Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Dansk smykkegigant fyrede ansatte, da de stiftede fagforening

Få dage efter stiftelsen af den første fagforening på Pandoras fabrik i Bangkok, fyrede den danske smykkegigant størstedelen af fagforeningens ledelse. Pandora hævder, at afskedigelserne var del af en generel nedskæring, men ifølge en thailandsk domstol har selskabet krænket retten til at organisere sig. Ansatte fortæller, at de nu er bange for at sige ledelsen imod.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Amanda Obitz Mogensen

Journalist

Det var tæt på lukketid, og ’Dara’ havde næsten fri, da hun en sen februar-eftermiddag i 2018 blev kaldt ind på HR-kontoret på Pandoras store smykkefabrik i Bangkok. Hun havde arbejdet på fabrikken i mere end otte år og husker, at hun blev overrasket over, at en vagt stillede sig foran kontorets dør, da den blev lukket bag hende.

Derefter meddelte hendes chef, at Pandora blev nødt til at skære i antallet af medarbejdere. Og at Dara desværre var én af dem, der skulle fyres.

”De prøvede at sige, at det bare handlede om nedskæringer, og at ikke var noget personligt”, fortæller hun til Danwatch over en Whatsapp-forbindelse fra Thailand.

”Men pludselig behandlede de mig som en kriminel. To vagter fulgte mig hele vejen ud af fabrikken, mens en tredje var blevet sendt ned til mit skab og havde brudt låsen op for at hente mine ting”, siger hun.

Afsløret på Facebook

Tre dage forinden havde Dara og 12 andre ansatte stiftet den danskejede Pandora-fabriks allerførste fagforening. Siden havde den 38-årige alenemor haft succes med at rekruttere sine kolleger via opslag og invitationer på Facebook. Hun havde bare ikke tænkt over, at hun også havde fabrikkens profil blandt sine Facebook-kontakter.

I den efterfølgende uge blev 44 medlemmer af den nye fagforening fyret. Iblandt dem var fagforeningens leder, tre medlemmer af fagforeningens øverste udvalg og 38 medlemmer af dens underudvalg. Fagforeningslederens kone og Daras søster blev også fyret. Dara hævder, at en del af fagforeningsmedlemmernes familiemedlemmer og ansatte med samme efternavn blev opsagt i samme ombæring.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg blev fyret på grund af mit engagement i fagforeningen”, siger hun.

”Syv af fagforeningens grundlæggere blev fyret, og det var alle os, der have været aktive på Facebook.”

Fyringer var ulovlige

Det var ikke kun fagforeningsfolk, der blev fyret fra Pandora-fabrikken i februar 2018. Udover de 44 fagforeningsmedlemmer blev 29 andre ansatte fra produktionsafdelingen også opsagt.

Pandora hævder i dag, at alle fyringer skete som led i en generel omstrukturering, og at afskedigelserne var begrundet med de individuelle ansattes arbejdsindsats.

”Alle fyringer var baseret på objektive, mål- og dokumenterbare kriterier som for eksempel performance reviews (præstationsvurderinger, red.)”, skriver Pandoras pressechef Johan Melchior i et mailsvar til Danwatch.

Det vurderede de thailandske myndigheder imidlertid ikke. Thailandske arbejdsmyndigheder konkluderede få måneder efter, at fyringerne af fagforeningsfolkene var ulovlige, og at de ansatte burde genansættes.

Pandora ankede afgørelsen til arbejdsdomstolen, og mens sagen stod på, indgik virksomheden forlig om kompensation med de fleste fyrede ansatte. Året efter i maj 2019 afgjorde arbejdsdomstolen, at de resterende fyrede arbejdere godt nok præsterede mindre end den gennemsnitlige ansatte, men at fagforeningsaktiviteterne havde været en medvirkende faktor for, at de blev fyret. Det strider mod thailandsk lov, som beskytter mod fyring på grund af faglig organisering, og domstolen pålagde derfor Pandora at kompensere de fyrede arbejdere.

Blev udspurgt om medlemskab

Organisationen Worker Rights Consortium (WRC), som overvåger globale arbejdsforhold for amerikanske universiteter, har interviewet 18 nuværende og tidligere ansatte på Pandora-fabrikken og udgivet en længere rapport om massefyringen og det retslige efterspil.

Både WRC og thailandske myndigheder noterer, at flere ansatte hævder, at fabrikkens HR-medarbejdere få dage inden massefyringen havde udspurgt dem om fagforeningen og hvem, der havde meldt sig ind i den.

Milliardvirksomhed med 26.000 ansatte

  • Danskejede Pandora, som har hovedsæde i København, er én af verdens største producenter af smykker under eget brand.
  • I 2017 producerede virksomheden 112 millioner smykker og havde en årsomsætning på 22,8 milliarder kroner.
  • Pandora ejer størstedelen af sine produktionsfaciliteter og kontrollerer dermed størstedelen af sin varekæde. Alle smykkerne bliver produceret på to fabrikker i Thailand i henholdsvis Bangkok og Chiang Mai.
  • Mere end 13.200 af Pandoras i alt 26.000 ansatte er i Thailand.
   

Milliardvirksomhed med 26.000 ansatte

  • Danskejede Pandora, som har hovedsæde i København, er én af verdens største producenter af smykker under eget brand.
  • I 2017 producerede virksomheden 112 millioner smykker og havde en årsomsætning på 22,8 milliarder kroner.
  • Pandora ejer størstedelen af sine produktionsfaciliteter og kontrollerer dermed størstedelen af sin varekæde. Alle smykkerne bliver produceret på to fabrikker i Thailand i henholdsvis Bangkok og Chiang Mai.
  • Mere end 13.200 af Pandoras i alt 26.000 ansatte er i Thailand.
   

Begge hæfter sig i øvrigt ved, at fyringerne kom meget pludseligt på skæve tidspunkter – fem dage efter, at fagforeningen begyndte at rekruttere åbent og på selve dagen, hvor fagforeningslederen skulle aflevere de officielle registreringspapirer og krav om kollektive forhandlinger til fabriksledelsen.

Én ud af en million

I deres rapport har Worker Rights Consortium desuden hyret en statistiker fra Pennsylvania State University til at beregne sandsynligheden for, at så mange ledende medlemmer af fagforeningen ved et tilfælde skulle være blevet inkluderet i fyringsrunden.

Dengang talte fagforeningens øverste udvalg og dens underudvalg i alt 83 ansatte, hvilket var under 1 procent af Pandora-fabrikkens over 9.000 arbejdere. Udvalgsmedlemmerne udgjorde imidlertid over halvdelen af de fyrede arbejdere. Chancen for, at så stor en del af fagforeningsledelsen tilfældigt skulle være blevet en del af fyringsrunden, er ifølge beregningerne i WRC’s rapport under 0,000001 – eller cirka én ud af en million.

”Det er ubestrideligt, at Pandora gik efter fagforeningens aktivister og ledere”, siger Ben Hensler, vicedirektør for WRC’s researchafdeling til Danwatch.

Fyringer afskrækker stadig

Danwatch har udover Dara talt med to nuværende ansatte på fabrikken i Bangkok. De er begge aktive i fagforeningen, der i dag er officielt registreret på fabrikken, og som er vokset meget siden 2018. Men begge siger, at forrige års massefyring stadig spøger blandt de ansatte.

”Ledelsen har ikke sagt direkte, at de vil fyre os. Truslen er ikke så direkte. Men vi kan mærke, at de ikke gider høre på os, hvis vi protesterer. Og så tænker vi på vores kolleger, der er blevet fyret, og tør måske ikke rigtig sige mere”, siger ’Charong’, som har arbejdet på fabrikken i 10 år.

Samme budskab lyder fra ’Isra’, som har været på fabrikken i Bangkok i mere end 13 år:

”Det fylder meget i folks bevidsthed. Det gør folk bekymrede. Hvad nu hvis de fører sag mod os, hvad skal det ikke betyde for vores arbejde? Hvordan skal vi så forsørge vores familier? Sådan noget tænker vi over, hver gang vi gerne vil sige noget til ledelsen”, siger hun.

Ville ikke genansætte arbejdere

Fyringernes afskrækkende effekt på resten af fabrikkens ansatte er netop noget, som Worker Rights Consortium har fokuseret på i deres rapport om sagen og det retslige efterspil.

Efter afskedigelserne indgav 45 af de fyrede ansatte en klage til Thailands arbejdsmarkedsstyrelse. Styrelsen gav få måneder efter de 44 fagforeningsmedlemmer medhold (de undtog fagforeningslederens kone, som ikke havde været formelt medlem af foreningen) og krævede, at de 39, der ønskede genansættelse, blev genansat på fabrikken med fuld løn, mens de resterende fem skulle modtage erstatning.

Pandora ankede sagen til arbejdsdomstolen, som et år senere kom frem til samme konklusion som arbejdsmarkedsstyrelsen – men med den ændring, at Pandora nu fik lov til blot at betale kompensation frem for at genansætte de fyrede arbejdere.

Strider mod internationale retningslinjer

WRC forholder sig stærkt kritisk til det udfald af sagen. Organisationen henviser blandt andet til FN’s Internationale Arbejdsorganisation ILO, som siger, at arbejderes organiseringsret ikke respekteres, hvis virksomheder kan nøjes med at betale erstatning til ansatte, der er blevet fyret for fagforeningsaktivitet, frem for at ansætte dem igen.

WRC fremhæver, at det amerikanske udenrigsministerium blandt andre har kritiseret den thailandske arbejdsrets praksis med ikke at kræve genansættelse af ulovligt fyrede arbejdere med henvisning til, at det krænker arbejdernes ret til organisering.

“Domstolen, som Pandora appellerede afgørelsen til, er notorisk berygtet for at tillade, at arbejdsgivere ikke behøver at genansætte ulovligt fyrede arbejdere”, siger Ben Hensler.

Sådan har vi gjort

I en ny rapport har Danwatch undersøgt, hvordan ni af de største danske virksomheder overholder FN’s retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder. Ifølge FN’s regler  skal virksomheden:
  • Forpligte sig til at respektere menneskerettighederne
  • Identificere mulige risici for brud på menneskerettighederne i forbindelse med virksomhedens aktiviteter
  • Udarbejde handleplaner for hvordan virksomheden vil håndtere eventuelle negative påvirkninger
  • Oplyse om, hvad virksomheden har gjort for at imødegå og rette op på eventuelle negative påvirkninger af menneske-rettighederne
Undersøgelsen er medfinansieret af Amnesty International, som ikke haft nogen indflydelse på rapportens indhold og konklusioner.
Kilder: Årsregnskabsloven, EU’s Direktiv om Ikke-finansiel rapportering, FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv samt Framework for rapportering om overholdelse af FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv 

Sådan har vi gjort

I en ny rapport har Danwatch undersøgt, hvordan ni af de største danske virksomheder overholder FN’s retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder. Ifølge FN’s regler  skal virksomheden:
  • Forpligte sig til at respektere menneskerettighederne
  • Identificere mulige risici for brud på menneskerettighederne i forbindelse med virksomhedens aktiviteter
  • Udarbejde handleplaner for hvordan virksomheden vil håndtere eventuelle negative påvirkninger
  • Oplyse om, hvad virksomheden har gjort for at imødegå og rette op på eventuelle negative påvirkninger af menneske-rettighederne
Undersøgelsen er medfinansieret af Amnesty International, som ikke haft nogen indflydelse på rapportens indhold og konklusioner.
Kilder: Årsregnskabsloven, EU’s Direktiv om Ikke-finansiel rapportering, FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv samt Framework for rapportering om overholdelse af FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv 

Han kritiserer, at Pandora tilsyneladende pressede på for at indgå aftaler om kompensation med de fyrede arbejdere i løbet af det år, som det tog at få sagen anket, og hvor arbejderne altså stod uden arbejde. Det endte nemlig med, at 30 af de 39 arbejdere, som ifølge WRC oprindeligt ønskede genansættelse, tog imod en økonomisk erstatning i stedet.

”Man udnyttede arbejdernes økonomiske desperation og svaghederne i det thailandske retssystem til at undgå at genansætte de fagforeningsaktive”, siger Ben Hensler.

Til det indvender Pandora, at man tilbød fuld løn og medarbejdergoder til de tidligere ansatte, i perioden mens sagen stod på, da først Pandora havde anket den til arbejdsdomstolen.

”Alt i alt minimerede dette usikkerheden for arbejderne betragteligt. De vidste, at de fik løn, så længe sagen kørte”, skriver pressechef Johan Melchior og tilføjer, at de fleste fyrede ansatte fandt nyt arbejde i perioden.

Flere ulovlige fyringer

Siden fyringerne i 2018 har der været andre sager på fabrikken i Bangkok, som arbejdsmyndighederne har blandet sig i. Sidste år vurderede Thailands arbejdsmarkedsstyrelse, at 17 medarbejdere og medlemmer af den nye fagforening var blevet ulovligt fyret i en anden massefyring i februar 2019. Igen endte sagen med, at Pandora indgik forlig med de fyrede arbejdere og kompenserede dem økonomisk.

Tilbage i 2013 bekendtgjorde Thomas Nyborg, daværende topchef for det thailandske datterselskab Pandora Productions, i Berlingske, at han var glad for, at de thailandske Pandora-arbejdere ikke var organiseret i en fagforening.

”Min personlige holdning er, at det vil skabe mere uro end godt er, hvis der kommer en fagforening ind”, sagde topchefen dengang og understregede, at medarbejderindflydelse er vigtigt, men at de thailandske fagforeninger er politiserede og ”svarer til, hvad man oplevede i Danmark i 50erne og 70erne”.

Pandora bemærker, at Thomas Nyborg forlod virksomheden i 2015, og i Pandoras politik for social ansvarlighed skriver virksomheden i dag, at man vægter ”Foreningsfrihed og retten til at indgå i kollektive forhandlinger”.

I Pandoras årlige ‘etik-rapport’ for 2019 fremhæves den nystiftede fagforening på fabrikken i Bangkok også: “I 2018 blev Pandora Thailand for første gang kontaktet af en fagforening. Vi respekterer vores kollegers ret til at organisere sig og har underskrevet en kollektiv aftale for 2019”, skriver virksomheden således.

Ingen steder bliver det imidlertid nævnt, at Pandora i forbindelse med fagforeningens oprettelse er blevet dømt for at overtræde medarbejdernes ret til foreningsfrihed og til at organisere sig.

Høj tilfredshed

Pandoras pressechef Johan Melchior siger til Danwatch, at fabrikken i Thailand ifølge årlige tilfredshedsundersøgelser har en meget høj medarbejdertilfredshed, og at man ikke genkender, at ansatte skulle frygte repressalier for at sige deres mening.

”Vi har rigtig mange medarbejdere, som kommer med forslag til forbedringer af arbejdsvilkår, og vi lytter, svarer og implementerer løbende forbedringer”, siger Johan Melchior.

”For at sikre, at alle medarbejdere kan komme til orde, er der opsat postkasser, hvori man kan lægge forbedringsforslag”, fortsætter han og fremhæver, at Pandora sidste år åbnede en bygning udelukkende med faciliteter for medarbejdere, herunder afslapningsområder, bibliotek, psykologtilbud, købmandsbutik og bederum.

Spørger man Jesper Nielsen, der er international rådgiver i 3F, så er den slags tiltag gode for medarbejderne men kan ikke erstatte retten til organisering og kollektiv forhandling.

”Det skaber overordnet langt mere bæredygtige forbedringer af arbejdsforholdene, at de ansatte har mulighed for at sige deres mening og selv forhandle om ændringer. Det er en meget alvorlig sag, hvis fagforeningsrepræsentanter opsiges på den her måde”, siger han.

Fra Pandora understreger Johan Melchior, at fabriksledelsen i dag holder regelmæssige møder og indgår kollektive aftaler med fagforeningen, “som anses for at være en vigtig samarbejdspartner for Pandora”. Han fastholder, at Pandora aldrig har holdt øje med, hvem der var aktive i foreningen.

– Chancen for, at det skulle være tilfældigt, at så stor en del af fagforeningsledelsen skulle være blevet afskediget i massefyringen, er ifølge beregningerne i WRC’s rapport cirka én ud af en million. Synes du ikke, det virker temmelig mistænkeligt?

”Vi kan hverken be- eller afkræfte det regnestykke, da vi som nævnt ikke registrerer eller har registreret fagforeningsmedlemsskab. Vi ved derfor ikke, hvor mange medlemmer fagforeningen har, hvordan den er organiseret etc. Jeg kan til gengæld bekræfte, at afskedigelserne var baseret på performance vurderinger af hvert individ som nævnt ovenfor”, skriver Johan Melchior.

Danwatch har anonymiseret fabriksarbejderne i artiklen af hensyn til deres sikkerhed. Vi er bekendt med deres rigtige identitet.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.