Tidligere i år blev Ana Marie “Chai” Lemita-Evangelista og syv andre dræbt under et politi- og militærangreb i Filippinerne.
I april 2021 blev ligene af José de Jesús Robledo Cruz og og hans kone María de Jesús Gómez fundet i en ørken i Sonora, Mexico.
Og senest blev den britiske journalist Don Phillips og hans brasilianske guide Bruno Pereira myrdet dybt inde i Amazonas.
Det kan lyde som tilfældige mord, men i hvert tilfælde går én ting igen: Alle ofrene kæmpede for enten at fortælle om eller forsvare deres lokalsamfunds naturressourcer mod ødelæggende kræfter som minedrift og skovrydning.
Den kamp kostede dem altså livet, og det er en skæbne, de ikke er alene om.
Ifølge en ny rapport fra organisationen Global Witness er mere end 1700 miljøaktivister nemlig blevet dræbt i løbet af det sidste årti i forsøget på at beskytte natur og klima. I gennemsnit svarer det til, at en aktivist mister livet hver anden dag.
Især Latinamerika er overrepræsenteret i statistikken. Af rapporten fremgår det, at mere end to tredjedele af drabene i perioden fra 2012 til 2021 fandt sted her med Brasilien som topscorer.
FAKTA
Kortet herunder viser antal drab på miljøaktivister i de 10 hyppigst repræsenterede lande i perioden 2012 til 2021
De mange drab i Brasilien kan hovedsageligt - hvis ikke udelukkende - føres tilbage til ét område; Amazonas.
"Der er stigende stress på naturressourcer globalt, og dette udspiller sig som en kamp, især i Amazonas”, udtaler Shruti Suresh, der er advokat hos Global Witness, til BBC.
"Det handler om jordulighed. Forsvarerne kæmper for deres jord, og i det her kapløb om at få mere jord til at erhverve og udnytte ressourcer, er ofrene de oprindelige samfund, hvis stemmer bliver undertrykt".
Mange af de drab og meget af den vold og undertrykkelse, som miljøaktivister udsættes for, er forbundet til jagten på økonomisk vækst, skriver Global Witness. Primært fordi det er industrier som minedrift, skovhugst og landbrug, der er skyld i flest mord.
En økonomisk vækst, som ikke mindst drives fremad af Vesten, lyder det. Blandt andet importerer EU kød, grøntsager, frugt, træ og råstoffer til teknologier fra det globale syd, herunder ikke mindst fra Amazonas.
"Dette (mord på miljøaktivister, red.) er et globalt problem, men det sker næsten udelukkende i det globale syd”, lyder det fra Hines til The Guardian.
Ifølge Global Witness er de mere end 1700 drab kun et estimat. I realiteten er antallet af drab langt højere, lyder det fra rapportens forfattere.
Christen Dobson, der arbejder som forsker hos BHRCC, har tidligere understreget over for Danwatch, at også deres opgørelse sandsynligvis kun viser toppen af isbjerget.
“Mange angreb (på menneskerettigheder - og miljøaktivister, red.) går under radaren. De bliver aldrig rapporteret, så vi ved, at omfanget af problemet er langt mere alvorligt, end tallene indikerer”, sagde hun dengang.
Og med den historiske energikrise, som er opstået i kølvandet på krigen i Ukraine, frygter Global Witness, at problemet vil blive endnu større. Bare i 2021 blev der i gennemsnit myrdet fire miljøaktivister i ugen.
Til BBC siger den colombianske menneskerettighedsaktivist Oscar Sampayo, at effekterne af Ukraine-krigen allerede nu kan mærkes i Colombia.
"I takt med at olie og gas ikke længere kommer fra Rusland, bliver udvindingen i det globale syd mere udbredt, især i lande som Colombia, og det er uanset de menneskerettighedskrænkelser, der følger med", siger Oscar Sampayo blandt andet til BBC News.