Igen og igen har juridiske eksperter det seneste år beskyldt Danmark for at overtræde international ret i forbindelse med eksporten af militært udstyr til F-35-kampflyene, der blandt andet ender i Israel.
Og igen og igen har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) afvist, at der skulle være noget om sagen.
“Når vi taler om køen af eksperter, så kan man sige, at køen stopper i hvert fald, når vi kommer til de eksperter, der er i mit eget ministerium”, sagde udenrigsministeren så sent som på et samråd i januar, hvor han afviste, at regeringen skulle have et juridisk problem:
“Vores vurdering er fuldstændig entydigt, at vi overholder vores internationale forpligtelser”, sagde udenrigsministeren.
Men nu kan Danwatch i samarbejde med Information fortælle, at de danske myndigheder i al stilhed har ændret den udskældte praksis. I et svar til Folketingets udenrigsudvalg skriver Lars Løkke Rasmussen, at Udenrigsministeriet i midten af februar bad Rigspolitiet om “midlertidigt” at ændre procedurerne i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelser til eksport til F-35-programmet, der ledes af USA.
“Det er en stor omlægning af de danske myndigheders praksis”, siger Jacques Hartmann, professor i international ret ved University of Dundee i Storbritannien, der har været en vedholdende kritiker af de danske myndigheders hidtidige linje.
“På mange måder gør de nu faktisk det, de er blevet kritiseret for ikke at have gjort”, siger han.
Det er De Radikales udenrigsordfører Christian Friis Bach, der har stillet det spørgsmål, Lars Løkke Rasmussen svarer på. Han er glædeligt overrasket over meldingen.
“Det er en rigtig god nyhed”, siger Christian Friis Bach.
“Det er i tråd med vores internationale forpligtelser. Og det er et vigtigt signal at sende i den situation, der lige nu er i Gaza”.
F-35-programmet har, som Danwatch og Information tidligere har afdækket, siden 2013 været omfattet af en særligt lempelig praksis, der indebærer, at Udenrigsministeriet ikke bliver bedt om at foretage en konkret vurdering af risikoen for blandt andet krigsforbrydelser, før der gives eksporttilladelse, sådan som det ellers er normal praksis i andre sager om militær eksport. I stedet har de danske myndigheder blot haft tillid til de amerikanske myndigheders beslutninger om, hvem udstyret kan sælges til.
Det bliver nu lavet om, så Udenrigsministeriet “i relevant omfang” skal høres om “konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-fly fra Danmark”, fremgår det af Lars Løkke Rasmussens svar.
I “forbindelse med behandlingen af konkrete sager” har Rigspolitiet derfor siden den 15. februar “anmodet Udenrigsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt der er udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold, der medfører, at ansøgningen ikke bør imødekommes i sager, der vedrører udstyr, som skal indgå i F-35”, oplyser Justitsministeriet i et svar til Danwatch og Information
“Det er skrevet i klassisk diplomatsprog, hvor man forsøger ikke rigtig at indrømme noget”, siger Jacques Hartmann.
“Men mellem linjerne er det en ret stor indrømmelse”, siger han.
På baggrund af Danwatch og Informations afdækning har Jacques Hartmann og en række andre juridiske eksperter igennem det seneste år kritiseret de danske myndigheders mangeårige lempelige praksis for at være en ulovlig omgåelse af de internationale regler for våbeneksport, som Danmark er forpligtet af.
Ifølge eksperterne følger det af både FN’s våbenhandelstraktat og EU’s fælles regler for våbeneksport, at de danske myndigheder er forpligtet til at foretage en konkret vurdering af en række kriterier, heriblandt risikoen for krigsforbrydelser, hver gang en virksomhed anmoder om tilladelse til at eksportere våben eller militært udstyr.
Og hvis der i den forbindelse viser sig at være en “klar” eller “overvejende” risiko for, at udstyret kan komme til at bidrage til krigsforbrydelser, er det decideret forbudt for de danske myndigheder at godkende eksporten.
“Problemet var, at man eksporterede uden faktisk rigtigt at kigge på de relevante forhold i det endelige modtagerland”, siger Jacques Hartmann.
“Det er nu lagt fuldstændig om, så man laver en konkret vurdering. Det er det, kritikken hele tiden har handlet om, at Danmark skulle gøre”.
Praksisændringen er blevet besluttet “i lyset af” en nylig dom fra den hollandske landsret, der kendte Hollands eksport af dele til Israels F-35-kampfly ulovlig, fremgår det af svaret fra Lars Løkke Rasmussen.
Domstolen konkluderede, at der er en “klar risiko” for, at Israel kan benytte udstyret til at begå krigsforbrydelser i Gaza og beordrede på den baggrund Hollands eksport stoppet. Den hollandske regering har anket dommen, men foreløbig er eksporten sat i stå.
Spørgsmålet er, hvad den nye procedure i praksis vil komme til at betyde for den danske eksport til F-35-programmet.
Hverken Lars Løkke Rasmussen eller justitsminister Peter Hummelgaard har ønsket at stille op til interview om sagen. Og Udenrigsministeriet har heller ikke ønsket at besvare skriftlige spørgsmål.
Men Jacques Hartmann er overbevist om, at den nye praksis vil gøre en forskel.
“Med de mange beviser, der efterhånden er mod Israel, mener jeg ikke, det er muligt at fortsætte eksporten som hidtil”, siger han.
“Jeg kan ikke forestille mig, at man kan lave en risikovurdering nu uden at komme frem til, at der er overvejende risiko for overtrædelser af den humanitære folkeret. Det var derfor, den hollandske landsret stoppede eksporten”.
En lignende forventning har De Radikales udenrigsordfører Christian Friis Bach.
“Jeg kan ikke se anden vej, end at hvis vi får den viden, at der er en slutbruger, der hedder Israel, så bliver vi nødt til at sige, at der ikke kan indgå danske våbendele”, siger han.
“Jeg forventer klart, at man tager det op med amerikanerne og forklarer, at vi i Danmark ikke kan tillade en eksport af våbendele videre til Israel. Så må vi jo forvente, at vores allierede og partnere reagerer på det. Men hvis vi får viden om, at der fortsat bliver solgt våben og våbendele til Israel i den situation, der er lige nu, må vi jo meddele amerikanerne, at så har vi svært ved at give de eksporttilladelser”.
Men vil det ikke have store konsekvenser for den danske forsvarsindustri, som der jo ellers er en politisk målsætning om at styrke? Og for forholdet til USA?
“Jo, det kan få store konsekvenser. Men det er jo regler, vi har tiltrådt af en grund, og som vi i øvrigt selv har bakket op om”, siger Christian Friis Bach.
“Danmark skal altid stå bag den internationale retsorden. Den kortsigtede interesse, der kan være for at styrke dansk våbeneksport, kan ikke skygge over vores langsigtede interesse i at opbygge en international retsorden”.
Også Enhedslisten og Alternativet er glade for nyheden om den ændrede praksis, omend med visse forbehold.
“Det er selvfølgelig glædeligt, at udenrigsministeriet lytter til kritikken og holder et vågent øje med Israels krigshandlinger i Gaza”, lyder det fra Alternativets udenrigsordfører, Sascha Faxe.
Men hun noterer sig også, at det i Lars Løkke Rasmussens folketingssvar “bemærkes ift. F-35-samarbejdet, at hensynet til Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser fortsat tilsiger”, at Danmark og danske virksomheder skal kunne samarbejde tæt med USA “med henblik på at styrke Danmarks strategiske internationale og europæiske forsyningskæder og udviklingen af forsvarsmateriel af betydning for både Danmarks og Danmarks allieredes sikkerhed.”
Og det er en formulering der vækker bekymring hos Sascha Faxe.
“Desværre understreger ministeriet i sit svar, at Danmarks involvering i F-35 samarbejdet stadig vægter højt. Mellem linjerne læser jeg, at F-35 samarbejdet stadig vægter højere end forpligtelsen til overholde de våbenhandelsaftaler Danmark har forpligtet sig til gennem FN og ikke mindst EU”, siger hun.
Trine Pertou Mach, der er udenrigsordfører for Enhedslisten, kalder den bebudede praksisændring for “nye toner” og “en reaktion på det politiske pres”, der har været fra dele af Folketinget i sagen.
“Men det store spørgsmål er, hvad den her praksisændring får af betydning i praksis. Vil man sige nej, hvis man får en ansøgning, hvor slutbrugeren er Israel? Og vil man vente med at sige ja til en ansøgning, hvor slutbrugeren er ukendt, til man har forsikret sig om, at slutbrugeren ikke er Israel?”, siger Trine Pertou Mach, der også varsler, at hun vil forfølge svar på disse spørgsmål i Folketinget.
Udover henvisningen til den hollandske dom i sagen om F-35 eksport til Israel, “noterer” Lars Løkke Rasmussen sig kendelsen som ICJ afsagde den 26. januar 2024 i Sydafrikas sag mod Israel vedrørende overtrædelse af folkedrabskonventionen.
Og begge disse sager har gjort indtryk på Udenrigsministeriets jurister, tror Trine Pertou Mach.
“Jeg har simpelthen meget svært ved at forestille mig, at der ikke sidder en eneste jurist i Udenrigsministeriet, der mener, at vi her kan have et problem. Så på den måde kan de her sager godt have rykket noget”, siger Enhedslistens udenrigsordfører.
I samarbejde med dagbladet Information
Emilie Ekeberg
Charlotte Aagaard
