27. maj 2021

20.000 svigtede børn i Sri Lanka er det, der kan ske, når børn bliver business

I denne uge zoomer vi ind på, hvad der sker i organisationer, der kæmper for børns rettigheder og pludselig bliver fanget i overgreb og korruption. Vi begynder i Sri Lanka og bevæger os videre til Venezuela, hvor andelen af børnearbejdere stiger, og slutter i Filippinerne, hvor en 10-årig chatbot ved navn Sweetie fanger pædofile på nettet.


Denne uges nyhedsoverblik begynder i Sri Lanka og risikerer at ende i afmagt. I den sydasiatiske østat står 10 landsbyer forladt. Som faldne monumenter over noget, der gik galt, er der intet bag murene med fabeldyr malet på væggene. Sådan har det været siden 2019, hvor den humanitære organisation PLAN International – dem med PLAN-børnene – trak sig ud af landet efter 38 års nødhjælp? til fattige børn. PLAN sagde deres opgave var nået, og at fattigdom og borgerkrig ikke længere var et problem for landets 20.000 PLAN-børn. Derfor  ville de overlade børnene til lokale organisationer. 

“En djævelsk løgn”, siger en tidligere guvenør til det norske medie Bistandsaktuelt, der i denne uge afslørede en anden grund til PLANs exit fra Sri Lanka: Det var for dyrt. Bistandsaktuelt har fået fingre i en rapport, der viser, at for hver gang PLAN brugte en norsk krone på børnene i Sri Lanka, brugte de to kroner på administration. Ikke flere penge til uddannelse til de srilankanske børn. Ikke flere breve og bidrag fra faddere i Vesten.

Det er ikke første gang, at fattige børn svigtes af dem, der tjener penge på løfter om at redde dem. For nogle uger siden indrømmede SOS Børnebyerne, at vold, omsorgssvigt, overgreb og korruption har været et problem i 20 ud af 136 lande, som organisationen arbejder i. I 2019 blev organisationen Oxfam Ibis beskyldt for sexovergreb mod børn, der var ofre for orkanen i Haiti  i 2010. Og året før afslørede et svensk tv program, Uppdrag Granskning, hvordan børn der skulle være under Unicefs beskyttelse i Den Centralafrikanske Republik, i årevis er blevet misbrugt af FN soldater. 

Hvad har de forskellige sager til fælles? At samfundets mest uskyldige svigtes ikke bare én, men flere gange. Først af krænkere og dernæst af whistleblowersystemer, der ikke virker eller blev tiet i stykker. En tavshedskultur har ifølge 15 anonyme kilder i avisen The Guardian hersket i FN-systemet i årevis. 

Hvis du kender til lignende historier, vil jeg meget gerne undersøge dem nærmere. Skriv til mig, Louise Voller, lv@danwatch.dk.

Her er seneste nyt om krænkelse af børns rettigheder i verden:

Børn i Sri Lanka betragter en soldat. der holder vagt under et visit fra FN Generealsekretær General Ban Ki-moon i 2016. Syv år efter enden på årtiers krig mod tamilske seperatister. SCANPIX/ ISHARA S.KODIKARA / AFP
  • I Venezuela har Covid-19 forværret børns vilkår, skriver Aljazeera. Massemigration, lukning af skoler og manglende indtægter i allerede fattige familier har sendt børn på gaden eller ind til naboerne for at tjene penge eller arbejde for mad, advarer organisationer.
  • På Jomfruøerne har det amerikanske miljøagentur, EPA, beordret et raffinaderi, Limetree Bay Refining lukket på grund af risici for lokalbefolkningens helbred. EPA har målt giftige gasser som svovlbrinte, der “har forgiftet luft og drikkevand og skadet menneskers helbred”. “Vores børn lider”, sagde en lokal aktivist til Washington Post.
  • I London er tobaksplukkere fra Malawi og deres børn under pres fra to tobaksvirksomheder, British American Tobacco og Imperial Brands, der vil have en domstol til at droppe en sag mod dem. Anklager om tvangsarbejde og grov udnyttelse er i strid med britisk lov mod slaveri, men familierne kan ikke bevise, at tobakken, de har dyrket, er landet i deres cigaretter, skriver The Guardian
  • I Nepal tracker organisationen Terre Des Hommes pædofile på nettet via den virtuelle karakter, “Sweetie”, der ligner en 10-årig filippinsk pige. “Sweetie” svarer, når hun får henvendelser med seksuelt indhold, og hun kan deltage i 1000 samtaler af gangen. Indholdet af samtalerne videregives til myndighederne og har ført til flere arrestationer, hævder Terre Des Hommes. 

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down