Vietnams regering har forbudt alle sprøjtemidler, der indeholder glyfosat, og begrunder det med, at glyfosat, der er kendt som den aktive ingrediens i firmaet Bayer-Monsantos sprøjtemiddel Roundup, er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Er glyfosat kræftfremkaldende?
- The European Food Safety Authorities (EFSA) er uenige med WHO’s organ for kræftforskning, IARC. IARC konkluderer, at glyfosat er kræftfremkaldende, mens EFSA når frem til det modsatte.
- I februar 2019 blev der publiceret et studie, som mange forskere fremhæver, fordi det også så nærmere på al den viden, der nåede frem til, at glyfosat ikke er kræftfremkalendende.
- Studiet konkluderede, at glyfosat øger risikoen for non hodgkins-lymfekræft med 41 pct.

I følge WHO’s kræftforskningsorgan IARC viser studier, at glyfosat er kræftfremkaldende, mens European Food Safety Authorities (EFSA) har konkluderet, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende indenfor, hvad EFSA har fastsat som rimelige grænseværdier.
Nu har Vietnams regering imidlertid valgt side.
Ifølge Hoang Trung, leder af afdelingen for plantebeskyttelse i Vietnams landbrugsministerium, er beslutningen blevet truffet, fordi der igennem en længere periode er blevet advaret mod farligheden ved sprøjtemidler, der indeholder glyfosat.
På en pressekonference i april uddybede han, at pesticiderne har konsekvenser for miljøet og er “meget usunde” for dem, der bliver udsat for sprøjtemidlerne, hvis det foregår over længere tid.
Jeg tror, at de her retssager potentielt kan undergrave hele systemet, så virksomhederne bag glyfosat helt må stoppe salget.
Stephanie Seneff, seniorforsker, Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory, MIT
Amerikansk præcedens
Beslutningen kommer kort efter, at en domstol i Californien i marts 2019 besluttede at give Edwin Hardeman medhold i, at Roundup var en væsentlig grund til, at han fik non-hodgkins lymfekræft af at sprøjte i sin private have igennem årtier.
Bayer-Monsanto blev i den forbindelse dømt til at betale over 500 millioner kroner i skadeserstatning i sagen, der blot er den seneste i en længere række af lignende sager i USA.
“Jeg håber, det her er et skelsættende vendepunkt i Monsantos historie”, sagde den kræftramte Edwin Hardeman til the Guardian, efter at han vandt retssagen.
Monsanto, i dag Bayer-Monsanto, fastholdt i forlængelse af sagen, at der er masser af forskning, der understøtter, at glyfosat ikke er kræftfremkaldende. Det standpunkt fastholder de den dag i dag.
Stephanie Seneff, der er seniorforsker i afdelingen for Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA, har forsket i glyfosat.
Hun tror, at de amerikanske retssager kan få afgørende betydning for salget af glyfosat og fremhæver, at en større amerikansk distributør, Harell’s, helt har stoppet salget, fordi ingen ville forsikre dem mod mulige retssager.
“Jeg tror, at de her retssager potentielt kan undergrave hele systemet, så virksomhederne bag glyfosat helt må stoppe salget”, siger Stephanie Seneff til Danwatch.
Vietnam-boykot er ikke lig mere økologi
Om glyfosat
- Sri Lanka indførte som det første land i verden et forbud mod import af glyfosat i 2015. Et større pres fra landbrugsorganisationer fik dog hævet forbuddet, så der fra 2018 kunne bruges glyfosat på te- og gummiplantager.
- Glyfosat er tilladt at bruge i Danmark parallelt med at EU har tilladt brug af sprøjtemidlet frem til 2022. Enhedslisten fremsatte i slutningen af 2018 et beslutningsforslag om at forbyde glyfosat i Danmark, men det blev i april 2019 nedstemt i Folketinget.

Hoang Trung oplyste på pressekonferencen, at “der er 54 sikre og effektive aktive herbicid-ingredienser, der kan erstatte glyfosat”, fremgår det af pressemeddelelsen. Herbicider vil sige sprøjtemidler målrettet planter.
Glyfosat har været tilladt at bruge i Vietnam siden 1994. Siden er 104 produkter, der indeholder glyfosat, blevet registreret i landet.
Danwatch har i undersøgelsen ‘Sojaens syge slagside’ beskrevet, hvordan forskere forbinder glyfosat-baserede pesticider med, at flere og flere argentinere bliver dødeligt kræftsyge, og hvordan flere og flere kvinder aborterer og føder børn med misdannelser i områder med et højt forbrug af pesticider.