Miljøskandalen i Nordsjælland: Kæmpe huller i systemet

55 års tilsyn med teflonfabrikken Accoat har ikke kunne forhindre forurening på tre tidligere adresser. Giftige kemikalier i jorden og vandet på Hornbækvej 450, Egeskovvej 2 og Bøgeskovvej 5 har kun én fællesnævner. Accoat har ligget alle tre steder. 

Sidste uge beskrev Danwatch, at Region Hovedstaden i to rapporter har konstateret omfattende forurening med PFAS og andre kemikalier. Naboerne til Munkegårdsvej 16 frygter, at de bliver syge af røgen og støvet fra Accoats skorstene. 

Danwatch kan fortælle, hvordan en miljøforureningssag falder gennem systemet, fordi der er huller, som gør, at myndighederne har svært ved at samarbejde, og kemikalierne derfor ikke kan stoppes. 

Det er Helsingør Kommune, der har haft tilsyn med Accoat, siden fabrikken blev grundlagt på Hornbækvej 450 i Tikøb i 1969. Så hvorfor har kommunen ikke opdaget forureningen på de tre adresser? 

“Trods gentagne tilsyn har vi ikke konstateret overskridelser af miljøgodkendelsen”, skriver Rasmus Bo Hansen, leder for Natur, Miljø og Klima i Helsingør Kommune.

Kommunen er på sagen

Vi har bedt Helsingør Kommune om et interview. Vi vil gerne vide, hvad kommunen vil gøre for at placere ansvaret for forureningen og sikre, at forureningen bliver ryddet op? Vi ville også gerne have spurgt Rasmus Bo Hansen, hvad han vil gøre for at sikre, at Accoat ikke forurener i dag på en helt fjerde adresse, nemlig Munkegårdsvej 16 i Kvistgård? Og endelig hvad han vil gøre for at berolige bekymrede naboer til fabrikken? 

Men Rasmus Bo Hansen ønsker ikke at stille op til et interview. I en mail skriver han:

“Vi er i gang med at udrede sagen og er i tæt kontakt med virksomheden, relevante sundhedsmyndigheder og rådgiver, herunder for at få afklaret, hvorvidt virksomheden udleder PFAS”.

Accoat skal oplyse til Helsingør Kommune, hvilke kemikalier de anvender i produktionen, skriver Rasmus Bo Hansen.

“Vi er ikke vidende om, at de råvarer, som Accoat anvender, skulle indeholde de PFAS-stoffer, der er påvist i regionens undersøgelser. Derfor kan vi heller ikke på nuværende tidspunkt sige noget om kilden til det målte PFAS i grundvandet”.

Direktør for Accoat, Susie-Ann Spiegelhauer, ønsker heller ikke at stille op til et interview, men skriver i en mail til Danwatch: 

“Hvad angår Accoats produktion i dag, har vi ikke grund til at tro, at der sker forurening af miljøet omkring fabrikken”.

Rapporter: “Forurening fra teflonvirksomhed”

I den ene forureningsundersøgelserne skriver region Hovedstaden lige ud, hvad de mener, at PFAS-forureningen skyldes: “Forureningen stammer fra overfladebehandling med teflon”. 

På Bøgeskovvej 5 har der ifølge cvr registeret ligget 60 virksomheder, hvoraf dem, der ligner Accoat mest, er malerfirmaer. Det er kun Accoat har lavet overfladebehandling med teflon og plastik. 

På Egeskovvej 2 lå der ifølge Region Hovedstadens forureningsundersøgelse fra 1961-1985 to metalvirksomheder, og fra 1980 udførte Accoat overfladebehandlinger med teflon på adressen. 

“Den påviste jord- og grundvandsforurening med PFAS-forbindelser, vurderes at stamme fra tidligere aktiviteter med overfladebehandling med teflon på ejendommen”, står der i rapporten. 

Mens Helsingør Kommune vurderer, om det er muligt at give et påbud til forureneren, ser naboerne bekymrede for det blåhvide støv i deres hjem, som de mener, kommer fra Accoat. Tre eksperter opfordrer borgerne i Kvistgård til at stoppe med at spise frugt og grønt fra køkkenhaver tæt på fabrikken, og en læge opfordrer til samarbejde mellem myndighederne.  

Men hvem tager sig af det bekymrede lokalsamfund, indtil kommunen har truffet en beslutning?  

Samarbejdet er sparet væk

Indtil 2016 var embedslægen bindeled mellem bekymrede borgere, der frygtede at være ramt af forurening. Men embedslægerne er sparet væk, og det efterlader et hul, fortæller læge og miljømediciner fra Bispebjerg Hospital, Paula Hammer, der laver sundhedsrisikovurderinger, når en forurening rammer. 

Som f.eks. ved PFAS-forureningen i Korsør i 2020. Eller som nu med Accoat-sagen. Paula Hammer og hendes kolleger forsøger at lukke det hul, men her begynder problemerne. 

“Når jeg skal lave en sundhedsfaglig vurdering, så er jeg afhængig af viden om, hvad det er for en type forurening? Er luft, jord eller vand forurenet? Grundvandet eller er drikkevandet?”

Det er ikke nedfældet noget sted, at regioner og kommuner skal dele deres viden om en aktuel forurening med miljømedicinerne. Derfor får Paula Hammer kun den viden, hvis bekymrede borgere eller medarbejdere henvender sig til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. 

“Jeg ser en sag, hvor nogle borgere er bekymrede med god grund”, siger Paula Hammer, “og de har ikke nogen steder at gå hen med de bekymringer. Der mangler en instans, som kan samle trådene og sige: Hvad er faktuel viden, og hvad er ubegrundet bekymring i den her sag?”

Paula Hammer nævner PFAS-sagen fra Korsør som eksempel på en miljøskandale, der trak ud, og folk blev bange.

“Jo længere tid der går, før der er nogen, der handler, jo større bliver bekymringen og panikken breder sig. Og som læge bekymrer det mig, fordi det psykiske helbred måske bliver mest påvirket. Man kan blive mere syg af frygt og bekymring end de kemikalier, man reelt set er udsat for”.

Et hul i systemet

Det næste problem findes højere oppe i systemet. Forureningen på de tre adresser, hvor Accoat har ligget, indeholder både kemikalier, der har været forbudte i årevis, men også kemikalier, som der endnu ikke findes lovgivning om, fordi myndighederne ikke ved ret meget om stofferne. 

“Der findes ikke en lov, der forhindrer virksomheder i at udlede PFAS gennem skorstenene”,  skriver Rasmus Bo Hansen fra Helsingør Kommune, “og der er ikke fastsat konkrete retningslinjer eller grænseværdier for det. Som myndighed har vi derfor ikke mulighed for eller meget svært ved at regulere PFAS-udledninger”.

Det bekræfter Miljøstyrelsen: “Ikke alle PFAS er ulovlige at anvende, og det vil ikke være muligt at forbyde brugen af lovlige PFAS”.

Ét af dem er PTFE eller teflon, som de fleste kender det som, og det kan Accoat derfor fortsat udlede. 

“PTFE er ikke en del af de regulerede stoffer, og derfor kan kommunen ikke på baggrund af gældende kemikalielovgivning begrænse brugen af PTFE”, skriver Miljøstyrelsen i en mail til Danwatch.

I Helsingør Kommune afventer Rasmus Bo Hansen derfor en udmelding fra Miljøministeriet, før han kan gøre noget ved PFAS-stofferne, der – måske – stadig kommer op af skorstenene fra Accoat.

“Vi er i gang med at undersøge, om virksomheden udleder PFAS via afkast til luft – og hvis – hvilke typer og hvor meget. Samtidig afventer og efterspørger vi Miljøstyrelsens fastsættelse af grænseværdier, så vi har rammer at regulere efter. Indtil da har vi reelt svært ved at stille noget op”, skriver han. 

Men hvad med de ulovlige kemikalier? 

Så nogle PFAS-stoffer kan kommunen ikke regulere, men hvad med de andre kemikalier, som Region Hovedstaden også har fundet på Accoats tre tidligere adresser, der var langt over grænseværdien?

PFOS, PFOA og PFHxS, der blev fundet på Egeskovvej 2 1050 gange over grænseværdien? PFOA blev også fundet på Bøgeskovvej 5 – hele 19.500 gange over grænseværdien. 

PFOS og PFOA blev forbudt i 2020, bortset fra brandslukningsskum, hvilket også bliver forbudt i 2025. Forbuddet mod PFHxS trådte i kraft i august 2023.

Hvis disse stoffer udledes i dag, er det altså i strid med loven? Men hvad hvis forureningen er sket, før forureningen trådte i kraft? Hvem kan så stilles til ansvar? Og hvem skal betale eventuel erstatning og oprydningen efter forureningen? 

Det har vi spurgt Ellen Margrethe Basse om. Hun er professor emeritus i bl.a. miljøret ved Aarhus Universitet, og hun svarer i en mail.

“Dansk lovgivning anvendes ikke med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at der ikke er noget ansvar for en udledning, der var lovlig, da udledningen foregik. Der er derfor heller ikke et betalingsansvar”.

Forureningsundersøgelsen for Bøgeskovvej 5 er endnu kun et udkast. Undersøgelsen for Egeskovvej 2 er i høring hos Helsingør Kommune, der kan komme med indsigelser indtil 26. juli. Derefter ligger forureningsundersøgelserne stille, indtil Helsingør Kommune har vurderet, om de kan give et påbud til den virksomhed, der er ansvarlig for forureningen.