“Vi har ikke sagt OK til, at Tyrkiet skyder på flygtninge”

“Jeg synes det er dybt mærkeligt, at danske skatteyderes penge går til at udruste Tyrkiets militær”.

Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkepartis EU-ordfører, blev som en række andre ordførere i Folketinget overrasket, da han læste Danwatch og Politikens afsløringer af, at EU har betalt mere end 600 millioner kroner til militærudstyr, som Tyrkiet bruger til grænsekontrol.

[Citat1]

Blandt andet 282 millioner kroner til pansrede militærkøretøjer, som er posteret ved Tyrkiet lukkede grænsemur mod Syrien, hvor Tyrkiet anklages for at holde flygtninge ude med vold og maskingeværild.

“Folketinget har et utal af gange spurgt ind til, hvad der bruges penge til i Tyrkiet i forbindelse med flygtningekrisen. Det overordnede svar har hele tiden været, at det går til at hjælpe syriske flygtninge, som befinder sig i Tyrkiet. Jeg har aldrig fået indtryk af, at vi bruger penge på militærudstyr til en lukket grænse”, siger Rasmus Nordquist, Alternativet.

Han vil have en forespørgselsdebat om sagen i Folketinget.

“Et bredt udsnit af partier bakker op om samarbejdet med Tyrkiet. De må forholde sig til, om det er den her måde, vi vil håndtere en borgerkrig og en flygtningesituation på. Der er en tendens blandt flere partier til, at man ikke rigtig vil snakke om flygtningesamarbejdet med Tyrkiet, fordi man godt ved, at det er en grim aftale”.

[Citat2]

“Langt fra europæiske værdier”

V-ordfører Michael Aastrup Jensen »har det skidt« med oplysningerne:

“Hele ideen med Tyrkietaftalen og den kapacitetsopbygning som vi gør i Tyrkiet var, at de skulle agere mere og mere som et klassisk europæisk land. Den hårdhændede behandling mod folk, som ønsker bare en ting, nemlig at komme i sikkerhed, væk fra død og ødelæggelse, det er så langt fra europæiske værdier, som det kan være”, siger han.

Michael Aastrup mener ikke, at hverken Danmark eller EU risikerer et medansvar for de brud på menneskerettigheder og folkeret, som Tyrkiets grænsevagter ifølge eksperter tilsyneladende begår ved at bruge vold mod flygtninge, og forhindre dem i at søge asyl.

“Nej, for vi har ikke på nogen måde sagt til Tyrkiet at det er OK at skyde efter flygtninge, og med vold og magt sende flygtninge tilbage til krigszoner. Det har vi hverken direkte eller indirekte sagt OK til. Tværtimod”, siger han, og opfordrer til dialog med Tyrkiet, både via EU og i Europarådet.

Men Michael Aastrup Jensen understreger, at forholdet til Tyrkiet er svært:

“Tyrkiet er i en fase lige nu, hvor de ikke rigtig lytter til andre end sig selv. Og vi er i en speciel situation, hvor vi bliver nødt til at støtte Tyrkiet, fordi de huser 3,5 millioner flygtninge, og hvis de flygtninge ikke bliver i Tyrkiet, er næste stop Europa”.

Nikolaj Villumsen (Enh.) mener, at EU og Danmark må tage ansvar for, hvad der foregår på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien:

“Når man giver så store beløb til pansrede køretøjer og dermed bidrager til en brutal grænsebevogtning, så gør man sig medansvarlig for grove krænkelser, med det formål at holde mennesker væk fra at flygte mod Europa. Vi gør despoten Erdogan til Europas grænsevagt, og tager brud på menneskerettigheder med i købet. Det kan godt være, at Anders Samuelsen synes, at det er en god politik, men så må han stå ved den, og det gør han ikke”, siger Villumsen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har ikke ønsket at svare på spørgsmål om emnet.

Henrik Dahl, Liberal Alliances udenrigsordfører, har brug for flere oplysninger, før han drager konklusioner, siger han.

“Vi må høre, hvad Tyrkiet og EU siger – hvad foregår der egentlig her? Tyrkiet har legitim interesse i at varetage nationens sikkerhed. Og det er jo ikke verdens mest fredsommelige land (Syrien, red.), som Tyrkiet grænser op til”, siger han.