Mere end halvdelen af Gazas bygninger er ødelagt, og 13.000 børn er blevet dræbt, efter at det israelske militær siden krigens start den 7. oktober 2023 har kastet tusindvis af bomber over den smalle landstribe, der er hjem for mere end to millioner mennesker.
Det israelske militær IDF har tidligere bekræftet over for Danwatch og Dagbladet Information, at F-35 flyene er i drift i Gazastriben under den igangværende krig mod Hamas.
Nu kan Danwatch i samarbejde med Information fortælle, at israelske F-35 kampfly med dansk militært udstyr spiller en helt central rolle i de massive bombardementer.
Flyene, der er udstyret med avanceret militært udstyr fra den danske virksomhed Terma, er på vingerne i døgndrift, indsamler data til udpegelsen af bombemål, kaster tonstunge bomber og forvolder massive ødelæggelser i Gaza.
Det viser en gennemgang af bl.a. israelske tv-interviews med F-35 piloter, amerikanske kongreshøringer og det israelske militærs sociale medier, som Danwatch og Information har foretaget.
I en video udgivet af det israelske militær den 2. november 2023 står en pilot foran et F-35 fly, og på hans uniform bærer han logoet for IDF’s eskadrille 140, som er en F-35 eskadrille.
“Vi har udført meget væsentlige angreb, der alvorligt skader Hamas-regimet i Gazastriben”, siger F-35 piloten i videoen.
“De seneste dage har vi samarbejdet skulder ved skulder med landstyrkerne og forsynet dem med en luftparaply med enorm ildkraft”, fortsætter piloten i videoen. Han er leder af eskadrille 140 og i videoen tituleres han blot som oberstløjtnant ‘M’.
Militæranalytiker Andrew Curtis, der er Associate Fellow ved the Royal United Services Institute og tidligere officer i det britiske luftvåben, forklarer, hvordan F-35-flyet leverer data, der blandt andet kan bruges til at udpege nye militære mål.
“F-35-flyet er ikke bare et komplekst våbensystem, det er også et komplekst informationssystem. Udover at bombe militære mål med stor præcision indsamler flyet efterretninger, som beskytter de israelske soldater på landjorden, samtidig med at informationen giver beslutningstagerne i IDF data til at udpege nye bombemål”, siger Andrew Curtis til Danwatch og Information.
De dansk-udstyrede F-35-kampfly spiller derfor en helt central rolle i krigen, på en måde som for eksempel de israelske F-16-fly ikke kan.
“Det er et paradigmeskift, og noget som Israels andre kampfly slet ikke kan matche”, siger han.
Interview
I en video udgivet af det israelske militær den 2. november 2023 interviewes en pilot foran et F-35 fly, og på hans uniform bærer han logoet for IDF’s eskadrille 140, “Golden Eagle”, som er en F-35 eskadrille.
De dansk-udstyrede kampfly er også involveret i Israels stærkt kontroversielle brug af såkaldte megabomber i Gaza, der er et af verdens mest tætbefolkede områder.
Med sine knap 1.000 kg er GBU-31 en af de tungeste bomber i det israelske militærs aktive arsenal, og bomben har ifølge International Røde Kors så voldsom en effekt, at den ikke bør anvendes i byområder.
Alene i Gazakrigens første måned kastede Israel mere end 500 af de næsten et tons tunge GBU-31-bomber over det tætbefolkede område, viser en undersøgelse fra CNN. Til sammenligning kastede den USA-ledede koalition ifølge tv-stationen én eneste tonstung bombe i løbet af hele krigen mod Islamisk Stat.
Bomberne kan være dødelige i en radius af 300 meter, og de efterlader typisk et 12 meter bredt bombekrater. En rapport fra en FN-nedsat kommission har tidligere advaret mod, at GBU-31-bomberne “kan sprænge lunger og bihuler og rive lemmer af folk hundredvis af fod fra eksplosionsstedet” og “kaste metalfragmenter et mil (1,6 kilometer red.) eller mere”.
Flere våbeneksperter vurderer, ifølge en artikel i The Guardian, at det var to tonstunge bomber, sandsynligvis GBU-31, der blev brugt i angrebet på Jabalia-flygtningelejren den 31. oktober 2023, der er et af krigens mest dødbringende bombeangreb.
Flere hundrede mennesker blev dræbt og såret, og FN’s højkommissær for menneskerettigheder har udtrykt “alvorlige bekymringer for at angrebet var uproportionalt og kan udgøre en krigsforbrydelse”.
Danwatch og Informations gennemgang af udtalelser fra israelske militære kilder såvel som billeder, militæret har lagt på sine sociale medier, viser, at de dansk-udstyrede F-35-kampfly bomber med de kontroversielle, tonstunge bomber.
Som Danwatch og Information tidligere har beskrevet, bærer F-35-flyene de et tons tunge GBU-31-bomber som standardudstyr i deres interne bomberum.
Bomberne kan også monteres under F-35 flyenes vinger i de såkaldte “air-to-ground” pyloner, som danske Terma deltager i produktionen af. Dermed får flyene mulighed for at medbringe flere af de tonstunge bomber på en enkelt mission.
Og ifølge det israelske militær er det en nyskabelse i denne krig, at de tonstunge såkaldte JDAM-bomber er blevet kastet fra F-35-flyenes pyloner og ikke bare fra flyets interne bomberum. Det giver en “væsentlig forbedring” af flyenes angrebsevne, lyder det i en artikel på det israelske militærs hjemmeside fra januar i år.
“Før bar Adir-flyene (det israelske navn for F-35, red.) våbnene inde i flyet, men i dag kan de bære et større antal og bruge flere typer bomber, hvilket giver fleksibilitet og tilpasningsmuligheder til flere missioner på én flyvning”, fremgår det af artiklen.
Interview
Krigens love tillader civile tab, hvis der er proportionalitet mellem den militære fordel ved et angreb og antallet af civile, der mister livet. I et TV-interview fortæller en israelsk F-35 pilot at hun aldrig før har været underlagt så lempelige restriktioner for “hændelig skade”, altså hvor mange civile tab, der er tilladt, som det er tilfældet under denne krig. Interviewet er blevet oversat som bilag til en retssag i Holland om eksport til F-35 programmet.
“For mig er det meget klart, hvad definitionerne er. For hvert mål, jeg vil angribe, ved jeg præcis, hvilken hændelig skade der er tilladt”.
Har definitionerne af “hændelig skade” ændret sig efter den 7. oktober?
“Selvfølgelig har de ændret sig meget. Jeg har aldrig før i mit liv set en så ‘let hånd’ [let på aftrækkeren, oversætters bemærkning], men det er også afbalanceret og gennemtænkt, og ikke alle steder”.
Hvordan kan man kaste sådan nogle bomber, når der er (israelske, red.) gidsler nedenunder?
“Det er jeg bevidst om. Det er vi bevidste om. Hele luftvåbnet er optagede af dette, fordi det er vigtigt for os på alle niveauer at vide, at vi ikke rammer gidslerne”.
I en pressebriefing den 6. november 2023 oplyser IDF, at stabschef Herzi Halevi har besøgt Nevatim, som er den israelske militærbase cirka 65 km fra Gaza By, hvor de israelske F-35-fly har base.
“F-35-kampflyene rammer terrormål og assisterer landstyrker i meget tætte angreb – så tæt som 200 meter væk”, hedder det i pressebriefingen.
Ifølge flere medier fortalte IDF’s stabschef Herzi Halevi under besøget på Nevatim, at F-35-flyene bomber Gaza med tung ammunition.
“Vi har aldrig gjort noget lignende. Med meget tunge våben og en meget god sammenhæng mellem, hvad landstyrkerne har brug for, og hvad flyet kan”, sagde Herzi Halevi på Nevatimbasen.
At de danskudstyrede kampfly kaster tonstunge bomber, bekræftes også af en F-35 pilot fra IDF’s 116. eskadrille.
I et interview med den israelske TV-station Channel 13 den 13. januar i år, fortæller piloten, der også er Israels eneste kvindelige F-35-pilot, at det kun tager få minutter, fra en officer blandt tropperne på jorden beder om luftassistance, til luftvåbnet leverer det.
Og det gælder, uanset om hjælpen kommer i form af en drone, en helikopter eller en af de »et-tons bomber«, som hun har med på sit fly, forklarer F-35-piloten i interviewet.
Piloten fortæller samtidig, at hun aldrig før har været underlagt så lempelige restriktioner – så “let en hånd” – i forhold til civile tab, som det er tilfældet under denne krig. Hun tilføjer dog, at hun stadig opfatter tilgangen som afbalanceret.
Flere billeder og videoer, der er postet på sociale medier af det israelske luftvåben IAF, viser efter alt at dømme GBU-31-bomberne blive klargjort og lastet på F35-fly.
Danwatch og Information har forelagt billeder af GBU-31-bomber i pylonerne på de israelske F-35-fly for Terma. Pressechef Kasper Hyllested afviser, at man kan konkludere, at der er tale om pyloner med dele fra Terma.
“Vi er hverken i dag eller historisk eneleverandør af disse dele. Hverken vi, I eller andre kan konstatere, om vores parter er på bestemte pylons uden at have adgang til at inspicere de enkelte pylons meget grundigt”, skriver Kasper Hyllested.
Terma samarbejder tæt med amerikanske Marvin Group om produktionen af pyloner til F-35 flyene. Danwatch og Informations research bekræfter, at der tidligere også har været en anden leverandør af air-to-ground pylons til F-35-programmet.
Det fremgår af en artikel fra analysefirmaet Forecast International fra marts 2019, forfattet af en daværende Terma-medarbejder, at tyrkiske Turkish Aerospace Industries (TAI) i starten af 2019 producerede 45% af air-to-ground pylonerne til F-35 flyene. Resten blev produceret af Terma (45 %) og Marvin Group (10%).
Efter at det i juli 2019 blev besluttet at ekskludere Tyrkiet fra F-35-programmet på grund af landets indkøb af russiske våbensystemer, leverer TAI ikke længere pyloner til F-35-flyene.
Det bekræfter Lockheed Martin, der er hovedentreprenør på F-35-flyene, i en mail til Danwatch og Information:
“I overensstemmelse med vejledningen fra det amerikanske forsvarsministerium er der i øjeblikket ingen tyrkiske leverandører, der understøtter produktionen af F-35”, skriver de.
Med andre ord kan man altså ikke konkludere, at de pyloner, der holder bomberne under de israelske kampfly, indeholder dele fra Termas danske fabrikker – selv om der er en vis sandsynlighed for det.
Det bekræftes også af Termas pressechef.
“At der “er en vis sandsynlighed” for, at der er tale om pylons med dele fra Terma er principielt korrekt, men det er umuligt at sige med vished”, skriver Kasper Hyllested i en mail til Danwatch og Information.
Uanset leverer Terma avanceret militært udstyr til alle F-35-fly.
Ifølge Termas egen hjemmeside har virksomheden mere end 700 ansatte, som arbejder med at producere mere end 80 forskellige dele til F-35-kampflyene.
I et interview med Avisen Danmark i 2022 formulerede administrerende direktør Jes Munk Hansen det sådan, at “der flyver ikke ét F-35, hvor der ikke er dele med fra Terma”.
Lockheed Martin kalder Danmark for en “uvurderlig partner” i produktionen af F-35-flyene. Både Lockheed Martin og Terma bekræfter, at der er danske dele på alle F-35-fly, der produceres.
“Alle F-35 indeholder komponenter produceret af Terma og Multicut, heriblandt pyloner, avancerede kompositter, radarkomponenter og horisontelle halekanter”, skriver en pressemedarbejder i Lockheed Martin i en mail til Danwatch og Information den 14. marts.
“Det er korrekt, at de F-35-fly, der i dag kommer ud fra Lockheed Martin’s fabrik i Fort Worth i Texas, alle indeholder dele produceret af Terma. Det kan fx være kompositparter”, skriver Termas pressechef i en mail.
At F-35-flyene er centrale for Israels krigsførelse fremgår også af en høring i den amerikanske kongres, der fandt sted den 12. december 2023.
Her fortalte direktøren for F-35-programmet, den amerikanske generalløjtnant Michael Schmidt, at det israelske militær under krigen har optimeret den tid, det tager, fra F-35-flyene lander på Nevatim-basen, til de er på vingerne igen med nye forsyninger af brændstof og bomber.
“Jeg talte senest med IDF’s stabschef i går. Vi kan lære rigtig meget af dem i forhold til, hvor hurtigt de får flyene tilbage på vingerne, sagde programdirektøren til de fremmødte lovgivere under høringen.
Kongreshøring
Under en høring i den amerikanske kongres i december 2023 kom det frem, at F-35 programmet lærer “enormt meget” af Israels brug af F-35 flyet i Gaza, og har tilføjet “kapabiliteter” til flyene under krigen.
Militæranalytiker Andrew Curtis tvivler ikke på, at det israelske militær bruger de danskudstyrede kampfly så meget som muligt.
“Den hastighed, altså at IDF så hurtigt får flyet tanket op og lastet det med nye våben, samtidig med at piloten briefes til en ny mission, indebærer absolut, at IDF gør, hvad de kan for at holde F-35 i luften døgnet rundt”, siger Andrew Curtis.
“Jeg er sikker på, at det israelske militær flyver så mange ture som muligt med F-35, da F-35 er den bedste måde for dem at støtte tropper på jorden i et byområde. Hvor du smider bomber meget tæt på dine egne soldater og derfor har brug for, at de er præcise, men også har brug for de efterretninger, det genererer”, siger han.
Militæranalytikeren fremhæver også F-35 flyets mange muligheder.
“En af fordelene ved F-35 er, at flyet kan spille mange forskellige roller. Det kan yde tæt luftstøtte til landstyrkerne lastet med et stort antal mindre bomber om morgenen, og om eftermiddagen kan det så flyve med de store JDAM-bomber (de tonstunge GBU-bomber, red.), fordi det støtter israelske landstyrker i jagten på Hamas’ tunnelsystem. Det kan gøre begge dele”, siger han.
F-35-programmet, som Danmark er medlem af, yder også direkte støtte til Israel i forbindelse med krigshandlingerne i Gaza, blandt andet i form af leverancer af reservedele til de israelske F-35-fly.
Det kom ligeledes frem i kongreshøringen i USA i december.
“Siden begyndelsen af oktober har F-35-programmet leveret surge support til Israel”, sagde F-35 programmets direktør Michael Schmidt.
Han forklarede desuden, at F-35-programmets “globale vedligeholdelsesinfrastruktur” i øjeblikket bliver “testet gennem den nuværende konflikt i Israel”, og at det har været lærerigt at “flytte dele rundt i verden til støtte for en konflikt”.
Michael Schmidt fortalte også, at F-35-programmet har “tilføjet nogle kapabiliteter” til flyene “på meget kort tid”.
Indsatsen blev rost af Kongres-udvalgets formand, republikaneren Rob Wittman, der fremhævede, hvordan F-35-programmet har ageret “med halsbrækkende fart for at støtte vores tætteste partner og allierede i Mellemøsten, Israel”.
“Det har de gjort ved at accelerere F-35’s våbenkapabiliteter og øge leveringsraterne af reservedele i deres kamp mod grusomhederne begået af Hamas”, lød det fra Rob Wittman.
Danmark er et af otte officielle partnerlande i F-35-programmet. I slutningen af januar var forsvarsminister Troels Lund Poulsen på besøg på Lockheed Martin’s F-35-fabrikker i USA for at tale om Danmarks rolle i programmet.
Danwatch og Information har derfor spurgt Forsvarsministeriet om og hvordan Danmark, danske embedsmænd, militærfolk og virksomheder har bidraget i F-35-programmets støtte til den israelske krigsførelse siden 7. oktober.
Forsvaret har dog ikke svaret på spørgsmålet inden vores deadline.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har gentagne gange sagt, at der ikke er grundlag for at konkludere, at Israel har begået folkeretsbrud i Gaza.
Og han har påpeget, at kritikken af Danmarks eksport ikke har været baseret på konkrete oplysninger om krigsforbrydelser begået ved hjælp af de dansk-udstyrede F-35-kampfly.
Under et samråd i Folketingets udenrigsudvalg i januar i år sagde udenrigsministeren:
“Jeg er nødt til at sige – uden at det skal lyde for skarpt, men alligevel – at det forhold, at der er F-35-fly i luften er jo ikke i sig selv noget, der kan gøre, at den her sag skal stille sig anderledes”.
Som Danwatch og Information tidligere har beskrevet, har de danske myndigheder godkendt eksport af militært udstyr til F-35 programmet uden at vurdere risikoen for, at Israel kan benytte udstyret i forbindelse med krigsforbrydelser.
F-35-programmet har nemlig siden 2013 været omfattet af en særligt lempelig praksis, der indebærer, at Udenrigsministeriet undlader at foretage en konkret risikovurdering efter kriterierne i FN’s og EU’s regler, sådan som det ellers er normal praksis i andre danske sager om militær eksport.
Det er en praksis, som juridiske eksperter har kritiseret for at være en ulovlig omgåelse af de internationale regler, men som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har forsvaret, blandt andet med henvisning til, at USA er Danmarks vigtigste allierede.
Danwatch og Information har forelagt dokumentationen, der præsenteres i denne artikel, for det danske Udenrigsministerium og Justitsministerium og spurgt, om informationerne får danske myndigheder til at genoverveje, om det er i overensstemmelse med international ret at fortsætte eksporten til F-35-programmet.
“Vi henviser til ministerens tidligere udtalelser i sagen”, lyder det kortfattede svar fra Udenrigsministeriet.
I et folketingssvar den 14. marts skriver Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen at “ han “har noteret sig” den hollandske landsrets dom den 12. februar 2024. Sagen vedrører levering af dele til F-35-fly fra et regionalt lager i Holland direkte til Israel. Ligesom han “noterer sig” kendelsen som ICJ afsagde den 26. januar 2024 i Sydafrikas sag mod Israel vedr. overtrædelse af folkedrabskonventionen.
Samtidig “bemærkes ift. F-35-samarbejdet, at hensynet til Danmarks udenrigs-
og sikkerhedspolitiske interesser fortsat tilsiger, at Danmark og danske virksomheder kan indgå i et tæt, forpligtende samarbejde med vore nærmeste allierede, herunder USA, og disse landes virksomheder med henblik på at styrke Danmarks strategiske internationale og europæiske forsyningskæder og udviklingen af forsvarsmateriel af betydning for både Danmarks og Danmarks allieredes sikkerhed.”
Det fremgår af svaret, at Udenrigsministeriet “midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-fly fra Danmark”.
Justitsministeriet henviser til dette folketingssvar i en mail til Danwatch og Information:
“Rigspolitiet har siden den 15. februar 2024 i forbindelse med behandlingen af konkrete sager anmodet Udenrigsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt der er udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, der medfører, at ansøgningen ikke bør imødekommes i sager, der vedrører udstyr, som skal indgå i F-35, og hvor modtageren er angivet som et EU-, EFTA- eller NATO-land, og slutbruger er angivet som ukendt.”
Samtidig fortsætter Lockheed Martin produktionen af F-35-fly til Israel. Israel har tilsammen bestilt 75 af de avancerede F-35-fly, og indtil videre modtaget 39.
Det israelske militær, IDF, afviser over for Danwatch og Information at kommentere F-35-flyenes rolle og brugen af GBU-31-bomber under krigen. I stedet henviser en talsperson til IDF’s hjemmeside, hvor det blandt andet fremgår, at de israelske styrker har “mange tiltag for at mindske civil skade” under sine operationer.
På hjemmesiden skriver IDF også, at det i deres øjne “først og fremmest” er Hamas, “der bærer ansvaret for den udbredte lidelse, de har skabt ved at anstifte fjendtlighederne den 7. oktober og bruge civile som menneskelige skjolde”.
Fire organisationer – Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og palæstinensiske Al-Haq – har for nylig varslet, at de vil lægge sag an mod den danske stat for overtrædelse af reglerne i forbindelse med den danske våbeneksport til Israel.
Emilie Ekeberg
Charlotte Aagaard
