Der er kommet øget fokus på Ruslands olieeksport i Østersøen blandt Danmark og nabolandene.
Det er sket i takt med, at den russiske skyggeflåde er vokset, og mere end hvert andet tankskib med russisk olie er blevet en del af den sanktionsomgående handelsflåde.
Men nu skal det være slut, oplyser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Danwatch og Information.
Danmark har samlet en koalition af allierede lande, som sammen er ved at indføre konkrete tiltag mod skyggeflåden.
“(…) Vi har fra dansk side samlet en kreds af lande, der skal se på mulighederne for yderligere tiltag mod skyggeflåden. Det er vigtigt, at alle nye tiltag kan implementeres i praksis og er juridisk holdbare”, lyder det fra Løkke.
Han siger endvidere, at det ikke er muligt at gå i detaljer om de nye tiltag, fordi det er fortroligt arbejde.
“Som jeg har sagt fra starten af, tager Danmark udfordringerne ved skyggeflåden meget alvorligt, og vi er i løbende, fortrolig dialog om skyggeflåden med vores partnere, herunder andre Østersø-kyststater og i EU. Der er bred enighed om, at skyggeflåden udgør et internationalt problem, og at der kræves internationale løsninger”, siger han.
Der har flere gange været tale om muligheden for at indføre en blokade af skyggeflådens tankskibe, blandt andet har EU tidligere presset på for, at Danmark stoppede skibene.
Netop den løsning er dog ikke juridisk holdbar, da Danmark er forpligtet til at lade alle skibe sejle gennem danske stræder mellem Nordsøen og Østersøen.
Professor i søret ved Syddansk Universitet, Kristina Siig, siger således, at man skal have en meget god grund til at stoppe skibe, der sejler gennem Danmark. Og her er dårlig vedligeholdelse, ugyldig forsikring eller at have lasten fyldt med sanktionsbelagt olie ikke nok.
“Så længe de individuelle skibe ikke er farlige, så er der ikke meget plads til at gøre noget. Det er et spørgsmål om håndhævelse – kan vi bare sejle ud og tjekke skibe i gennemsejlads? Nej, det kan vi ikke, for vi må ikke inspicere dem uden god grund, når de sejler”, siger hun.
Derfor er der altså tale om en helt ny løsning, man fra dansk side prøver at få stablet på benene med allierede.
En løsning, der kan være et alternativ til en blokade, som samtidig sikrer, at skyggeflådens skibe stopper med at transportere sanktionsbelagt olie og udsætte kyststater i Østersøen for en overhængende fare for et katastrofalt olieudslip.
Udenrigsministeriet har ikke ønsket at specificere, hvilke lande, der er en del af alliancen.
Men Danwatch og Information har erfaret, at der har været en række forslag oppe at vende i flere europæiske lande for, hvordan man kan stoppe skyggeflåden.
Et af forslagene kommer fra The International Working Group on Russia Sanctions. Den uafhængige ekspertgruppe vejleder politikere i hele Vesten i, hvordan man kan stramme sanktionerne mod Rusland mest muligt samtidig med, at man overholder loven.
De støtter et forslag, som går ud på, at alle tankskibe i Østersøen bliver bedt om at dokumentere, at der er tilstrækkelig dækning i deres forsikring.
Med andre ord: Bevis, at I har en forsikringsaftale, og at der er penge bag forsikringen til at dække for et olieudslip, som stemmer overens med internationale lovkrav og industristandarder.
Ifølge den amerikanske Ruslands- og sanktionsekspert Craig Kennedy fra arbejdsgruppen, kan den model gøre Østersøen til en “skygge-fri-zone”.
“I korte træk, så går forslaget ud på at afskrække skibe enten uden forsikring eller med en ugyldig forsikring fra at sejle i Østersøen”, siger han.
Hvis et skib ikke ønsker at indgive dokumentation, sker der i første omgang ikke noget, forklarer Craig Kennedy.
“Men dem, som ikke ønsker at efterleve forespørgslen om transparens og dokumentation, bliver så sanktioneret af G7 og EU-landenes ansvarlige myndigheder, hvis de vender tilbage til Østersøen og nægter igen”, siger han.
Alt sammen skal foregå uden hverken at forbyde gennemsejlads af danske stræder eller fysisk at inspicere skibene i Østersøen. Derfor kan det ifølge Kristina Siig godt være juridisk muligt.
“Det er en forsikring, de faktisk har pligt til at have, så jeg mener, der juridisk må være plads til at bede om det. Selvom der ikke er praksis for det før”, siger hun.
Hun peger på, at en lignende model fra Bosporus i Tyrkiet, som er eneste vej fra Sortehavet til Middelhavet, har vist sig at være en succes.
“Tyrkiet har haft en lignende frivillig ordning, der faktisk gik lidt videre, og hvor man så vidt jeg forstår bad om bevis på, at der var en olieforureningsforsikring, og at den ville dække uanset, om olien var sanktionspålagt eller ej, før man skulle igennem Bosporusstrædet”, lyder det.
Med denne model lykkedes det, ifølge Kristina Siig, at nedbringe antallet af tankskibe fra skyggeflåden i de tyrkiske stræder, som sejlede med svigagtige forsikringer.
Da skyggeflåden som hovedregel har tvivlsom forsikring, eksempelvis fra russiske Ingosstrakh, som ikke tilbyder nogen transparens i deres forsikringsaftaler, vil det i praksis være ekstremt svært for skibene og deres forsikringsselskaber at give fyldestgørende svar, vurderer Craig Kennedy.
“Erfaringen viser, at tankskibe fra Ruslands skyggeflåde stopper med at blive brugt i samme omfang, når de bliver sanktioneret, så derfor forventer vi, at bare truslen om sanktionering vil afskrække dem fra at blive brugt yderligere i Østersøen”.
Et af de eksempler, som Craig Kennedy og andre sanktionseksperter bruger, når man taler om sanktioners effekt, er rederiet Hennesea Tankers, der styrede en flåde på 18 tankskibe.
De blev alle sammen udpeget af USA’s sanktionsorgan OFAC for at handle med for dyr olie fra Rusland, og sidenhen har det været praktisk talt umuligt for Hennesea at transportere russisk olie.
Det skyldes, at de bliver giftige at røre ved, da man risikerer at blive bandlyst fra at handle i dollars, hvis man fortsætter handlen med en sanktioneret virksomhed.
Og i oliebranchen er der ingen vej udenom dollaren, slår Kennedy fast.
“På grund af den amerikanske dollars fuldstændig centrale rolle på det globale oliemarked, vil en ‘blokeringsordre’ af tankskibene i praksis gøre det umuligt for dem at fortsætte med at handle olie”, siger han.
For at undgå, at skyggeflåden bliver udstødt fra det globale marked, vil tankskibene ifølge hans analyse stoppe med at sejle olie gennem Østersøen og Storebælt.
Der er dog en hage ved forslaget, siger Kristina Siig, fordi, at Danmark har en særlig rolle som transitland mellem Nordsøen og Østersøen. På grund af dette har vi forpligtet os til at lade dele af vores stræde gælder som internationalt farvand.
Alle har derfor ret til at sejle igennem uforstyrret, så længe de ikke stopper. Derfor skal det nye forslag mod skyggeflåden skrues sammen med et fokus på havmiljø.
“Havretten giver os ikke lov til at håndhæve vores sanktioner i internationalt farvand – men den giver os lov til at tage rimelige hensyn til vores miljø. Og at bede folk om at vise deres obligatoriske forsikringscertifikat er efter min vurdering et rimeligt hensyn”, siger hun.
Danwatch og Information har spurgt udenrigsministeren, om det er en lignende model, man behandler i koalitionen, som Danmark har samlet.
Det har han ikke ønsket at kommentere.
