til ulandsprojekter, som de lover på deres tøjcontainere, men i stedet støttede Mændenes Hjem samt Kofoeds Skole. Og hvis det ikke er ulovligt, så vil han høre, om det er muligt at gøre det ulovligt.

Et §20-spørgsmål er et af de mest brugte værktøjer i folketingsmedlemmernes værktøjskasse. Spørgsmålene kan folketingsmedlemmer uden for regeringen stille til ministeren, og så skal ministeren og dennes embedsværk svare.

‘Det skal være reel ulandshjælp’

Også Enhedslistens Christian Juhl er ved at formulere en række spørgsmål til ministeren:

“Vi skal have klarhed over, hvordan den forretning fungerer”, siger han og tilføjer så:

“Jeg kan ikke lide, når nogen fremstår som noget, de ikke er. Hvis man kalder sig ulandshjælp, så skal det også være reel ulandshjælp. Ellers får vi undermineret tilliden til de aktiviteter, der er, og det går sgu ikke. Især ikke, når skattekroner støtter dele af det”, siger han.

De skattekroner, Christian Juhl henviser til, fik UFF i 2019, så de kunne betale transporten af tre containere med udstyr, der skulle sendes til Zimbabwe. Transporten blev betalt af den offentlige transportpulje, Genbrug til Syd. Derudover modtog UFF et tilskud på 660.000 kroner fra CISUs Danish Emergency Relief Fund (DERF) til at hjælpe ofre for cyklonen Idai i Chimanimani-distriktet i Zimbabwe. 

“I første omgang sender jeg nogle spørgsmål til ministeren, og viser det sig problematisk at få svar, kan det være, vi skal have et samråd”, siger Christian Juhl.

UFF er en forening, som ifølge egne vedtægter har tre formål: ulandshjælp, miljøoplysning og information.

I regnskaberne for UFF kan man se, at der i 2019 gik 288.293 kroner – altså 2,8 procent af foreningens omsætning – til miljøoplysning. Af det beløb gik lige over 70 procent til personaleomkostninger.

Regnskabet viser, at 548.691 kroner er gået til information. Det er 5,3 procent af omsætningen. Regnskabet viser også, at 82 procent af de tildelte midler er blevet brugt til personaleudgifter.

Ifølge UFF-Humana laver foreningen reel ulandshjælp og henviser til, at de over de sidste ti år har doneret 8,4 millioner kroner.

Alternativet er også i gang med at formulere et §20-spørgsmål, oplyser Torsten Gejl (ALT). Han vil have justitsministeren til at redegøre for, hvilke tiltag regeringen vil foreslå for at styrke indsamlingsnævnet, da Alternativet mener, det vil “komme den slags eksempler her til livs”. Indsamlingsnævnet varetager dog ikke tøjindsamling. 

R og SF tøver med lovsnak

Selvom De Radikale umiddelbart bakker op om Alex Ahrendtsens planer om at stille §20-spørgsmål, er udviklingsordfører Rasmus Helveg (R) ikke overbevist om, at det er lovgivningen, der bør ændres, siger han.

“Jeg vil ikke begynde at lave lovgivning på basis af enkelte organisationer”, siger han. Alligevel er han ikke afvisende over for en ide om at sætte et loft over, hvor lidt en ulandsorganisation kan donere til humanitære formål:

“Jeg synes, det er skammeligt, at det overhovedet er nødvendigt at tænke i det. Men hvad dælen skulle alternativet være, når man nu brander sig som udviklingsorganisation?” spørger Rasmus Helveg.

En lignende melding kommer fra Rasmus Nordqvist (SF):

“Jeg synes, det er kedeligt at skulle tale om lovgivning for en procentsats, der skal gå videre, da der er forskellige og variable ting, der spiller ind fra år til år, men på den anden side er vi klar til at se på, hvad der er af muligheder, så vi ikke skal se sager som denne igen”.

S: Forbrugere har også et ansvar

Udviklingsordfører fra regeringspartiet, Daniel Toft Jakobsen (S), er langt fra sikker på, at mere lovgivning er svaret:

“UFF har jo oplyst retvisende, og det er derfor, I kan skrive den her historie Det viser jo, at der er en god grund til, at man skal oplyse, hvad pengene bliver brugt på, for så er der en mulighed for at finde ud af det”, siger han.

Daniel Toft Jakobsen opfordrer i stedet til, at borgere, som går op i, hvad der sker med de penge, ulandsorganisationer tjener på tøjindsamling, selv tjekker efter. De kan se i  regnskaberne og undersøge, om organisationerne er medlemmer af Isobro, indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, som også har en række etiske retningslinjer.

“Det er med til at give os som forbrugere af velgørende organisationer, at vi kan se, om folk har skrevet under på de her indsamlingsetiske retningslinjer.”

Ifølge UFF har de ansøgt om at blive medlem af ISOBRO, men UFF er ligesom halvdelen af landets indsamlingsorganisationer altså ikke medlem af Isobro.

Flere artikler fra serien: 
Flere artikler fra undersøgelsen:

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right