Carlsberg i fagforeningsstrid: Anklages for trusler mod unge kvinder i Cambodja

I en rød kjole med ordet Angkor trykt hen over brystet – navnet på Carlsbergs lokale øl – står hun med håret sat op og et fast smil på læben. Hun byder gæsterne velkommen i en lille restaurant i turistmekkaet Siem Reap i Cambodja, hvor varmen fra bordenes varmeplader breder sig i lokalet.

Menuen er enkel: et udvalg af råt kød, som gæsterne selv tilbereder ved bordet. Duften fra restauranten flyder ud i nattelivet, hvor lyskæder, gadekøkkener og tæt trafik smelter sammen.

Det er her, Danwatch møder nogle af Cambodjas såkaldte beer girls – blandt dem den 24-årige kvinde i den røde kjole, som nu er i færd med at tilbyde restaurantens gæster isterninger.

Opgaven er simpel: at sælge øl i det hektiske byliv.

Men bag smilet gemmer der sig også en anden virkelighed. Beretninger om seksuelle krænkelser fra kunder og en frygt for konsekvenserne, hvis de forsøger at organisere sig i en fagforening. Sidstnævnte er en anklage, som bliver rettet mod danske Carlsberg. 

“Vi oplever, at piger, der bliver medlemmer af fagforeningen, bliver fyret. Lederen finder en undskyldning – for eksempel at de ikke sælger nok øl”, fortæller den 40-årige fagforeningsaktivist Chheng Kimyan.

En sådan praksis vil være i strid med flere centrale internationale forskrifter. 

I OECD’s retningslinjer, som gælder for multinationale virksomheder, fremgår det, at  virksomheder skal “respektere arbejdstageres ret til at etablere eller tilslutte sig fagforeninger efter eget valg”. Samtidig fremgår det af FN’s Guiding Principles on Business and Human Rights, at virksomheder skal respektere menneskerettigheder i alle deres aktiviteter, hvilket inkluderer de grundlæggende arbejdstagerrettigheder fra Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, som bl.a. giver ansatte ret til at danne fagforeninger. 

Professor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der forsker i arbejdsmarkedet, forklarer, at det både strider mod den danske model og internationale aftaler, hvis Carlsberg forhindrer ansatte i at organisere sig.

“Hvis der er hold i anklagerne, står Carlsberg over for et stort problem. Uanset om det drejer sig om EU’s charter om grundlæggende rettigheder eller OECD’s retningslinjer, har medarbejderne ret til at organisere sig i en fagforening. Derfor vil det udgøre et brud på internationale konventioner og aftaler på disse områder”, siger Bent Greve og uddyber, at OECD’s regler er lavet for også at sikre, at der ikke er unfair konkurrence mellem virksomheder. 

“Det er klart, at hvis der ikke er nogle ansatte, som er medlem af en faglig organisation, så er der ikke nogen til at presse på for at få nogle gode løn og arbejdsvilkår.” 

Hvad bør Carlsberg gøre? 

“De bør undersøge sagen nærmere, tage ud og tale direkte med ledelsen på stedet og sikre, at det ikke sker igen. Det handler ikke kun om, at ledelsen på papiret er opmærksom på problemet, men også om, at de i praksis forstår, at det ikke må finde sted”, siger Bent Greve.

Danwatch har spurgt Carlsberg, hvordan virksomheden forholder sig til anklagerne. Her forholder man sig ikke direkte til, hvorvidt det er en praksis, som finder sted, men konstaterer, at retten til at organisere sig er en grundlæggende rettighed.  

“Vi accepterer ikke nogen forsøg på at forhindre medarbejdere i at melde sig ind i en fagforening. Hvis vi bliver opmærksomme på sådan adfærd, vil det få konsekvenser og kan føre til alvorlige sanktioner, herunder afskedigelse”, skriver Kenni Leth, chef for ekstern kommunikation i Carlsberg Group.

En kritiseret branche 

En mindre køretur uden for Siem Reap, væk fra den asfalterede vej, og for enden af en rød grusvej ligger Chheng Kimyan hus. På terrassen står et bord dækket af en voksdug med kulørte ølmærker trykt hen over plasten. En påmindelse om hendes fortid. 

Chheng Kimyan stoppede sidste år arbejdet som beer girl i Cambodja efter mere end 20 år. Da Danwatch i dag møder hende, har hun helliget al sin tid i den fagforeningsbaserede NGO, Cambodian Food and Service Worker’ Federation, hvor hun forsøger at hjælpe andre kvinder i branchen. 

“Pigerne bliver udsat for seksuelle krænkelser, som kan spænde fra upassende kommentarer og vittigheder til fysiske overgreb, hvor kunder rører ved dem, mens de serverer øl”, fortæller Chheng Kimyan, inden hun understreger, at det ikke kun er kunderne, men også arbejdsgiverne, der kan være et problem. 

Fænomenet beer girls begyndte at blive omtalt i Cambodja i 1990’erne, hvor internationale og lokale bryggerier konkurrerede om markedsandele – især i Phnom Penh og senere også i turistområder som Siem Reap.

I dag findes kvinderne stadig på restauranter og barer, hvor smalltalk og smil – foruden øllen – er en fast del af kundeoplevelsen.

Hos nogle bryggerier er det almindeligt, at kvinderne sætter sig ved bordene og drikker med kunderne, hvilket ikke er tilladt hos Carlsberg.

Branchen har gennem årene været både kritiseret og omdiskuteret. I 2010 viste en rapport fra professor Ian Lubek fra University of Guelph, at lave lønninger tvang mange af kvinderne ud i sexarbejde.

Ifølge rapporten var 57 procent af de ølpromotører, der blev interviewet i Siem Reap, beskæftiget med sexarbejde.

Da Danwatch talte med professoren i 2022 udtalte han, at han også havde registreret, at mange af kvinderne var blevet afhængige af alkohol, fordi de drak med kunderne, samt at de havde svært ved at få lønnen til at række. 

“Vi fandt ud af, at nogle af ølpigerne drak op til 24 procent af deres salg på en aften”, sagde han blandt andet.   

I sommeren 2025 fremlagde flere kvinder, der arbejder i underholdningsindustrien i Cambodja, via NGO’en ActionAid et charter, hvor de påpegede, at de stadig mangler adgang til grundlæggende rettigheder og arbejdsgivergoder, som ellers er sikret i Cambodjas arbejdsret. Blandt andet nævnte de manglende barselsrettigheder, løn under graviditet og social sikring, hvilket i praksis betyder, at de må sige deres job op, hvis de ønsker at få børn

Har et stort ønske

Chheng Kimyan fortæller, at hun oplever, at unge kvinder hos Carlsberg trues og modarbejdes, hvis de melder sig ind i en fagforening eller begynder at tale om deres rettigheder. Og det har ifølge Kimyan den konsekvens, at øl-promoveringskvinderne i Siem Reap i dag står uden en lokal fagforeningsgruppe hos Carlsberg. 

I dokumentarfilmen Cambodian Beer Dreams, der kan ses i Horisont på DR den 31. marts, ser man Chheng Kimayn ringe til flere af Carlsbergs beer girls, som fortæller, hvordan de får at vide af ledere hos Carlsberg, at de skal holde sig fra fagforeningen. 

“De fortæller os, at vi ikke skal involvere os med fagforeningen”, lyder det fra en kvinde.

En anden siger: 

“De siger, at det er en regel. Virksomhedens regler tillader ikke, at medarbejdere melder sig ind i en fagforening”. 

En tredje fortæller, at hvordan hun har fået besked på ikke at lade sig overtale til at blive en del af en fagforening:    

“Hvis du ikke har meldt dig ind i fagforeningen, så lad dem ikke overtale dig til det”.  

Får inddraget sine fridage

Udsigten fra Chheng Kimyans terrasse er tørre marker og enkelte palmetræer. På den anden side af hegnet galer naboens hane, og under bordet ligger hendes prustende hund, der har søgt ly for varmen, som for længst har passeret 30 grader.

Nogle kilometer derfra indtager larmende scootere og tuk-tuk’er – byens trehjulede taxier – gaderne. Et mylder af mennesker gør sig klar til en aften i Siem Reap, der ud på aftenen stråler af blinkende skilte, lanterner og lyskæder.

Her arbejder en af de unge kvinder, som Kimyan taler om. 

Heriblandt den 24-årige kvinde med det faste smil og Angkor trykt på den røde kjole. Hun har kun været i branchen i nogle få år og er et eksempel på den sårbare situation, som kvinderne står i uden en fagforening i ryggen. Hun oplever, at hendes manager hos Carlsberg ikke vil give hende lov til at afholde de fridage, hun optjener.

Ifølge kvinden er det almindeligt, at hendes manager forlanger, at hun skal arbejde ekstra, når hun vil afholde sine optjente fridage:  

“Nogle gange nægter jeg at arbejde ekstra for at få min fridag, men så siger min manager, at min fridag er inddraget, fordi jeg ikke har solgt nok øl”. 

“Da jeg blev gift for to år siden, bad jeg om fri i syv dage, men det godkendte selskabet (Carlsberg red.) ikke. For at få fri skulle jeg arbejde på min eneste ugentlige fridag i syv uger, indtil jeg havde kompenseret for fridagene”, fortæller hun.  

Hun tør ikke stå frem af frygt for at miste sit arbejde. Men Danwatch får hendes historie bekræftet af Chheng Kimyan. 

Den 24-årige kvinde arbejdede oprindeligt i et køkken, men hun tjente ikke nok og søgte derfor jobbet som promoveringskvinde hos Carlsberg. Hun arbejder seks dage om ugen – fra tirsdag til søndag fra klokken fire om eftermiddagen til klokken ti om aftenen. 

Hun fortæller, at lønnen er 260 dollars om måneden, som kan stige med op til 80 dollars, hvis hun sælger 80 rammer øl. 

“Hvis nogen i familien bliver syge, eller jeg er inviteret til mange bryllupper, så kan det være et problem at leve for de penge”, siger hun. 

Hun er gift og drømmer om at få børn. Men hun fortæller, at hun er ansat på en kortidskontrakt, som hun underskriver hvert halve år, som ikke giver hende betalt fri, hvis hun føder. Derfor må drømmen vente. 

Glad for usædvanlig kontrakt 

Et stykke væk i Siem Reaps bykerne ligger en anden restaurant, hvor endnu en af Carlsbergs beer girls står klar til at tage imod gæsterne. 

Der serveres lokale, klassiske cambodjanske retter, og på de røde gulvklinker bevæger to promotionskvinder sig rundt mellem brune træstole, hvor stadig flere gæster sætter sig. 

Den ene står i den karakteristiske røde Angkor-kjole og smiler, mens hun indledningsvis fortæller om alkoholprocenterne i to af bryggeriets øl.

Den anden kvinde er iført en orange kjole fra bryggeriet Ganzberg. Hun har travlt, sætter sig skiftevis ved mandlige gæsters borde, smalltalker, skåler og drikker med.

Den unge kvinde fra Carlsberg vil ikke have sit navn med i artiklen af frygt for at miste sit job, og det er sparsomt, hvad hun vil fortælle om sit arbejde. Hun fortæller, at hun har skrevet under på, at hun ikke må fortælle, hvad der står i hendes kontrakt. Dog siger hun, at hun har bedre vilkår end de fleste. 

Efter fem år har hun netop opnået en et-årig kontrakt – et lille, men vigtigt skridt op, som hun forklarer, giver hende flere fordele som forsikring og ret til frihed under graviditet.

“Det er usædvanligt, så jeg er meget glad”, siger hun. 

Ifølge regeringsdokumenter har kvinder i Cambodja normalt krav på at få tre måneders fri, når de bliver gravide, men flere af de unge kvinder, som Chheng Kimyan kender, står i praksis uden de rettigheder. Hun mener, at det hænger sammen med, at de har korttidskontrakter, som varer et halvt år af gangen. 

Hun ærgrer sig over, at pigerne står uden fagforening: 

“Det betyder også, at vi ikke kan give dem træning i, hvordan de skal agere, hvis de udsættes for seksuelle krænkelser af kunder”.  

Carlsberg: Medarbejdere har krav på fridage

Danwatch har spurgt Carlsberg, hvordan virksomheden forholder sig til anklagen om manglende anerkendelse af optjente fridage samt de korte kontrakter, der ikke giver kvinderne ret til at holde betalt barsel: 

“Medarbejderes lovbestemte fridage og hviledage må ikke inddrages som straf for salgsresultater. Dette er i strid med både cambodjansk arbejdsret og virksomhedens politik”, skriver Carlsberg og uddyber, at kvinderne kan fremsætte deres “bekymringer/klager” i henhold til virksomhedens klageprocedure, “herunder via en whistleblower-ordning”.

Er det almindeligt, at øl-piger, der arbejder for Carlsberg, har korttidskontrakter på et halvt år, som ikke giver dem ret til betalt barsel?

“Alle medarbejdere, der har gennemført mere end ni måneders kontinuerlig ansættelse, er berettiget til betalt forældreorlov under Global Parental Leave Policy (gældende fra januar 2024), uanset stilling, og modtager fuld løn”, lyder det i Carlsbergs svar, hvor det uddybes, at en primær omsorgsperson får 16 sammenhængende uger (112 dage) med betalt orlov.