“Det er et virkelig bemærkelsesværdigt svar”.
Sådan lyder det fra Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach, der ligesom andre partier og juridiske eksperter undrer sig over, at regeringen nu efter to års forberedelser med fem involverede ministerier, dropper en planlagt lempelse af den danske militære eksportkontrol, fordi lempelsen vil være lovstridig.
“Jeg læser det sådan, at regeringen har besluttet en lempelse i det skjulte, de har ikke haft styr på lovligheden og da der så kommer politisk og mediemæssig opmærksomhed på det, så opgiver man det igen”, siger hun.
Sagen handler om Danmarks største erhvervsorganisation (DI) og deres pres for at den danske våbenindustri skulle have mulighed for via USA at sælge våbendele til tredjelande, som Danmark ikke normalt kan eller vil tillade militær eksport til.
Hvis ikke kontrollen bliver lempet, risikerer danske virksomheder at blive fravalgt som underleverandører af de amerikanske våbengiganter, argumenterede Dansk Industri (DI).
Siden maj 2022 har embedsmænd på tværs af fem ministerier arbejdet med at opfylde DIs drøm om lempeligere regler. Og i marts 2023 traf regeringen så beslutning om en lempelse.
Det viser dokumenter, som Danwatch og Information har fået aktindsigt i, samt svar fra Justitsministeriet.
Men nu bliver den plamnlagte lempelsen så alligevel ikke til noget. Det erkender justitsminister Peter Hummelgaard (S) i et svar til Folketingets udenrigsudvalg. Og forklaringen er, at de nye lempeliger regler ikke vil være lovlige at gennemføre.
Af hensyn til “regeringens interne beslutningsproces” er ministeren med egne ord “tilbageholdende” med at “redegøre for regeringsinterne overvejelser og drøftelser over for Folketinget”.
“Det kan dog oplyses”, skriver ministeren i svaret, det har “har vist sig, at det imidlertid ikke inden for rammerne af Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser vedrørende kontrol med eksport af militærteknologi- og udstyr er muligt at gennemføre lempelsen”.
“Praksis er således uændret”, skriver Peter Hummelgaard.
Svaret kommer, efter at Danwatch og Information på baggrund af aktindsigt har kunnet afdække den hidtil hemmeligholdte regeringsbeslutning og Dansk Industris lobbypres.
Hvordan regeringen præcis havde besluttet at lempe kontrollen med danske virksomheders eksport af militært udstyr har Danwatch og Information forsøgt at få indsigt i, men de nærmere omstændigheder er er mørklagt.
Dokumenter, som Danwatch og Information har fået aktindsigt i ved Justitsministeriet, viser imidlertid, at Dansk Industri i 2022 pressede på for en lempelse i forhold til eksport til det såkaldte Foreign Military Sales-program, der er den amerikanske regerings program for salg af våben, militært udstyr og tjenesteydelser fra USA til andre lande.
Programmet indebærer, at det er den amerikanske regering, og ikke våbenindustrien selv, der står for at sælge de militære produkter. Og omfanget er enormt: Sidste år solgte den amerikanske regering våben og militære produkter for 81 milliarder dollar, svarende til mere end 550 milliarder kroner.
Dermed udgør programmet også en gylden forretningsmulighed for den danske forsvarsindustri, der har USA som sit vigtigste eksportmarked.
Ifølge et dokument dateret den 14. marts 2023, som Danwatch og Information har fået aktindsigt i hos Justitsministeriet, havde DI “på vegne af forsvarsindustrien rettet henvendelse til en række myndigheder med ønske om en kritisk gennemgang af de nuværende rammer for eksportkontrol ift. det såkaldte FMS-program”.
Hvis de danske virksomheder kender den reelle slutbruger af det udstyr, de skal eksportere via USA, er de forpligtede til at oplyse det til de danske myndigheder, når de ansøger om eksporttilladelse. Herefter foretager Udenrigsministeriet en vurdering af, om det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at tillade eksporten.
Dermed risikerer de danske virksomheder at få afslag, fordi USA og Danmark har forskellige standarder. I modsætning til USA er Danmark bundet af EU’s regler for våbeneksport og FN’s våbenhandelstraktat, som blandt andet forbyder våbeneksport, der kan risikere at bidrage til krigsforbrydelser.
“Industrien påpeger, at kravet om at oplyse slutbruger kan medføre afslag på konkrete ansøgninger om eksport under en rammekontrakt, fordi USA i nogle tilfælde tillader reeksport, som Danmark i henhold til de fælles EU-kriterier ikke nødvendigvis ville godkende”, står der i coveret fra Justitsministeriet.
“Det medfører en usikkerhed hos både den danske og amerikanske forsvarsindustri omkring danske virksomheders leverancedygtighed, hvilket vanskeliggør danske virksomheders muligheder for at fastholde og indgå nye rammekontrakter med amerikanske forsvarsvirksomheder under det amerikanske FMS-program”.
Over for Information og Danwatch har DI’s underdirektør for forsvar og sikkerhed, Joachim Finkielman, tidligere forklaret, at det ikke i sig selv er kravet om at oplyse slutbrugeren, der er problemet.
“Issuet er mere, hvad det bliver brugt til”, forklarede han.
“Vores virksomheder kan ikke leve med, at man får et OK til at levere nogle produkter, men at der pludselig kan opstå en eller anden situation, hvor amerikanske og danske vurderinger er forskellige. Og at man som underleverandør pludselig bliver forhindret i at levere af en eller anden årsag”.
Konkret har Dansk Industri efterspurgt, at de danske myndigheder lod sig “inspirere” af den særligt lempelige praksis, der de seneste 11 år har været for eksport til det såkaldte F-35-program.
Her har Udenrigsministeriet undladt at foretage konkrete vurderinger af risikoen for blandt andet krigsforbrydelser, sådan som man ellers gør i andre sager. I stedet har de danske myndigheder blot haft tillid til den efterfølgende amerikanske eksportkontrol. F-35-flyene sælges blandt andet til Israel, som i øjeblikket benytter dem i forbindelse med krigen i Gaza, hvor det israelske militær beskyldes for mulige krigsforbrydelser.
Det er en praksis, som juridiske eksperter har kritiseret for at være i strid med de internationale regler for våbeneksport, som Danmark er forpligtet af, og som Udenrigsministeriet i øjeblikket har suspenderet “midlertidigt” på grund af krigen i Gaza.
Da Danwatch og Information kunne afdække DI’s forsøg på at få lempet kontrollen med eksport til Foreign Military Sales-programmet, mente eksperterne heller ikke, at det ville være i overensstemmelse med reglerne. Derfor er det også “rigtig fornuftigt”, at regeringen nu har droppet lempelsen, mener Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Københavns Universitet.
Han undrer sig dog over, hvorfor det skulle tage flere år og fem ministeriers indsats at nå frem til den konklusion.
“Det er svært at forstå, hvorfor det har været nødvendigt med en både længerevarende og kompliceret proces for at nå frem til det resultat – i hvert fald hvis sagen alene har handlet om, hvorvidt forslaget kunne eller skulle gennemføres”, siger Marc Schack
“Baseret på de relevante regelsæts ordlyd og grundlæggende forudsætninger, synes det rimelig åbenbart, at regeringen ikke ville kunne gennemføre den ønskede ordning inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser”.
Danwatch og Information har spurgt Justitsministeriet, hvornår det gik op for dem, at lempelsen ikke ville være lovlig at gennemføre. Det ønsker ministeriet ikke at svare på.
Justitsminister Peter Hummelgaard har heller ikke ønsket at kommentere sagen eller besvare Danwatch og Informations spørgsmål, herunder om hvorvidt han og den øvrige regering i sin tid blev advaret af embedsværket om, at lempelsen muligvis ikke ville være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
En sagsoversigt, som Danwatch og Information har fået aktindsigt i, viser, at myndighedernes forberedelser startede helt tilbage i maj 2022. De kommende måneder var hele fem ministerier og underliggende styrelser involveret i arbejdet. Ud over Justitsministeriet var der tale om Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Statsministeriet.
Justitsministeriet har oplyst, at regeringen traf beslutning om lempelsen i marts 2023. Justitsministeriets sagsoversigt viser, at sagen var oppe i regeringens centrale Koordinationsudvalg, og at der blev udarbejdet udkast til orientering af Folketingets Retsudvalg og Forsvarsudvalg.
Regeringsbeslutningen blev truffet parallelt med, at Danwatch og Information i en anden sammenhæng konfronterede Udenrigsministeriet med en række spørgsmål vedrørende lovligheden af de danske myndigheders særligt lempelige praksis i forhold til eksport til F-35-samarbejdet.
På baggrund af Danwatch og Informations spørgsmål indledte Udenrigsministeriet i samarbejde med Justitsministeriet en længere udredning af lovligheden af de danske myndigheders praksis helt tilbage til år 2000.
Undersøgelsen konkluderede ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, at myndighedernes praksis var lovlig, men at det for at undgå tvivl var hensigtsmæssigt med justeringer i procedurerne fremover. Kort efter erkendte Peter Hummelgaard i et svar til Folketinget, at EU-reglerne er juridisk bindende for Danmark, modsat hvad hans forgænger, Mattias Tesfaye (S), i 2022 havde oplyst.
De to forløb falder ikke bare tidsmæssigt sammen. Danwatch og Informations dækning er også indgået i ministeriets sagsbehandling. I slutningen af marts 2023 blev et udkast til svar på Danwatch og Informations spørgsmål nemlig journaliseret på sagen om den lempelse, regeringen havde besluttet, fremgår det af Justitsministeriets sagsoversigt.
Et år senere kunne Danwatch og Information på baggrund af aktindsigt afsløre den hidtil ukendte regeringsbeslutning om at lempe eksportkontrollen. I den forbindelse oplyste Justitsministeriet, at der “endnu ikke” var “taget endeligt stilling til udmøntningen” af lempelsen. Og nu godt en måned senere er lempelsen altså droppet på grund af juridiske problemer.
Forløbet ser “bestemt ikke kønt ud”, mener professor i international ret på University of Dundee Jacques Hartmann.
“Det virker som en politisk beslutning, der blev forpurret af jeres arbejde”, siger han til Danwatch og Information.
Alternativets udenrigsordfører Sascha Faxe undrer sig over processen, hvor fem ministerier siden maj 2022 har været involveret i den nu droppede lempelse.
“Det er skørt at bruge så mange ressourcer og arbejdstimer på sagen, før man får lavet den her juridiske vurdering af, om lempelsen overhovedet er lovlig. Det plejer jo at være omvendt, at man starter med den juridiske vurdering”, siger Sascha Faxe.
Hun efterlyser svar på, hvordan regeringens praksis for eksportkontrol med F-35 eksporten kan være lovlig, når embedsværket har vurderet, at lempelsen vedrørende FMS-programmet ikke var det.
“Jeg har hele tiden betvivlet lovligheden af de her rammevurderinger, og af at udlicitere eksportkontrollen til USA. Nu ser jeg frem til at vi skal i samråd om sagen, hvor vi forhåbentlig også kan få svar på de nye spørgsmål der er opstået”, siger Sascha Faxe.
Også Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach vil udfordre regeringen på hvordan den juridiske vurdering i denne sag påvirker den kontroversielle F-35 eksport.
“Vi kommer til at bore i, hvad det her kan betyde og kan få af konsekvenser for F-35 eksporten, det er helt sikkert”.
Danwatch og Information har siden tirsdag forsøgt at få Dansk Industri i tale om sagen. I en kort skriftlig kommentar skriver underdirektør Joachim Finkielman:
“Vi har alene haft som ønske at få undersøgt mulighederne for at få så klare, gennemsigtige og smidige processer som muligt i forhold til eksporten til vores vigtigste allierede og NATO-partner, USA”.
Emilie Ekeberg
Charlotte Aagaard
