Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Afrikanske lande har ikke længere råd til nedlukninger, og det koster menneskeliv

Det afrikanske kontinent har hidtil været mildere ramt af corona, end eksperter først havde forudset. Men en anden bølge slår nu smitterekorder i mange lande, der hverken har råd til nye nedlukninger eller vacciner.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

I løbet af foråret var verdens sundhedseksperter først forvirrede og svar skyldige.

Selvom man var flere måneder inde i den verdensomspændende pandemi, havde mange afrikanske lande og storbyer ikke oplevet de høje dødstal og omfattende sammenbrud af sundhedssystemer, som mange havde forudset.

Senere kom så en række bud på forklaringer: Nogle generelt yngre befolkninger, der i højere grad tidligere havde været i berøring med andre typer corona-virus, en mindre grad af urbanisering og nogle samfund, der var øvede i at rulle programmer mod epidemier ud.

Selvom tallene er behæftet med en række usikkerheder har den corona-relaterede dødelighed i Afrika overordnet set ligget markant under mange andre dele af verden.

“Mange lande i Afrika er tilsyneladende af forskellige årsager mindre hårdt ramt af Covid-19”, sagde den danske udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) så sent som i sidste uge, da den ulige globale fordeling af vacciner blev diskuteret på et åbent samråd i Folketingets Udenrigsudvalg.

Men på det sidste har tendensen i virkeligheden været markant mindre positiv.

Siden slutningen af november har WHO registreret stadigt stejlere smittekurver syd for Sahara. I januar har antallet af daglige smittetilfælde ifølge den Afrikanske Unions Centre for Disease Control and Prevention (CDC) slået rekorder over det meste af kontinentet, og samlet er antallet af dagligt smittede nu dobbelt så højt, som da det stod værst til i foråret  2020.

Et kritisk niveau

Folkerige Egypten og Nigeria har oplevet konstant tiltagende smitte i løbet af de sidste par måneder. Ifølge BBC fik det allerede i december lederen af CDC Nigeria, Chikwe Ihekweazu, til at erklære, at Nigerias sundhedssystem nu havde nået et “kritisk niveau” med manglende kapacitet til flere alvorligt syge.

Sydafrika har på det seneste været det hårdest ramte land på kontinentet og har ifølge CDC alene stået for en tredjedel af alle nye registrerede smittetilfælde i Afrika i perioden omkring årsskiftet – med en positivprocent blandt de testede, der flere gange har ligget omkring 33 procent.

Forklaringen har her særligt været den nye mutation 501.V2, som efter alt at dømme er mere smitsom, og som ifølge CDC nu også er registreret i Botswana og Zambia.

Den stærkt tiltagende smitte kom især bag på myndighederne, der havde regnet med en roligere periode, når nu sommeren var kommet til den sydlige halvkugle.

“Jeg havde håbet, vi var blevet skånet indtil efteråret, for eksempel til april, når det bliver koldere”, lød det fra blandt andet fra Wolfgang Preiser, lederen af afdelingen for medicinsk virologi på Sydafrikas Stellenbosch University i et interview med Deutche Welle.

Ikke råd til nedlukning

For flere lande ser anden bølge imidlertid ud til at have toppet. I både Kenya, Etiopien og Uganda steg smitten mod slutningen af 2020 men er nu aftagende. 

I Kenya er det blandt andet lykkedes ved hjælp af en fornyet nedlukning af skolesystemet og et natligt udgangsforbud.

Spørger man Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, så er den manglende mulighed for effektive nedlukninger af samfundet en af hovedårsagerne til, at mange afrikanske lande har oplevet en værre anden bølge.

“Der er en række lande, hvor man simpelthen ikke har økonomi til at fastholde en meget restriktiv nedlukning. Her startede man ud med at lægge et pres på virus, som nu er blevet løftet, så virus spreder sig”, siger han.

Samme budskab lyder fra en række eksperter i sundhed og økonomi i flere af de hårdest ramte lande. 

“De skrøbelige afrikanske økonomier kan ikke holde til en anden bølge af hårde nedlukninger”, advarer for eksempel økonomen Lawan Habib fra Nigerias Kano State Polytechnic University i et interview med Deutsche Welle.

Endnu en hård nedlukning vil kun fordoble problemerne med fattigdom og arbejdsløshed”, siger han.Endnu en hård nedlukning vil kun fordoble problemerne med fattigdom og arbejdsløshed

Første recession i 25 år

Skønt dødeligheden i de værst ramte afrikanske lande stadig er lavere end i mange andre dele af verden, så er det i særligt grad de afledte effekter af pandemien, som rammer mange samfund hårdt.

Mange sundhedsvæsner er så hårdt pressede, at det går ud over indsatserne på en række essentielle områder. Og videre har pandemien nu bevirket, at Afrika syd for Sahara nu for første gang i 25 år oplever recession. FN og Verdensbanken vurderer, at 26 millioner mennesker i regionen risikerer at ende i ekstrem fattigdom som konsekvens af Covid-19.

Samtidig har de fleste afrikanske lande lange udsigter til for alvor at kunne begynde at vaccinere deres befolkninger. Beskeden fra WHO’s COVAX program for fattige lande er indtil videre, at man først vil kunne tilbyde større leveringer af vacciner fra juni måned – lederen af CDC, John Nkengasong, vurderede også for nyligt, at man tidligst kan begynde at massevaccinere i midten af 2021.

En række afrikanske statsledere har derfor langet ud efter de rige lande, som har sat sig på de første mange forsendelser af vacciner. ­Og mange støtter et forslag fra Indien og Sydafrika, om at der ikke bør kunne udstedes eller håndhæves patenter på lægemidler og vacciner, som anvendes til behandling af corona, før pandemien er slut.

Hamstring er ineffektivt

Mens EU sammen med blandt andet USA, Storbritannien og Canada har modsat sig forslaget, har den europæiske union alene sikret sig vacciner til 2,6 milliarder mennesker. Og Danmark vil have vacciner til 23 millioner mennesker, hvis alle bliver godkendt, kom det frem på et samråd om den globale vaccinefordeling i sidste uge.

Spørger man Flemming Konradsen fra Københavns Universitet, har Covid-19 sat verdens ulige adgang til sundhed på spidsen. Og her er den ulige fordeling af vaccinerne kun ét af flere elementer,  som skader evnen til at overvinde en fare som en grænseoverskridende virus.

”Covid har aktualiseret, at vores måde at koordinere vores indsats på tværs af lande simpelthen bare ikke er effektiv. Vi overbyder hinanden på priser for at få adgang til både vacciner og smitteværn”, siger han.

”Men når vi hamstrer udstyr, forhindrer vi adgangen for dem, der har allermest brug for det. Og det er jo uhensigtsmæssigt, når man vil bekæmpe en global pandemi”.

Relaterede nyheder

Få vores nyhedsbrev

Hjælp os med at forbinde dig til verden …​

Danwatch holder dig opdateret på, hvordan Danmark er forbundet til de mest sårbare mennesker i verden. Vi holder øje med de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under, og vi holder øje med, hvad danske virksomheder laver i udlandet.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Samtidig mener vi ikke, at vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.