Min mand blev tæsket til uigenkendelighed. Vi efterlod ham på den anden side. Jeg kunne ikke finde mit yngste barn.

Danwatch-fotograf Shafiur Rahman har besøgt grænseområdet i Bangladesh tæt på Myanmar, hvorfra medlemmer af det muslimske mindretal Rohingya flygter fra drab og massevoldtægter af regeringsstyrker.

Shafiurs portrætter og kvindernes vidnesbyrd fortæller om en grusom situation, som forfatter Azeem Ibrahim i sin bog “The Rohingyas – Inside Myanmar’s Hidden Genocide” ( 2016) har beskrevet som “truslen om et folkemord”.

Udviklingen er ikke ny, og en FN-rapport fra sidste uge fastslår, at massevoldtægter, tæv og drab af mænd, kvinder, babyer og børn er hverdag i det nordlige Myanmar. Ud af de 204 interviewede mennesker kunne størstedelen give førstehåndsberetningerne om drab. Halvdelen kunne fortælle om dræbte familiemedlemmer, mens halvdelen af kvinderne kunne fortælle om voldtægter begået på egen krop.

De beholdt mig, så længe de havde lyst. Dem som kom kl. 20, voldtog mig indtil kl. 12 næste dag. Dem som kom kl. 12, blev til kl. 1 om natten. De gjorde, hvad de ville.

Konflikterne i Myanmar

De voldsomme overgreb mod Rohingya’erne bliver primært begået af sikkerhedsstyrkerne i Rhakin-staten, men diskrimination og udstødelse af det muslimske mindretal er en generel tendens i befolkningen, der overvejende er buddhistisk. I Myanmar og især i Rhakin-staten, hvor størstedelen af landets muslimer bor, er segregationen mellem muslimer og buddhister stor, viser en FN rapport.

Det muslimske mindretal Rohingya er aldrig blevet anerkendt som etnisk gruppe i Myanmar, idet en stor del af det buddhistiske flertal ser Rophingya som illegale immigranter. Det betyder i praksis, at størstedelen af muslimerne er statsløse og ingen rettigheder har.

Samme FN rapport viser, at konflikterne i Rhakin-staten er tiltaget de senere par år i takt med, at militæret er blevet mere og mere aggressive. Selvom militærjuntaen overgav sig i 2011, har militæret stadig stor indflydelse i landet, også i Rhakin-staten. FN rapporten fortæller også, at det reelt er militæret der styrer den vestlige provins.

FN estimerer, at ca. 66.000 muslimer fra Myanmar er flygtet til Bangladesh siden oktober 2016.

 

De hånede og torturede mig. De lagde billeder af min voldtægt på internettet. Selv folk fra mit kvarter hånede mig.

 

Min mand er en religiøs lærd. De tog ham. Hvordan skal jeg nu klare mine børn?

Rashidas daughter was slaughtered in front of her. Husband taken by the military. Raped.

Yasminas mother and father was slaughtered in front of her. Gang raped.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139