En blanding af moderne arkæologi og retsmedicinsk arkitektur. Sådan beskriver grundlæggeren af Forensic Architecture, Eyal Weizman, selv sit arbejde. Formålet er at afsløre krigsforbrydelser, statslig vold og brud på menneskerettigheder.
Ud fra ruiner og vidnesbyrder genskaber han hændelser ved hjælp af klassiske, arkitektoniske metoder samt computersimulationer og 3D-modeller af alt fra enkelte lokaler til hele bydele. Han fortæller:
[Boks1]
“Moderne krigsførelse foregår ofte i tætbefolkede byer og har derfor mange civile ofre. Regeringer som USAs og Israels benytter sig af droner som arkitektonisk ammunition – vores arbejde kan ses som et arkitektonisk modangreb.”
Med betegnelsen arkitektonisk ammunition henviser Eyal Weizman til den indflydelse på krigsførelse, som moderne teknologi har medført, eksempelvis med muligheden for at udføre bombeangreb via droner.
Den moderne teknologi kan dog også bruges i opklaringsarbejdet, som når Forensic architecture analyserer foto- og videomateriale, metadata fra mobiltelefoner og meteorologiske faktorer. Et godt eksempel på det kan nu opleves i København, hvor man kan få indblik i opklaringsarbejdet omkring et bombeangreb i Gaza.
[Citat1]
Ingen fra Eyal Weizmans forskningsgruppe var til stede i Rafah, da byen den 1. august 2014 blev udsat for et bombardement, der kostede mindst 130 civile palæstinensere livet og ødelagde mindst 2000 hjem. Ingen blev efterfølgende tilladt adgang ind i byen, der er beliggende Gazastriben. En kortlægning af hændelsen måtte derfor ske udefra.
Som med en bunke flaskepost stod teamet fra Forensic Architecture med hundredvis af smartphone-fotografier og videoer, som civilbefolkningen havde lagt på internettet. En masse materiale, men ingen idé om dets betydning, afsendere eller hvad de skulle stille op med det. Derfra gik et teknologisk detektivarbejde i gang, fortæller Eyal Weizman.
“Det israelske styre kontrollerede de officielle medier, og dermed hvad der blev vist og ikke blev vist fra hændelsen – men befolkningen satte deres liv på spil og bidrog med hver deres mikro-bevis på en anden historie gennem fotografierne.”
Kort over bombardementet i Rafah den 1. august 2014. Foto: Kent Klich
Ved at analysere fotografierne og sammenholde detaljer i røgskyer fra bomberne, synlige bygninger og forskellige vinkler med vidneudsagn, samt at modellere en digital 3D-by i korrekte størrelsesforhold, lykkedes det efter et helt års arbejde for Forensic Architecture, i samarbejde med Amnesty International, at fastslå en tidslinje for dagen og et kort over bombningerne.
Resultaterne blev publiceret i rapporten Black Friday, der peger på, at angrebet var en krigsforbrydelse. Israel fastholder, at bombardementet ikke var en krigsforbrydelse, men et nødvendigt led i kampen mod Hamas, der samme dag havde taget en israelsk soldat til fange.
[Boks2]
Processen frembringer et bemærkelsesværdigt tidsperspektiv, siger Eyal Weizman:
“Det tog en dag for Israels militær at ødelægge Rafah. Det tog et år at kortlægge ødelæggelserne. Det kommer til at tage et årti for palæstinenserne at genopbygge byen.”
Arbejdsprocessen i undersøgelserne er ofte lang, og det hænder, at teamet ikke finder, hvad de leder efter. Alligevel bliver Eyal Weizman ved med at undersøge, rekonstruere og udstille krigsforbrydelser og brud på menneskerettigheder i sandhedens navn:
“Jeg tror ikke på sandheden med stort S som en slags definitiv dørstopper for statslig undertrykkelse, men jeg tror på processuel verifikation. Nogen vil sige, at vores arbejde er nytteløst, fordi folk er ligeglade med sandheden. Det tror jeg ikke på. Jeg tror på, at fakta gør en forskel – at fakta vil forfølge os og svirre om os som insekter.”
Amnesty International’s researcher på projektet i Rafah, Saleh Higazi, understreger vigtigheden af arbejdet. På trods af at Israel har lukket for efterforskningen af Black Friday, har rapporten alligevel haft stor indflydelse, fortæller han:
“FN’s menneskerettighedsdomstol har oprettet en undersøgelseskommission på baggrund af vores rapport. De har valideret vores påstand og kommer nu selv med samme påstand, hvilket beviser, at vores arbejde er betydningsfuldt. Lige nu undersøger Den Internationale Straffedomstol rapporten og overvejer at gå ind i sagen.”
Rekonstrueret 3D-model af Rafah sammenholdt med fotografier af bombeangrebene. Foto: Forensic Architecture
Saleh Higazi fortæller, at samarbejdet med Forensic Architecture og deres teknologiske ressourcer var særdeles vigtigt i og med, at ingen måtte komme ind i Gaza, og at de derfor ikke kunne lave undersøgelserne lokalt.
Han tilføjer, at rapporten også har haft indflydelse på lokalt plan. I Israel har medier dækket udgivelsen af rapporten og dens påstande, hvilket er med til at nuancere det israelske nyhedsbillede. Rapporten har også stor personlig betydning for palæstinenserne:
”Jeg får stadig tilbagemeldinger fra mine kollegaer i Gaza om, at civilbefolkningen og de pårørende virkelig sætter pris på det, vi lavede dengang. De føler, at vores arbejde anerkender ofrene.”
Sally Jensen