
40-årige Boubacar Issa Traore bor i Bamako og har i flere år arbejdet for ngo’en Peace One Day Mali, men på grund af den forværrede sikkerhedsituation og mangel på økonomisk støtte er arbejdet sat på pause. Foto: Privat
Hvordan vil du beskrive situationen i Mali og Bamako, hvor du bor med din familie?
Situationen er virkelig alvorlig og skrøbelig. Vi lider på flere forskellige niveauer. For det første er den økonomiske situation i Bamako i ruiner. Økonomien er brudt sammen, og der er ikke ordentlig adgang til elektricitet, mad, benzin eller rent vand. Alt er gået i stå, fordi der ikke kan komme brændstof og fødevarer til byen. Det er meget svært at være til. Det værste er, at mine børn ikke kan komme i skole. Regeringen har lukket al uddannelse ned på grund af manglen på brændstof. Sikkerhedssituationen omkring hovedstaden og i store dele af landet er meget farlig. Der er dagligt kampe mellem militæret og jihadistgrupperne, og hvis man forsøger at tage uden for hovedstaden, risikerer man at blive overfaldet eller skudt.
Trods militærstyrets løfte om at forbedre sikkerheden, er der sket en stigning på 38 procent i vold rettet mod civile i Mali i 2023. Ifølge Human Rights Watch har islamistiske væbnede grupper udført 326 angreb mod civile mellem 1. januar og 31. oktober 2024, hvor 478 mennesker er blevet dræbt. Hvordan har du oplevet terrorgruppernes hærgen og stigende kontrol i Mali?
Jeg har oplevet at blive stoppet af en gruppe terrorister tre gange, og den ene gang gik det helt galt. Jeg var på vej hjem fra et arbejdsprojekt uden for hovedstaden, da min kollega og jeg blev stoppet af bevæbnede og maskerede mænd. De råbte, at vi skulle stige ud af bilen og fortælle, hvem vi var, og hvad vi lavede, og pludselig begyndte de at skyde mod os. Min kollega blev ramt af skud og døde, og jeg fik på mirakuløs vis løbet mod et skovområde lige i nærheden, uden at blive ramt. Jeg gemte mig der i over en time, hvorefter de endelig kørte væk fra området og tog vores bil. I dag forstår jeg stadig ikke, hvordan jeg kunne være så heldig at slippe væk. Jeg vidste, at de gik efter folk, der arbejder i ngo’er, fordi vi i deres øjne er forbundet med militærstyret og det internationale samfund. Til sidst blev det alt for farligt at udføre vores arbejde i ngo’en Peace One Day Mali, hvor vi i flere år har arbejdet for at fremme uddannelse, sundhed og fredsopbygning i landet.
Hvordan har du det med, at alt det arbejde, I har udført, er gået i stå nu?
Det er en kæmpe sorg, fordi jeg ved, hvor mange børn og unge, der lider lige nu. Den humanitære situation er virkelig kritisk, og mange udenlandske donorer har trukket deres støtte, hvilket har haft store konsekvenser for mange projekter. Kvinder er i fare, fordi de risikerer at blive kidnappet og voldtaget af terrorgrupperne, og børn bliver truet til at blive børnesoldater. Vi har gennem årene støttet mange børn i ustabile områder med adgang til uddannelse og sundhed, men det er vi ikke i stand til længere, fordi det er for farligt at bevæge os uden for hovedstaden. På et tidspunkt troede jeg ikke, at situationen i Mali kunne blive værre. Men det blev den.

Boubacar Issa Traore har en gård, hvor han har kyllinger, hvilket hjælper ham og familien med at få mad og tjene lidt penge midt i den kritiske situation. Foto: Privat
Hvordan klarer du og din familie hverdagen og de mange udfordringer?
Det er svært, men heldigvis har jeg en lille gård, hvor jeg har høns, der kan give os mad, og jeg kan sælge æg og kød videre og dermed opretholde en vis levestandard. Det største problem lige nu er, at mine børn ikke kan komme i skole. Vi forsøger med hjemmeundervisning et par gange om ugen, men det er ikke det samme. I forhold til sikkerheden, er der ikke kampe i centrum af Bamako, hvor jeg er, så jeg føler mig egentlig ret sikker. Men situationen kan ændre sig hurtigt, så jeg tør ikke håbe på, at det fortsætter sådan. Jeg frygter det værste.
Hvad synes du, at det internationale samfund kan gøre?
Jeg forstår godt, at man har været tilbageholdende med at støtte militærstyret i Mali. Og jeg forstår godt, at det er vanskeligt for ngo’er at operere og hjælpe. Men det er bare svært at acceptere, når man er den, der står og mærker og ser konsekvenserne.
Vi har brug for, at det internationale samfund hjælper Mali, men jeg ved, at det er meget vanskeligt, fordi sikkerhedssituationen er så kritisk lige nu. Derudover er der et styre i Mali, man ikke kan stole på, og som har kritiseret mange lande og internationale aktører. Alt lige fra Frankrig til FN. Når man gør det, er det svært at forvente, at man får international støtte. Det går ud over alle os i civilsamfundet, der har forsøgt at arbejde for en bedre fremtid for Mali.
Hvad håber du på for fremtiden?
Lige nu håber jeg, at mine børn kan komme i skole igen snart, og at deres fremtid i Mali forhåbentlig kommer til at se markant anderledes ud. Alt er dystert lige nu, fordi det er våben og egoistiske og morbide mænd, der har magten og styrer, hvad der skal ske med vores land. Da kupmagerne tog magten, lovede de, at de ville forbedre sikkerhedssituationen og økonomien, men problemerne er kun blevet større. Lokalbefolkningen er mere usikker end nogensinde, og jeg frygter, at de islamistiske terrorgrupper ender med at overtage magten. Militærstyret er nødt til at få hjælp udefra og inddrage de civile i processen.
Jeg priser mig lykkelig for, at min familie lige nu er i sikkerhed og sunde og raske. At mine børn smiler til mig hver dag. Men frygten lurer. Hvad er det for en fremtid, jeg kan give dem? Vil terrorgrupperne vinde og fortsætte med at hærge vores land? Usikkerheden omkring, hvad der vil ske de kommende måneder og år, fylder meget hos mig.

To af Boubacar Issa Traores syv børn leger i familiens hjem i Bamako. Foto: Privat









