Vores læderjakker, sko og tasker forgifter læderarbejdere i Indien

Giftige kemikaliedampe og gråt støv indhyller Indiens garverier, hvor arbejdere hver dag knokler uden sikkerhedsudstyr, der beskytter lunger og hud mod ætsende syre og kræftfremkaldende kemikalier.

“Horrible arbejdsforhold”, siger eksperter.

Danwatch dokumenterer i en ny undersøgelse farlige og kummerlige forhold for arbejdere på lædergarverier i Sydindien, der sælger læder til danske og internationale brands’ tøjfabrikker i Nordindien.   

“Vi har sådan set hele paletten af arbejdsmiljøforhold, som kan true de medarbejderes arbejdsliv og dermed også deres familiers livsfunktioner”, siger ekspert i arbejdsmiljø, Hasse Mortensen til Danwatch efter at have set billeder inde fra garverierne.

Flere danske og internationale tøjmærker siger til Danwatch, at de ikke får læder fra garverierne. Men de kan ikke sige, om læder fra de giftige garverier alligevel ender på deres leverandørfabrikker.

Ud af 12 adspurgte brands har 4 brands ikke kunne garantere over for Danwatch, at læder fra de giftige garverier ikke bliver brugt til deres sko, bælter og jakker. Noa Noa har sat deres indiske ordrer på midlertidigt hold, og Ganni har igangsat en undersøgelse af forholdene på de garverier, der leverer til mærkets produkter.

Hos Zara er meldingen, at de ikke får læder fra de giftige garverier. Men Zara kan ikke sige, om læderet herfra alligevel ender hos deres leverandør og bliver solgt til andre brands.   

Dansk og udenlandsk mode forbundet til garverierne

Vi har fulgt læder fra giftige garverier i Sydindien til fabrikker i Nordindien, som laver færdige jakker, bukser og tasker til danske og internationale modevirksomheder.

Eksportdata, som Danwatch har indhentet, viser, at kendte danske og internationale modevirksomheder køber store mængder læderprodukter fra fabrikker i byerne Delhi og Agra, som ligger i det nordlige Indien.    

Det er bl.a. tøjmærker som Samsøe & Samsøe, Ganni, Noa Noa, Urban Outfitters, Zara og H&M.

Fabrikkerne i Nordindien køber læder fra delstaten Tamil Nadu i det sydøstlige Indien, hvor en stribe af byer langs floden Palar garver en stor del af landets læder. Her ligger byen Vaniyambadi, hvor garveriindustrien er den økonomiske livsnerve.  

I Vaniyambadi har Danwatch besøgt flere garverier og mellemhandlere, der oplyser, at de sælger læder til fabrikker i Delhi og Agra. De fabrikker, der ifølge eksportdata, eksporterer lædervarer til danske og internationale brands.

Indiens læderindustri har et dårligt ry

Læderindustrien i især Sydøstasien er kendt som en af de farligste industrier for arbejdere, blandt andet fordi garvning af rå dyreskind kræver store mængder giftige kemikalier, som arbejderne bliver syge af at komme i kontakt med.  

Indien er ifølge det indiske Råd for Lædereksport verdens anden største eksportør af lædersko og -tøj. I delstaten Tamil Nadu bliver cirka 60 procent af Indiens læder garvet, hvoraf over en tredjedel bliver garvet i et bælte af byer langs floden Palar, der udmunder i den Bengalske bugt mod øst.

Ifølge brancheorganisationen for indiske garvere ligger der næsten 800 garverier i hele staten, og ca. 200 af disse befinder sig i byen Vaniyambadi, som Danwatch har besøgt.   

Flere rapporter fra indiske NGO’er har også belyst slemme arbejdsvilkår på lædergarverier i Indien. En rapport fra 2015 af den indiske NGO Cividep konkluderede bl.a. at arbejdere på garverier i Tamil Nadu ofte klagede over feber, kraftige hovedpiner, muskel- og ledsmerter, kvalme og hoste.

Kemikalier, støv og farligt maskineri

Danwatch har besøgt tre garverier i Vaniyambadi, hvor vi har dokumenteret, at arbejderne kommer i direkte kontakt med giftige og farlige kemikalier og dagligt indånder kemiske dampe og støv uden ordentligt sikkerhedsudstyr.

Arbejdere på garverierne fortæller, at de bliver syge af arbejdet. Kronisk hoste, åndedrætsbesvær, hududslæt og kløe er normalt for arbejderne. Lokale læger, som Danwatch har talt med, bekræfter, at de ofte ser samme symptomer hos patienter, der arbejder på garverier.

WHO, Verdenssundhedsorganisationen, udgav i 2012 en rapport, der betegner støv fra læderproduktion som kræftfremkaldende.    

Alle garverierne, som Danwatch besøgte, bruger krom til at garve fåre- eller gedeskind. Krom er et tungmetal, der er effektivt til at bearbejde læder. Men det er også allergifremkaldende og kan i visse former være kræftfremkaldende.

Derudover bliver der på garverierne brugt syrer og baser, såsom svovlsyre, myresyre og ammonium til at garve skindene. Også natriumsulfid, som er ætsende, bliver brugt. Danwatch talte blandt andet med en arbejder, som fortalte, at han ofte fik ondt i maven og havde åndedrætsbesvær efter arbejde.     

“En anden normal ulykke er, når man spilder syre. Nogle gange spilder man det på huden, så den ætser og begynder at skalle af”, fortalte han til Danwatch.    

Arbejderne på garverierne betjener også farlige maskiner til at bearbejde læderet, og heller ikke disse arbejdere havde ordentligt sikkerhedsudstyr. Mange arbejdere fortalte, at de havde oplevet ulykker på arbejdspladsen, herunder at arbejdere havde mistet hænder eller arme til maskinerne.

“Hvis du arbejder med skæremaskinen, er det uundgåeligt, at du på et tidspunkt kommer til skade”, fortalte én arbejder til Danwatch.

“Fuldstændigt horribelt”

Danwatch har vist billede- og videomateriale inde fra garverierne til eksperter i arbejdsmiljø. Tidligere tilsynschef i Arbejdstilsynet, Hasse Mortensen, beskriver arbejdsforholdene i garverierne som “rædselsfulde”:

“Der er jo brud på generelle regler og anbefalinger omkring maskinsikkerhed, omgang med kemikalier, udsugning ved udvikling af sundhedsskadelige produkter, f.eks. støv,” siger Mortensen og påpeger, at flere af ILOs (Den Internationale Arbejdsorganisation) forordninger og vejledninger er overtrådt.

Harald Meyer, speciallæge i arbejdsmedicin på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, er ansvarlig for området lunger, allergi og hud. Han forklarer, at dampe fra syrer og baser samt støv i luften kan give astma og kronisk obstruktiv lungelidelse – også kendt som “rygerlunger”.

“I mine øjne, som forevist i videoklippene, er det her absolut en farlig arbejdsplads, og den lever slet ikke op til de arbejdsmiljøkrav, vi har i den vestlige verden. Det er helt oplagt”, siger Meyer til Danwatch.

Også arbejdernes omgang med våde, kromgarvede skind springer Meyer i øjnene.

“Krom i det hele taget kan give allergier og cancer, så det er et problematisk stof, som man ikke skal have hudkontakt til. Man skal heller ikke inhalere det. Og her foregår det jo fuldstændigt horribelt”, siger Harald Meyer.

Tøjvirksomheder har et ansvar

Det er først og fremmest den indiske stat, der skal sikre, at arbejdsforhold på landets garverier er i orden.

Men ifølge eksperter i virksomheders sociale ansvar (CSR) er danske og internationale brands ansvarlige for hele deres varekæde og dermed også for de garverier, der leverer læderet, som deres sko, bælter og jakker produceres af.

Eksperterne siger desuden, at brands også er ansvarlige for garverier, der ikke nødvendigvis leverer læder til brandets produkter, men som leverer læder til den fabrik, brandet køber læder hos.

Det betyder, at hvis menneskerettighederne bliver krænket hos underleverandører i Indien, så har virksomhederne et etisk ansvar for at udbedre forholdene.  

“Nu om dage bør virksomheder kende deres varekæde til bunds,” forklarer professor i virksomheders samfundsansvar på Copenhagen Business School, Andreas Rasche.

“Hvis arbejderne bliver syge, og hvis de arbejder i et usundt miljø uden beskyttelse, så er det klart en krænkelse af arbejdstagerrettigheder”, siger Andreas Rasche.

På Roskilde Universitet er professor i virksomhedsetik, Jacob Dahl Rendtorff, enig med Rasche og påpeger, at virksomheder ikke kan stilles juridisk til ansvar, men at de har et etisk ansvar:

“Men i mange virksomheder er det jo sådan, at man køber et produkt så billigt som muligt, fordi man er presset på økonomien, og så tænker man ikke så meget over, hvordan de er blevet produceret”, siger han til Danwatch.

Pauser læderimport og igangsætter undersøgelse

Danwatch har spurgt alle de brands, der ifølge eksportdata køber lædervarer fra indiske fabrikker med forbindelse til giftige garverier i Sydindien, om de var klar over, at disse arbejdsforhold fandt sted i deres varekæde.

Ingen af brandsene kendte til forholdene, og flere fortæller, at de ikke får læder fra de garverier, som Danwatch har besøgt. Brandsene har dog ikke kunne udelukke, at der ikke alligevel ender læder fra garverierne hos deres leverandører.

Noa Noa, Ganni, Samsøe & Samsøe, Depeche og Zara får alle læderprodukter fra den samme fabrik i Delhi.

Alle brandsene siger til Danwatch, at de får læder fra andre garverier end dem, som Danwatch har besøgt. De har dog ikke afvist, at læder fra de giftige garverier ikke ender på fabrikkerne alligevel.

Noa Noa, som har set Danwatchs dokumentation, skriver til Danwatch i en mail, at de sætter alle ordrer på lædervarer fra Indien på hold, indtil de kan garantere ordentlige arbejdsforhold på garverierne, der leverer læder til Noa Noas produkter.

“Konkret har vi valgt at sætte alle igangværende læderordrer på hold, indtil vi med garanti kan sikre, at de produceres under ordnede forhold i hele vores varekæde,” skriver direktør for Noa Noa, Henrik Aaen Kastberg.

Også Ganni siger i en mail til Danwatch, at Ganni i den nærmeste fremtid vil få foretaget en tredjepartsundersøgelse af de garverier, der leverer læder til Gannis produkter.

De danske modevirksomheder DK Company og Bestseller afviser at få læder fra de garverier, Danwatch har besøgt, men kan heller ikke udelukke, at der ender læder fra garverierne på de fabrikker, de køber lædervarer hos.

H&M kontrollerer ikke garverier

Hverken Urban Outfitters, Steve Madden eller Levi Strauss svarede på Danwatchs henvendelser.

H&M svarede i en mail til Danwatch, at de var klar over, at der kunne opstå problemer i garveriindustrien, men sagde samtidigt, at garverierne var for langt tilbage i varekæden til, at H&M kunne udføre kontrol på garverierne.

“H&M arbejder ikke direkte med garverier og en del af garvningen foregår længere tilbage i varekæden, hvor vi ikke udfører kontrol,” skriver H&M til Danwatch.