Amerikansk oliegigant trækker spor af korruption og klimakatastrofer efter sig

Fugle, strande og himmel blev farvet sort, og et flere kilometer langt bælte gennem den Mexicanske Golf skiftede fra turkis til orange, da boreplatformen Deepwater Horizon i 2010 sprængte i luften.

Over flere måneder sivede 518 millioner tons råolie ud i havet, i det der regnes for at være det største olieudslip nogensinde.

En af de centrale aktører i skandalen var den amerikanske olieservice-virksomhed Halliburton.

Samme virksomhed, som Danwatch søndag kan fortælle, har indgået en kontrakt om at levere boreudstyr, teknologi, mandskab og knowhow til en omstridt oliejagt i Grønland til efteråret.

Og som blandt andre Danske Bank og PFA Pension har investeret mange hundrede millioner danske kroner i, selvom flere andre pensionskasser, herunder PKA, Akademikerpension og P+ har sortlistet Halliburton på grund af klimaskadelig oliejagt.

I forbindelse med undersøgelsen af miljøkatastrofen i Den Mexicanske Golf, som kostede 11 mennesker livet, kom det frem, at der var sløset med sikkerheden på boreplatformen, og at Halliburton var medansvarlig, blandt andet fordi oliebrønden ikke var cementeret ordentligt fast efter olieboringen.

I 2013 erklærede Halliburton sig skyldige i dels at have begået fejl i cementeringen og dels i at have ødelagt bevismateriale, der viste, at de faktisk blev advaret om fejlene forud for ulykken. Året efter indgik de et forlig, hvor de betalte 1,1 milliarder dollars i erstatning for katastrofen, godt syv milliarder danske kroner.

Det historiske olieudslip i den Mexicanske Golf er dog langtfra den eneste skandale, som Halliburton har været involveret i.

Og deres kommende rolle i Østgrønland skaber derfor bekymring blandt flere eksperter, Danwatch har talt med.

I denne artikel dykker vi ned i det oliespor, Halliburton slæber efter sig.

Oliekrigen i Irak

Halliburton er en af verdens største olieservice‑virksomheder. Det vil sige, at de er specialiserede i at levere tekniske serviceydelser til olie‑ og gasindustrien – som for eksempel ved at finde og bore brønde, udføre geologiske analyser, og ved at stille både udstyr og ingeniører til rådighed.

Siden 1990’erne har gentagne skandaler om krig, korruption, miljøkatastrofer og tæt kontakt til den amerikanske administration dog hæftet sig til virksomheden.

Særlig kendt er Halliburtons rolle under Irak-krigen i starten af 00’erne, siger seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard.

Han forsker i USA’s udenrigspolitik og transatlantiske relationer ved Dansk Institut for Internationale Studier(DIIS):

“Det, jeg forbinder Halliburton med, er krigen i Irak, hvor de fik en lang række kontrakter til blandt andet udvinding af olie. Det var meget kontroversielt på det tidspunkt, for de fik dem ikke på almindelige markedsvilkår. Halliburton var forrest i køen, fordi de havde kontakter i Bush-administrationen – blandt andet gennem vicepræsident Dick Cheney, som kort forinden var øverste chef i Halliburton”, siger han.

Allerede før invasionen i 2003 blev Halliburtons datterselskab, Kellogg, Brown & Root(KBR), således tildelt en række kontrakter, der aldrig kom i udbud. De fik blandt andet ansvar for at slukke eventuelle oliebrande, reparere olieinfrastruktur og for at genopbygge Iraks olieproduktion.

Det fik mange kritikere til at udråbe, at krigen ikke handlede om at fjerne Iraks præsident og diktator Saddam Hussein og dermed styrke demokratiet. I stedet mener kritikerne, at krigen i virkeligheden handlede om olie, fortæller seniorforskeren.

Virksomheden blev dermed et eksempel på sammenblanding af krig, politik og private interesser:

“Altså USA blev jo efterfølgende meget rige på den irakiske olie. Og i lyset af dét spillede Halliburton en ret fremtrædende rolle, fordi de var involveret i olieudvinding på baggrund af krig,” siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Halliburton blev ikke dømt for sin rolle i Irak‑krigen, men dets daværende datterselskab, KBR, har siden indgået store forlig og betalt betydelige beløb i sager om svindel og overfakturering knyttet til Irak‑kontrakterne. Senest i 2023, hvor KBR efter 12 års retssag indgik et forlig med to whistleblowere på 108 millioner dollars, svarende til godt 700 millioner danske kroner.

Det er dog småpenge i forhold til den bøde, datterselskabet fik i 2009 – i det, der betegnes som verdens største korruptionssag i energisektoren.

Bestikkelses-skandalen i Nigeria

“Halliburton-bestikkelses-skandalen” er sagen blevet døbt i medierne.

Den handler om, at Halliburtons datterselskab KBR – som del af et konsortium – betalte 182 millioner dollars, næsten 1,1 milliarder danske kroner, i bestikkelse til nigerianske embedsmænd for at sikre sig milliardkontrakter på et naturgas-projekt i det Østlige Nigeria.

Bestikkelsen strakte sig over et helt årti, nemlig fra 1995 – 2005, og fik i årevis stor international opmærksomhed.

KBR har i retten i USA erkendt bestikkelsen, og Halliburton betalte i 2009 bøder på samlet 579 millioner dollars, svarende til 3,3 milliarder danske kroner, i forbindelse med sagen.

Det er en af de største bøder, et amerikansk firma nogensinde har betalt i en sag om korruption i udlandet.

Endnu større opmærksomhed fik sagen i 2010, da Nigerias anti-korruptionsmyndighed rejste formelle anklager mod USA’s tidligere vicepræsident Dick Cheney, som var chef i Halliburton fra 1995 til 2000.

Anklagerne blev dog trukket tilbage samme år, da Halliburton indgik et forlig med de nigerianske myndigheder.

Men det var ikke sidste gang, at Dick Cheneys navn dukkede op i forbindelse med kritik af Halliburton.

“Halliburton-smuthullet”

Det gjorde det nemlig også i 2005.

Denne gang i en sag, der er blevet kaldt “Halliburton-smuthullet”.

Den handler om, at der i 2005 – da Dick Cheney som vicepræsident ledede en energipolitisk taskforce –  blev indført en undtagelse i den amerikanske miljølovgivning, som betyder, at fracking undtages fra den såkaldte “Safe Drinking Water Act”.

Det betyder helt konkret, at fracking-virksomheder som Halliburton ikke er underlagt samme føderale drikkevandsbeskyttelse som alle andre.

Og det har mødt skarp kritik fra både miljøorganisationer og forskere, som mener at undtagelsen ikke bare skader miljøet, men også afslører de tætte politiske bånd mellem olieindustrien og USA’s politiske magtcentrum.

Og meget tyder på, at båndet mellem Halliburton og den amerikanske politiske elite også er stærkt i dag.

Kovending i Venezuela

Det kan blandt andet ses på deres ageren i Venezuela.

Efter at have været aktive i Venezuelas olieindustri i årtier, stoppede Halliburton i 2020 alle venezuelanske operationer på grund af amerikanske sanktioner mod landet.

Og det blev ikke taget godt imod i Venezuela.

Venezuela betragtede det nemlig ikke som en neutral forretningsbeslutning, men som et fjendtligt og politisk motiveret træk, og det fik flere økonomiske og juridiske konsekvenser for Halliburton.

Blandt andet beordrede Venezuelas domstole beslaglæggelse og senere auktion af Halliburton-udstyr for 6,5 millioner dollars. Og flere tidligere ansatte anlagde sag mod Halliburton for manglende løn og kompensation.

Men den 27. februar i år – kort efter, at nedenstående billede blev taget – skete der pludselig et skifte.

Her annullerede Venezuelas myndigheder den planlagte auktion af Halliburtons beslaglagte aktiver, og Halliburtons direktør meddelte næsten samtidig, at de er klar til hurtigt at genstarte driften og øge olieproduktionen i landet.

Ifølge flere medier sker skiftet efter direkte amerikansk regeringsindblanding. New York Times har blandt andet beskrevet, hvordan Halliburton-ledelse har haft møder med USA’s præsident, Donald Trump, forud for skiftet.

Grønlandsprojekt bekymrer

Ifølge seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard illustrerer det, hvordan Halliburton befinder sig i krydsfeltet mellem geopolitik, sanktioner og erhvervsinteresser.

Og ligesom flere andre eksperter, Danwatch har talt med, mener han, der er grund til at holde nøje øje med Halliburtons kommende arbejde i Grønland:

“De har lidt bagage på PR-fronten i forhold til at udvinde olie de steder, hvor den amerikanske stat viser interesse. Der er nogle lighedspunkter mellem deres kommende engagement i olie-projektet i Grønland, og så den historie de har med at være aktive i Irak,” siger han.

Det er det amerikanske selskab Greenland Energy, der – stik imod Grønlands beslutning i 2021 om at stoppe al ny olieefterforskning – denne uge har rejst 300 millioner kroner på den amerikanske børs til at aktivere tre eksisterende olielicenser i det østlige Grønland.

Ifølge selskabets direktør, Robert Price, rummer området op mod 13 milliarder tønder olie, og det er altså denne olie, Halliburton skal hjælpe med at bore efter.

Trods Grønlands nej til olie: USA-projekt klar til kæmpe oliejagt 

Dét sætter Grønland i en svær situation, lyder det fra seniorforskeren:

“Det er en speciel situation, der er i Grønland lige nu, fordi de som bekendt er “open for business” og interesseret i investeringer udefra. Amerikanske virksomheder har tidligere været meget forsigtige i at investere i Grønland, men nu, hvor Trump viser interesse for Grønland, så dukker der pludselig flere amerikanske virksomheder og rigmænd op i Grønland, som har mere eller mindre kontakt til Trump. Og det er jo svært ikke at se et sammenfald”, siger Rasmus Sinding Søndergaard og fortsætter:

“USA mangler ikke olie som sådan, men de vil have energidominans. Og alt andet lige, tror jeg da, at Trump gerne ser Halliburton komme ind på markedet og udvinde olie i Grønland.”

Danwatch har forsøgt at få et interview med Halliburton i forhold til deres tidligere sager, samt deres kommende rolle i Østgrønland. Men hverken hovedkontoret i den amerikanske delstat Texas eller Halliburtons danske direktør er vendt tilbage på vores henvendelser.