Emma Holten starter historien i 1500-tallet, hvor statstænkeren Jean Bodin gerne så, at kvinder fødte ny arbejdskraft til samfundet, og at de samtidig stoppede deres heksede nydelsessyge. Holten introducerer også Adam Smiths’ Homo Ecoenomicus, hvor gensidig afhængighed ses som en svaghed, og hvor egen vinding beskrives som menneskets primære drivkraft. Alt andet, der har mere emotionel karakter, anses for at være hokus pokus.
Bog og foredrag
Foredraget ‘Hvem har magten?’ med Emma Holten var på programmet lørdag den 15. juni på festivalen Heartland og scenen Salon.
Bogen ‘Underskud – om værdien af omsorg’ udkom 2. maj på Politikens Forlag.
Pointen er, at den etablerede økonomi, som vi stadig læner os op af i dag, opstod for meget længe siden og i en tid med intens fokus på mekanik (og had til hekse). Den opstod med en begejstring for ure, og med en glad tanke om, at mennesker kunne opføre sig som ensartede enheder. Som tænder i et tandhjul. Små metalliske mennesketænder, der tikkede i et præcist og forudsigeligt system.
I den her forståelse af verden bliver det logiske og rationelle sat højt. At søge forbundethed med mennesker er det modsatte. Det er bøvlet og besværligt. Og på den måde automatisk en unødvendig udgift.
Mange af Danwatch’ undersøgelser er eksempler på lovgivninger, industrier, forretninger eller strukturer, der repræsenterer netop den økonomiske tankegang, hvor mennesker og miljø er taget ud af ligningen. Og dermed er udnyttelsen af selvsamme ofte en indbygget præmis.
Men der er ingen økonomi uden mennesker. Der er ingen produktion uden mennesker. Og alligevel bliver vi ved med at se beregninger og prognoser, hvor mennesket er fraværende. Udnyttelse er gennem flere århundreder blevet indarbejdet i økonomien som noget rationelt, så derfor bliver den, der efterspørger noget andet, som for eksempel omsorg, kaldt irrationel.
Værdien af omsorg
Med bogen ‘Underskud’ starter Emma Holten en vigtig og moderne samtale omkring, hvad værdi er – og om vi skal prissætte for at værdisætte? “Når alt får en pris, skaber det hierarki. Og i bunden ender det og dem, hvis værdi er sværest at gøre op”. For hvordan værdisætter vi det kram, der gjorde, at vi kunne klare den dag på jobbet? Hvordan værdisætter vi ulønnet arbejde i hjemmet, som gør at familien har det godt?
At værdi er relativ er egentlig ikke noget nyt. At noget for eksempel kan være en vare i én sammenhæng og ikke i en anden. En vare er jo aldrig bare en vare. Den bliver til en vare, og det gør den gennem sociale og kulturelle processer. Det kunne være kunst eller musik. Det kunne være mennesker. Det kunne være omsorg. Men Holten taler ikke bare om det relative i værdisættelse. Hun taler om, at der mangler sprog for det, der ikke kan måles og vejes. Og at det derfor er i fare for at forsvinde: “Hvis du har et samfund, der ikke tager højde for følelser, har du et samfund, der ikke tager højde for mennesker.” Salen i regntøj kvitterer med stående applaus, og på den store skærm bag scenen lyser ordene:
Fraværet af empati ses som logisk og objektivt
Empati ses som følelsesladet
En omsorgsfuld politik bliver umulig
Det virker måske ikke som en håbefuld note at slutte på, men stemningen er høj, da vi går ud af teltet, og jeg luner mig ved, at det indledende kapitel i bogen slutter sådan her:
“Folk altid har sagt, at tingene ikke kunne være anderledes. Og det har altid været forkert.”