Inden juni falder afgørelsen: Har danske Rockwool gjort, hvad de kunne for at beskytte miljøet og menneskerettighederne, da de besluttede at lægge en fabrik midt i en amerikansk by?
Det skal den uafhængige danske Mæglings- og Klageinstitution, MKI, tage stilling til, fordi Rockwool er en multinational virksomhed med hovedsæde i Danmark. De færreste kender MKI, et nævn af juridiske eksperter, der vurderer, om en virksomhed har overholdt internationale regler for miljø og menneskerettigheder. MKI er ikke en domstol, men et nævn, der kan mægle mellem parterne. Hvis parterne ikke kan blive enige, kan MKI tage sagen op og vurdere, hvorvidt der er basis for kritik. MKI nævnets kritik og anbefalinger offentliggøres, og det kan være sanktion nok i sig selv, siger Linda Nielsen, der er professor i globaliseringsret på Københavns Universitet og forkvinde for MKI.
“I disse tider, hvor omdømme betyder så meget, som det gør i debatten, så har virksomheder bestemt ikke lyst til at få kritik. Det er en anden form for sanktion, når der er gennemsigtighed omkring tingene”, siger Linda Nielsen.
I Rockwools hovedkvarter i Hedehusene afventer man udtalelsen med optimistisk ro.
”MKI leverer en værdifuld service til multinationale virksomheder som os såvel som lokale organisationer. Ud over at vurdere, om en virksomhed har overholdt relevante retningslinjer, er deres ultimative formål at hjælpe parterne med at løse tvister og gøre det lettere for virksomhederne at overholde deres retningslinjer”, siger kommunikationschef i Rockwool, Michael Zarin.
Samtidig, i West Virginia, vil en voksende gruppe modstandere have Rockwool fabrikken lukket, før den åbner i løbet af maj.
Frygten for forurening af luft og vand
I 2019 modtog MKI på Langelinje, Østerbro, en klage fra en gruppe bekymrede borgere der går under navnet, West Virginians for Sustainable Development. I den 109 sider lange klage med bilag fra eksperter beskriver interesseorganisationen på vegne af bekymrede borgere i West Virginia, at de frygter massiv forurening fra Rockwool fabrikken, der er placeret overfor en skole og tæt på et boligområde i den lille by Ranson i West Virginia.
MKI inviterede efterfølgende begge parter til en konfliktmægling, men Rockwool afslog at deltage. Mægling var ikke muligt, siger kommunikationschef i Rockwool, Michael Zarin.
”Efter en periode med omfattende drøftelser med den lokale gruppe (West Virginians for Sustainable Development red.) konkluderede vi, at en mægling sandsynligvis ikke ville løse tvisten til nogen af parternes tilfredshed, og vi afviste respektfuld invitationen til at forfølge den vej”, siger Michael Zarin.
Da Rockwool forlod mæglingen, indledte MKI en formel undersøgelse, der kan blive det foreløbige punktum i en årelang kamp mellem bekymrede borgere i Ranson og den danske isoleringsgigant, der ellers har vundet flere miljøpriser, lover millionindtægter og arbejdspladser til byens borgere.
På den anden side står en voksende gruppe af modstandere, der i skrivende stund tæller 13.000 mennesker, som er medunderskrivere på MKI-klagen. Modstanden har spredt sig udover Ransons knap 4.500 indbyggere til Facebookgruppen, Concerned citizens Against Rockwool Ranson, hvor knap 9.500 medlemmer debatterer livligt.
Giftige stoffer kan stige til himmels
Det isolerende rockwool kan være en giftig affære at producere. Derfor gjorde dele af lokalbefolkningen i Ranson i West Virginia allerede oprør, da de i 2018 fandt ud af, at Rockwool via dæknavnet, Project Shuttle, året før havde søgt om tilladelse til at bygge en fabrik i byen. Dæknavnet skyldtes konkurrencehensyn, udtalte Rockwool senere.
I 2018 fik virksomheden tilladelse af miljømyndighederne til at bygge Rockwool fabrikken. En investering, der i løbet af projektets første 10 år vil give 150 nye jobs og skyde 218 millioner dollars ind i den lokale økonomi, lover Rockwool.
Modstanderne frygter forurening af luften og vandet i Jefferson County og Ranson, hvor fabrikken er placeret ganske tæt på to lokale skoler og et boligkvarter med 1200 indbyggere. Ifølge deres klage til MKI vil tonsvis af skadelige partikler som formaldehyd, fenol og metanol stige op fra to 62 meter høje skorstene hvert år og risikere at forurene luften og jorden til skade for indbyggernes sundhed. Flere medicinske eksperter har vurderet Rockwools tal for udledning af giftige stoffer og advarer mod at placere fabrikken i et område med skoler og beboelse.
Rockwool siger selv, at de lever op til alle gældende miljøkrav og nationale standarder. Modstanderne mener, at “Rockwool har udnyttet West Virginias utilstrækkelig miljølove og lagt deres fabrik et sted, der unødvendigt truer sårbare mennesker og miljøet”, står der i klagen.
Fra kul til naturgas
Isoleringsmaterialet stenuld som det hedder, produceres normalt ved at smelte vulkanske stenarter i en ovn fyret med koks og naturgas, hvorefter den smeltede masse spindes til fibre, altså stenuld, som isoleringen består af. En proces, der udleder tonsvis af CO2.
Oprindeligt skulle fabrikken i Ranson drives med kul, forklarer Michael Zarin, men det er i dag ændret til naturgas, som er mere klimavenligt. Alligevel peger modstanderne på Frankrig, hvor Rockwool har planer om at opføre en elektrisk drevet fabrik, der angiveligt vil udlede endnu færre giftige stoffer.
Fabrikken i Frankrig har man endnu ikke besluttet at opføre, oplyser Michael Zarin til Danwatch, men der er en grund til, at man har valgt naturgas frem for elektricitet på fabrikken i Ranson.
Michael Zarin forklarer, at elektricitet giver miljømæssig mening i områder, hvor elnettet allerede har et lavt CO2 aftryk, og det er ikke tilfældet i West Virginia.
“Det er én af grundene til, at vi har valgt elektrisk teknologi i Norge, hvor elnettet overvejende er drevet af vandkraft. Elnettet i Frankrig har ligeledes et lavt CO2 aftryk. Det er ikke tilfældet i West Virginia, hvor anvendelsen af elnettet ville resultere i en stigning af CO2 udledning på mindst 60 procent, hvorimod en konvertering til naturgas vil resultere i et af fald i udledning af CO2 på 30 procent sammenlignet med kul”, siger Michael Zarin til Danwatch.
Kan giften sive ned i jorden?
Truslen mod vandkvaliteten er en anden bekymring, der er nævnt i MKI-klagen.
Ifølge virksomheden bruger fabrikken blandt andet regnvand, der opsamles i bassiner til produktionen af stenuld, og vandet genanvendes så vidt muligt i et lukket system. Spildevand fra fabrikken vil blive renset i et nærliggende vandværk. Men modstanderne hævder, at der hverken foreligger et overblik over, hvilke kemikalier, der risikerer at udvaskes til grundvandet eller en realistisk plan for, hvor meget spildevand vandværket reelt set skal rense.
Spildevandet kan risikere at nedsive til grundvandet, mener de.
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra organisationen West Virginians for Sustainable Development, men de har ikke svaret på vores henvendelse. På deres hjemmeside skriver formanden for organisationen, Rod Snyder:
”Lokale borgere har arbejdet utrætteligt i to år for at få en meningsfuld indflydelse på beslutninger om økonomisk udvikling i vores samfund. Vores primære mål er at opnå et resultat, der er betydeligt mere beskyttende over for luft, vand og sundhed og sikkerhed for vores børn og familier i Jefferson County og den omkringliggende region”.
West Virginians for Sustainable Development vil have fabrikken lukket, før den åbner. Hvis det ikke er muligt, kræver de nye miljø- og sundhedsvurderinger fra uafhængige eksperter og en omstilling af fabrikken, der skal være baseret på grøn energi. De vil have offentlige høringer af projektet, som de hævder, aldrig er foretaget på trods af, at offentlige høring er et afgørende kriterium i de internationale retningslinjer for denne type projekter.
Imens er stillingerne på fabrikken ved at blive besat, og produktionen af rockwool er så småt ved at begynde på fabrikken i Ranson, oplyser Michael Zarin til Danwatch.
Louise Voller