Åbner i en ny fane
Galleri30/03/2026

Ølkrig i Cambodja

Carlsberg møder kritik i Cambodja for at modarbejde kvindelige medarbejdere og målrette markedsføring mod de helt unge.

Denne artikel er en del af undersøgelsen Ølkrig i Cambodja

  • Med en ung befolkning, stigende købekraft og næsten ingen regulering af alkoholreklamer er Cambodja blevet et lukrativt marked for ølindustrien.
  • Midt i udviklingen står den danske bryggerigigant Carlsberg.
  • Danwatch undersøger, hvordan Carlsberg markedsfører sig i Cambodja og målretter sig mod de helt unge - samt hvordan virksomheden bruger lokale “beer girls”, der fortæller om manglende rettigheder og oplevelser med seksuelle krænkelser.
STY00685
Fænomenet beer girls dækker over unge kvinder, som promoverer øl. Branchen har gennem årene været kritiseret og sat i forbindelse med alt fra lave lønninger til sexarbejde i Cambodja. Her er det en kvinde, der promoverer øl for Carlsberg i Cambodja, som beskylder det danske bryggeri for manglende rettigheder - f.eks. får hun inddraget sine fridage, fortæller hun.
STY01474
Carlsberg forsøger at målrette deres nye øl Angkor Sky til de unge i Cambodja. Det sker efter, at Carlsberg i en årrække har tabt markedsandele. Kioskejeren Sok Leang fortæller, at det i dag mest er udlændinge, som køber Carlsbergs øl, mens de unge lokale går efter øl, hvor de kan vinde præmier.
STY00426
Den 40-årige fagforeningsaktivist Chheng Kimyan har talt med flere unge kvinder, der promoverer øl for Carlsberg, som fortæller, at de bliver advaret mod at organisere sig i en fagforening. “Vi oplever, at piger, der bliver medlemmer af fagforeningen, bliver fyret”, siger hun til Danwatch.
STY00613
Carlsberg lancerede i november 2024 øllen Angkor Sky, som er rettet mod de unge. På sociale medier og i reklamefilm kan den ses i hænderne på det, der ligner purunge cambodjanske influencere.
STY00841
Carlsberg overtog i 2019 det fulde ejerskab af bryggeriet Cambrew, som producerer øllen Angkor. En tur gennem nattelivet i turistbyen Siem Reap i Cambodja afslører et væld af reklamer for Carlsbergs Angkor Premium Beer.
STY01084
En del af fortællingen om Carlsberg i Cambodja er, at det danske bryggeri taber markedsandele. Carlsberg oplyser i dag, at deres bryggeri Cambrew er det sjettestørste i Cambodja med en markedsandel et godt stykke under 10 procent. Flere lokale unge i Siem Reap bekræfter over for Danwatch, at det ikke er Carlsbergs øl, som de unge drikker mest af. Her ses en gruppe unge fyre, der drikker øl ved floden, der løber gennem Siem Reap.
STY01126
Som en del af markedsføringen var Carlsberg sponsor for en koncert i Siem Reap.
STY01203
Carlsbergs reklame for øllen Angkor Sky dukker op på en lystavle i en af Siem Reaps mest befærdede gader. Det er helt almindeligt, at der reklameres for øl i gadebilledet i Cambodja, hvor ølmarkedet er et af de hurtigst voksende i verden.
STY01438
Her ses kioskejeren Sok Leang med Carlsbergs øl Angkor.
STY01519
Khiek Chenda har i en årrække drevet en kiosk med sin mand. Hun beskriver øl-markedet som et “mushroom market” — altså et marked, der vokser eksplosivt. “Jeg ser flere mennesker drikke — rige, fattige og arbejdere. De kommer hver dag”, siger hun.

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.