Dansk Aktionærforening kritiserer Mærsk for skibsophug på farlige værfter

De seneste afsløringer af Mærsk-skibe der ophugges i Indien og Bangladesh, får nu også Dansk Aktionærforening til at rejse kritik af shipping-giganten.
Amalie Linde

Journalist



De seneste dages afsløringer af, at Mærsk har fået ophugget skibe på livsfarlige og miljøskadelige værfter i Indien og Bangladesh får nu også skarp kritik af Dansk Aktionærforening, som er en non-profit organisation for private investorer.“Der er ingen tvivl om, at det er en dybt alvorlig sag. Mærsk står jo som en kronjuvel i danske aktier. Og rigtigt mange privatpersoner har Mærsk i deres aktieportefølje”, siger Niels Mengel, bestyrelsesformand i Dansk Aktionærforening.

Danwatch afslørede søndag og mandag i samarbejde med Politiken og TV 2, at Mærsk i 2014 pressede en tysk skibsejer til at sende 14 skibe til livsfarlige værfter i Bangladesh og Indien, alt imens selskabet brystede sig af at være frontløber på bæredygtighed. Ophugningen af skibene sker under vilkår, som er stærkt kritisable og i direkte modstrid med koncernens officielle politik.

Mærsk erkender, at de ikke burde have indgået aftalen og topchef, finansdirektør og medlem af Mærsks øverste ledelse Trond Westlie udtaler, at Mærsk har opført sig forkert.

“På denne aftale ser vi klart, at vores påvirkning er gået i den forkerte retning, og at den type påvirkning er uheldig. Det er noget, som vi helst ikke bør gøre”, siger Trond Westlie.

Niels Mengel “undrer sig meget” over, hvordan det kunne gå så galt.

“Mærsk har altid pralet med at være bæredygtige, og det sidder i rygmarven hos investorer, at Mærsk har styr på sine ting. Alarmklokkerne burde have ringet langt tidligere. Derfor giver det ridser i lakken, at de ikke har levet op til deres egne standarder”, siger Niels Mengel.

Foreningen har 13.000 kernemedlemmer og servicerer 20.000 personer, oplyser Niels Mengel. Ifølge Niels Mengel er det sandsynligt, at de danske privatinvestorer vil stille spørgsmål til disse sager til Mærsks generalforsamling senere på året.

“Det er mit indtryk, at vores medlemmer gør meget for at investere etisk korrekt, og en generalforsamling er et oplagt sted at tage etiske problemer op.”

Niels Mengel håber på, sagen giver anledning til Mærsk eftergår alle rutiner. Han roser dog selskabet for håndteringen af sagen i medierne, og kalder den “helt som den skal være”.

“CFO har været ude at beklage. De har sat en masse i gang for at sikre, det ikke sker igen, og det har jeg absolut tillid til.”

Stor-aktionærer i Mærsk vil have klar besked

Kritikken fra Dansk Aktionærforening er den seneste i en rækken af kritik fra investorer og politikere.

Mandag kom det frem, at de to største danske aktionærer i Mærsk, pensionsforvalterne ATP og PFA, vil bede ledelsen i Mærsk om en redegørelse for, hvorfor skibene er endt til ophugning på stærkt kritisable værfter i Indien og Bangladesh. Det skriver Politiken.

»Det reagerer vi på. Det er nye oplysninger, og meget alvorlige oplysninger«, siger Claus Wiinblad, vicedirektør i ATP med ansvar for danske aktier til Politiken.

Henrik Nøhr Poulsen, investeringsdirektør hos PFA, siger:

»Vi vil skaffe os et bedre overblik over hvad der er op og ned i sagen. Jeg hæfter mig ved, at Mærsk selv anerkender, at der er begået fejl. Derfor vil vi tage en dialog med Mærsk om hvad de konkret har tænkt sig at gøre for at undgå at fejlene gentager sig«.

Også Nordea, som ifølge Bloomberg ejer aktier i selskabet for over 800 millioner kroner rejser kritik af Mærsk, skriver Business.dk. Nordea har “intensiveret dialogen”, men vil ikke sætte investeringer i Mærsk-aktier på hold.

“Et selskab af den størrelse, indsigt og værdier kan gøre det meget, meget bedre”, skriver Sasja Beslik, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, på twitter.

Politikere kræver redegørelse

Miljø -og energiminister Esben Lunde Larsen gik mandag ind i sagen, og har nu bedt Miljøstyrelsen tage kontakt til Mærsk for at skaffe de oplysninger, som styrelsen skal bruge til en redegørelse til ministeren.

Afsløringerne fik SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, til at kræve, at ministeren politianmelder Mærsk. Det afviser ministeren at tage stilling til på nuværende tidspunkt.

»Jeg ønsker at få fuld klarhed om sagen. Det giver ikke mening at udtale sig om hverken skyld, ansvar eller muligt grundlag for politianmeldelse, før vi har en redegørelse for sagen«, skriver Esben Lunde Larsen i en mail til Ritzau.

Også Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen vil have kastet lys på sagen, og de røde partier har indkaldt ministeren til samråd om ophugningen på de kontroversielle værfter.

Mærsk vil ændre praksis

Afdækningen udløser beklagelser fra flere topchefer i Mærsk og som direkte konsekvens vil koncernen ændre praksis.

Mandag kunne Danwatchs mediepartner Politiken bringe en beklagelse fra Michael Pram Rasmussen, bestyrelsesformand i A.P. Møller – Mærsk.

“Mærsk har i de sidste 7 år haft en politik, der sikrer ansvarlig ophugning af vores egne skibe, mens vi har ventet på en global aftale”.

“Vi er aktivt gået ind og arbejder direkte med værfter i Alang i Indien for at forbedre forholdene der og for at påvirke industrien. Derfor er det selvfølgelig skuffende, at vi til trods for disse initiativer ser eksempler på, at vi har skubbet i modsat retning af vores egen politik. Vi vil fremadrettet sikre, at der er et meget stærkt incitament i vore salgskontrakter til. at ophugning sker ansvarligt”, siger Michael Pram Rasmussen.

Afdækningen får nu Mærsk til at ændre sin praksis. Mærsk vil fremover selv tage ansvaret for at skrotte sine udtjente skibe for at sikre, at ophugningen sker efter Mærsks egne standarder.

Mærsks chef for bæredygtighed Annette Stube har også forklaret, at Mærsk fremover vil helgardere sine konktrakter med en passus, som skal sørger for, at dem der overtager skibet – uanset hvad de siger, de skal bruge det til – ikke kan tage det op på en strand.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.