Mere end 1700 aktivister har mistet livet i kampen for miljøet

Hver anden dag mister en miljøaktivist livet, viser en ny rapport. Selvom drabene oftest sker på den anden side af kloden, kan sporene trækkes tilbage til ting, vi køber og bruger i Vesten. Det gælder også for udnyttelsen af naturressourcer i den grønne omstillings tjeneste.

I takt med en stigende rift om knappe naturressourcer følger antallet af miljøaktivister, der lader livet for miner, skove og landbrug. Foto: Renaldo Matamoro

Tidligere i år blev Ana Marie "Chai" Lemita-Evangelista og syv andre dræbt under et politi- og militærangreb i Filippinerne. I april 2021 blev ligene af José de Jesús Robledo Cruz og og hans kone María de Jesús Gómez fundet i en ørken i Sonora, Mexico. Og tidligere i år blev den britiske journalist Don Phillips og hans brasilianske guide Bruno Pereira myrdet dybt inde i Amazonas. 

Det kan lyde som tilfældige mord, men i hvert tilfælde går én ting igen: Alle ofrene kæmpede for enten at fortælle om eller forsvare deres lokalsamfunds naturressourcer mod ødelæggende kræfter som minedrift og skovrydning. Den kamp kostede dem altså livet, og det er en skæbne, de ikke er alene om.

Ifølge en ny rapport fra organisationen Global Witness er mere end 1700 miljøaktivister nemlig blevet dræbt i løbet af det sidste årti i forsøget på at beskytte natur og klima. I gennemsnit svarer det til, at en aktivist mister livet hver anden dag. 

Især Latinamerika er overrepræsenteret i statistikken. Af rapporten fremgår det, at mere end to tredjedele af drabene i perioden fra 2012 til 2021 fandt sted her med Brasilien som topscorer.

FAKTA

De 10 farligste lande for miljøaktivister

Kortet herunder viser antal drab på miljøaktivister i de 10 hyppigst repræsenterede lande i perioden 2012 til 2021

De mange drab i Brasilien kan hovedsageligt - hvis ikke udelukkende - føres tilbage til ét område; Amazonas. 

"Der er stigende stress på naturressourcer globalt, og dette udspiller sig som en kamp, ​​især i Amazonas”, udtaler Shruti Suresh, der er advokat hos Global Witness, til BBC. 

"Det handler om jordulighed. Forsvarerne kæmper for deres jord, og i det her kapløb om at få mere jord til at erhverve og udnytte ressourcer, er ofrene de oprindelige samfund, hvis stemmer bliver undertrykt". 

Vestens aftryk 

De industrier, som er skyld i flest mord er minedrift, skovhugst og landbrug. Dermed er mange af de drab og meget af den vold og undertrykkelse, som miljøaktivister udsættes for, forbundet til jagten på økonomisk vækst, skriver Global Witness. 

En vækst, som ikke mindst drives fremad af Vesten. Blandt andet importerer EU kød, grøntsager, frugt, træ og råstoffer til teknologier fra det globale syd, herunder ikke mindst fra Amazonas.

Ifølge WWF - Verdensnaturfonden betyder det, at EU er den næststørste importør af afskovning globalt, fordi vores forbrug sætter dybe spor og kræver plads andre steder i verden. Samme betragtning har forfatteren bag rapporten fra Global Witness, Ali Hines, som også er kampagneleder for organisationen. 

"Dette (mord på miljøaktivister, red.) er et globalt problem, men det sker næsten udelukkende i det globale syd”, lyder det fra Hines til The Guardian

Prisen for den grønne omstilling?

Men det er ikke kun de industrier, som producerer vores læder og fødevarer, der er farlige for miljøaktivister. Også den grønne omstilling udgør en risiko, fordi grønne teknologier kræver en lang række særlige mineraler, der ofte udvindes på bekostning af miljø - og menneskerettigheder.

Eksempelvis er Latin- og Sydamerika rige på kobber og lithium, som er helt essentielle for batterierne til elbiler.

Problemet er, at minedrift er den farligste sektor at kritisere og være oppe imod for menneskerettigheds - og miljøaktivister. Det viser en rapport fra 2021 udarbejdet af den britiske NGO Business & Human Rights Resource Center (BHRRC), og minedrift knyttet til grønne råstoffer går ikke fri. 

I den såkaldte mineral tracker, som (BHRRC) lancerede i 2019, og som undersøger og opgør antallet af menneskerettighedskrænkelser relaterede til den grønne omstilling, fremgår det, at en tredjedel af alle de indberettede krænkelser mellem 2010 og 2021 er begået mod menneskerettigheds - og miljøaktivister.

Konsekvensen af de mange overgreb kan ende med at sætte den grønne omstilling over styr, forklarer programchef for naturressourcer hos BHRRC, Jesse Cato. 

“Hvis virksomheder ikke kan få den sociale accept til at drive deres miner, så vil der komme flere protester, flere strejker, flere blokader. Og dette betyder mindre produktion”, siger Jesse Cato. 

“Det kan betyde, at vi ikke kan få adgang til de mineraler, vi har brug for til de grønne teknologier og det kan true tempoet i den grønne omstilling”.

Flere drab fremover

Ifølge Global Witness er de mere end 1700 drab kun et estimat. I realiteten er antallet af drab langt højere, lyder det fra rapportens forfattere. 

Christen Dobson, der arbejder som forsker hos BHRCC, har tidligere understreget over for Danwatch, at også deres opgørelse sandsynligvis kun viser toppen af isbjerget. 

“Mange angreb (på menneskerettigheder - og miljøaktivister, red.) går under radaren. De bliver aldrig rapporteret, så vi ved, at omfanget af problemet er langt mere alvorligt, end tallene indikerer”, sagde hun dengang. 

Og med den historiske energikrise, som er opstået i kølvandet på krigen i Ukraine, frygter Global Witness, at problemet vil blive endnu større. Bare i 2021 blev der i gennemsnit myrdet fire miljøaktivister i ugen. 

Til BBC siger den colombianske menneskerettighedsaktivist Oscar Sampayo, at effekterne af Ukraine-krigen allerede nu kan mærkes i Colombia.

"I takt med at olie og gas ikke længere kommer fra Rusland, bliver udvindingen i det globale syd mere udbredt, især i lande som Colombia, og det er uanset de menneskerettighedskrænkelser, der følger med", siger Oscar Sampayo blandt andet til BBC News.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Leave this field blank
heartexit-upmagnifiercrosschevron-downchevron-leftchevron-right linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram