Udviklingsmidler sendes hvert år fra Danmark til verdens fattigste lande gennem Verdensbanken. I 2022 alene gav Danmark 486 millioner kroner. Nu anklages Verdensbanken for at mørklægge en undersøgelse af seksuelle overgreb mod elever på skoler, der er finansieret af netop Verdensbanken, afslører medie.
I 2016 blev mindst ti elever seksuelt misbrugt på en skole i et slumkvarter i Kenya. Desværre skulle omfanget af seksuelt misbrug i verdens største kæde af privatskoler, Bridge International Academy vise sig at være langt større.
Tre år senere, i 2019 dukkede endnu 21 sager op i Bridges egne arkiver. Sager om seksuelle overgreb på elever, der var veldokumenterede, men skjult langt væk fra offentlighedens søgelys.
I flere år er det altså lykkedes Bridge og deres største investor, Verdensbanken, at lukke ned for børnenes opråb. Helt indtil oktober i år.
The Intercept har gennemtrawlet hemmelige telefonnotater og begravede rapporter, der ikke bare afslører seksuelt misbrug af børn på Bridge International Academies i Afrika. Dokumentationen kaster også lys på Verdensbankens mørklægning af overgreb mod børn, som det var meningen, at de skulle passe på.
For at forstå, hvordan Verdensbanken endte med at kaste 13,5 millioner dollars efter de tvivlsomme privatskoler, skal vi tilbage til 2009 i et slumkvarteret Mukuru Kwa Njenga, et slumkvarter uden for Nairobi i Kenya. Her i gaderne uden navne ligger blikhytter uden adgang til vand og toilet. Problemerne med arbejdsløshed og fattigdom er lige så massive, som håbet om uddannelse er spinkelt.
Lige her får et ægtepar, Shannon May og Jay Kimmelman, en idé. Parret har mødt hinanden i Silicon Valley i USA, men hun har lavet antropologiske feltstudier i Kina, og han har udviklet teknologi til uddannelsessektoren. Deres ide opstår sådan her:
Millioner børn går ikke i skole, og de fleste af dem bor i Afrika. May og Kimmelman vil lave en kæde af billige privatskoler med kvalitetsundervisning. Dyre lærerlønninger skal skæres ned, og i stedet skal unge nyuddannede lærere undervise børn i slummen via en billig tablet. Målet for Bridge International Academies var ti millioner børn i skole på ti år.
I 2013 var både Bill Gates, Mark Zuckerberg og Verdensbanken klar til at kaste millioner af dollars ind i Bridge International Academies. Året efter investerede Verdensbanken 10 millioner USD i Bridge, og administrerende vicedirektør for Verdensbankens finansielle arm, International Finance Corporation (IFC), Jin-Yong Cai udtalte:
“Uddannelse af høj kvalitet til en overkommelig pris har potentiale til at øge adgang til uddannelse for de fattige i udviklingslande og transformere livet for børn, der lever i fattigdom”.
Otte år senere, i 2022, trak IFC i tavshed bankens investering fra Bridge International Academies. Noget var gået helt galt.
Danwatch har tidligere beskrevet, at pensum ikke levede op til Kenyas standarder, og at skolerne var for dyre og for dårlige. Bridge selv har hele tiden afvist anklagerne.
I dag ved vi langt mere om, hvad der egentlig gik galt.
Takket være whistleblowere i Verdensbanken, der har udleveret håndskrevne noter, graverjournalister i USA og modige elever, forældre og aktivister i Kenya og Liberia, der på trods af trusler, er stået frem, ved vi, at omfattende seksuelle overgreb er begået på Bridge International Academies.
Sagen der førte til, at Verdensbanken trak sin investering i Bridge, havnede på Verdensbankens ombudsmands bord allerede i 2018.
En mail lander på et kontor i en elegant bygning på 2121 Pennsylvania Avenue i Washington, USA. Kontoret tilhører Verdensbankens Ombudsmand eller Compliance Advisor Ombudsman eller CAO, en uafhængig klageinstans for mennesker, hvis liv bliver ramt af Verdensbankens investeringer.
I mailen til ombudsmanden skriver en kenyansk ngo, at lærere, forældre og mindst ti børn har beviser for seksuelle overgreb begået på Bridge International Academies.
I oktober 2019 rejser en repræsentant for ombudsmanden, Daniel Adler, til Kenya for at undersøge anklagerne. Adler får ikke alene bekræftet de eksisterende klager, endnu flere dukker op.
“Adler talte med medlemmer af lokalsamfundet, der rejste bekymringer angående endnu flere tilfælde af seksuelt misbrug af børn på Bridge-skoler”, står der i rapporten, der først blev offentlig i 2020, mere end to år efter den første anklage i 2018.
Adler beslutter at lave en tilbundsgående undersøgelse, der skal afdække omfanget af seksuelle overgreb mod Bridge-elever i Kenya. Dén rapport har cirkuleret i toppen af Verdensbanken, men er i dag, tre år senere, endnu ikke offentliggjort.
I december 2019 får Verdensbanken igen en bekymrende henvendelse om privatskolerne, denne gang fra tænketanken Center for Global Development, der arbejder med fattigdomsudryddelse i blandt andet Liberia.
Center for Global Development har lavet en landsdækkende skoleundersøgelse i Liberia af blandt andet elever på Bridge International Academies, og horrible data er dukket op. Fire procent af eleverne i undersøgelsen siger, at de har haft “seksuelt samvær med en lærer”, og 7,5 procent af eleverne har haft “en form for seksuelt samkvem med en lærer”.
Verdensbanken er “bekymrede” over studiet fra Liberia, som de lover at drøfte med Bridge International Academies. Derefter sker der ingenting. I hvert fald ikke for eleverne i Kenya og Liberia, der venter på hjælp.
Men bag linjerne foregår en omfattende mørklægning, som offentligheden aldrig ville have kendt til, hvis det ikke var for ét møde og notaterne derfra, der slap ud.
Den 12. September 2020 holder Bridge International Academies et møde med Verdensbanken. På mødet bliver Bridge og Verdensbanken enige om en aftale. Verdensbanken får adgang til alle interne dokumenter i Bridge i bytte for en fortrolighedsaftale, en non-disclosure agreement eller NDA.
De aftaler også, at Daniel Adler, manden bag ombudsmandens rapport, skal “neutraliseres”.
Nu har både Verdensbanken og bankens egen ombudsmand fået mundkurv på.
Det ved vi, fordi whistleblowere har lækket telefonnotater fra mødet til The Intercept, der har offentliggjort notaterne på deres hjemmeside.
Til The Intercept siger en talsperson fra Verdensbankens ombudsmand: “IFC bør ikke indgå kontraktlige fortrolighedsforpligtelser, der begrænser CAO’s mulighed for at videregive oplysninger som tilladt af CAO-politikken.”
Louise Voller