Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kampen om Grønlands undergrund
- Grønlands undergrund er blevet centrum for en global magtkamp, hvor kritiske mineraler gør øen strategisk vigtig for USA, Kina, Rusland og Vesten. Men jagten på licenser handler ikke kun om råstoffer. Den handler også om geopolitisk indflydelse - og penge.
- Ifølge flere eksperter, Danwatch har talt med, er størstedelen af selskaberne i råstofbranchen dygtige og seriøse, men de ser også en tendens til, at der kommer flere ”skruppelløse lykkeriddere” til.
- 57 virksomheder ejer lige nu tilsammen 122 aktive råstof-licenser i Grønland, og en gennemgang viser, at flere af licenshaverne deler både bestyrelsesmedlemmer, ejere og finansielle bagmænd.
- Danwatch undersøger det magtfulde netværk bag licenserne.
Opdatering: Den 11. august 2026 er artiklen opdateret med billeder af lasten, efter den er blevet losset i Nerlerit Inaat.
Med overskriften “Med kurs mod Grønland” blev der for godt en uge siden lagt et billede på LinkedIn af den borerig, som det amerikanske olieselskab Greenland Energy vil sende fra Canada til Grønland i forbindelse med deres oliejagt i Jameson Land.
Og torsdag udsendte olieselskabet så en børsmeddelelse, hvor de skriver, at tilladelserne skrider frem, og at de fortsat arbejder på at bore efter olie i Østgrønland til december:
“De seneste møder mellem projektledelsen og de grønlandske myndigheder har været konstruktive, og vi er fortsat fortrøstningsfulde over de fremskridt, der sker i arbejdet med at opnå de sidste godkendelser, der kræves, før boringerne kan gå i gang”, står der.
Nu kan Danwatch dog kortlægge, at Greenland Energy, ifølge Råstofdepartementet, ikke når at få tilladelserne i år.
Hverken til at sætte 300 containere og borerig i land, eller til at foretage prøveboringer.
Det står klart, efter at Naalakkersuisut har offentliggjort nye detaljer om olieprojektet i Jameson Land på en ny informationsside.
91 dages høringer mangler
Her fremgår det, at projektet endnu kun befinder sig på første af i alt 11 trin i efterforskningsfasen, hvor selskabet undersøger, om der findes olie eller gas i undergrunden.
Naalakkersuisut skriver, at Greenland Energy har opfyldt de fleste krav i den første del af processen. Men før selskabet kan få tilladelse til at foretage prøveboringer i Jameson Land, skal det aflevere en projektbeskrivelse samt en miljø- og samfundsundersøgelse, de såkaldte VVM- og VSB-redegørelser.
Disse mangler fortsat at blive udarbejdet.
Og det er her regnestykket bliver interessant.
Når projektbeskrivelsen er modtaget, skal den nemlig i offentlig høring i 35 dage.
Derefter skal høringssvarene behandles, før selskabet på baggrund af den godkendte projektbeskrivelse kan udarbejde miljø- og samfundsundersøgelserne, de såkaldte VVM- og VSB-redegørelser. Først derefter kan de sendes i offentlig høring
Dén tager 8 uger.
Herefter skal materialet igen behandles af både selskabet og Naalakkersuisut, før forhandlingerne om en såkaldt IBA-aftale kan begynde. Det er den aftale, der skal sikre gevinster af projektet til det grønlandske samfund.
Det betyder altså, at selv hvis Greenland Energy afleverede projektbeskrivelsen i dag, ville godkendelsen tidligst falde på plads den 8. november – forudsat, at alle efterfølgende trin gennemføres på rekordtid.
Og det kan ikke lade sig gøre, bekræfter chefen for Råstofdepartementet, Jørgen Hammeken-Holm, over for Danwatch.
Med det regnestykke kan de vel ikke bore denne vinter, som de planlægger?
“Nej”, lyder det kort fra departementschefen.
Udelader væsentlig forudsætning
De to planlagte boresteder i Jameson Land befinder sig i såkaldte RAMSAR-områder, som er internationalt beskyttede vådområder. Og det lægger et ekstra tidspres på Greenland Energy.
Af hensyn til den sårbare arktiske natur må boringerne nemlig kun foregå om vinteren. Det tunge boreudstyr skal dog fragtes ind om sommeren, mens fjorden er sejlbar.
En manglende tilladelse i år betyder derfor, at Greenland Energy må vente til næste boresæson.
Den melding står i skærende kontrast til Greenland Energys egen beskrivelse af projektets fremdrift:
“Selvom boringerne endnu ikke er gået i gang, fortsætter det omfattende arbejde hver dag for at sikre, at projektet følger tidsplanen,” skrev selskabet torsdag til investorerne
I børsmeddelelsen fremgår det også, at “parterne har aftalt at fokusere 2026-2027 vinter-programmet på én efterforskningsbrønd” frem for to.
Jørgen Hammeken-Holm bekræfter, at han har talt med Greenland Energy om muligheden for kun at bore én brønd denne vinter. I det store hele er udsagnene i børsmeddelelsen korrekte, siger han. Der er dog et stort “men”:
“De udelader noget helt essentielt. Nemlig, at det hele kun kan lade sig gøre under væsentlige forudsætninger – og det er hvis de har tilladelser. Og dem når de ikke at få i år”, siger han.
Påtale og advarsel
Det er ikke første gang Greenland Energy møder kritik for deres offentlige udmeldinger.
For en lille måned siden – i forbindelse med en demonstration mod olieprojektet – skrev ministeren for udenrigsanliggender i Grønland, Múte B. Egede, på Facebook, at det amerikanske olieselskab har “udtalt sig alt for skråsikkert” og “uden respekt for Grønland”.
Og blandt befolkningen i Ittoqqortoormiit, som er nærmeste nabo til projektet, har der længe været bekymring for, om selskabet vil sætte udstyr i land og begynde boringer uden myndighedernes tilladelse.
Og bekymringen er tilsyneladende ikke ubegrundet.
Sidste uge kunne Danwatch fortælle, at Greenland Energy har sejlet mindst 15 containere med camp-udstyr fra Tasiilaq til Nerlerit Inaat i Jameson Land uden den nødvendige tilladelse fra myndighederne.
For det fik de en påtale og “en stærk advarsel”.
Rederi forventer at sejle borerig til Grønland
Greenland Energy har flere gange meldt ud, at de planlægger at sejle 300 containere med boreudstyr og borerig fra Canada til Jameson Land den 12. september.
Danwatch har talt med det canadiske rederi Desgagnés, som Greenland Energy har indgået en kontrakt med. Rederiets vicepræsident oplyser i en mail, at boreriggen endnu ikke er ankommet til deres havn i Montreal, men han bekræfter, at Desgagnés er bestilt til at sejle boreriggen af sted til Grønland i september.
Ifølge Jørgen Hammeken-Holm giver det mening, at Greenland Energy forbereder sig i god tid. Men han understreger, at Greenland Energy endnu ikke har søgt tilladelse til at lande containerne. Og at en så tung transport kommer til at indgå i høringen af både projektbeskrivelsen og VVM-redegørelsen. Hvorfor selskabet ikke skal forvente en godkendelse af det før tidligst næste sommer.
Men hvad hvis de gør det alligevel? Hvad hvis de sejler de 300 containere til Grønland i september, som de siger, de vil?
“Så må vi tage den derfra. De kan sejle så meget, de vil, men de må ikke gå i land”, slår Jørgen Hammeken-Holm fast.
Ifølge infosiden kan myndighederne afvise ansøgninger, lave påbud og/eller stoppe aktiviteter, hvis kravene ikke overholdes. I sidste ende har myndighederne også mulighed for at tage tilladelsen tilbage.
“Ærgerligt for dem”
Danwatch har forsøgt at få en kommentar fra både Greenland Energy og direktør Roderick McIllree. Men virksomhedens kommunikationsansvarlige, Lars Damkjær, oplyser, at selskabet har besluttet kun at stille op til interviews med grønlandske medier.
Til det grønlandske medie KNR har Roderick McIllree tidligere været ude at sige, at de blot gør skibet klar i forventning om, at de får tilladelsen:
“Hvis vi ikke får den, pakker vi skibet sammen, og projektet vender tilbage til, hvor det var før”.
I samme interview med KNR sagde han, at Greenland Energy kan være nødsaget til at droppe olieprojektet, hvis de ikke får boret i år.
Det udsagn forholder Jørgen Hammeken-Holm sig helt rolig til:
“Ja… Det er jo ærgerligt for dem”, svarer departementschefen.
Råstofdepartementet forventer at offentliggøre en opdateret tidsplan i næste uge.
