Han kontrollerer medierne, fører en forfatningsstridig politik og indretter valgsystemet, så han kan cementere sin magt. Anklagerne mod Ungarns premierminister, Viktor Orbán, står i kø – og nu trækker han igen overskrifter.
Orbán, der om nogen har været en torn i øjet på EU’s etablissement, blev i slutningen af marts i en artikel i Washington Post sat i forbindelse med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov.
Ifølge artiklen skulle den ungarske udenrigsminister Péter Szijjárto have delt oplysninger fra lukkede EU-møder med Lavrov.
Polens premierminister Donald Tusk udtalte efterfølgende på X, at det ikke kom bag på ham: “Det er en af grundene til, at jeg kun tager ordet, når det er strengt nødvendigt, og siger lige så meget, som det er nødvendigt.”
Viktor Orbán har været Ungarns premierminister siden 2010 og går efter at blive genvalgt ved parlamentsvalget den 12. april 2026.
Men hvem er manden, der ikke tøver med at gå enegang i EU, som udfordrer beslutninger om støtte til Ukraine og sanktioner mod Rusland, der netop har lykkeønsket danske Morten Messerschmidt for den politiske fremgang, og som høster popularitet for sin kritiske linje over for EU og migranter?
Hvis du vil være klogere på Orbán, er en anbefaling herfra at se den dansk-amerikanske dokumentarfilm fra 2024, I Orbáns skygge, som kan ses på DR.
“Vi troede, at Viktor Orbán var en god dreng”
Anstrengelsen og kontrasten kunne næppe være større – og det blev med præcision fanget af kameraet.
Viktor Orbán var på vej til et EU-topmøde, hvor ærke-europæeren og daværende formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, stod klar til at modtage ham.
“Diktatoren kommer”, lød det tørt fra Juncker.
Sjældent har nogen inden for EU’s grænser udgjort en større sten i skoen for systemet end Viktor Orbán.
Det hele begyndte i 2010, da en ung Viktor Orbán og hans parti Fidesz brød igennem på den politiske scene.
Som journalisten Babett Oroszi fortæller i filmen, stod valget mellem et halvnazistisk parti, korrupte socialister og så Fidesz. For Oroszi – ligesom for mange andre ungarere – faldt valget på Orbán.
“Vi troede, at Viktor Orbán var en god dreng”, siger hun, inden hun uddyber:
“Så derfor kom det som noget af et chok, da det hele begyndte”.
Orbán fik to tredjedele af de ungarske stemmer og lagde hurtigt ud med at opbygge et nyt system: en ny forfatning baseret på et nationalt kristent grundlag.
Tímea Szabó, en ungarsk oppositionspolitiker, fortæller i filmen, hvordan man måbende så til, mens demokratiske institutioner blev nedbrudt.
“De ændrede valgloven, så vinderen kunne gøre rent bord”.
“Han omdefinerede ægteskabet – nu er det udelukkende mellem en mand og en kvinde”.
“De oprettede et medieråd med Fidesz-flertal, så de kunne kontrollere medierne”.
“Ikke i vores vildeste fantasi havde vi forestillet os, at det kunne ske”, fortæller hun i filmen.
Filmen I Orbáns skygge viser, hvordan Ungarn bevæger sig i en stadig mere autoritær retning, til frustration for tre kvinder – en politiker, en journalist og en aktivist – der på hver deres måde forsøger at kæmpe imod.
Man ser svækkelsen af de demokratiske institutioner, for eksempel da Orbáns regering ændrede reglerne for at kunne udpege forfatningsdommere, efter dele af hans valglov blev kendt forfatningsstridig.
“Den beslutning knuste i det store hele den ungarske retsstat”, som Tímea Szabó udtaler.
Eller hvordan Orbán giver en af sine venner opgaven med at bygge et nyt stadion, hvorpå vennen køber byggemateriale fra et stenbrud, som er ejet af Orbáns far – der i øvrigt har fået råd til et gigantisk gods, der er blevet et symbol på Orbáns påstået korruption.
Men seerne får også et indblik i, hvorfor Orbán seksten år efter valget i 2010 – hvor han har været genstand for massiv kritik – stadig er populær i flere kredse.
I dokumentaren er der således flere eksempler på, hvordan Orbán taler direkte ind i den almindelige ungares hverdag. Og man ser, hvor svært det er at ændre et system og gøre modstand mod en leder, der er populær blandt befolkningen.
Orbán deler kartofler ud til familier på landet, hjælper dem, der har svært ved at få det til at løbe rundt, og lukker grænsen for at forhindre syriske flygtninge i at strømme ind i landet.
Selv den vedvarende kritik fra Bruxelles om, at Orbán tilsidesætter Genèvekonventionen og giver grænsevagter tilladelse til at skyde på stedet, ændrer ikke meget for de lokale, der føler, de er bedre stillet end mange andre steder i Europa.
“Vi kan trygt gå på gaden. Det er ikke som i Paris, Wien, Tyskland eller Sverige”, lyder det fra en af hans tilhængere på gaden.
Som en af kvinderne i filmen udtrykker det: familierne forstår nok bedre vigtigheden af flere kartofler end en forfatningsdomstol, hvis eksistens de knap nok kendte til.
I Orbáns skygge kan ses på DR.
