21. jun '24Kemikalier

Forurening efter teflonfabrik: Læge skal undersøge sygdomstilfælde

Efter Danwatchs artikler om PFAS og giftige kemikalier i kølvandet på en teflonfabrik i Nordsjælland, opfordrer miljømedicinere nu til samarbejde mellem alle myndigheder, så forureningen stoppes, og bekymrede borgere bliver undersøgt.

Baerendebilledeartikel2 2

Denne artikel er en del af undersøgelsen Et giftigt spor

  • En teflonfabrik trækker et spor af forurening efter sig på tre adresser i Nordsjælland. Alle tre steder er der fundet PFAS tusindvis af gange over grænseværdien.
  • Det eneste, der knytter adresserne sammen, er teflonfabrikken. Alligevel står myndighederne magtesløse.
  • Folketinget har netop vedtaget en plan mod PFAS, men endnu er der kun lovgivet om fire ud af 12.000 PFAS-stoffer. Derfor stiger den giftige røg stadig op af fabrikkens skorstene.

“Der er et mønster i forureningen, og det skal stoppes”. 

Sådan lyder eksperten Paula Hammers vurdering af den omfattende forurening, der nu er fundet på tre adresser i Nordsjælland, hvor teflonvirksomheden Accoat tidligere har haft aktiviteter. Det drejer sig om Hornbækvej 450 i Tikøb, Egeskovvej 2 og Bøgeskovsvej 5 i Kvistgård. 

Paula Hammer er lægen og miljømedicineren, som i 2020 var med til at kortlægge PFAS-forureningen i Korsør. Folk i Korsør viste sig at have høje niveauer af PFAS i blodet, fordi de spiste kødet fra køer, der havde græsset på en mark, som var fyldt med PFAS efter en gammel brandstation. 

Lægen arbejder også på Giftlinjen på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Når en borger forgiftes af mad, medicin eller miljøet, yder hun hjælp og rådgivning. Også når det gælder forurening af en hel by, som i Korsør eller Accoat-sagen, som Paula Hammer for første gang hørte om for snart to år siden. 

I sidste uge kunne Danwatch fortælle, at Region Hovedstaden har fundet omfattende forurening med PFAS og andre kemikalier på tre adresser med én ting til fælles: Teflonfabrikken Accoat har haft produktion alle tre steder, og forureningen stammer fra “overfladebehandling med teflon”, vurderer Region Hovedstaden. 

“Det er ikke godt,” siger Paula Hammer, “problemet er, at forureningen kan sive til grundvandet. Det håber jeg, at vi i samarbejde med miljømyndighederne kan komme nærmere”, siger Paula Hammer.

Samme håb har flere forældre i området. Efter flere alvorlige sygdomstilfælde, frygter de for deres børn helbred. 

“Ingen grund til at tro, at vi forurener”

I dag ligger Accoat på en fjerde adresse i samme områder, Munkegårdsvej 16. Spørgsmålet er, om de forurener, hvor de ligger i dag? Vi har desuden sendt de to forureningsundersøgelser fra Accoats to tidligere adresser til direktør for Accoat, Susie-Ann Spiegelhauer.

Vi ville gerne have spurgt direktøren, om hun kan garantere, at Accoat har oplyst Helsingør Kommune om samtlige kemikalier, som teflonfabrikken anvender? Og om hun kan garantere, at Accoat ikke forurener i dag? Men direktøren ønsker ikke at stille op til et interview.

Accoat trækker et spor af forurening efter sig på tre adresser i Nordsjælland. Direktøren har “ingen grund til at tro”, at forureningen forurener på en fjerde adresse. Foto: Anders Palm Olesen/Danwatch.

I stedet skriver hun i en mail:

“Vi kan ikke kommentere på dine spørgsmål, der relaterer sig til to rapporter, hvoraf den ene er i høring og den anden ikke er kendt af os, da vi ikke ejer den omtalte grund. Hvad angår Accoats produktion i dag, har vi ikke grund til at tro, at der sker forurening af miljøet omkring fabrikken”.

En nagende tvivl

En del af Paula Hammers job på Bispebjergs Hospitals Arbejds- og Miljømedicinske Klinik er at sundhedsrisikovurdere patienter, som bliver henvist fra egen læge. Én af dem er Trine, der ønsker at være anonym for at beskytte sin datter. I flere år har Trine og familien boet ved siden af Accoat på Munkegårdsvej 16, den fjerde adresse i Kvistgård fabrikken har ligget og stadig gør i dag. 

“Der er sådan en nagende tvivl”, siger Trine, “skal jeg fortsat udsætte mine børn for den fabrik i fem timer hver dag?”

Trine er mor til tre børn, der alle går i institution ved siden af teflonfabrikken Accoat i Kvistgård. Børnene har leget i sandkassen, spist frugt og grønt fra skolehaven og indåndet den friske luft. 

Og så også røgen fra skorstenen, som forældrene tit har talt om, når de afleverede børn om morgenen, husker Trine. “En sødlig kemisk lugt”, siger hun.

I samme periode boede familien lige bag ved fabrikken. Naboerne bemærkede også lugten. Nogle forældre og naboer var bekymrede for, om lugten og det evindelige støv, der lå overalt, kunne være en risiko for børnene.

Trine tænkte ikke så meget over det. Men så blev den yngste datter syg. 

“Det skal stoppes”

To ting i regionens forureningsundersøgelser af Accoats tre forrige adresser i Tikøb og Kvistgård bekymrer Paula Hammer. For det første er der forureningen i jorden, som risikerer at gå i grundvandet, og for det andet, at der er tale flere slags kemikalier i et omfang, som myndighederne skal tage alvorligt. 

PFAS-stofferne PFOS og PFOA, der i dag begge er forbudte, er fundet tusindvis af gange over grænseværdien, og så er der chlorerede opløsningsmidler, som ikke siver ned i jorden, men risikerer at fordampe op i bygninger.  

Chlorerede opløsningsmidler kan irritere slimhinderne og give luftvejsproblemer. Stofferne kan påvirke nervesystemet og i sjældne tilfælde føre til kræft, forklarer Paula Hammer. Derfor er det godt, at der ikke er beboelse på nogle af de to adresser. 

Man skal ikke gå i panik, men man skal tage det seriøst, forklarer hun.

“Jo højere man overskrider en grænseværdi, jo værre er forureningen. Spørgsmålet er så, om mennesker kommer i kontakt med den her forurening”.

Paula Hammer understreger, at der ikke er nogen akut risiko: “Jeg kan godt forstå, hvis folk er bekymrede, men nogle gange er angsten mere sygdomsfremkaldende end selve kemikalierne i miljøet”, siger hun. Foto: Anders Palm Olesen.

Der er endnu ingen fund af forureningen i drikkevandet, og forurening af jord og grundvand er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at mennesker i nærheden er udsat for kemikalier. 

“Såfremt man ikke er i kontakt med forureningen, er man ikke udsat for helbredsrisiko. Hvis du arbejder i haven, hvor jorden kan være forurenet, og du vasker hænder efterfølgende, så får du ikke kemikalier ind i kroppen”, siger Paula Hammer.

En ondartet svulst, der vokser langsomt 

Trine ønsker også at holde sin datter anonym, så vi kalder hende Ella. Da Ella er ti år, klager hun over smerter i maven, som kommer og går. Så får Ella feber og kaster op, og lægerne på Rigshospitalet beslutter at indlægge hende. 

Lægerne finder en tumor på Elles æggestokke, men i første omgang er de ikke bekymrede. Det sker ofte, at unge piger får godartede svulster på æggestokkene, siger de.  

I december 2022 er der gået 17 dage, siden lægerne har fundet svulsten i Ellas underliv. Nu opdager de, at svulsten er ondartet. Den har været der meget længe, og den har vokset sig stor.

Ella lider af en kræftsygdom, som ifølge Kræftens Bekæmpelse statistisk set rammer færre end ét barn hvert år. Den ti-årige pige bliver opereret, men kemoterapi vil ikke have nogen effekt, så hun kommer til scanning hver tredje måned efter operationen. 

Der går lang tid, før tanken dukker op i Trines hjerne for første gang. Kan der være en sammenhæng mellem Ellas sygdom – og lugten og støvet fra fabrikken, som hun har gået i skole og boet klods op af hele sit liv?

Det skal i hvert fald undersøges, mener Ellas læge og henviser for nogle uger siden Trine og Ella til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. 

Bliver børn syge af forurening?

Fra nu af begynder et detektivarbejde. Paula Hammer skal undersøge hvilket støv, røg og kemikalier, som Ella og resten af familien er blevet udsat for i deres hverdag. 

Screenshot
Stationen i Kvistgård er det, der adskiller teflonfabrikken Accoat fra en børnehave og skole, hvor forældrene er begyndt at blive bange for forurening. Foto: Anders Palm Olesen/Danwatch.

Andre familier er begyndt at stå frem. Danwatch har talt med 15 personer i Tikøb og Kvistgård, der alle er pårørende til nogen, som er blevet multiallergikere eller har fået en  autoimmun sygdom. 

Syv personer har fået kræft, og to af dem er børn, der har gået i samme institution som Ella. I 2015 fik en dreng på seks år konstateret to svulster i hjernen i et forløb, der var ved at ende fatalt, fortæller drengens far, Jacob . 

“Jeg hørte først om forureningen for nyligt, men der tænkte jeg, shit mand, har jeg boet op ad en fabrik, der potentielt kunne få sådan en sygdom til at vokse inde i min søn?” 

I dag er drengen kræftfri.

Maja og hendes mand er forældre til fire børn, og familien bor tæt på fabrikken på Munkegårdsvej. Alle fire børn har eksem, og Maja har gået hjemme med den yngste datter, som bliver to år til september. Den lille pige har svær eksem og er multiallergiker. 

“Efter jeg har fundet ud af, at PFAS kan være grund til allergier og eksem, så er jeg da bekymret for, hvordan det kan være, at alle mine børn viser samme symptomer, og min yngste har været rigtig syg”, siger Maja.

Hver femte uge får Majas yngste datter en indsprøjtning med biologisk medicin på hospitalet for at holde hendes symptomer nede. Pigen er nu også henvist til Arbejds- og Miljømedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital.

Sygdomstilfælde bør undersøges

Ingen ved, om der er en sammenhæng mellem tilfældene af kræft og forureningen i området, og det er vanskeligt at finde ud af, fordi der er så mange faktorer, der skal afklares. 

Men det bør undersøges, siger flere eksperter. Professor i miljømedicin på Københavns Universitet  Lisbeth E. Knudsen siger:

“Det korte svar er, at man bestemt ikke kan udelukke en sammenhæng med påvirkning og sygdom hos befolkningen, hvor særligt børn og gravide er følsomme, både fordi de måske er blevet for tungmetaller, men også organiske opløsningsmidler, tjærestoffer og PFAS”, siger Lisbeth E. Knudsen. 

Professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, er enig i, at man “naturligvis ikke kan udelukke en sammenhæng” mellem forureningen og tilfældene af sygdomme i Kvistgård.

“Verdenssundhedsorganisaitonen har i de senere år vurderet, hvorvidt nogle former for PFAS kan være kræftfremkaldende, og det er i hvert fald tilfældet for den bedst undersøgte PFAS. Det skyldes formentlig, at PFAS skader immunsystemet”, siger Grandjean og understreger, at forskningen på området endnu er begrænset. 

Den bedst undersøgte PFAS er PFOA, og det er netop et af de PFAS-stoffer, der er fundet i jorden på en af Accoats tidligere adresser. Det kan være et statistisk tilfælde, at der lader til at være mange kræfttilfælde i Kvistgård, men det bør undersøges nærmere, siger endnu en ekspert.

Sjældne diagnoser i samme område

“Børnekræft er sjældent”, siger Johnni Hansen, ekspert i arbejdsmiljø, kemikalier og kræft, hos Kræftens Bekæmpelse og forklarer, at man normalt ville se samme type kræft, hvis der var tale om, at forureningen var grunden til kræft. 

Man kunne også godt forestille sig, at der var flere tilfælde.
Johnni Hansen,
ekspert i arbejdsmiljø, kemikalier og kræft, Kræftens Bekæmpelse

“Det kunne teknisk set være tilfældigt, men det er en mærkelig ophobning, som I har beskrevet, og så er der jo grund til at prøve at se, om man kan finde en forklaring på det. Man kunne også godt forestille sig, at der var flere tilfælde”, siger Johnni Hansen.

Paula Hammer vil opfordre borgere, der er bekymrede for, om røg eller støv fra Accoat kan være til skade for deres helbred til at søge egen læge. 

“Hvis man har nogle konkrete helbredsproblemer, som man er bekymret for at kunne skyldes det her, så kan man blive henvist til vores afdeling via egen læge”, siger Paula Hammer. 

“Men for at vi kan give et kvalificeret svar, mangler vi stadigvæk at vide, om der er kontakt mellem menneskerne, og forureningen. Det er helt grundlæggende for, om jeg kan lave en sundhedsrisikovurdering”. 

“Og så vil jeg understrege, at der ikke er nogen akut risiko her. Jeg kan godt forstå, hvis folk er bekymrede, men nogle gange er angsten mere sygdomsfremkaldende end selve kemikalierne i miljøet omkring dem”. 

Helsingør Kommune, der fører tilsyn med Accoat, tager sagen alvorligt og skriver til Danwatch, at de er på sagen.

“Vi er i gang med at udrede sagen og er i tæt kontakt med virksomheden, relevante sundhedsmyndigheder og rådgivere, herunder for at få afklaret, hvorvidt virksomheden udleder PFAS”.