Smarte russiske kampfly, spritnye kampvogne og et topmoderne luftforsvarssystem.
Det er nogle af de avancerede våben, som står øverst på ønskesedlen, efter at Iran fra den 18. oktober igen har mulighed for at handle på det globale våbenmarked.
I 13 år har en FN-embargo forhindret Iran i at købe avanceret militært udstyr, men nu bliver embargoen ophævet, og Iran har dermed for første gang i årtier mulighed for på lovlig vis at købe alt fra kampvogne til kampfly. Og især Rusland og Kina står på spring for at levere.
Udsigten til en iransk oprustning har de seneste måneder fået mange eksperter til at advare om risikoen for et nyt våbenkapløb i Mellemøsten.
En af dem er Ilan Berman, vicepræsident for den amerikanske tænketank American Foreign Policy Council og tidligere rådgiver for flere amerikanske regeringer.
“Iran får mulighed for at købe våbensystemer og såkaldt dual use udstyr på det åbne marked, og det vil udløse et nyt våbenkapløb i Mellemøsten”, siger han.
“Når Iran opruster, vil Irans modstandere, Israel og Saudi Arabien, gøre det samme for at være sikre på at kunne forsvare sig mod et eventuelt iransk angreb”.
Men andre eksperter mener, at risikoen for en voldsom iransk oprustning er overdrevet.
Både EU og USA har stadig våbenembargoer, som vil forhindre Iran i at opkøbe avancerede våbensystemer hos vestlige våbenproducenter, og desuden spænder Irans økonomiske krise ben for ønsket om en kraftig opgradering af det iranske militær.
“Iran har mulighed for at købe sofistikerede våben fra Rusland og Kina, men ikke på resten af det globale våbenmarked i overskuelig fremtid”, siger Iran-specialist Ellie Geranmayeh fra den ansete tænketank European Council on Foreign Relations (EFCR).
Hun forventer, at Rusland og Kina vil underskrive en række aftaler om fremtidig levering af diverse våbensystemer, som Iran gerne vil købe. Men egentlige leverancer bliver der ikke tale om foreløbig.
“Hverken russiske eller kinesiske statsvirksomheder tør levere våbensystemer til Iran af frygt for at blive ramt af amerikanske sanktioner”, siger hun med henvisning til USA’s fortsatte våbenembargo, der også omfatter såkaldte sekundære sanktioner mod udenlandske firmaer, der sælger våben til Iran.
I praksis kan en dansk virksomhed, der sælger militært udstyr til Iran, blive trukket i retten i USA, pålagt bødestraf og miste adgangen til det amerikanske marked.
Om denne serie
De sidste tretten år har Iran har været underlagt en FN-våbenembargo, men fra midten af oktober 2020 er det slut.
Danwatch og det iranske eksilmedie Zamaneh har set nærmere på, hvilke lande og virksomheder, der har brudt embargoen, og spurgt eksperter om mulige konsekvenser af at ophæve embargoen.
Tidslinje
FN’s våben-embargo mod Iran
FN har netop ophævet sin tretten år lange våbenembargo mod Iran, hvilket giver Iran mulighed for at købe næsten alle våbentyper på det globale marked. Få overblikket over, hvilke våbentyper embargoen har omfattet.
FN’s Sikkerhedsråd vedtager en våbenembargo mod Iran, som forbyder eksport til og import fra Iran af udstyr og teknologi, som potentielt kan anvendes til atomvåben eller fremførelse af atomvåben.
Forbudet omfatter også ballistiske missilsystemer, rumaffyringsraketter, drone-systemer, krydsermissiler, angrebsdroner og overvågningsdroner, som kan medføre en våbenlast på mere end 500 kg over mere end 300 km.
Embargoen bliver udvidet til også at omfatte al import af våben og relateret udstyr fra Iran. Forbuddet omfatter såvel stater som grupper.
Embargoen bliver udvidet til at omfatte levering af alle større konventionelle våben såsom kampvogne, pansrede kampkøretøjer, artilleri med høj kaliber, kampfly, angrebshelikoptere, krigsskibe samt visse missiler og missilaffyringssystemer.
Forbuddet omfatter også levering af reservedele, assistance og vedligehold af samme våben.
Undtaget fra embargoen er visse forsvarsvåben, f.eks. landbaserede jord-til-luft missiler samt de fleste typer små og lette våben.
Iran underskriver atomaftalen (Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA), hvorefter våbenembargoen bliver lempet, så det nu er tilladt at levere større konventionelle våben til Iran.
I hvert enkelt tilfælde skal eksporten dog godkendes af FNs Sikkerhedsråd.
Den 18. oktober bliver FNs våbenembargo ophævet. Frem til 2023 skal eksport af udstyr og teknologi, som kan bidrage til udviklingen af atomvåben, dog fortsat
godkendes af FN’s Sikkerhedsråd i hvert enkelt tilfælde.
2006
2007
2010
2015
2020
Gamle venner
En undersøgelse, som Danwatch og det iranske eksilmedie Zamaneh har gennemført, viser, at Rusland og Kina har været de største leverandører af avanceret militært udstyr, mens Iran har været omfattet af FN’s våbenembargo.
Rusland har blandt andet forsynet det iranske præstestyre med kampfly, et avanceret luftforsvarssystem og en lang række missiler.
Overblik
Irans våbenimport 2006-2019
Siden FN’s våbenembargo trådte i kraft i 2006, har det været forbudt at sælge de fleste typer avanceret militært udstyr til Iran. Alligevel har det været muligt for Rusland, Kina og Hviderusland at forsyne Iran med en række våbensystemer.
Hold musen over kortene for at se flere detaljer
Klik på kortene for at se flere detaljer
Fra Rusland
-
9M111 Fagot/AT-4
Panserbrydende missil.
Leveret: 1993-2019
Antal: 5400
Producent: Formentlig Vazov Engineering Plant (VMZ) -
RAAD/9M14M/AT-3
Panserbrydende missil.
Leveret: 1996-2019
Antal: 4950
Producent: Status ukendt -
Towsan-1/9M113 Konkurs/AT-5
Panserbrydende missil.
Leveret: 1999-2019
Antal: 3250
Producent: Formentlig Vazov Engineering Plant (VMZ) -
BMP-2 topdel
Topdel til kampkøretøj.
Leveret: 2000-2012
Antal: 130
Producent: Status ukendt -
R-60/AA-8
Kortrækkende luft-til-luft missil.
Leveret: 2006
Antal: 40
Producent: Status ukendt -
SU-25T
Bombefly.
Leveret: 2006
Antal: 6
Producent: Formentlig JSC Sukhoi Company -
67N6E Gamma
Luftradar.
Leveret: 2009
Antal: 1
Producent: Formentlig Rosoboronexport -
9M338/SA-15
Jord-til-luft missil.
Leveret: 2006-2007
Antal: 750
Producent: Formentlig Almaz-Antey -
Tor-M1/SA-15
Mobilt jord-til-luft missilsystem.
Leveret: 2006-2007
Antal: 29
Producent: Formentlig Almaz-Antey -
1L119 Nebo-SVU
Luftradar.
Leveret: 2009-2010
Antal: 2
Producent: Formentlig Almaz-Antey -
Kasta-2E2
Luftradar.
Leveret: 2009-2010
Antal: 2
Producent: Formentlig Rosoboronexport -
IL222 Avtobaza-M
Luftradar.
Leveret: 2011
Antal: 2
Producent: Formentlig Rosoboronexport -
48N6/SA-10
Jord-til-luft missil.
Leveret: 2016
Antal: 150
Producent: Formentlig Almaz-Antey -
64N6/Big Bird
Luftradar.
Leveret: 2016
Antal: 2
Producent: Formentlig Almaz-Antey -
S-300
Jord-til-luft missil.
Leveret: 2016
Antal: 4
Producent: Formentlig Almaz-Antey
Fra Hviderusland
-
Vostok-E
Mobil luftradar.
Leveret: 2011
Antal: 2
Producent: BelTechExport
Fra Kina
-
Tondar/C-802/CSS-N-8
Langtrækkende krydsermissil. Variant af YJ-8 anti-skibsmissilfamilien.
Leveret: 1994-2012
Antal: 380
Producent: Formentlig China Aerospace Science And Industry Corporation (CASIC) 3rd academy -
Misagh-1/QW-1 Vanguard
Mobilt jord-til-luft missil .
Leveret: 1996-2006
Antal: 1.100
Producent: Status ukendt -
Boraq/Type-86
Pansret mandskabvogn.
Leveret: 1997-2011
Antal: 150
Producent: Formentlig NORINCO – tidligere kendt som CNGC -
Fajr-e Darya/FL-6
Anti-skibs-missil.
Leveret: 1999-2015
Antal: 260
Producent: Formentlig Hongdu Aviation Industry Corporation -
TL-10/FL-8
Letvægts anti-skibs-missil.
Leveret: 2004-2015
Antal: 150
Producent: Formentlig Hongdu Aviation Industry Corporation -
Nasr-1/C-704
Kortrækkende jord-til-luft missil.
Leveret: 2006-2015
Antal: 50
Producent: Status ukendt -
Kosar or Sagheeb/C-801
Anti-skibs-missil.
Leveret: 2006-2015
Antal: 50
Producent: Formentlig China Aerospace Science And Industry Corporation (CASIC) 3rd academy -
Misagh-2/QW-11
Mobilt jord-til-luft missil.
Leveret: 2006-2015
Antal: 650
Producent: Status ukendt
Og russiske radarsystemer, panserbrydende missiler samt dele til infanterikøretøjer har fundet vej til Iran sammen med bærbare radarer fra Ruslands nære allierede Hviderusland.
Den næststørste våbenleverandør er Kina, der blandt andet har bidraget med teknologi, der ifølge USA’s militære efterretningstjeneste DIA har gjort det muligt for Iran at udvikle et omfattende missilforsvar med en rækkevidde på op til 6.000 km.
OVERBLIK
Irans missilprogram
Trods diverse våbenembargoer har Iran formået at opbygge et omfattende missilforsvar, som er baseret på kopiering eller videreudvikling af tidligere missiler. Teknologien kommer blandt andet fra Kina, Nordkorea og Rusland.
Også den iranske hær har nydt godt af kinesisk teknologi, som ifølge Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) har sat Iran i stand til blandt andet at fremstille et stort antal pansrede mandskabsvogne.
En omfattende ønskeseddel
Ifølge SIPRI-forsker Pieter D. Wesemann kommer 98 procent af de våben, som Iran har importeret i perioden 2014-2018, fra Rusland, mens resten kommer fra Kina. Og det er et mønster, som han forventer vil fortsætte efter ophævelsen af FN’s embargo.
“Iran er opsat på at anskaffe nyt udstyr og nu, da embargoen er ophævet, vil Kina og Rusland være i stand til at forsyne Iran med de større våben, landet ønsker at købe”, siger han.
Ifølge eksperter er det især Irans modstandere i Mellemøsten – Israel, Saudi-Arabien, Emiraterne og Tyrkiet – men også f.eks. USA og EU, som frygter, at Iran vil forsøge at udvikle atomvåben.
Men hvad er det, de er bange for?
Noget af det militære isenkram, Iran gerne vil købe, er det russiske S-400 luftforsvarssystem, der kan beskytte Iran mod fly og missilangreb, samt det supermoderne Sukhoi 30 SM kampfly, der er en russisk pendant til det amerikanske Joint Strike Fighter fly, som mange af USA’s allierede har investeret i, heriblandt Danmark.
Flyene kan både anvendes til at forsvare iransk luftrum men også til angrebskrig.
Iran har desuden kig på det kinesiske kampfly Chengdu J-10, der ligeledes kan bruges til at angribe med et væld af forskellige bomber og missiltyper.
Iran har desuden blikket rettet mod en række nye missiler, som kan supplere landets allerede omfattende missilarsenal. Blandt de missilsystemer, som Iran interesserer sig for, er det russiske Tor M2, et kortrækkende jord-til-luft missil, der er designet til at imødegå trusler fra fly, helikoptere, krydsermissiler, præcisionsbomber, droner og kortrækkende ballistiske missiler.
Et andet iransk ønske er det russiske Pantsir missilssystem, der blandt andet består af selvkørende mellemdistanceraketter og antiluftskyts.
Og endelig kunne den iranske hær godt tænke sig at få fingre i de moderne T90 M kampvogne, som militæreksperter betragter som “langt bedre” end andre kampvogne i samme klasse.
Maximalt pres
Den største forhindring for, at Iran kan få opfyldt sine ønsker, er den ensidige amerikanske våbenembargo, som præsident Donald Trump indførte i september 2020 i protest mod FN’s planer om at ophæve den 13 år gamle internationale embargo.
“USA vil ikke tillade, at det iranske regime udvikler yderligere kapaciteter, der direkte kan true og terrorisere resten af verden. Min administration er klar til at anvende alle midler, der står til rådighed, for at stoppe Irans bestræbelser på at udvikle atomare, ballistiske og konventionelle våben”, som præsident Trump udtrykte det, da han introducerede den amerikanske våbenembargo.
Den amerikanske embargo er designet til at afholde både amerikanske og udenlandske firmaer fra at levere eller på anden måde bidrage til Irans eventuelle atomprogram, det allerede eksisterende ballistiske missilforsvar eller Irans konventionelle våbenkøb.
Embargoen er en del af det “maksimale pres” på Iran, som Trump-administrationen har opretholdt, siden USA forlod den internationale atomaftale med Iran i 2018.
Og truslen om amerikanske sanktioner vil formentlig afholde de fleste lande og firmaer fra at eksportere militært udstyr til Iran, mener eksperter.
Målet med embargoen er at holde Irans militære styrke nede på et niveau, der ligger væsentligt under niveauet hos USA’s allierede i Mellemøsten, forklarer eksperter.
“Set med amerikanske øjne er Iran det mest destabiliserende land i Mellemøsten og dertil i åben konflikt med Israel og Saudi Arabien, USA’s vigtigste allierede i regionen”, siger Ellie Geranmayeh fra ECFR.
“USAs mål er at fastholde Irans militære underlegenhed, og måden at opnå det på er at forhindre Iran i at købe avancerede våben”, siger hun.
Europæisk tilbageholdenhed
EU er bekymret både over Irans rolle som en destabiliserende faktor i Mellemøsten og over landets missilprogram, der gør det muligt for det iranske militær at nå mål i Europa.
Siden 2007 har EU haft sin egen våbenembargo, som forbyder “levering, salg eller overførsler af alle våben og relateret materiel” til Iran.
Embargoen har sammen med FN’s embargo afholdt europæiske våbenproducenter fra at sælge militært udstyr til Iran, og den vil ifølge eksperterne forblive i effekt, i hvert fald indtil udløbsdatoen i 2023.
Naysan Rafati, Iran-ekspert og senioranalytiker ved tænketanken International Crisis Group siger, at EU er fanget mellem Iran og USA, fordi de europæiske lande på den ene side gerne vil begrænse Irans adgang til sofistikerede våben, men på den anden side også er opsatte på at redde den atomaftale, som det internationale samfund indgik med Iran i 2015.
“EU forsøger at levere noget af den gevinst, som Iran forventede at få ud af atomaftalen. Og på samme tid håber Unionen at undgå et nyt våbenkapløb i Mellemøsten. De forsøger derfor at overtale Rusland og Kina til at afstå fra større våbenleverancer til Iran”, siger han.
baggrund
Atomaftalen
Aftalen er også er kendt som The Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA).
Den blev underskrevet i 2015 af de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd; USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien samt Tyskland og Iran.
Aftalen indførte en række strenge kontrolforanstaltninger på de iranske atomanlæg for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben.
Til gengæld lovede det internationale samfund at ophæve alle handelssanktioner mod Iran.
I 2018 trak USA sig fra aftalen og genindførte handelssanktioner mod Iran.
De amerikanske sanktioner omfatter både amerikanske og udenlandske firmaer, der handler med den iranske stat, hvilket har fået EU’s samhandel med Iran til at styrtdykke.
Aftalen holdes i øjeblikket i live i håbet om at få USA til at genindtræde efter valget den 3. november 2020.
Kilder: The Arms Control Association m.fl.
Skubber Iran mod øst
De eksperter, som Danwatch og Zamaneh har talt med, er enige om, at de fortsatte amerikanske og europæiske sanktioner vil skubbe Iran endnu mere i armene på Putin og Xi Jinping.
“Sanktionerne, især de sanktioner, som USA har indført de seneste to år, har fået Iran til at kigge stadig mere mod Rusland og Kina”, siger Aniseh Bassiri Tabrizi, senior Iran-expert på det britiske Royal United Services Institute for Defence and Security Studies (RUSI).
“Når alle andre døre er lukkede, er det den eneste mulighed, Iran har”.
Den våbenaftale, som Iran formentlig kan opnå i den nærmeste fremtid, er købet af det russiske S-400 luftforsvarssystem, der ifølge SIPRI-forsker Simon Wezeman er et af de mest avancerede luftforsvarssystemer, der findes.
Eftersom S-400 er et forsvarssystem, vil en sådan handel formentlig være mindre kontroversiel end salget af mere offensive våbensystemer.
“Iran vil helt sikkert gerne købe S-400 systemet af Rusland, men der kan gå mange år, før det bliver leveret”, siger Ellie Geranmayeh fra ECFR og peger på, at Rusland var mere end ti år om at levere den tidligere S-300 version, som Iran købte, mens FN-embargoen eksisterede.
Massive investeringer på vej
Også Kina ser ud til at være ivrig efter at udvide sit samarbejde med Iran.
For fire år siden tilbød Kina Iran en 25-årig strategisk samarbejdsaftale, som ifølge et lækket udkast omfatter alt fra udvidet samhandel og oliekøb til massive investeringer i iransk infrastruktur.
Samarbejdsaftalenbeskrives af eksperter som et gennembrud for de bilaterale forbindelser mellem de to lande og omfatterk, ifølge en pressemeddelelse udsendt af de iranske og kinesiske regeringer, massive kinesiske investeringer i “jernbaner, havne, energi, industri, handel og tjenesteydelser”.
Detaljerne i aftalen er ikke offentliggjort, men eksperter forventer, at aftalen også omfatter militært samarbejde, herunder deling af militærbaser, overførsel af avanceret militær teknologi og egentlig våbensalg.
“Det kinesiske tilbud er omfattende og indbefatter efter alt at dømme både et militært samarbejde, investeringer i infrastruktur og handel”, siger Aniseh Bassiri Tabrizi fra RUSI.
Samarbejdet med Kina kan desuden forventes at styrke det iranske regimes greb om magten. For mere end ti år siden leverede kinesiske tech-giganter udstyr til Iran, der gjorde den iranske regering i stand til at genvinde kontrollen over landet efter det folkelige oprør i 2009.
Og ifølge den amerikanske Iran-specialist Ilan Berman er dette samarbejde fortsat lige siden.
Iranske krumspring
Som denne undersøgelse dokumenterer, respekterer Iran ikke nogen af de internationale våbenembargoer og har løbende forsøgt at købe missilteknologi og andet militært udstyr fra Rusland, Kina og mindst fem europæiske lande. En modus operandi, som Iran kan forventes at fortsætte med, mener eksperter.
“Iran anerkender ikke sanktionerne, så det er kun naturligt, at de forsøger at omgå dem”, siger Ellie Geranmayeh.
“Det kan godt være, at olieeksport står øverst på Irans handelsliste, men Iran vil helt sikkert forsøge at at få adgang til den samme avancerede teknologi, som europæiske firmaer har leveret til Irans modstandere Israel og Saudi Arabien de sidste mange år“, siger hun.
Økonomisk smalhals
Fra et iransk perspektiv er de fortsatte våbenembargoer imidlertid kun en ud af flere forhindringer, der skal overvindes, for at landet kan købe det sofistikerede militære udstyr, som regeringen i Teheran ønsker sig.
De generelle handelssanktioner, som USA indførte i 2018, rammer nemlig alle udenlandske firmaer, der handler med Iran, hvilket har gjort det næsten umuligt at finde en bank, der er villig til at overføre penge til og fra Iran.
Resultatet er en hastigt voksende økonomisk krise.
Ifølge Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) er Irans olieindtægter styrtdykket fra 110 milliarder dollars i 2011 til blot 19 milliarder dollar i 2019. Og FN’s Konference om Handel og Udvikling bekræfter krisen.
I 2019 faldt de udenlandske investeringer i Iran til 1,5 milliarder dollars mod 5 milliarder i 2017, hvilket efterlader Iran med den laveste mængde internationale investeringer i næsten to årtier.
Eksperterne vurderer, at den økonomiske krise også vil bremse Irans muligheder for at shoppe på det internationale våbenmarked, selvom Iran løbende har prioriteret forsvaret trods den økonomiske krise.
“Den økonomiske krise, som Iran står over for, vil helt givet påvirke Irans muligheder for at købe våben, men trods sanktionerne har de iranske forsvarsudgifter været ret konstante”, siger Ellie Geranmayeh.
“Den iranske regering har prioriteret forsvarsområdet over andre udgifter, hvilket blandt andet har gjort det muligt for Iran at udvikle et usædvanligt avanceret missilprogram”.
Asymmetrisk forsvar
Årtiers sanktioner og international isolation har fået Iran til at udvikle en såkaldt asymmetrisk forsvarsstrategi, hvilket vil sige at det iranske forsvars ikke satser på at kunne matche sine modstandere 1:1 på slagmarken, for eksempel med samme antal soldater eller kampvogne som modstanderen.
Iran har i stedet udviklet nogle særlige kapaciteter, som trods landets militære underlegenhed gør det muligt alligevel at ramme modstanderne.
Ud over en omfattende missilpark har Iran satset på at finansiere og bevæbne en række shiitiske militser rundt omkring i Mellemøsten. Til den mest kendte hører Hizbollah i Libanon og de såkaldte mobiliseringsstyrker Hashd al-Shaabi i Irak, men Iran finansierer også loyale militsgrupper i Yemen, Syrien og i Afrika.
Iran har ligesom andre lande også en konventionel hær, flåde og flyvevåben. Men ingen af dem er specielt store. Til gengæld har Iran udviklet er parallelt forsvar, styret af den Iranske Revolutionsgarde, der dermed har sine egne hærstyrker, eget flyvevåben og egne flådestyrker, der ikke følger de mere konventionelle spilleregler. For eksempel har Iran udviklet en såkaldt guerilla-flåde, der patruljerer den Persiske Golf i små, hurtige fartøjer og gummibåde. De har også udviklet en meget effektiv afdeling for cyberkrig, der blandt andet har gjort sig bemærket med cyberangreb på amerikanske banker og senest også Israels vandforsyning, hvor det lykkedes at forgifte bl.a. drikkevandet med ekstra mængder klor.
Den nyeste tilføjelse til Irans asymmetriske forsvar er udviklingen af et droneprogram, som blandt andet har været beskrevet af eksperter og i efterretningsrapporter.
Til forskel fra andre lande har Iran to parallelle militære strukturer. Det konventionelle militær (Artesh) løser almindelige militære opgaver, den anden kontrolleres af den Iranske Revolutionsgarde, der bekæmper intern uro og fører krig i blandt andet Syrien, Irak og Yemen.
Irans konventionelle styrker (Artesh)
Den iranske hær (IRIGF)
Type: Konventionel hærstyrke
Styrke: 350.000
Rolle: Irans første forsvarslinje i tilfælde af invasion
Udstyr: 50 kampbrigader, som typisk består af lette infanteristyrker bakket op af pansrede og mekaniserede infanterienheder. Hæren har sine egne specialenheder og egen helikopterstyrke.
Øverste leder: Brigadegeneral Kiomars Heidari
Seneste indsættelse: Syrien
Det iranske flyvevåben (IRIAF)
Type: Konventionelt flyvevåben
Styrke: 52.000
Rolle: Har størstedelen af Irans kampfly, transportfly og andre fly på 11 baser rundt om i landet.
Udstyr: U.S. F-14 Tomcat, F-4 Phantom II og F-5 Tiger II; russiske MiG-29 Fulcrum og SU-24 Fencer; kinesiske F-7 Airguard
Øverste leder: Brigadegeneral Aziz Nasirzadeh
Seneste indsættelse: Iran
Den iranske flåde
(IRIN)
Styrke: 25.000
Rolle: Beskyttelse af Omanbugten og det Kaspiske Hav, beskyttelse af handlen i området, bl.a. mod pirateri, operationer uden for iransk farvand samt flådediplomati i og udenfor regionen.
Udstyr: Små og større overfladeskibe, 8 korvetter, kystbaserede krydsermissiler, søminer, marinesoldater og 16 ubåde
Øverste leder: Kontreadmiral Hossein Khanzadi
Seneste indsættelse: Piratbekæmpelse i Det indiske Ocean og Den Persiske Golf
Revolutions-gardens styrker (IRGC)
IRGC’s hær (IRGCGF)
Styrke: 150.000 mand
Rolle: Bekæmpelse af invasionsstyrker og interne uroligheder
Udstyr: 31 provinsielle korps samt et særligt korps i Teheran. Korpsene består typisk af lette infanteristyrker og kommandostyrker. Garden råder over eget artilleri og helikoptere.
Øverste leder: Brigadegeneral Mohammad Pakpur
Seneste indsættelse: Syrien, Irak, Iran
Al-Quds styrken
Type: Elitestyrke
Styrke: 3.000-5.000 mand
Rolle: Finansiering, træning, materiel støtte til regionale shia-militser, der er ideologisk allieret med Iran.
Øverste leder: Generalmajor Esmail Ghaani
Seneste indsættelse: Libanon, Syrien, Irak, Yemen, Afghanistan, Bahrain
IRGC’s Luftforsvar (IRGCASF)
Styrke: 15.000
Rolle: Kontrollerer Irans missilprogram (Al-Ghadir Missile Command (AGMC) og er den vigtigste operatør af Irans voksende mængde ubemandede luftfartøjer (droner)
Udstyr: En større arsenal af ballistiske missiler, der kan ramme op til 6.000 kilometer fra den iranske grænse, f.eks. Israel og det sydøstlige Europa.
Øverste leder: Brigadegeneral Amir Ali Hajizadeh
Seneste indsættelse: Irak, Syrien
IRGC’s flåde (IRGCN).
Styrke: 23.000 mand
Rolle: Ansvarlig for beskyttelsen af Den Persiske Golf og den iranske kyst
Udstyr: Hundredvis af små, hurtige angrebsbåde og gummibåde bevæbnet med maskingeværer, raketter, torpedoer og missiler.
Øverste leder: Kontreadmiral Alireza Tangsiri
Seneste indsættelse: Den Persiske Golf
IRGC’s flyvevåben
Styrke: 15.000 mand
Rolle: Kontrollerer Iran’s landbaserede luftforsvar
Øverste leder: Brigadegeneral Alireza Sabahifard
Basij militsen
Styrke: 450.000
Reservister: 500.000
Rolle: Frivillig paramilitær styrke, der har til opgave at bekæmpe interne uroligheder og opretholde social orden, herunder religiøse regler. Militsen spiller en nøglerolle i regimets interne oprørsbekæmpelse.
Øverste leder: Brigadegeneral Gholamreza Soleimani
Seneste indsættelse: Iran, Syrien
Andre styrker:
Både Irans konventionelle militære og Revolutionsgarden råder over hver deres specialoperationsstyrker og efterretningstjenester.
Kilder: Amerikanske efterretningsrapporter, iranske militære hjemmesider, russiske og amerikanske tænketanke m.fl.
Uden for rækkevidde
På længere sigt ønsker Iran at bringe sine militære kapaciteter op på samme niveau som sine modstandere i Mellemøsten ovenpå årtier, hvor det iranske militær har været nødt til at forlade sig på moderniseringer af gammelt udstyr og kopiering af andre landes udstyr.
Det er eksperterne enige om.
“Iran er opsat på at forny sit udstyr”, siger Pieter D. Wesemann fra SIPRI.
“Iran vil lede efter udstyr, der kan styrke landets væbnede styrker, Irans forsvarsevne og øge Irans militære prestige”.
Men eksperterne er også enige om, at Iran næppe har mulighed for at kaste sig ud på de helt vilde shoppingture i den nærmeste fremtid.
“USA’s efterretningstjenester advarer om, at Iran vil kaste sig ud i at købe kampvogne, kampfly og andre store våbensystemer, når FN’s embargo er ophævet. Men den iranske økonomi er underdrejet, så mit gæt er, at vi ikke kommer til at se Iran underskrive de helt store ordrer lige foreløbig”, siger Naysan Rafati fra International Crisis Group.
Han regner dog med, at Iran i den kommende tid vil underskrive rammeaftaler med Rusland og Kina om fremtidige leverancer.
Ellie Geranmayeh fra European Council of Foreign Relations understreger, at Iran vil forsøge at nå op på siden af sine modstandere i Mellemøsten, som har haft frie hænder til at opbygge deres militære arsenaler, som overgår Teheran på alle parametre.
“USA og Europa har bevæbnet Israel, Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater kraftigt de senere år. Våbenkapløbet er allerede en realitet. Ånden er ude ude af flasken, og Iran vil så hurtigt som muligt forsøge at nå på omgangshøjde med den avancerede teknologi, deres modstandere har anskaffet sig”, siger hun.
Venter på Biden
Den økonomiske krise i Iran vil desuden påvirke Irans mulighed for at købe alle de våbensystemer, som står på den iranske ønskeseddel, understreger eksperterne.
“Det er usandsynligt, at Iran vil have den økonomiske formåen til at købe store mængder avancerede våben”, siger Pieter D. Wesemann fra SIPRI.
“Iran vil måske købe to eller tre eskadriller kampfly, men jeg tror, indkøbene stopper der, ihvertfald for en tid”, siger han og advarer om, at det afhænger af øjnene, der ser, hvorvidt der er tale om en massiv oprustning eller ej.
“Saudi Arabien er i gang med at anskaffe 150 moderne kampfly, og jeg tror ikke, Iran kommer bare tilnærmelsesvist i nærheden af det antal. Iran køber måske 30 fly, hvilket immervæk er i en noget anden skala end 150”, siger han.
Aniseh Bassiri Tabrizi fra Royal United Services Institute forventer, at både Iran og deres mulige handelspartnere vil vente, indtil resultatet af det kommende amerikanske præsidentvalg foreligger, før de tager afgørende skridt.
“All parter venter på, hvad der vil ske den 3. november. Hvis Joe Biden vinder valget, kan hele Iran-problematikken se anderledes ud”, siger hun.
Ifølge en kronik på cnn.com ønsker Biden, at USA genindtræder i atomaftalen med Iran, hvilket kan indebære, at USA ophæver i det mindste en del af de mange nuværende amerikanske sanktioner mod Iran.
“De fleste sanktioner er gennemført ved hjælp af præsidentielle dekreter, som en kommende præsident nemt kan ignorere. Det kan dog blive vanskeligere at få Kongressen med på at lempe sanktionerne, især hvis Republikanerne fortsat har flertal i Senatet”, siger Ellie Geranmayeh.
Iran venter tilsyneladende også på at se, hvem der kommer til at sidde i Det Hvide hus den 21. januar 2021, når USAs næste præsident formelt tiltræder.
“Iran har reageret forholdsvis moderat indtil nu. Den voldsomme opposition i FN’s Sikkerhedsråd mod at fortsætte våbenembargoen, sådan som USA foreslog, har vist Iran, at der er mange lande, som gerne vil redde atomaftalen”, siger Naysan Rafati fra International Crisis Group.
“Biden har sagt på CNN, at han vil have USA til at genindtræde i atomaftalen, og Iran forventer, at det betyder, at sanktionerne vil blive ophævet”, siger han.
Aniseh Bassiri Tabrizi fra RUSI er enig.
“Atomaftalen har hængt i en tynd tråd siden 2018, da USA forlod den. Men der er mange lande, herunder Iran, som håber, den overlever. Lige nu venter alle på det amerikanske valg. Hvis Biden vinder, forventer Iran en mere positiv indstilling, hvilket vil give Iran nogle fordele i forhold til i dag”, siger hun.
“Hvis Biden vinder, vil det formentlig sætte en stoppe for de direkte fjendtligheder over for Iran og dermed skabe en mere fredelig situation.”